Titel:
Leder: Du giver mig håb
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Den aktuelle flygtningesituation har vist os, at frivilligheden sætter ind, så snart velfærdsamfundet ikke slår til. Men hvad betyder det for vejlederens og socialrådgiverens arbejde, at civilsamfundet også trækker i arbejdstøjet? Er der opstået nye grænser mellem system og civilsamfund? Og kan frivilligheden risikere at fortrænge fagligheden? 
Person:
Billede:
_C7T9081-001
Navn:
Mette Marie Callesen
Titel:
Chefredaktør
Arbejdssted:
Vejlederforum
Fotoreportage:
Lang tekst:

"Du giver mig håb." Sådan skrev Omar i en sms til Cille for nylig. Omar er 27 år og flygtning fra Syrien. Cille er 31 år, veluddannet akademiker, bor i København med sin kæreste og er pæredansk. Hun tøvede ikke, da Omar annoncerede efter danske venner på Facebook. Cille meldte sig straks. Det er der blevet et helt særligt venskab ud af, som ikke bare handler om at være der for hinanden, tale sammen, gøre ting sammen og alt det, der nu ellers kendetegner et venskab. Deres venskab handler i særdeleshed også om, at Cille hjælper Omar med at finde ud af praktiske sager som fx regler for flytning og uddannelse til i et større perspektiv at finde ud af, hvad Danmark egentlig er for et samfund med alle dets uskrevne regler og koder.
  

Mellem system og civilsamfund
Men hvorfor i det hele taget dvæle ved Omar og Cilles historie? Det gør vi, fordi Omar og Cille er et eksempel på den udvikling, der er sket i Danmark med en stigende frivillighed blandt mange danskere, i takt med at flygtningene druknede på vej til Grækenland, og de overlevende bogstaveligt talt ”væltede ind over grænserne”. Antallet af frivillige i form af bl.a. grupper som Venligboere er kommet bag på mange, vi kunne også kalde det medborgerskab. Samtidig med at Danmark bliver beskyldt for at lukke sig om sig selv. Samtidig med at Danmark bliver beskyldt for både fascisme og nazisme pga. vores håndtering af flygtninge.


Foto: Rolf Plant - fra fotoreportagen "Rollemodeller"
 

Omars og Cilles historie er også relevant, fordi Cille tager ansvar, hvor man måske kunne forvente, at systemet tog ansvar for Omar. Hun kigger på hans sag, hun taler med ham om bolig og arbejde, hjælper ham med lektierne og sproget. Men er Omar og Cilles historie en enlig svale, eller er den generel?
 

Vi ved, at der er masser af socialrådgivere, der har mere end hænderne fulde. For bunkerne med flygtningesager vokser og vokser. I en del kommuner sidder hver socialrådgiver nu med over 100 flygtningesager. Det er dobbelt så mange, som de har tid til, vurderer Dansk Socialrådgiverforening.
 

Ifølge formand Majbrit Berlau er det meningen, at socialrådgiverne skal hjælpe flygtningene med at blive integreret på arbejdsmarkedet og i lokalområdet, lave en helhedsplan for børnene sammen med skolen og følge op på, hvordan det går. Men det er der overhovedet ikke tid til. Man får lige oprettet en Nemkonto, tilmeldt dem sprogcentret og måske skaffet dem en bolig, fortæller hun.
 

Og hvad med vejlederne, fx på de sprogcentre, som Majbrit Berlau henviser til?
 

Eller hvad med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der skal tage sig af de 20 procent unge med særlige behov? Er den gruppe vokset med flygtningestrømmen? Hvilke konsekvenser har det i så fald for målgruppen og for at gøre sit job som vejleder? Er de overhovedet klædt på til opgaven? Oplever vejlederne, at civilsamfundet træder til? I forvejen oplever vejlederne i dag, at deres job udliciteres til lærere, forældre, administrative medarbejdere og ”barfodsvejledere”. Måske kan Venligboerne nu også føjes til listen.
 

Ligesom socialrådgiverne har lærerne slet ikke hænder nok. For det kræver særlige kompetencer at undervise børn, der ofte næsten ikke kan noget dansk. Og hvad med vejlederne på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser? Får uddannelsesparate unge med flygtningestatus lov til at starte på en uddannelse, og hvis ja, på hvilke betingelser og med hvilken form for støtte? Er merit en mulighed?
 

Måske er disse spørgsmål i virkeligheden overflødige? Fordi borgerne, både børn og voksne, uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate unge, de jobparate og ikke-job-parate, måske parkeres i en flygtningelejr de næste mange år, indtil de måske engang kan sendes hjem. Ny lovgivning med stramninger er vedtaget. Så skal flygtningene isoleres eller integreres?
 

I grænseland
Når velfærdssamfundet ikke slår til, sætter de frivillige kræfter ind. Vi kan også kalde det den tredje sektor. Men hvordan påvirker det socialrådgiveren og vejlederens arbejde, når civilsamfundet også er trukket i arbejdstøjet? Når en fra civilsamfundet møder op i jobcenteret og påtager sig opgaver, som systemet måske/måske ikke burde have taget sig af. Hvad må Cille, og hvad må hun ikke? Hvilken betydning får det for den professionelle værdi af vejledningen? Kan frivilligheden komme til at fortrænge fagligheden? Og er det den vej, vi skal? Ifølge OECD-rapporten ”Make Integration Work” er aktivering af civilbefolkningen på alle niveauer et af ti helt afgørende indsatsområder for integration.
 

Men realiteterne er jo også, at næstekærligheden kan ende i civil ulydighed og helt ude i beskyldninger og nu også domme for menneskesmugling, når flygtninge samles op og køres til grænsen. Lisbeth Zornig er det helt friske eksempel på en dom, der igen har aktiveret frivillige, som samler ind til bøden. Dette blot for at sige, at meget bliver kastet op på ny. Meget er mere nuanceret end som så.
 

Vi vil gerne vide mere om, hvordan billedet ser ud. Hvordan ser dagligdagen ud for vejlederen og socialrådgiveren? For en flygtning og hans ven? For en formand, der skal være opmærksom på sine medlemmer? For et universitet, der skal optage nye slags studerende? For et sprogcenter, der skal sørge for danskkompetencer - og måske meget mere end det? 
 

Vi vil høre deres faglige vurderinger. Vejlederforums ærinde er ikke at vurdere og dømme, hvad der er rigtigt i denne sag. Vores ærinde er derimod at blive bare lidt klogere på, hvilken betydning strømmen af flygtninge har for vores målgruppe, nemlig vejledere og socialrådgivere. Er der opstået nye gråzoner mellem system og civilsamfund? Hvor stopper statens og institutionernes forpligtelser – og hvor begynder den tredje sektors? Ændrer den aktuelle tilstand på flygtningeområdet på den grænsedragning? Og hvad er visionerne?
 

For det er vel også opgaven midt i en omtumlet tid. En ting er at få hverdagen til at hænge sammen nu og her, noget andet er at skabe plads til de visioner, der skal bringe os allesammen videre – og give os allesammen håb.
 

Hvem er med?

  • Civilsamfund versus system – interview med Omar Daaboul og Cille Neumann
    Hvad driver Cille? Hvad får Omar af Cille, som han ikke får fra systemet? Hvad har Cille og Omar brug for fra systemet? Hvordan oplever Cille sin rolle? Hvordan oplever Omar sin rolle? Hvilke fordele og ulemper har deres relation?
     
  • Lizette Risgaard, formand for LO
    Hvordan ser den nye formand forholdet mellem de professionelle og de frivillige? Kan den 3. sektor tilføre en ny værdi? Ja, svarer Lizette Risgaard, der hylder de frivilliges indsats, men derfor må det aldrig blive sådan, at den offentlige service baserer sig på frivilligt arbejde. Hun forklarer os hvorfor i Hvad er spillereglerne? Mellem system og civilsamfund
     
  • Grete Kerrn-Jespersen, souschef på det boligsociale kontor i Mjølnerparken
    På det boligsociale kontor i Mjølnerparken har de en idé, som de mener, kan få alle i den københavnske ghetto ud af isolation og ind i beskæftigelse. Hvad kræver idéen af systemet? Og af civilsamfund?
     
  • Lone Bukh Kjær, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter
    Lone Bukh Kjær har visiteret og holdsat 200 flygtninge fra Tårnby og Dragør Kommune. Hvad kendetegner vejlederens rolle i Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter? Hvilke konsekvenser har flygtningestrømmen for målgruppen og for vejlederjobbet? Træder civilsamfundet til? Hvilken betydning har de frivillige i forhold til tilegnelsen af det danske sprog og udvikling af kompetencer til at klare sig på uddannelses- og arbejdsmarkedet?

    Pernille Kindler, områdeleder, Vejledning og Optagelse, KU
    Får uddannelsesparate unge med flygtningestatus lov til at starte på en uddannelse, og hvis ja, på hvilke betingelser og med hvilken form for støtte? Er merit en mulighed? Pernille Kindler fortæller om optagelsesproceduren for merit på universiteterne.


Referencer

 
Disclaimer:

"Du giver mig håb." Sådan skrev Omar i en sms til Cille for nylig. Omar er 27 år og flygtning fra Syrien. Cille er 31 år, veluddannet akademiker, bor i København med sin kæreste og er pæredansk. Hun tøvede ikke, da Omar annoncerede efter danske venner på Facebook. Cille meldte sig straks. Det er der blevet et helt særligt venskab ud af, som ikke bare handler om at være der for hinanden, tale sammen, gøre ting sammen og alt det, der nu ellers kendetegner et venskab. Deres venskab handler i særdeleshed også om, at Cille hjælper Omar med at finde ud af praktiske sager som fx regler for flytning og uddannelse til i et større perspektiv at finde ud af, hvad Danmark egentlig er for et samfund med alle dets uskrevne regler og koder.
  

Mellem system og civilsamfund
Men hvorfor i det hele taget dvæle ved Omar og Cilles historie? Det gør vi, fordi Omar og Cille er et eksempel på den udvikling, der er sket i Danmark med en stigende frivillighed blandt mange danskere, i takt med at flygtningene druknede på vej til Grækenland, og de overlevende bogstaveligt talt ”væltede ind over grænserne”. Antallet af frivillige i form af bl.a. grupper som Venligboere er kommet bag på mange, vi kunne også kalde det medborgerskab. Samtidig med at Danmark bliver beskyldt for at lukke sig om sig selv. Samtidig med at Danmark bliver beskyldt for både fascisme og nazisme pga. vores håndtering af flygtninge.


Foto: Rolf Plant - fra fotoreportagen "Rollemodeller"
 

Omars og Cilles historie er også relevant, fordi Cille tager ansvar, hvor man måske kunne forvente, at systemet tog ansvar for Omar. Hun kigger på hans sag, hun taler med ham om bolig og arbejde, hjælper ham med lektierne og sproget. Men er Omar og Cilles historie en enlig svale, eller er den generel?
 

Vi ved, at der er masser af socialrådgivere, der har mere end hænderne fulde. For bunkerne med flygtningesager vokser og vokser. I en del kommuner sidder hver socialrådgiver nu med over 100 flygtningesager. Det er dobbelt så mange, som de har tid til, vurderer Dansk Socialrådgiverforening.
 

Ifølge formand Majbrit Berlau er det meningen, at socialrådgiverne skal hjælpe flygtningene med at blive integreret på arbejdsmarkedet og i lokalområdet, lave en helhedsplan for børnene sammen med skolen og følge op på, hvordan det går. Men det er der overhovedet ikke tid til. Man får lige oprettet en Nemkonto, tilmeldt dem sprogcentret og måske skaffet dem en bolig, fortæller hun.
 

Og hvad med vejlederne, fx på de sprogcentre, som Majbrit Berlau henviser til?
 

Eller hvad med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der skal tage sig af de 20 procent unge med særlige behov? Er den gruppe vokset med flygtningestrømmen? Hvilke konsekvenser har det i så fald for målgruppen og for at gøre sit job som vejleder? Er de overhovedet klædt på til opgaven? Oplever vejlederne, at civilsamfundet træder til? I forvejen oplever vejlederne i dag, at deres job udliciteres til lærere, forældre, administrative medarbejdere og ”barfodsvejledere”. Måske kan Venligboerne nu også føjes til listen.
 

Ligesom socialrådgiverne har lærerne slet ikke hænder nok. For det kræver særlige kompetencer at undervise børn, der ofte næsten ikke kan noget dansk. Og hvad med vejlederne på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser? Får uddannelsesparate unge med flygtningestatus lov til at starte på en uddannelse, og hvis ja, på hvilke betingelser og med hvilken form for støtte? Er merit en mulighed?
 

Måske er disse spørgsmål i virkeligheden overflødige? Fordi borgerne, både børn og voksne, uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate unge, de jobparate og ikke-job-parate, måske parkeres i en flygtningelejr de næste mange år, indtil de måske engang kan sendes hjem. Ny lovgivning med stramninger er vedtaget. Så skal flygtningene isoleres eller integreres?
 

I grænseland
Når velfærdssamfundet ikke slår til, sætter de frivillige kræfter ind. Vi kan også kalde det den tredje sektor. Men hvordan påvirker det socialrådgiveren og vejlederens arbejde, når civilsamfundet også er trukket i arbejdstøjet? Når en fra civilsamfundet møder op i jobcenteret og påtager sig opgaver, som systemet måske/måske ikke burde have taget sig af. Hvad må Cille, og hvad må hun ikke? Hvilken betydning får det for den professionelle værdi af vejledningen? Kan frivilligheden komme til at fortrænge fagligheden? Og er det den vej, vi skal? Ifølge OECD-rapporten ”Make Integration Work” er aktivering af civilbefolkningen på alle niveauer et af ti helt afgørende indsatsområder for integration.
 

Men realiteterne er jo også, at næstekærligheden kan ende i civil ulydighed og helt ude i beskyldninger og nu også domme for menneskesmugling, når flygtninge samles op og køres til grænsen. Lisbeth Zornig er det helt friske eksempel på en dom, der igen har aktiveret frivillige, som samler ind til bøden. Dette blot for at sige, at meget bliver kastet op på ny. Meget er mere nuanceret end som så.
 

Vi vil gerne vide mere om, hvordan billedet ser ud. Hvordan ser dagligdagen ud for vejlederen og socialrådgiveren? For en flygtning og hans ven? For en formand, der skal være opmærksom på sine medlemmer? For et universitet, der skal optage nye slags studerende? For et sprogcenter, der skal sørge for danskkompetencer - og måske meget mere end det? 
 

Vi vil høre deres faglige vurderinger. Vejlederforums ærinde er ikke at vurdere og dømme, hvad der er rigtigt i denne sag. Vores ærinde er derimod at blive bare lidt klogere på, hvilken betydning strømmen af flygtninge har for vores målgruppe, nemlig vejledere og socialrådgivere. Er der opstået nye gråzoner mellem system og civilsamfund? Hvor stopper statens og institutionernes forpligtelser – og hvor begynder den tredje sektors? Ændrer den aktuelle tilstand på flygtningeområdet på den grænsedragning? Og hvad er visionerne?
 

For det er vel også opgaven midt i en omtumlet tid. En ting er at få hverdagen til at hænge sammen nu og her, noget andet er at skabe plads til de visioner, der skal bringe os allesammen videre – og give os allesammen håb.
 

Hvem er med?

  • Civilsamfund versus system – interview med Omar Daaboul og Cille Neumann
    Hvad driver Cille? Hvad får Omar af Cille, som han ikke får fra systemet? Hvad har Cille og Omar brug for fra systemet? Hvordan oplever Cille sin rolle? Hvordan oplever Omar sin rolle? Hvilke fordele og ulemper har deres relation?
     
  • Lizette Risgaard, formand for LO
    Hvordan ser den nye formand forholdet mellem de professionelle og de frivillige? Kan den 3. sektor tilføre en ny værdi? Ja, svarer Lizette Risgaard, der hylder de frivilliges indsats, men derfor må det aldrig blive sådan, at den offentlige service baserer sig på frivilligt arbejde. Hun forklarer os hvorfor i Hvad er spillereglerne? Mellem system og civilsamfund
     
  • Grete Kerrn-Jespersen, souschef på det boligsociale kontor i Mjølnerparken
    På det boligsociale kontor i Mjølnerparken har de en idé, som de mener, kan få alle i den københavnske ghetto ud af isolation og ind i beskæftigelse. Hvad kræver idéen af systemet? Og af civilsamfund?
     
  • Lone Bukh Kjær, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter
    Lone Bukh Kjær har visiteret og holdsat 200 flygtninge fra Tårnby og Dragør Kommune. Hvad kendetegner vejlederens rolle i Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter? Hvilke konsekvenser har flygtningestrømmen for målgruppen og for vejlederjobbet? Træder civilsamfundet til? Hvilken betydning har de frivillige i forhold til tilegnelsen af det danske sprog og udvikling af kompetencer til at klare sig på uddannelses- og arbejdsmarkedet?

    Pernille Kindler, områdeleder, Vejledning og Optagelse, KU
    Får uddannelsesparate unge med flygtningestatus lov til at starte på en uddannelse, og hvis ja, på hvilke betingelser og med hvilken form for støtte? Er merit en mulighed? Pernille Kindler fortæller om optagelsesproceduren for merit på universiteterne.


Referencer

 
Tidsskriftsnr.:
2016 nr. 2
Publiceringsdato:
29-03-2016
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke