Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
På Selandia – CEU er kontaktlærer Mette Vang med til at sikre elevernes gennemførelse af grundforløbet. ”Som kontaktlærer ser jeg eleverne mindst én gang om ugen. Det giver en unik mulighed for at sætte hurtigt ind, hvis de får problemer med studiet.”
På Selandia – CEU er kontaktlærer Mette Vang med til at sikre elevernes gennemførelse af grundforløbet. ”Som kontaktlærer ser jeg eleverne mindst én gang om ugen. Det giver en unik mulighed for at sætte hurtigt ind, hvis de får problemer med studiet.”
Person:
Billede: 
Navn:
Mette Vang Nielsen
E-mail:
Titel:
Kontaktlærer, Selandia/Jordbrug
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Kontaktlærerfunktionen blev indført med erhvervsskolereformen, der trådte i kraft den 1. januar 2001. Reformen betød blandt andet, at erhvervsskoleeleverne ikke længere følges ad i klasser, men sammensætter deres egne læringsforløb ud fra forskellige aktiviteter. Den mindre grad af sammenhæng skal bl.a. kontaktlærerfunktionen dæmme op for. Men gør det en forskel, når gennemførelsesaspektet kommer på skoleskemaet?
”Jeg vil ikke sige, at jeg er garant for gennemførelse, men som kontaktlærer er jeg meget tæt på eleverne. Det giver dem tryghed til at finde ud af, hvad det er for et sted, de er havnet, og hvad de skal gøre for at følge med.”
Mette Vang har arbejdet i erhvervsskolesystemet i 7 år og er i dag kontaktlærer for et hold med 12-15 grundskoleelever, indtil de om et halvt til halvandet år får deres grundskolebevis i hånden. Hun er også underviser og læsepædagog i Jordbrugsafdelingen. Oprindeligt er hun ernærings- og husholdningsøkonom med linjefag i engelsk.
Til stede, når problemerne opstår
Eleverne opnår kompetencer uge for uge på deres grundforløb, og nogle elever har brug for hjælp til at få overblik over, hvor langt de er nået, og hvad de mangler. Eleverne opbevarer selv deres kompetenceskemaer i deres uddannelsesmappe. Her kan Mette Vang som kontaktlærer hjælpe med at få afkrydset fagene, efterhånden som de afsluttes.
Der er skemalagt én time om ugen, hvor eleverne mødes med Mette Vang og diskuterer, hvilke kompetencer de har opnået, og hvordan det går med at følge studiet. Timen er sammensat af individuelle samtaler og fællesorienteringer, hvor eleverne fortæller hinanden om, hvad de har lært, og hvor de eventuelt har problemer.
”Fordi jeg både er lærer og kontaktlærer, kan jeg se, hvad eleverne har svært ved og kan tage en snak med dem, så snart problemerne opstår. Det handler primært om, at eleverne skal lære at få styr på sig selv og deres uddannelse. En femtedel af vores elever på grundskoleforløbet har læse- og skriveproblemer – derfor er den tætte opfølgning ekstra vigtig. Dertil er eleverne unge – fra 16 år og opefter. Problemer virker nu engang større, når man er så ung.”
At diskussionerne foregår i klasseregi kan i sig selv være en hjælp for eleverne. ”Eleverne får et forum, hvor de kan dele deres frustrationer, fx over et særligt svært fag. De finder ud af, at de ikke er alene om at have problemer.”
Kontaktlæreren som en buffer
På Selandia-CEU er kontaktlærerfunktionen i praksis en slags buffer til studievejlederen, der har ansvar for overgangs- og udslusningsvejledningen. Og Mette Vang ser det ikke som et problem, at hun som kontaktlærer mest har fokus på gennemførelsen:
”Der er grænser for, hvor meget vi kan og må favne. Jeg sender dem op til studievejlederen, når de kommer længere hen i grundforløbet, eller når det drejer sig om mere karriererettede spørgsmål, fx om praktikplads.”
I det daglige arbejde skelner hun dog ikke så firkantet mellem de forskellige vejledningsformer:
”Jeg kan godt skubbe på, når vi nærmere os tidspunktet for at finde en praktikplads. Og er der en elev, der viser mig en ansøgning, kigger jeg på den uden at tænke over, at det mere er studievejledningens område. Det vigtigste er, at eleven føler sig hjulpet, når behovet er der.”
Mette Vang ser kontaktlærerfunktionen som særlig vigtig for de svageste elever:
”Her tænker jeg ikke på bogligt svage elever, men elever som af forskellige grunde ikke møder til undervisningen. I disse situationer indkalder vi eleven til en samtale, og med denne samtale lykkes det ofte at få afdækket elevens problem. Nogle gange er det bare en løftet pegefinger, der skal til, andre gange ligger der større, personlige kriser bag fraværet. I disse tilfælde skal kontaktlæreren vejlede eleven videre til samtale med studievejlederen. På denne måde viser vi, at vi interesserer os for eleven, og det er vel også en måde at holde dem fast og hjælpe dem med at gennemføre deres uddannelse?” slutter Mette Vang.
”Jeg vil ikke sige, at jeg er garant for gennemførelse, men som kontaktlærer er jeg meget tæt på eleverne. Det giver dem tryghed til at finde ud af, hvad det er for et sted, de er havnet, og hvad de skal gøre for at følge med.”
Mette Vang har arbejdet i erhvervsskolesystemet i 7 år og er i dag kontaktlærer for et hold med 12-15 grundskoleelever, indtil de om et halvt til halvandet år får deres grundskolebevis i hånden. Hun er også underviser og læsepædagog i Jordbrugsafdelingen. Oprindeligt er hun ernærings- og husholdningsøkonom med linjefag i engelsk.
Til stede, når problemerne opstår
Eleverne opnår kompetencer uge for uge på deres grundforløb, og nogle elever har brug for hjælp til at få overblik over, hvor langt de er nået, og hvad de mangler. Eleverne opbevarer selv deres kompetenceskemaer i deres uddannelsesmappe. Her kan Mette Vang som kontaktlærer hjælpe med at få afkrydset fagene, efterhånden som de afsluttes.
Der er skemalagt én time om ugen, hvor eleverne mødes med Mette Vang og diskuterer, hvilke kompetencer de har opnået, og hvordan det går med at følge studiet. Timen er sammensat af individuelle samtaler og fællesorienteringer, hvor eleverne fortæller hinanden om, hvad de har lært, og hvor de eventuelt har problemer.
”Fordi jeg både er lærer og kontaktlærer, kan jeg se, hvad eleverne har svært ved og kan tage en snak med dem, så snart problemerne opstår. Det handler primært om, at eleverne skal lære at få styr på sig selv og deres uddannelse. En femtedel af vores elever på grundskoleforløbet har læse- og skriveproblemer – derfor er den tætte opfølgning ekstra vigtig. Dertil er eleverne unge – fra 16 år og opefter. Problemer virker nu engang større, når man er så ung.”
At diskussionerne foregår i klasseregi kan i sig selv være en hjælp for eleverne. ”Eleverne får et forum, hvor de kan dele deres frustrationer, fx over et særligt svært fag. De finder ud af, at de ikke er alene om at have problemer.”
Kontaktlæreren som en buffer
På Selandia-CEU er kontaktlærerfunktionen i praksis en slags buffer til studievejlederen, der har ansvar for overgangs- og udslusningsvejledningen. Og Mette Vang ser det ikke som et problem, at hun som kontaktlærer mest har fokus på gennemførelsen:
”Der er grænser for, hvor meget vi kan og må favne. Jeg sender dem op til studievejlederen, når de kommer længere hen i grundforløbet, eller når det drejer sig om mere karriererettede spørgsmål, fx om praktikplads.”
I det daglige arbejde skelner hun dog ikke så firkantet mellem de forskellige vejledningsformer:
”Jeg kan godt skubbe på, når vi nærmere os tidspunktet for at finde en praktikplads. Og er der en elev, der viser mig en ansøgning, kigger jeg på den uden at tænke over, at det mere er studievejledningens område. Det vigtigste er, at eleven føler sig hjulpet, når behovet er der.”
Mette Vang ser kontaktlærerfunktionen som særlig vigtig for de svageste elever:
”Her tænker jeg ikke på bogligt svage elever, men elever som af forskellige grunde ikke møder til undervisningen. I disse situationer indkalder vi eleven til en samtale, og med denne samtale lykkes det ofte at få afdækket elevens problem. Nogle gange er det bare en løftet pegefinger, der skal til, andre gange ligger der større, personlige kriser bag fraværet. I disse tilfælde skal kontaktlæreren vejlede eleven videre til samtale med studievejlederen. På denne måde viser vi, at vi interesserer os for eleven, og det er vel også en måde at holde dem fast og hjælpe dem med at gennemføre deres uddannelse?” slutter Mette Vang.
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke