Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
På Københavns Universitets Humanistiske Fakultet har gennemførelsesvejledning fået en ny dimension. Daglig leder af Studievejledningen, Anita Lindquist siger: ”Vi vil integrere erhvervs- og karrierevejledningen på alle niveauer i vejledningen – fra man søger ind, til man forlader sit studium.”
På Københavns Universitets Humanistiske Fakultet har gennemførelsesvejledning fået en ny dimension. Daglig leder af Studievejledningen, Anita Lindquist siger: ”Vi vil integrere erhvervs- og karrierevejledningen på alle niveauer i vejledningen – fra man søger ind, til man forlader sit studium.”
Person:
Billede: 
Navn:
Anita Lindquist
E-mail:
Titel:
Leder af Studievejledningen, Humanistiske Fakultet, KU
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
En lang videregående uddannelse, der afsluttes med et langt sejt træk – kaldet speciale – kalder på gennemførelsesvejledning. Desværre overser man ofte, at en del af gennemførelsesaspektet netop er, at den studerende kan se lyset for enden af tunnelen: At hun eller han kan se sig selv i et arbejde, når studiet er afsluttet.
Men traditionelt hører dette karriereaspekt vejledningsmæssigt til i en anden boldgade, nemlig udslusningsvejledning eller overgangsvejledning. På Det Humanistiske Fakultets studievejledning har begreberne imidlertid været en tur i blenderen. Her bliver karriereaspektet konsekvent inddraget i stort set alle typer af vejledning.
At få et sigte med sit studie
Daglig leder af Studievejledningen Humaniora på det Humanistiske Fakultet, Anita Lindquist, er cand. mag. i spansk og antropologi og har tidligere været studenterstudievejleder både på Spansk og på Studievejledningen Humaniora, som er fakultetets centrale studievejledning.
Hun har derefter været koordinator på Det Humanistiske Fakultets kompetenceprojekt – et udviklingsprojekt, hvor underviserne skulle beskrive humanistiske kompetencer i forbindelse med fagenes indførelse af kompetencebeskrivelser i studieordningerne under den nye Universitetslov. Kompetenceprojektet har dermed været med til at sætte fokus på uddannelsernes anvendelsesperspektiv.
I dag går Anita Lindquist og hendes medarbejderstab i front for at bevidstgøre de studerende om deres kompetencer og spirende faglighed. Helst så tidligt som muligt. Studievejledningen Humaniora indførte fx et nyt tiltag i dette forår, ”Næsten-Bachelordag.” Her kunne 2. og 3. årsstuderende møde et panel af færdige kandidater med forskellige erhvervsprofiler.
De studerende blev gennem oplæg om kompetenceafklaring og netværk, sporet ind på at tænke i kompetencer i forhold til deres egne valg på studiet. Tidligere har dette møde med virkeligheden været forbeholdt specialestuderende på en uges ”Næsten-kandidatkursus.”
Anita Lindquist er inspireret af det engelske begreb, Personal Development Planning, som betyder, at den studerende løbende arbejder med afklaring af egne kompetencer og udarbejder en plan for sit eget uddannelsesforløb. Hun har planer om at arbejde videre med konceptet i den kommende tid, med henblik på at tilpasse det til fakultetets forhold, så værktøjet på sigt kan blive tilgængeligt for de studerende.
De studerende savner karrierevejledning
De studievejledninger, Anita Lindquist kender til på de videregående uddannelser, har relativt sent i uddannelsesforløbet fokus på erhvervsmuligheder, og så hører området til under udslusningsvejledningen.
”Vi vil gerne starte en ny kultur, hvor vi sætter fokus på, hvad man kan bruge sit fag til uden for universitetet. Det er i høj grad de studerende selv, der efterspørger det. Færdige kandidater har sagt til os, at det var alt for sent, de fik at vide, at de skulle have taget et studiejob, eller at de skulle have tænkt mere over, hvilken retning deres bachelorprojekt eller specialevalg førte dem. Det at tænke i karrieremuligheder har ikke tidligere været i fokus i gennemførelsesvejledningen, selv om man i virkeligheden ikke kan adskille de 2 vejledningsformer. Et studieophold i udlandet har fx også betydning for et CV og for den kompetenceprofil, den studerende opbygger.”
Anita Lindquist mener også, at det kan give de studerende faglig selvtillid at møde færdige kandidater, der ikke er forskere. Det giver dem andre rollemodeller end underviserne. Det kan fx betyde, at en studerende prioriterer ikke at få høje karakterer i alle fag. For der er jo andre muligheder end at blive forsker.
Anita Lindquist håber, at hvis der fra starten er større fokus på mulighederne for at anvende fagligheden, så bliver det også mindre farligt at forlade universitetet til sidst. Og det kan være med til at nedbringe gennemførelsestiden.
Flere midler til kompetenceudvikling
Tankerne ligger tæt op ad de aktuelle politiske vinde om at komme hurtigt gennem uddannelsesmøllen. Men det er ikke Anita Lindquists ærinde.
”Det er vigtigt, at man ikke bruger vejlederne politisk til at tvinge de studerende igennem studiet eller dreje de studerende i bestemte retninger. Det kan eller skal vi ikke, og det er imod de etiske retningslinjer. Det er de studerende, der er de primære, og det er dem, vi skal hjælpe til at identificere deres kompetencer og til at blive bevidste om, hvilke ambitioner de har for deres arbejdsliv og familieliv.”
Men her har vejlederne brug for nogle nye redskaber:
”Hvis vejlederstaben skal være i stand til at yde en kvalificeret indsats i forhold til de nye krav om øget fokus på arbejds- og karrieremuligheder, skal vejlederstaben klædes på til det. Det er essentielt, hvis projektet skal lykkes, for vejlederstaben er ikke uddannet til det på forhånd. Så det er vigtigt, at der kommer midler til kompetenceudvikling i halen på de nye krav,” lyder det fra Anita Lindquist.
Men traditionelt hører dette karriereaspekt vejledningsmæssigt til i en anden boldgade, nemlig udslusningsvejledning eller overgangsvejledning. På Det Humanistiske Fakultets studievejledning har begreberne imidlertid været en tur i blenderen. Her bliver karriereaspektet konsekvent inddraget i stort set alle typer af vejledning.
At få et sigte med sit studie
Daglig leder af Studievejledningen Humaniora på det Humanistiske Fakultet, Anita Lindquist, er cand. mag. i spansk og antropologi og har tidligere været studenterstudievejleder både på Spansk og på Studievejledningen Humaniora, som er fakultetets centrale studievejledning.
Hun har derefter været koordinator på Det Humanistiske Fakultets kompetenceprojekt – et udviklingsprojekt, hvor underviserne skulle beskrive humanistiske kompetencer i forbindelse med fagenes indførelse af kompetencebeskrivelser i studieordningerne under den nye Universitetslov. Kompetenceprojektet har dermed været med til at sætte fokus på uddannelsernes anvendelsesperspektiv.
I dag går Anita Lindquist og hendes medarbejderstab i front for at bevidstgøre de studerende om deres kompetencer og spirende faglighed. Helst så tidligt som muligt. Studievejledningen Humaniora indførte fx et nyt tiltag i dette forår, ”Næsten-Bachelordag.” Her kunne 2. og 3. årsstuderende møde et panel af færdige kandidater med forskellige erhvervsprofiler.
De studerende blev gennem oplæg om kompetenceafklaring og netværk, sporet ind på at tænke i kompetencer i forhold til deres egne valg på studiet. Tidligere har dette møde med virkeligheden været forbeholdt specialestuderende på en uges ”Næsten-kandidatkursus.”
Anita Lindquist er inspireret af det engelske begreb, Personal Development Planning, som betyder, at den studerende løbende arbejder med afklaring af egne kompetencer og udarbejder en plan for sit eget uddannelsesforløb. Hun har planer om at arbejde videre med konceptet i den kommende tid, med henblik på at tilpasse det til fakultetets forhold, så værktøjet på sigt kan blive tilgængeligt for de studerende.
De studerende savner karrierevejledning
De studievejledninger, Anita Lindquist kender til på de videregående uddannelser, har relativt sent i uddannelsesforløbet fokus på erhvervsmuligheder, og så hører området til under udslusningsvejledningen.
”Vi vil gerne starte en ny kultur, hvor vi sætter fokus på, hvad man kan bruge sit fag til uden for universitetet. Det er i høj grad de studerende selv, der efterspørger det. Færdige kandidater har sagt til os, at det var alt for sent, de fik at vide, at de skulle have taget et studiejob, eller at de skulle have tænkt mere over, hvilken retning deres bachelorprojekt eller specialevalg førte dem. Det at tænke i karrieremuligheder har ikke tidligere været i fokus i gennemførelsesvejledningen, selv om man i virkeligheden ikke kan adskille de 2 vejledningsformer. Et studieophold i udlandet har fx også betydning for et CV og for den kompetenceprofil, den studerende opbygger.”
Anita Lindquist mener også, at det kan give de studerende faglig selvtillid at møde færdige kandidater, der ikke er forskere. Det giver dem andre rollemodeller end underviserne. Det kan fx betyde, at en studerende prioriterer ikke at få høje karakterer i alle fag. For der er jo andre muligheder end at blive forsker.
Anita Lindquist håber, at hvis der fra starten er større fokus på mulighederne for at anvende fagligheden, så bliver det også mindre farligt at forlade universitetet til sidst. Og det kan være med til at nedbringe gennemførelsestiden.
Flere midler til kompetenceudvikling
Tankerne ligger tæt op ad de aktuelle politiske vinde om at komme hurtigt gennem uddannelsesmøllen. Men det er ikke Anita Lindquists ærinde.
”Det er vigtigt, at man ikke bruger vejlederne politisk til at tvinge de studerende igennem studiet eller dreje de studerende i bestemte retninger. Det kan eller skal vi ikke, og det er imod de etiske retningslinjer. Det er de studerende, der er de primære, og det er dem, vi skal hjælpe til at identificere deres kompetencer og til at blive bevidste om, hvilke ambitioner de har for deres arbejdsliv og familieliv.”
Men her har vejlederne brug for nogle nye redskaber:
”Hvis vejlederstaben skal være i stand til at yde en kvalificeret indsats i forhold til de nye krav om øget fokus på arbejds- og karrieremuligheder, skal vejlederstaben klædes på til det. Det er essentielt, hvis projektet skal lykkes, for vejlederstaben er ikke uddannet til det på forhånd. Så det er vigtigt, at der kommer midler til kompetenceudvikling i halen på de nye krav,” lyder det fra Anita Lindquist.
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
| |||||||
| |||||||
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke