Reformer regner ned. Gode folk i skole-, uddannelses- og vejledningsbrancherne ifører sig i disse tider billedligt talt røjsere og regntøj for dermed at kunne begive sig ud i reformbygerne og begå sig. Og for især vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er også waders nødvendige, mens håbet er, at vejledningsdigerne holder, og skaderne ikke bliver uoprettelige.

At håbe er måske ikke nok. Med meteorologiske metaforer i fortsat brug kan det hænde, at vejledningen netop og især nu må og bør gå til værks og stable sandsække de steder, hvor vandet presser sig på. Et af stederne er i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA); folkeskolens obligatoriske men timeløse emne fra 0. til 9. klasse. Politisk er UEA i fokus. Det har det længe været i UU og blandt vejlederne.  

I hen ved 60 år har uddannelses- og erhvervsorientering ellers været et obligatorisk emne i folkeskolen. Det tredje ben, nemlig arbejdsmarkedet, kom til senere. Men alder er som bekendt ingen garanti for noget som helst. Indsniger der sig hos læseren en tvivl om, hvornår og hvordan denne orientering egentlig fandt sted i egen skolegang eller for den sags skyld i børnenes skoleliv, kan tvivlen være berettiget. Forglemmelsen kan naturligvis skyldes en anelse patina på hukommelsen. Men så alligevel nok ikke.  

Vi har nemlig evidensen. Den slår som bekendt næsten alt andet af banen. I DEA’s undersøgelse, ”Next practice i UU-vejledningen” (2011), blev skoleledere og UU-ledere adspurgt om UEA’s liv og puls i folkeskolen.  Særligt hos UU udtrykkes en bekymring, der er til at få øje på, når skolerne glemmer UEA, fordi der er så meget andet fagligt at se til. Og hos mangen en velmenende skolelærer er det svært at udfolde UEA i praksis, bl.a. fordi målene for UEA er svære at forstå og nå, men også fordi lærerens viden om UEA-temaerne har sine begrænsninger.  

Der er dog lyspunkter. De ses især, når vejledere fra UU mod betaling eller ifølge samarbejdsaftaler med skolerne forretter UEA og de tilhørende aktiviteter. For UU’erne har netop, som det beskrives af DEA, ”masser af idéer og ekspertise”, der dermed kan komme i spil.

Gentagelse fremmer forståelsen. I Undervisningsministeriets ”Kortlægning af UEA-aktiviteter i Folkeskolen” (2012) blev der atter fundet tegn på, at UEA ikke er skolernes kop te. Til gengæld må UU’ernes bidrag til UEA siges at være ganske imponerende: 91 % af de adspurgte UU’er bringer inspiration til skolerne til UEA-aktiviteter, 67 % tilbyder UEA-kurser for lærerne, og 44 % producerer UEA-undervisningsmaterialer til skolernes brug. Desuden er UU-vejlederen ofte med til at planlægge og starte UEA-forløb.

Ikke alle skoler er blevet spurgt. For selvfølgelig findes der skoler og lærere, som bedriver UEA på ypperlig vis. Respekt for det. Det er vi mange, der ser og ved. Evidens er som bekendt ikke “the truth, the whole truth and nothing but the truth”, medmindre man ønsker det. Men vi er også en del, der ser og ved, at nogle skoler har svært ved at begribe og håndgribe UEA.  Det gjaldt også hos den skoleleder, der på et tidspunkt i en drøftelse om UEA’s vigtighed grundstødte en del ved ”det der AUE”. Citat slut.

De to undersøgelser giver en række forklaringer på, hvorfor UEA har det svært. Blandt dem er den tvivlgivende retorik, som omgiver UEA. Ifølge den nugældende folkeskolelov og jf. gældende vejledningslov skal skolen ”samarbejde” med UU-vejledningen om UEA, mens UU skal ”bistå” skolen. At samarbejde og bistå er bestemt ikke samme sag. Så de to fagligheder, som burde mødes i smuk duet under UEA’s vingefang, kan komme i gevaldig disharmoni. For hvem gør hvad, hvordan og hvor meget? Bliver der for megen tvivl heri, kan det hænde, at ingen gør noget. Og som de to undersøgelser da også peger på, er der markante forskelle på, hvordan skolerne og UU’erne ser på UEA-samarbejdets flow, forbindelse og fornøjelser.

Næsten endnu mere tvivl bringer de ord, hvormed UEA benævnes, nemlig som: ”det obligatoriske, timeløse emne, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering”. Sikke da en retorisk flagren! For et emne kan vel ikke være et fag? Og når dette emne skal foregå som orientering, synes læringsproces og –tyngde pænt forbigået. Ydermere er det timeløst og dermed i fare for at være rodløst og frit svævende uden forpligtende tilknytning til nogen eller noget. Jovist er UEA dog obligatorisk. Men i skyggen af de øvrige flegmatiske benævnelser og den løsagtige forankring bliver det spørgsmålet, om alene ordet ”obligatorisk” får afgørende effekt?   

Undersøgelserne peger desuden på, at skolerne ser de Fælles mål fra 2009 for UEA (faghæfte 22) som værende ”for ambitiøse” og uklare. Det kan dog blive svært at forklare UEA’s kerneopdrag tydeligere end i fx følgende udpluk fra 2009-målene for UEA: ”Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces” ligesom ”undervisningen skal … medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer.”  Måske er problemet ikke, at ordene er uklare, eller at målet er for ambitiøst. Måske hører ordene og målene blot hjemme i en anden profession end folkeskolens?

Oraklernes tid er ikke forbi. Nu er der kommet et hedt politisk ønske om at bringe UEA mere på banen. About time. Og hvordan gør man så det?   

Lad os starte med det numerologiske greb; UEA bringes snart ud af sin forvirrende forkortelse med det nye navn ”Uddannelse og job”. Hermed forsvinder ikke blot det udtaletunge uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds men også det forbistrede ord ”orientering”. Tilbage står dog et emne, der stadig er timeløst.  

Men en opstramning synes alligevel at være på vej. Allerede i regeringens oplæg til den nye folkeskolereform, ”Et fagligt løft af Folkeskolen” (2013), fik UEA en kraftig understregning, som medvirkende i folkeskoleelevernes vej mod uddannelse og arbejdsmarked. Måden at gøre dette på er i den politiske forstand og terminologi, at der skal arbejdes ”systematisk” med UEA for dermed at understøtte elevernes udvikling af ”uddannelsesparathed”. Og det stopper ikke her. For vha. UEA skal eleverne ”udfordres” på deres uddannelsesvalg” og desuden opnå ”forståelse af arbejdsmarkedet” samt få ”viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de skal føre til.”

Nogle måneder senere i ”Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” (2014) er UEA med om bord igen. Og nu skal UEA også være ”basisfundamentet for vejledningen af den store gruppe af unge, som vurderes at være uddannelsesparate.” Men der er mere: UEA skal understøtte den enkelte elevs ”valgparathed”. Og det valg, som eleverne bl.a. via undervisningen i UEA foretager, skal - efter jo først at have været udfordret - være ”relevant for efterfølgende beskæftigelse eller videre uddannelse.”

Hvis tidligere tiders faghæfter om og mål for UEA er blevet opfattet som for store slag i bolledejen, så er det intet at regne for de felter, UEA fremover skal dække. Det skorter ikke på ambitionerne, hverken for UEA eller for eleverne. Der savnes ej heller ord for, hvilke ærinder UEA skal klare; uddannelsesparathed, valgparathed, udfordring af uddannelsesvalg, arbejdsmarkedsforståelse, viden om uddannelse osv. osv. osv. Set med en vejleders optik ruller UEA dermed mere end nogensinde gevaldigt ind i de territorier, hvor valgkompetencer udvikles – og hvor i øvrigt vejlederprofessionen har sine sylespidse kompetencer. Så det bliver fristende og nærliggende at overveje, om UEA i virkeligheden er karrierelæring; at lære at nære og være i karriere – i øvrigt livet igennem, livslangt og livsbredt. Eller som faget hedder i det store udland: ”career education”.

Således gælder karrierelæring i Australien bl.a. ”learning about the world of work”, “developing self-awareness and understanding of occupational information and career pathways” og “developing skills in decision-making”. I knapt så fjerntliggende egne, fx i Nordirland, skal “career education” sætte eleverne i stand til bl.a. at udvikle forståelse og viden, hvormed deres karriere også fremover og for altid kan beriges med velunderbyggede valg og succesfyldte overgange til uddannelse og job. Målet er at gøre eleverne til ’lifelong learners”. I liden Danmark ser det dog umiddelbart ud som om, at målet er nået, når uddannelsesparatheden i 9. kl. har indfundet sig – vel at mærke i den objektive udgave. Men det er en anden snak.  

Og hvordan tænkes UEA-ambitionerne så udfoldet? Med nye og forenklede fælles mål og formål, med færre ord og i skarpslebne vendinger skal det beskrives krystalklart for lærerne, hvad de skal, hvordan, hvornår og hvorfor, og hvad eleverne i viden og færdigheder skal nå undervejs samt slutteligt. Keep it simple and clear - og systematisk.

Ikke helt så systematisk og klart fremstår de foreløbige politiske overvejelser om, hvorledes UEA i øvrigt og helt lavpraktisk rammesættes. Jovist nævner erhvervsuddannelsesaftalen nogle nye UEA-materialer, der ”sikrer inddragelsen af ug.dk”, at læringskonsulenter skal i spil, at UEA ”fx er virksomhedsbesøg”, og også i betragtninger om den understøttende undervisning står UEA pludselig plantet. Men mon ikke UEA er mere og andet end som så? Dvæler blikket så på omtalen af den kollektive vejledning, er det sørme her, at temaet ”valg af uddannelse og erhverv” er indsat, fx som introduktion til ungdomsuddannelserne. Det er også i den kollektive vejledning, at ”lærings- og undervisningsforløb” skal foregå, og for den uoplyste læser er det godt at vide, at disse forløb, som der skrevet står, skal foregå” i samspil med lærer og elev”. Det var godt!

Samme haltende forklaringsforsøg har skribenterne bag erhvervsuddannelsesaftalen åbenbart gjort, når det gælder UU’s kommende virke i UEA. På den ene side vil ”skolen i højere grad fremover kunne inddrage vejlederne.” På den anden side skal fokuseringen af UEA ske ved, at UU ”i højere grad samarbejder med lærerne i udskolingen.” Hurra for, at UU nu skal mere end bistå; UU skal indgå i gensidigt samarbejde med skolerne om UEA, hvad UU i øvrigt længe har gjort her og der - også om mangt og meget andet. Men hvordan skal det så samtidig forstås, at skolen ”vil kunne” men ikke skal ”inddrage vejlederne”? Er det mon op til skolen, lærerne, skoleledelsen, skoleforvaltningen selv, om de vil? Svaret bør være nej. Absolut ikke.  

For så får UEA trods navneforandring, nye mål og med nye temaer at forholde sig til, aldrig den afgørende rolle i udskolingen, som der politisk er ønske om. Hvem andre end vejlederne har dagstemperaturen på det hastigt foranderlige arbejdsmarked? Hvem andre har også den ikke- internetfortalte viden om indhold, krav, ændringer og muligheder i uddannelsessystemet? Hvem skal ellers forkynde og forklare erhvervsuddannelsernes nye indhold? Hvem er ellers i direkte og daglig kontakt med uddannelsessteder, virksomheder, ungdomsskoler og andre instanser – og kan styrke den ønskede sammenkædning mellem folkeskolen og det omgivende samfund. Hvem tror man ellers vil bringe eleverne i reelle og realistiske udfordringer i uddannelsesvalget, selvom de unge nok vil mene, at dette valg udfordrer dem alt rigeligt? Hvem ellers kan professionelt bringe de ganske omfattende teoretiske og metodiske elementer om valgparathed ind i UEA? Og hov. Skal skolens undervisning i diverse andre fag fremover forrettes af linjefagsuddannede lærere, bør UEA-undervisningen vel tilsvarende bedrives af fagfolk. Trods stor kærlighed til den danske folkeskole og lærerne deri, lades der ingen tvivl tilbage: Det er kun professionelle vejledere, der har de fornødne kompetencer til at sikre, at UEA bringes derhen, derop og derud, hvor politikerne ønsker det.   

Referencer

• A Careers Education Information, Advice and Guidance Strategy for Northern Ireland.
• Kortlægning af UEA-aktiviteter i Folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning, Vejledningskontoret, Maj 2012
• Next Practice i UU-vejledningen (2011)
• Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale, Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen
• Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser