Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
Arbejdet er de sidste årtier gået fra at være en nødvendighed for at betale sine regninger til at være en ideologi, der dominerer vores samfund. Ideologien opdeler mennesker som inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og kun de arbejdende er inde i varmen. Sådan mener 49-årige førtidspensionist Claus Schou. ”Vejledere i det sociale system må være særligt opmærksomme på denne problematiske udvikling,” siger han.
Arbejdet er de sidste årtier gået fra at være en nødvendighed for at betale sine regninger til at være en ideologi, der dominerer vores samfund. Ideologien opdeler mennesker som inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og kun de arbejdende er inde i varmen. Sådan mener 49-årige førtidspensionist Claus Schou. ”Vejledere i det sociale system må være særligt opmærksomme på denne problematiske udvikling,” siger han.
Person:
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
Claus Schou er uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup, men har det meste af livet arbejdet som fabriksarbejder i metalindustrien, indtil han i 1997 fik konstateret dissemineret sklerose og kort efter fik tildelt førtidspension. I dag betyder sygdommen, at han sidder i kørestol. Tiden på det ”rigtige” arbejdsmarked er definitivt forbi.
Det forhindrer ikke Claus Schou i at være en aktiv borger, der, drevet af sin store interesse for området, skriver lokalhistoriske artikler til forskellige medier. Han har også været tilknyttet flere fynske museer og har arbejdet for Fyns Landsarkiv.
Disse aktiviteter kan klassificeres som ”frivilligt ulønnet arbejde”. Dermed optræder Claus Schou ikke i nogen statistik som arbejdende. Klassificeringen som ikke-arbejdende generer ikke Claus Schou, det betyder blot, at han problemløst har kunnet beholde sin førtidspension.
Claus Schou ser til gengæld et stort problem i, at det at have et arbejde, er blevet et altoverskyggende mantra i vor tid. For de arbejdsløse, bliver i højere og højere grad gjort til et problem af de mennesker, der har arbejde og dermed har deres på det tørre - et problem, der skal løses. De bliver også til en gruppe, som folk i arbejde, kan spejle sig i og definere deres normalitet ud fra.
Gruppen af arbejdsløse bliver presset gennem systemer, hvor de med hjælp fra en vejleder skal definere deres ønsker og tanker omkring et fremtidigt arbejde.
”Her glemmer vi, at mange mennesker har drømme og idéer, der ikke har ret meget med deres arbejdsliv at gøre. Der kan være bunker af livsindhold og samfundsnytte i aktiviteter, som ikke er defineret som hverken skånejob, flexjob eller ordinært arbejde. Specielt som vejleder og repræsentant for systemet er det vigtigt at holde fast i, at der også er andre værdier i livet. Alt det, der ikke er klassificeret som rigtigt arbejde, kan være mere fornuftigt end den tilknytning, man partout skal have til arbejdsmarkedet.”
Claus Schou undsiger ikke, at den største gruppe er ufrivilligt arbejdsløse, og at der også fra en samfundsmæssig betragtning er ræson i, at der er instanser til at få folk i arbejde igen. Men det bør ikke unødigt marginalisere gruppen af arbejdsløse eller underkende deres værdi som mennesker.
Han nævner, at han på Sklerosehjemmet i Ry har haft kontakt med andre invaliderede, der udførte ”frivilligt ulønnet arbejde”, som fx rådgivning af voldsramte kvinder eller produktion af jazzprogrammer i en lokalradio.
”Hvem bestemmer, at det er mere meningsfuldt at være kassedame, blot fordi der er penge i det?” spørger Claus Schou retorisk.
En straf at blive arbejdsløs før og nu
Claus Schou ser vejledning af de arbejdsløse som en meget asymmetrisk ting.
”Man vil det ’Åh så godt’ for den arbejdsløse. Men vejledning kan være med til at stresse den arbejdsløse, fordi det ikke er noget, den arbejdsløse selv har valgt. I virkeligheden tror jeg, at socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik ikke er rettet mod dem, der har brug for hjælp. Det er mere et system opbygget af hensyn til vælgerne. Det skal opretholde moralen hos dem, der arbejder, à la: Sikken en mølle, du skal igennem, hvis du først bliver arbejdsløs. Der er lidt af en straf at blive arbejdsløs.”
Claus Schou er ikke bange for at give en sidste svada mod den måde, arbejdsløse bliver behandlet på i dag:
”Fra midten af 1800-tallet og frem til det århundredeskiftet forsøgte man at stresse fattige til at frasige sig fattigdomsunderstøttelse med truslen om at komme på fattiggården. Vi har ikke flyttet os meget siden da. I dag ryger kontanthjælpen, hvis man ikke går i aktivering.”
Eksempler på Claus Schous mange lokalhistoriske artikler
Søg på Claus Schou på www.fynhistorie.dk
Artiklerne har været bragt i ”Fynske Årbøger” og i den langelandske ugeavis ”Øboen”.
Det forhindrer ikke Claus Schou i at være en aktiv borger, der, drevet af sin store interesse for området, skriver lokalhistoriske artikler til forskellige medier. Han har også været tilknyttet flere fynske museer og har arbejdet for Fyns Landsarkiv.
Disse aktiviteter kan klassificeres som ”frivilligt ulønnet arbejde”. Dermed optræder Claus Schou ikke i nogen statistik som arbejdende. Klassificeringen som ikke-arbejdende generer ikke Claus Schou, det betyder blot, at han problemløst har kunnet beholde sin førtidspension.
Claus Schou ser til gengæld et stort problem i, at det at have et arbejde, er blevet et altoverskyggende mantra i vor tid. For de arbejdsløse, bliver i højere og højere grad gjort til et problem af de mennesker, der har arbejde og dermed har deres på det tørre - et problem, der skal løses. De bliver også til en gruppe, som folk i arbejde, kan spejle sig i og definere deres normalitet ud fra.
Gruppen af arbejdsløse bliver presset gennem systemer, hvor de med hjælp fra en vejleder skal definere deres ønsker og tanker omkring et fremtidigt arbejde.
”Her glemmer vi, at mange mennesker har drømme og idéer, der ikke har ret meget med deres arbejdsliv at gøre. Der kan være bunker af livsindhold og samfundsnytte i aktiviteter, som ikke er defineret som hverken skånejob, flexjob eller ordinært arbejde. Specielt som vejleder og repræsentant for systemet er det vigtigt at holde fast i, at der også er andre værdier i livet. Alt det, der ikke er klassificeret som rigtigt arbejde, kan være mere fornuftigt end den tilknytning, man partout skal have til arbejdsmarkedet.”
Claus Schou undsiger ikke, at den største gruppe er ufrivilligt arbejdsløse, og at der også fra en samfundsmæssig betragtning er ræson i, at der er instanser til at få folk i arbejde igen. Men det bør ikke unødigt marginalisere gruppen af arbejdsløse eller underkende deres værdi som mennesker.
Han nævner, at han på Sklerosehjemmet i Ry har haft kontakt med andre invaliderede, der udførte ”frivilligt ulønnet arbejde”, som fx rådgivning af voldsramte kvinder eller produktion af jazzprogrammer i en lokalradio.
”Hvem bestemmer, at det er mere meningsfuldt at være kassedame, blot fordi der er penge i det?” spørger Claus Schou retorisk.
En straf at blive arbejdsløs før og nu
Claus Schou ser vejledning af de arbejdsløse som en meget asymmetrisk ting.
”Man vil det ’Åh så godt’ for den arbejdsløse. Men vejledning kan være med til at stresse den arbejdsløse, fordi det ikke er noget, den arbejdsløse selv har valgt. I virkeligheden tror jeg, at socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik ikke er rettet mod dem, der har brug for hjælp. Det er mere et system opbygget af hensyn til vælgerne. Det skal opretholde moralen hos dem, der arbejder, à la: Sikken en mølle, du skal igennem, hvis du først bliver arbejdsløs. Der er lidt af en straf at blive arbejdsløs.”
Claus Schou er ikke bange for at give en sidste svada mod den måde, arbejdsløse bliver behandlet på i dag:
”Fra midten af 1800-tallet og frem til det århundredeskiftet forsøgte man at stresse fattige til at frasige sig fattigdomsunderstøttelse med truslen om at komme på fattiggården. Vi har ikke flyttet os meget siden da. I dag ryger kontanthjælpen, hvis man ikke går i aktivering.”
Eksempler på Claus Schous mange lokalhistoriske artikler
Søg på Claus Schou på www.fynhistorie.dk
Artiklerne har været bragt i ”Fynske Årbøger” og i den langelandske ugeavis ”Øboen”.
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 3
Publiceringsdato:
08-09-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke