En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
I seng med fjenden?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Debatten om kunstig intelligens indeholder både de største forhåbninger og den ultimative frygt for fremtiden. Så skal vi bekymre os eller glæde os? Behøver der overhovedet være et modsætningsforhold? Måske skal vi droppe fjendebilledet, hvis vi har det, eller i hvert fald lære fjenden lidt bedre at kende. 
Person:
Billede:
MMC portraet-001
Navn:
Mette Marie Callesen
Titel:
Chefredaktør
Arbejdssted:
Vejlederforum
Fotoreportage:
Lang tekst:

Min chef hedder Siri – og hun er den ægte vare. Men hendes navn har fået en helt ny betydning. Fra at være et forholdsvist sjældent, smukt og nordisk navn, er Siri blevet verdenskendt som den talende app. Med appen Siri kan jeg bruge min stemme til at sende beskeder, planlægge møder, foretage telefonopkald og meget mere. Jeg kan få Siri til at udføre opgaver bare ved at tale, som jeg plejer. Hvis jeg ikke ”driller” hende, forstår den pedantiske Siri, hvad jeg siger, ved, hvad jeg mener, og svarer mig ovenikøbet altid. Siri er uægte, kunstig – og et produkt af kunstig intelligens.
 

Den verdenskendte Siri har også fået opkaldt en kommission efter sig, nemlig Siri-kommissionen, som Ida Auken, erhvervsordfører og MF for Radikale Venstre, har taget initiativ til. Kommissionen har to primære opgaver. Den skal kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte vækst- og jobmuligheder ved bl.a. kunstig intelligens. Og den skal skabe opmærksomhed om, hvad forandringerne kommer til at betyde for det danske samfund.
 

Statsministeren indrømmede i sin nytårstale, at han bliver helt svimmel ved tanken om robotter og biler, der kører af sig selv, og jeg skal da ærligt indrømme, at det gør jeg faktisk også. Det er ikke helt gået op for mig, at vi er midt i en revolution. Jeg er højest first follower og ikke first mover. Men det er da gået op for mig, at kunstig intelligens ikke er ren science fiction, men også vedkommer – eller i hvert fald kommer til at vedkomme – Vejlederforums læsere.
 

Robotterne kommer
For forandringerne kommer, og de kommer hurtigt, får vi at vide. Man taler om den fjerde industrielle revolution. Om førerløse biler. Om robotter, der er bedre til at stille diagnoser end lægerne. Alt sammen med en accelererende hastighed, vi endnu aldrig har set magen til. Nu er det ikke længere bare kineserne, der kommer, det er robotterne. Og de stjæler vores job – i hvert fald job, som de ser ud i dag.
 

En rapport fra World Economic Forum (WEF) vurderede for nylig, at 7,1 millioner job på verdensplan vil blive overtaget af maskiner de næste fire år. Langt størstedelen af disse job vil være kontor- og administrative job, men alle brancher fra læger, ingeniører, økonomer, jurister, journalister og skolelærere (og mon ikke også vejledere og sagsbehandlere) vil blive påvirket. I dansk kontekst beregnede tænketanken Kraka sammen med LO og HK i 2014, at op mod 730.000 job vil forsvinde de næste 20 år som følge af automatisering. Det svarer til omkring en tredjedel af alle danske job.
 

Så hvis vi ikke er omstillingsparate, smidige og bevægelige (eller skal vi kalde det agile?), mister vi vores job og bliver hægtet helt og aldeles af. Tabt. Trusler og fjendebilleder har der altid været, om det så er russere, kinesere eller robotter. Men vi hører også om, at kunstig intelligens kan hæve vores levestandard og afskaffe fattigdommen. Debatten om kunstig intelligens indeholder både de største forhåbninger og den ultimative frygt for fremtiden. Står vi over for en vækstmulighed – eller civilisationens afslutning?

Trusler gennem tiden_6
 

Hvad betyder Kunstig Intelligens?
Mange har rent faktisk svært ved at definere kunstig intelligens, men i hvert fald beskæftiger kunstig intelligens sig med at få maskiner til at tænke. Anders Hvid fra Dare Disrupt og medlem af Siri-kommissionen definerer kunstig intelligens som:

”Maskiners evne til at tage beslutninger på baggrund af input fra det omkringliggende miljø.”
(Fra bogen Forstå fremtiden).

 

Følsomme robotter
Definitionen af kunstig intelligens lyder vild. For selvom vi hører, at fremtidens automatisering rammer industrien mest, mener mange analytikere også, at det vil ramme den offentlige sektor. Kunstig intelligens er fx på vej ind på jobcentrene. Også selvom socialrådgivere ikke står højt på automatiseringslisten, fordi social interaktion stadig er en af de udfordringer, som kunstig intelligens har svært ved at tackle. Fx kan robotterne ikke fornemme stemninger, forstå humor eller sætte sig i andres sted.
 

Til gengæld hersker der ikke tvivl om, at det administrative potentiale er til stede. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau er derfor heller ikke bange for, at robotter kommer til at overtage socialrådgivernes arbejde. Hun forestiller sig derimod, at der kan blive mere plads til relationsarbejdet i et fag, der ellers er stærkt belastet af bureaukrati. Formanden forestiller sig, at kunstig intelligens fx kan hjælpe med at transskribere samtalen, henvise til relevante paragraffer og journalisere, så der bliver mere tid til kerneydelsen.
 

Vi kan også konstatere, at det er længe siden, at vejledning var ensbetydende med vejledning ansigt til ansigt. Både Uddannelsesguiden og eVejledningen er vel i virkeligheden en del af samme udvikling. Absurd store mængder data i en maskine kan formentlig snart eller allerede forudsige mønstre, der fx peger på, hvem der ikke kan gennemføre en uddannelse, hvem der bliver ledig – og hvem der ikke gør?
 

High tech kræver high touch
Kunstig intelligens får ikke bare betydning for de professionelle, det får i høj grad betydning for borgerne. Uanset hvor lidt eller hvor meget kunstig intelligens kommer til at fylde, bliver det i høj grad vejlederne og sagsbehandlerne, der kommer til at tage sig af de unge og de borgere, der ikke har det, som Ida Auken kalder den robuste tillid og det robuste sind, der skal til for at overleve i en verden i konstant forandring i et meget højt tempo. Kunstig intelligens udfordrer de mennesker, der ikke forstår teknologi og ikke er agile. De får brug for kunstigt åndedræt for at få fodfæste på uddannelses- og arbejdsmarkedet.
 

For måske kræver mere high tech også mere high touch, som Ida Auken udtrykker det. Hun mener, at jo mere teknologien (high tech) griber om sig, des mere skal vi være opmærksomme på betydningen af nærvær og relationer, vores kontakt med hinanden (high touch). Det fysiske møde har en unik betydning for os mennesker. Så hvad sker der fx, når en borger ikke kan finde et ægte, levende menneske at komme i kontakt med, når han besøger en hjemmeside?
 

Man kan groft sagt dele mennesker op i to grupper, når det handler om kunstig intelligens. Den ene gruppe er ”dem, der ser lyst på fremtiden og møder ethvert teknologisk fremskridt med åbne arme og eksempelvis ikke kan vente med at få lov til at journalisere deres egne sundhedsdata, så de slipper for at spilde tid hos lægen.” Og så er der ”dem, der ser mørkt på fremtiden og frygter, at der bag det næste digitale hjørne lurer en trussel, som kan tage levebrødet fra dem og reducere dem til statister på arbejdsmarkedet” (Altinget).
 

Opdelingen er forenklet. Men går man videre med billedet, kan man sige, at mens den første gruppe typisk er ung, veluddannet og med bopæl i byen, er den sidste gruppe midaldrende og ældre mennesker med dårlig uddannelse og hus på landet.
 

Dualiseringen er måske også en af grundene til, at nogen hævder, at vi med kunstig intelligens kan få en ny form for klassekamp. For det bliver formodentlig mest den sidste gruppe, der møder op i jobcenteret. Og det bliver formodentlig mest de ikke-agile unge, der ryger i gruppen af unge med særlige behov, som UU skal hjælpe med at blive uddannelsesparate.
 

Det bliver måske også vejlederne og sagsbehandlerne, der skal råbe op, når maskinerne tager fejl eller kategoriserer i en grad, der ikke levner plads til undtagelserne. Subjektive vurderinger kan ikke proppes ind i en maskine. Kunstig intelligens er baseret på statistik, sandsynlighedsberegninger og gennemsnitsberegninger, og selvom data kan forudsige og genkende mønstre, der gælder for størstedelen af fx udsatte borgere, er faren også, at der er randtilfælde, som maskinen ikke opdager. Gennemsnitsberegninger annullerer det individuelle. Skønnet er væk. Og systemet er aldrig klogere, end de data vi har. Tager vi ikke højde for det, kan vi risikere at lave et system, der producerer tabere. Kunstig intelligens er ikke et ufejlbarligt værktøj.
 

Bliv ven med din robot
Men teknologierne skaber også nye muligheder – for den professionelle og for borgeren. Hvad nu hvis kunstig intelligens rent faktisk kan reducere administrationsbyrden, så der virkelig bliver tid til kerneydelsen, til at gøre en langt større forskel for den enkelte borger? Hvad nu hvis personen med handicap kan bruge Siri – stemmen – som værktøj og på den måde bliver langt mere autonom og mobil? Robotter bliver heller ikke trætte og ukoncentrerede, når de sidder med store mængder data, om det så handler om paragraffer, journaler eller røntgenbilleder.
 

Så skal vi bekymre os eller glæde os? Behøver der overhovedet være et modsætningsforhold? Måske skal vi droppe fjendebilledet, hvis vi har det, eller i hvert fald lære fjenden lidt bedre at kende – så ender vi måske med at gå i seng med fjenden. I hvert fald bliver det ikke så meget spørgsmålet om menneske eller maskine, men snarere spørgsmålet om, hvordan vi får mennesket og maskinen til at spille sammen, til at samarbejde – professionelt, forsvarligt og etisk? Vi har altid et ansvar for, hvor den menneskelige intelligens bruges, og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger, inden der tages vigtige beslutninger.
 

Spørg Siri til råds? Næppe – i hvert fald ikke endnu. Men vi kan starte med at spørge os selv og andre rigtige og ægte mennesker om deres bud på den kunstige intelligens’ muligheder, begrænsninger og konsekvenser på vejlednings-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
 

Hvem er med?

  • Nina Holm-Jensen, dataspecialist, Schultz
    Hvad er kunstig intelligens? Data er vor tids benzin, fordi de kan sige noget om adfærd og mønstre, forudsige hændelser og behov og komme med forslag. Ligesom barnet lærer computeren ved, at nogen peger på en hund i billedbogen og siger "Det er en hund!" Computeren er dog ikke så kvik som barnet, så den skal gerne have det gentaget nogle tusind gange. Derfra kan vi til gengæld opdrage den til at gøre fantastiske ting.
     
  • Ida Auken, folketingsmedlem og formand for Siri-kommissionen
    Ida Auken mener, at der mangler politiske visioner og retning for det digitale område og samfund, fx at vi skal være den mest omstillingsparate generation: ”Vi skal ikke bare være maskiner, men have en robust tillid, et robust sind og en tryghed og en viden, der gør, at vi tør gå fremtiden i møde. Hvordan sikrer vi alle borgere et medborgerskab? 
     
  • Claudia Dose, souschef, UU Sjælsø
    Hvad skal svaret lyde, når en ung ønsker at arbejde i transportbranchen? Hvornår er tidspunktet kommet, hvor vejlederen skyder ønsket ned, fordi fremtidens bil bliver en bedre chauffør end de fleste af os? At male robotten på væggen og sukke, er en blindgyde. En af vejledningens hjørnesten er også at skabe håb.
     
  • Anne Dencker Bædkel, fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning
    Ifølge WEF vil 65 % af de børn, der går i folkeskole nu, skulle uddanne sig til job, som ikke findes endnu. Det gør det relevant at tænke grundigt over, hvilke værdier og kompetencer vi giver vores børn og unge med på vejen i uddannelsessystemet. Fremtidsforskeren beskriver de vigtigste kompetencer for det 21. århundrede.
     
  • Thomas Bolander, lektor og forsker i kunstig intelligens
    Thomas Bolander betegner sig selv som realist og mener, at teknologien vil komme til kort, hvad angår de vigtige subjektive vurderinger, men at der er et kæmpestort administrativt potentiale på beskæftigelsesområdet. Men hvor går grænsen mellem opgaver, der kan sættes strøm til, og opgaver som kræver varme hænder? Hvad skal borgeren fx gøre med en sandsynligvis rigtig afgørelse?
     
  • Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening, medlem af Siri-kommissionen
    Vi skal ikke frygte den mekaniske del af robotteknologien, men vi skal måske stille spørgsmål til, om den frigiver tid til det rigtige. Eva Secher Mathiasen mener, at det er politikernes ansvar at sætte rammerne.  
     
  • Bente Sorgenfrey, Formand, FTF, medlem af Siri-kommissionen
    Kapitalismen er en god tjener, men en ond herre. Hvis vi udskifter kapitalisme med kunstig intelligens, opsummerer det meget godt Bente Sorgenfreys syn på denne og andre nye teknologier. Fagbevægelsen vil kæmpe for, at kunstig intelligens skal komme den brede befolkning til gode, men hvordan? 
     
  • Alexander Avanth, konsulent og Teknologi Spejder, Dare Disrupt
    Følelsesmæssig kunstig intelligens gør, at menneskekenderen ikke længere er forbeholdt vejlederen, sagsbehandleren eller psykologen, for med data kan computere ”føle med”. Sammensmeltningen af menneskelig intuition og maskinens dataafkodning vil udgøre et kraftfuldt partnerskab, men det vil stadig være mennesket, der skal handle på maskinens vegne. Kunstig intelligens er på hastig fremmarch – det er nu, vi skal tage udviklingen alvorligt.

     

Referencer

 

Er du ikke medlem af Vejlederforum?
Du kan prøve Vejlederforum gratis i en måned. Se, hvad du får - og tilmeld dig. 

 


 

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Min chef hedder Siri – og hun er den ægte vare. Men hendes navn har fået en helt ny betydning. Fra at være et forholdsvist sjældent, smukt og nordisk navn, er Siri blevet verdenskendt som den talende app. Med appen Siri kan jeg bruge min stemme til at sende beskeder, planlægge møder, foretage telefonopkald og meget mere. Jeg kan få Siri til at udføre opgaver bare ved at tale, som jeg plejer. Hvis jeg ikke ”driller” hende, forstår den pedantiske Siri, hvad jeg siger, ved, hvad jeg mener, og svarer mig ovenikøbet altid. Siri er uægte, kunstig – og et produkt af kunstig intelligens.
 

Den verdenskendte Siri har også fået opkaldt en kommission efter sig, nemlig Siri-kommissionen, som Ida Auken, erhvervsordfører og MF for Radikale Venstre, har taget initiativ til. Kommissionen har to primære opgaver. Den skal kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte vækst- og jobmuligheder ved bl.a. kunstig intelligens. Og den skal skabe opmærksomhed om, hvad forandringerne kommer til at betyde for det danske samfund.
 

Statsministeren indrømmede i sin nytårstale, at han bliver helt svimmel ved tanken om robotter og biler, der kører af sig selv, og jeg skal da ærligt indrømme, at det gør jeg faktisk også. Det er ikke helt gået op for mig, at vi er midt i en revolution. Jeg er højest first follower og ikke first mover. Men det er da gået op for mig, at kunstig intelligens ikke er ren science fiction, men også vedkommer – eller i hvert fald kommer til at vedkomme – Vejlederforums læsere.
 

Robotterne kommer
For forandringerne kommer, og de kommer hurtigt, får vi at vide. Man taler om den fjerde industrielle revolution. Om førerløse biler. Om robotter, der er bedre til at stille diagnoser end lægerne. Alt sammen med en accelererende hastighed, vi endnu aldrig har set magen til. Nu er det ikke længere bare kineserne, der kommer, det er robotterne. Og de stjæler vores job – i hvert fald job, som de ser ud i dag.
 

En rapport fra World Economic Forum (WEF) vurderede for nylig, at 7,1 millioner job på verdensplan vil blive overtaget af maskiner de næste fire år. Langt størstedelen af disse job vil være kontor- og administrative job, men alle brancher fra læger, ingeniører, økonomer, jurister, journalister og skolelærere (og mon ikke også vejledere og sagsbehandlere) vil blive påvirket. I dansk kontekst beregnede tænketanken Kraka sammen med LO og HK i 2014, at op mod 730.000 job vil forsvinde de næste 20 år som følge af automatisering. Det svarer til omkring en tredjedel af alle danske job.
 

Så hvis vi ikke er omstillingsparate, smidige og bevægelige (eller skal vi kalde det agile?), mister vi vores job og bliver hægtet helt og aldeles af. Tabt. Trusler og fjendebilleder har der altid været, om det så er russere, kinesere eller robotter. Men vi hører også om, at kunstig intelligens kan hæve vores levestandard og afskaffe fattigdommen. Debatten om kunstig intelligens indeholder både de største forhåbninger og den ultimative frygt for fremtiden. Står vi over for en vækstmulighed – eller civilisationens afslutning?

Trusler gennem tiden_6
 

Hvad betyder Kunstig Intelligens?
Mange har rent faktisk svært ved at definere kunstig intelligens, men i hvert fald beskæftiger kunstig intelligens sig med at få maskiner til at tænke. Anders Hvid fra Dare Disrupt og medlem af Siri-kommissionen definerer kunstig intelligens som:

”Maskiners evne til at tage beslutninger på baggrund af input fra det omkringliggende miljø.”
(Fra bogen Forstå fremtiden).

 

Følsomme robotter
Definitionen af kunstig intelligens lyder vild. For selvom vi hører, at fremtidens automatisering rammer industrien mest, mener mange analytikere også, at det vil ramme den offentlige sektor. Kunstig intelligens er fx på vej ind på jobcentrene. Også selvom socialrådgivere ikke står højt på automatiseringslisten, fordi social interaktion stadig er en af de udfordringer, som kunstig intelligens har svært ved at tackle. Fx kan robotterne ikke fornemme stemninger, forstå humor eller sætte sig i andres sted.
 

Til gengæld hersker der ikke tvivl om, at det administrative potentiale er til stede. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau er derfor heller ikke bange for, at robotter kommer til at overtage socialrådgivernes arbejde. Hun forestiller sig derimod, at der kan blive mere plads til relationsarbejdet i et fag, der ellers er stærkt belastet af bureaukrati. Formanden forestiller sig, at kunstig intelligens fx kan hjælpe med at transskribere samtalen, henvise til relevante paragraffer og journalisere, så der bliver mere tid til kerneydelsen.
 

Vi kan også konstatere, at det er længe siden, at vejledning var ensbetydende med vejledning ansigt til ansigt. Både Uddannelsesguiden og eVejledningen er vel i virkeligheden en del af samme udvikling. Absurd store mængder data i en maskine kan formentlig snart eller allerede forudsige mønstre, der fx peger på, hvem der ikke kan gennemføre en uddannelse, hvem der bliver ledig – og hvem der ikke gør?
 

High tech kræver high touch
Kunstig intelligens får ikke bare betydning for de professionelle, det får i høj grad betydning for borgerne. Uanset hvor lidt eller hvor meget kunstig intelligens kommer til at fylde, bliver det i høj grad vejlederne og sagsbehandlerne, der kommer til at tage sig af de unge og de borgere, der ikke har det, som Ida Auken kalder den robuste tillid og det robuste sind, der skal til for at overleve i en verden i konstant forandring i et meget højt tempo. Kunstig intelligens udfordrer de mennesker, der ikke forstår teknologi og ikke er agile. De får brug for kunstigt åndedræt for at få fodfæste på uddannelses- og arbejdsmarkedet.
 

For måske kræver mere high tech også mere high touch, som Ida Auken udtrykker det. Hun mener, at jo mere teknologien (high tech) griber om sig, des mere skal vi være opmærksomme på betydningen af nærvær og relationer, vores kontakt med hinanden (high touch). Det fysiske møde har en unik betydning for os mennesker. Så hvad sker der fx, når en borger ikke kan finde et ægte, levende menneske at komme i kontakt med, når han besøger en hjemmeside?
 

Man kan groft sagt dele mennesker op i to grupper, når det handler om kunstig intelligens. Den ene gruppe er ”dem, der ser lyst på fremtiden og møder ethvert teknologisk fremskridt med åbne arme og eksempelvis ikke kan vente med at få lov til at journalisere deres egne sundhedsdata, så de slipper for at spilde tid hos lægen.” Og så er der ”dem, der ser mørkt på fremtiden og frygter, at der bag det næste digitale hjørne lurer en trussel, som kan tage levebrødet fra dem og reducere dem til statister på arbejdsmarkedet” (Altinget).
 

Opdelingen er forenklet. Men går man videre med billedet, kan man sige, at mens den første gruppe typisk er ung, veluddannet og med bopæl i byen, er den sidste gruppe midaldrende og ældre mennesker med dårlig uddannelse og hus på landet.
 

Dualiseringen er måske også en af grundene til, at nogen hævder, at vi med kunstig intelligens kan få en ny form for klassekamp. For det bliver formodentlig mest den sidste gruppe, der møder op i jobcenteret. Og det bliver formodentlig mest de ikke-agile unge, der ryger i gruppen af unge med særlige behov, som UU skal hjælpe med at blive uddannelsesparate.
 

Det bliver måske også vejlederne og sagsbehandlerne, der skal råbe op, når maskinerne tager fejl eller kategoriserer i en grad, der ikke levner plads til undtagelserne. Subjektive vurderinger kan ikke proppes ind i en maskine. Kunstig intelligens er baseret på statistik, sandsynlighedsberegninger og gennemsnitsberegninger, og selvom data kan forudsige og genkende mønstre, der gælder for størstedelen af fx udsatte borgere, er faren også, at der er randtilfælde, som maskinen ikke opdager. Gennemsnitsberegninger annullerer det individuelle. Skønnet er væk. Og systemet er aldrig klogere, end de data vi har. Tager vi ikke højde for det, kan vi risikere at lave et system, der producerer tabere. Kunstig intelligens er ikke et ufejlbarligt værktøj.
 

Bliv ven med din robot
Men teknologierne skaber også nye muligheder – for den professionelle og for borgeren. Hvad nu hvis kunstig intelligens rent faktisk kan reducere administrationsbyrden, så der virkelig bliver tid til kerneydelsen, til at gøre en langt større forskel for den enkelte borger? Hvad nu hvis personen med handicap kan bruge Siri – stemmen – som værktøj og på den måde bliver langt mere autonom og mobil? Robotter bliver heller ikke trætte og ukoncentrerede, når de sidder med store mængder data, om det så handler om paragraffer, journaler eller røntgenbilleder.
 

Så skal vi bekymre os eller glæde os? Behøver der overhovedet være et modsætningsforhold? Måske skal vi droppe fjendebilledet, hvis vi har det, eller i hvert fald lære fjenden lidt bedre at kende – så ender vi måske med at gå i seng med fjenden. I hvert fald bliver det ikke så meget spørgsmålet om menneske eller maskine, men snarere spørgsmålet om, hvordan vi får mennesket og maskinen til at spille sammen, til at samarbejde – professionelt, forsvarligt og etisk? Vi har altid et ansvar for, hvor den menneskelige intelligens bruges, og i hvor høj grad vi inddrager menneskelige vurderinger, inden der tages vigtige beslutninger.
 

Spørg Siri til råds? Næppe – i hvert fald ikke endnu. Men vi kan starte med at spørge os selv og andre rigtige og ægte mennesker om deres bud på den kunstige intelligens’ muligheder, begrænsninger og konsekvenser på vejlednings-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
 

Hvem er med?

  • Nina Holm-Jensen, dataspecialist, Schultz
    Hvad er kunstig intelligens? Data er vor tids benzin, fordi de kan sige noget om adfærd og mønstre, forudsige hændelser og behov og komme med forslag. Ligesom barnet lærer computeren ved, at nogen peger på en hund i billedbogen og siger "Det er en hund!" Computeren er dog ikke så kvik som barnet, så den skal gerne have det gentaget nogle tusind gange. Derfra kan vi til gengæld opdrage den til at gøre fantastiske ting.
     
  • Ida Auken, folketingsmedlem og formand for Siri-kommissionen
    Ida Auken mener, at der mangler politiske visioner og retning for det digitale område og samfund, fx at vi skal være den mest omstillingsparate generation: ”Vi skal ikke bare være maskiner, men have en robust tillid, et robust sind og en tryghed og en viden, der gør, at vi tør gå fremtiden i møde. Hvordan sikrer vi alle borgere et medborgerskab? 
     
  • Claudia Dose, souschef, UU Sjælsø
    Hvad skal svaret lyde, når en ung ønsker at arbejde i transportbranchen? Hvornår er tidspunktet kommet, hvor vejlederen skyder ønsket ned, fordi fremtidens bil bliver en bedre chauffør end de fleste af os? At male robotten på væggen og sukke, er en blindgyde. En af vejledningens hjørnesten er også at skabe håb.
     
  • Anne Dencker Bædkel, fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning
    Ifølge WEF vil 65 % af de børn, der går i folkeskole nu, skulle uddanne sig til job, som ikke findes endnu. Det gør det relevant at tænke grundigt over, hvilke værdier og kompetencer vi giver vores børn og unge med på vejen i uddannelsessystemet. Fremtidsforskeren beskriver de vigtigste kompetencer for det 21. århundrede.
     
  • Thomas Bolander, lektor og forsker i kunstig intelligens
    Thomas Bolander betegner sig selv som realist og mener, at teknologien vil komme til kort, hvad angår de vigtige subjektive vurderinger, men at der er et kæmpestort administrativt potentiale på beskæftigelsesområdet. Men hvor går grænsen mellem opgaver, der kan sættes strøm til, og opgaver som kræver varme hænder? Hvad skal borgeren fx gøre med en sandsynligvis rigtig afgørelse?
     
  • Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening, medlem af Siri-kommissionen
    Vi skal ikke frygte den mekaniske del af robotteknologien, men vi skal måske stille spørgsmål til, om den frigiver tid til det rigtige. Eva Secher Mathiasen mener, at det er politikernes ansvar at sætte rammerne.  
     
  • Bente Sorgenfrey, Formand, FTF, medlem af Siri-kommissionen
    Kapitalismen er en god tjener, men en ond herre. Hvis vi udskifter kapitalisme med kunstig intelligens, opsummerer det meget godt Bente Sorgenfreys syn på denne og andre nye teknologier. Fagbevægelsen vil kæmpe for, at kunstig intelligens skal komme den brede befolkning til gode, men hvordan? 
     
  • Alexander Avanth, konsulent og Teknologi Spejder, Dare Disrupt
    Følelsesmæssig kunstig intelligens gør, at menneskekenderen ikke længere er forbeholdt vejlederen, sagsbehandleren eller psykologen, for med data kan computere ”føle med”. Sammensmeltningen af menneskelig intuition og maskinens dataafkodning vil udgøre et kraftfuldt partnerskab, men det vil stadig være mennesket, der skal handle på maskinens vegne. Kunstig intelligens er på hastig fremmarch – det er nu, vi skal tage udviklingen alvorligt.

     

Referencer

 

Er du ikke medlem af Vejlederforum?
Du kan prøve Vejlederforum gratis i en måned. Se, hvad du får - og tilmeld dig. 

 


 

 
Tidsskriftsnr.:
2017 nr. 2
Publiceringsdato:
03-04-2017

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.