Tre perspektiver
Uddannelses- og erhvervsvejledning har uddannelsespolitiske, sociale og økonomiske perspektiver:

1. Vejledning forsøges brugt som et redskab til at søge at påvirke den enkeltes uddannelses- og erhvervsplaner i bestemte retninger. Tænk blot på 'Kvinder-i-mandefag' kampagner. Eller målet at få flere (især drenge) andengenerationsdanskere til at gennemføre en uddannelse. Hurtigt igennem uddannelsessystemet, lyder parolen.
2. Vejledning fungerer som en velfærdsforanstaltning på linje med sociale hjælpeforanstaltninger. Udsatte grupper i samfundet kan via vejledning hjælpes til at acceptere en passende placering i uddannelser eller i arbejdslivet. Vejledning kan tilbyde individuelle (lappe)løsninger og derved bidrage til at opretholde den sociale ro og orden: Social kontrol.
3. Vejledning kan medvirke til at mindske søgeomkostninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at hjælpe folk til at undgå overflødige dobbeltuddannelser og ved at effektivisere jobsøgning: Cost-benefit orienteret vejledning.

Krydsfeltet
Vejledningsindsatsen foregår således i et kompliceret felt - et krydsfelt, hvor flere interesser krydser hinanden. Der er nemlig forskellige interesser i vejledning:

• Den enkelte vil gerne have hjælp til at finde uddannelse eller arbejde
• Uddannelsesinstitutioner vil gerne have elever/kursister/studerende
• Arbejdsgivere vil gerne have den rigtige arbejdskraft
• Samfundet vil gerne udnytte de menneskelige og økonomiske resurcer bedst muligt, herunder at nedbringe sociale udgifter, arbejdsløshedsunderstøttelse, frafald i uddannelser etc.

Det tager vi op i denne udgave af VejlederForum.

Leder

• Hvem og hvad er vejledningsinteressenter? Og hvem taler på vegne af de virkeligt marginaliserede, dem på kanten af systemerne, på det kulørte arbejdsmarked? Peter Plant ser ind i en af vejledningens blinde pletter i Bekend kulør - interesser i vejledningen.

• Kan man hvad man vil? Og hvem er interessenterne bag? Christine Antorini, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokratiet, skriver i Magasinets spids, at vejledernes opgave er: Hjælp de unge med at udfordre sig selv

Interviews 

• Dennis Buchleitner Johansen, i De afklarede elever bliver ikke vejledt godt nok, mener ikke, at de afklarede og tilsyneladende stærke elever bliver vejledt godt nok. Hans egen erfaring er, at den slags elever nærmest bliver overset.
   
• Hvilken vejledning ønsker de arbejdsløse? Førtidspensionist Claus Schou mener, at vejledere bør undlade at stirre sig blind på det snævre arbejdsmarkeds værdier. Livet er andet end arbejde, siger han i Vejledere bør ikke stirre sig blind på arbejdsmarkedets værdier.
   
• Søren Løkke, Brøndby, slår i Sammen kan vi gøre det, et slag for organisationsudvikling på tværs i en kommunal organisation - sammen med vejledere og vejledte: Hvem er de egentlige interessenter?

Artikler

• Individualisering og vejledning i erhvervsuddannelserne – i hvis interesse? Det er temaet for Peter Koudahls artikel I er alle individualister… Ikke mig! Er der plads til individuelle planer og vejledning i erhvervsskolerne?
   
• FTF: En organisations interesse giver et indblik i organisationsinteresser i vejledning. Hvad vil FTF med vejledning? Jørgen Pater, FTF, løfter sløret for FTFs bud på en kommende voksenvejledningsreform.
   
• Med udsigt fra Sverige peger Anders Lovén, Malmö Högskola, i artiklen Det komplexa studie- och yrkesvalet på klassiske og nye brudflader mellem samfund og individ. Er vejledning i individers interesse? Artiklen er en af de mere tunge drenge, en videnskabelig artikel for læseren, der ønsker at dykke ned under overfladen.
   
• Er vejledning vejen til at skabe sammenhæng mellem vejledning og virksomheder? Lisbeth Jakobsen, VUS-kontakt, mener, at der er et Missing link: Vejledning og virksomheder.

Fotoreportage

• I Brobygning har fotojournalist Rolf Plant været på Ishøjs 10. klasse Center - et mødested for mange og forskellige flere interessenter. Kan der bygges bro? Hvilken rolle spiller vejledning i at skabe sammenhæng på tværs af ungdomsuddannelser?
  

Tre perspektiver
Uddannelses- og erhvervsvejledning har uddannelsespolitiske, sociale og økonomiske perspektiver:

1. Vejledning forsøges brugt som et redskab til at søge at påvirke den enkeltes uddannelses- og erhvervsplaner i bestemte retninger. Tænk blot på 'Kvinder-i-mandefag' kampagner. Eller målet at få flere (især drenge) andengenerationsdanskere til at gennemføre en uddannelse. Hurtigt igennem uddannelsessystemet, lyder parolen.
2. Vejledning fungerer som en velfærdsforanstaltning på linje med sociale hjælpeforanstaltninger. Udsatte grupper i samfundet kan via vejledning hjælpes til at acceptere en passende placering i uddannelser eller i arbejdslivet. Vejledning kan tilbyde individuelle (lappe)løsninger og derved bidrage til at opretholde den sociale ro og orden: Social kontrol.
3. Vejledning kan medvirke til at mindske søgeomkostninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at hjælpe folk til at undgå overflødige dobbeltuddannelser og ved at effektivisere jobsøgning: Cost-benefit orienteret vejledning.

Krydsfeltet
Vejledningsindsatsen foregår således i et kompliceret felt - et krydsfelt, hvor flere interesser krydser hinanden. Der er nemlig forskellige interesser i vejledning:

• Den enkelte vil gerne have hjælp til at finde uddannelse eller arbejde
• Uddannelsesinstitutioner vil gerne have elever/kursister/studerende
• Arbejdsgivere vil gerne have den rigtige arbejdskraft
• Samfundet vil gerne udnytte de menneskelige og økonomiske resurcer bedst muligt, herunder at nedbringe sociale udgifter, arbejdsløshedsunderstøttelse, frafald i uddannelser etc.

Det tager vi op i denne udgave af VejlederForum.

Leder

• Hvem og hvad er vejledningsinteressenter? Og hvem taler på vegne af de virkeligt marginaliserede, dem på kanten af systemerne, på det kulørte arbejdsmarked? Peter Plant ser ind i en af vejledningens blinde pletter i Bekend kulør - interesser i vejledningen.

• Kan man hvad man vil? Og hvem er interessenterne bag? Christine Antorini, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokratiet, skriver i Magasinets spids, at vejledernes opgave er: Hjælp de unge med at udfordre sig selv

Interviews 

• Dennis Buchleitner Johansen, i De afklarede elever bliver ikke vejledt godt nok, mener ikke, at de afklarede og tilsyneladende stærke elever bliver vejledt godt nok. Hans egen erfaring er, at den slags elever nærmest bliver overset.
   
• Hvilken vejledning ønsker de arbejdsløse? Førtidspensionist Claus Schou mener, at vejledere bør undlade at stirre sig blind på det snævre arbejdsmarkeds værdier. Livet er andet end arbejde, siger han i Vejledere bør ikke stirre sig blind på arbejdsmarkedets værdier.
   
• Søren Løkke, Brøndby, slår i Sammen kan vi gøre det, et slag for organisationsudvikling på tværs i en kommunal organisation - sammen med vejledere og vejledte: Hvem er de egentlige interessenter?

Artikler

• Individualisering og vejledning i erhvervsuddannelserne – i hvis interesse? Det er temaet for Peter Koudahls artikel I er alle individualister… Ikke mig! Er der plads til individuelle planer og vejledning i erhvervsskolerne?
   
• FTF: En organisations interesse giver et indblik i organisationsinteresser i vejledning. Hvad vil FTF med vejledning? Jørgen Pater, FTF, løfter sløret for FTFs bud på en kommende voksenvejledningsreform.
   
• Med udsigt fra Sverige peger Anders Lovén, Malmö Högskola, i artiklen Det komplexa studie- och yrkesvalet på klassiske og nye brudflader mellem samfund og individ. Er vejledning i individers interesse? Artiklen er en af de mere tunge drenge, en videnskabelig artikel for læseren, der ønsker at dykke ned under overfladen.
   
• Er vejledning vejen til at skabe sammenhæng mellem vejledning og virksomheder? Lisbeth Jakobsen, VUS-kontakt, mener, at der er et Missing link: Vejledning og virksomheder.

Fotoreportage

• I Brobygning har fotojournalist Rolf Plant været på Ishøjs 10. klasse Center - et mødested for mange og forskellige flere interessenter. Kan der bygges bro? Hvilken rolle spiller vejledning i at skabe sammenhæng på tværs af ungdomsuddannelser?