Kort tekst:
Opfølgende vejledning efter efterskoleopholdet, velkommen-hjem-vejledning og meritgivende dele af andre uddannelser under efterskoleopholdet - vejledning på efterskolerne har mange former. Er et år på efterskole i sig selv gennemførelsesvejledning?
Person:
Billede: 
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
25.000 unge starter hvert år på en efterskole. Med store forventninger. De unge mærker selv, at forventningerne næsten kan veje flere kilo i maven. Klarer jeg det nu? Kan jeg sætte mig passende igennem uden at blive overset – men også uden at krænke andre? Det er ligesom at starte i 1. klasse.
Drømmeland
De unge har forventninger til efterskolen. Eller drømme. Der er næsten ikke andet end drømme, når de starter. De vader i dem. De ville passe ind i den finske litteraturprismodtager Kari Hotakainens ”Hjemmefronten” fra 2004, hvor han lader en ejendomsmægler give sit erfarne bud på, hvad folk køber af ham. Huse og lejligheder formentlig? Forkert gættet - ejendomsmægleren har aldrig nogen sinde solgt et hus, men han har solgt tusindvis af drømme om huse og lejligheder.
Efterskole handler om drømme. Den accentuerer voldsomt spørgsmålet om, hvilket projekt et ungt menneske har med sit liv.
Læringsrummet
Det frie læringsrum, som efterskolen indrammer, byder på et samvær med andre, som man ikke personligt har valgt, men bliver sat sammen med. Undervisning, sociale og fritidsmæssige forløb med kammerater, skolens lærere og vejledere omgærdet af afstukne rammer. Suppleret med en lang række store og små demokratiske valg, som bl.a. gør forløbet til et grundigt kursus i praktisk medborgerskab.
I dette unikke leverum møder efterskolevejlederen eleverne i en søgende interaktion, der spørger til handlinger og lytter aktivt, så det bliver elevernes perspektiv, viden og opfattelse, der træder frem. Eleverne får på den måde lov til selv at beholde ejerskabet over deres oplevelser og dermed nå til en egen erkendelse. Efterskolevejlederen vil med andre ord være anerkendende i samspillet med eleverne. I anerkendelsen skabes grundstenen for al social identitet, idet eleverne fortælles, at alt, hvad de rummer af viden, tanker og følelser, er en accepteret del af dem.
Livsduelighed
Centralt for mange efterskoler er, at elevernes livsduelighed styrkes. Via faglighed som middel til selvværd og selvtillid, via ansvarliggørelse i forhold til eget liv og egne handlinger og via medlemskab af et fællesskab. De unge skal blive sig selv – uden at blive sig selv nok. Det er her gennemførelsesvejledning rækker ud over selve tiden på efterskolen.
10. klasse for hvem?
Det hotte spørgsmål om, hvem 10. klasse er til for, fik Efterskoleforeningen til (med basis i aktuelle og ældre tal fra Danmarks Statistik) at udarbejde en analyse. Den viser fx, at selv om forældrenes uddannelsesniveau i vid udstrækning styrer valg af uddannelse, er der især blandt efterskoleelever mønsterbrydere.
Karaktergennemsnittet er typisk højere end folkeskoleelevernes. For 10. klasse gælder det, at eleverne har større fuldførelsesprocent og fuldfører korte og mellemlange uddannelser hurtigere end elever, der går ud af 9. klasse.
De, der har mest ventetid, inden de tager en videregående uddannelse, kommer fra uddannelsesressourcestærke hjem. 10. klasse fremmer en hurtig start og er med til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse (især elever fra 9. klasse har ét eller flere afbrud specielt på erhvervsuddannelserne).
10. klasse: Hvad er problemet - hvad var spørgsmålet?
Problemet er, at mange stiller skrivebords-spørgsmålet: Hvorfor kan eleverne ikke bare gå lige igennem uden svinkeærinder? I stedet for at stille spørgsmålet: Hvilke redskaber virker bedst på unges uddannelsesmotivering og gennemførelse på langt sigt? Så samfundet derved kan spare penge, så de unge kan få mere faglig duelighed, og samfundet tilføres fremtidspotentiale.
Efterskoleforeningens undersøgelse dokumenterer med overraskende klare tal, at 10. klasse virker positivt, og – sagt med en underdrivelse - at efterskolen har en positiv effekt. Men det betyder naturligvis ikke, at efterskolernes vejledning ikke kan forbedres.
Det betyder blot, at udgangspunktet er en dokumentation for, at et pænt stort flertal af efterskolernes elever får et tilfredsstillende uddannelsesforløb målt på resultater og gennemførelse. Hvad er vores problem og udfordring?
Afbrud
Vi er opmærksomme på frafaldproblemer på efterskolerne og foranstaltninger i forbindelse med selvvalgt ophør eller bortvisning.
I et grundigt studie af frafald med udgangspunkt i en bestemt efterskole viser det sig, at frafaldet er større blandt de helt unge (8. klasse) end blandt de ældste elever. Det viser sig, at elever, der tilmeldes senere, har væsentlig større frafaldsrisiko, hvilket i øvrigt er en kendt sag blandt efterskolefolk.
Årsager til bortvisning hænger for en tredjedels vedkommende sammen med hashmisbrug og i øvrigt almindelig overtrædelse af ordensreglementer. For de elever, der selv holder op, gælder i meget høj grad, at de føler sig ensomme, at en del af dem var udsat for mobning, og en lige så stor del havde problemer i familien, som trængte sig på under efterskoleforløbet.
Undersøgelsen anbefaler en frafaldsstrategi, hvis hovedindhold er: At alle elever skal være med i valget af efterskole, speciel opmærksomhed på elever med for sen skolestart, udarbejdelse af sociogrammer hver 3. måned, bekæmpelse af kedsomhed ved et differentieret tilbud, der lader alle de unges forskelligartede talenter komme til udfoldelse, omhu mht.. politikken over for brug af euforiserende stoffer, almindelig tobak og alkohol.
Efter efterskole - Sdr. Nærå-projektet
Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse har af forskellige grunde påkaldt sig stigende opmærksomhed. Et konkret eksempel:
I 2003-04 gennemførte Sdr. Nærå Efterskole på Fyn et projekt, hvor en vejleder fulgte 15 sårbare elever fra efterskolen i deres næste skridt fremad, dvs. det næste skoleår på en ungdomsuddannelse.
Pointen var at tilbyde dem en udvidet og løbende vejledning det første år, efter at de havde forladt skolen med henblik på at fastholde dem i en ungdomsuddannelse, agere hurtigt sammen med dem, hvis de var i fare for at droppe ud, gøre fravalg til omvalg og få gjort de elever, som ikke gik direkte ind i en ungdomsuddannelse, uddannelsesparate.
Vejlederen accepterede at være med i elevernes I-group, der i en intern konference på nettet drøftede både personlige og uddannelsesmæssige temaer. Det blev til 684 e-mails, hvilket antyder projektets intensitet.
Projektet viste stor opbakning fra de involverede elever, som alle et år efter var i uddannelse (én elev havde valgt om og var i den forbindelse ude af systemet i 3 uger). En afgørende faktor for at projektet lykkedes, var etableringen af en effektiv samarbejdende ”firkant” mellem eleven, forældrene, efterskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionen.
At få parterne gjort klar over, at der her var en særlig opgave og få dem engageret i at bakke eleven op, var en vigtig pointe. Her rakte gennemførelsesvejledning således langt ud over efterskolens sædvanlige vejledningsaktiviteter.
UU-Nordvestjylland-projektet
Det andet projekt, Velkommen hjem fra efterskole, sigter mod, at UU-Nordvestjylland vil intensivere opmærksomheden på efterskoleelever, der går videre i ungdomsuddannelsessystemet, og som formodes at have brug for støtte. Området har en ekstrem stor efterskolefrekvens – i Lemvig vælger 60% af eleverne i 9. klasse at tage 10. klasse på efterskole.
Projektet har to formål: For det første at bidrage til overblik, dokumentation og opfølgning i forhold til den unge målgruppe; for det andet at etablere en mentorordning med en rådgivende funktion, som omfatter den unges private liv og det offentlige liv bestående af uddannelsessystem, sagsbehandler og dermed også et indviklet spind af regler og systemer, der kan virke uoverskuelige og paradoksale. Endelig ligger det i målsætningen at grundlægge et tæt samarbejde med Holstebro Tekniske Skole med en mentorordning på grundforløbene.
Meritgivende brobygning
Siden 2004 har efterskolerne gennemført meritgivende brobygning, hvilket vil sige forløb over mindst 5 uger omregnet til fuld tid på en erhvervsskole, men med elevens fortsatte bopæl på efterskolen. Den meritgivende brobygning har omfattet ca. 1.200 elever årligt ud af 25.000 elever.
Der er mange positive erfaringer med den meritgivende brobygning, men den er unødig besværlig at håndtere administrativt. En vigtig sideeffekt er et godt samarbejde med erhvervsskoler, som har vist stor imødekommenhed og fleksibilitet. Denne form for gennemførelsesvejledning med et afklaringssigte for den enkelte støtter således et organisatorisk samarbejde mellem institutionerne.
Gennemføre for at overgå
Efterskolerne har i dag en enestående position på vejledningsområdet, som vi er meget bevidste om. Vi er også meget bevidste om, at efterskolevejledningen skal matche en mere og mere professionaliseret UU-vejledning. Der er for os at se ikke nogen modsætning mellem den motiverende og den afklarende vejledning. Det hænger sammen i den enkelte vejledning, hvis man ser det over tid og svarer til ønsket om gennemførelse og ønsket om uddannelsesmotivering.
Samtidig er det næppe nogen nyhed, at kriterierne for succes i vejledning ikke er nemme at fastlægge og dernæst måle, og det gælder i særdeleshed den mere generelle og holistiske vejledning, som vi kan præstere. Her kan anbefales at bruge store aggregerede tal, som viser børn og unges uddannelses- og karrierevej over tid. De tekniske muligheder for den type undersøgelser findes i dag.
Som det fremgår af den undersøgelse og det forsøg, vi her har refereret, er opmærksomheden rettet mod både gennemførelsesvejledning og brobygning. Vi er interesserede i at afprøve flere muligheder.
Her kommer Efterskoleforeningens forslag om opfølgende vejledning efter efterskolen ind. Foreningen ser – ligesom regeringen - 10. klasse som ”begyndelsen på noget nyt.” Et synspunkt, der i høj grad har politikeres interesse og formentlig også de unges, selv om de i øvrigt har Europa-rekord i at være glade for at gå i skole.
Drømmeland
De unge har forventninger til efterskolen. Eller drømme. Der er næsten ikke andet end drømme, når de starter. De vader i dem. De ville passe ind i den finske litteraturprismodtager Kari Hotakainens ”Hjemmefronten” fra 2004, hvor han lader en ejendomsmægler give sit erfarne bud på, hvad folk køber af ham. Huse og lejligheder formentlig? Forkert gættet - ejendomsmægleren har aldrig nogen sinde solgt et hus, men han har solgt tusindvis af drømme om huse og lejligheder.
Efterskole handler om drømme. Den accentuerer voldsomt spørgsmålet om, hvilket projekt et ungt menneske har med sit liv.
Læringsrummet
Det frie læringsrum, som efterskolen indrammer, byder på et samvær med andre, som man ikke personligt har valgt, men bliver sat sammen med. Undervisning, sociale og fritidsmæssige forløb med kammerater, skolens lærere og vejledere omgærdet af afstukne rammer. Suppleret med en lang række store og små demokratiske valg, som bl.a. gør forløbet til et grundigt kursus i praktisk medborgerskab.
I dette unikke leverum møder efterskolevejlederen eleverne i en søgende interaktion, der spørger til handlinger og lytter aktivt, så det bliver elevernes perspektiv, viden og opfattelse, der træder frem. Eleverne får på den måde lov til selv at beholde ejerskabet over deres oplevelser og dermed nå til en egen erkendelse. Efterskolevejlederen vil med andre ord være anerkendende i samspillet med eleverne. I anerkendelsen skabes grundstenen for al social identitet, idet eleverne fortælles, at alt, hvad de rummer af viden, tanker og følelser, er en accepteret del af dem.
Livsduelighed
Centralt for mange efterskoler er, at elevernes livsduelighed styrkes. Via faglighed som middel til selvværd og selvtillid, via ansvarliggørelse i forhold til eget liv og egne handlinger og via medlemskab af et fællesskab. De unge skal blive sig selv – uden at blive sig selv nok. Det er her gennemførelsesvejledning rækker ud over selve tiden på efterskolen.
10. klasse for hvem?
Det hotte spørgsmål om, hvem 10. klasse er til for, fik Efterskoleforeningen til (med basis i aktuelle og ældre tal fra Danmarks Statistik) at udarbejde en analyse. Den viser fx, at selv om forældrenes uddannelsesniveau i vid udstrækning styrer valg af uddannelse, er der især blandt efterskoleelever mønsterbrydere.
Karaktergennemsnittet er typisk højere end folkeskoleelevernes. For 10. klasse gælder det, at eleverne har større fuldførelsesprocent og fuldfører korte og mellemlange uddannelser hurtigere end elever, der går ud af 9. klasse.
De, der har mest ventetid, inden de tager en videregående uddannelse, kommer fra uddannelsesressourcestærke hjem. 10. klasse fremmer en hurtig start og er med til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse (især elever fra 9. klasse har ét eller flere afbrud specielt på erhvervsuddannelserne).
10. klasse: Hvad er problemet - hvad var spørgsmålet?
Problemet er, at mange stiller skrivebords-spørgsmålet: Hvorfor kan eleverne ikke bare gå lige igennem uden svinkeærinder? I stedet for at stille spørgsmålet: Hvilke redskaber virker bedst på unges uddannelsesmotivering og gennemførelse på langt sigt? Så samfundet derved kan spare penge, så de unge kan få mere faglig duelighed, og samfundet tilføres fremtidspotentiale.
Efterskoleforeningens undersøgelse dokumenterer med overraskende klare tal, at 10. klasse virker positivt, og – sagt med en underdrivelse - at efterskolen har en positiv effekt. Men det betyder naturligvis ikke, at efterskolernes vejledning ikke kan forbedres.
Det betyder blot, at udgangspunktet er en dokumentation for, at et pænt stort flertal af efterskolernes elever får et tilfredsstillende uddannelsesforløb målt på resultater og gennemførelse. Hvad er vores problem og udfordring?
Afbrud
Vi er opmærksomme på frafaldproblemer på efterskolerne og foranstaltninger i forbindelse med selvvalgt ophør eller bortvisning.
I et grundigt studie af frafald med udgangspunkt i en bestemt efterskole viser det sig, at frafaldet er større blandt de helt unge (8. klasse) end blandt de ældste elever. Det viser sig, at elever, der tilmeldes senere, har væsentlig større frafaldsrisiko, hvilket i øvrigt er en kendt sag blandt efterskolefolk.
Årsager til bortvisning hænger for en tredjedels vedkommende sammen med hashmisbrug og i øvrigt almindelig overtrædelse af ordensreglementer. For de elever, der selv holder op, gælder i meget høj grad, at de føler sig ensomme, at en del af dem var udsat for mobning, og en lige så stor del havde problemer i familien, som trængte sig på under efterskoleforløbet.
Undersøgelsen anbefaler en frafaldsstrategi, hvis hovedindhold er: At alle elever skal være med i valget af efterskole, speciel opmærksomhed på elever med for sen skolestart, udarbejdelse af sociogrammer hver 3. måned, bekæmpelse af kedsomhed ved et differentieret tilbud, der lader alle de unges forskelligartede talenter komme til udfoldelse, omhu mht.. politikken over for brug af euforiserende stoffer, almindelig tobak og alkohol.
Efter efterskole - Sdr. Nærå-projektet
Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse har af forskellige grunde påkaldt sig stigende opmærksomhed. Et konkret eksempel:
I 2003-04 gennemførte Sdr. Nærå Efterskole på Fyn et projekt, hvor en vejleder fulgte 15 sårbare elever fra efterskolen i deres næste skridt fremad, dvs. det næste skoleår på en ungdomsuddannelse.
Pointen var at tilbyde dem en udvidet og løbende vejledning det første år, efter at de havde forladt skolen med henblik på at fastholde dem i en ungdomsuddannelse, agere hurtigt sammen med dem, hvis de var i fare for at droppe ud, gøre fravalg til omvalg og få gjort de elever, som ikke gik direkte ind i en ungdomsuddannelse, uddannelsesparate.
Vejlederen accepterede at være med i elevernes I-group, der i en intern konference på nettet drøftede både personlige og uddannelsesmæssige temaer. Det blev til 684 e-mails, hvilket antyder projektets intensitet.
Projektet viste stor opbakning fra de involverede elever, som alle et år efter var i uddannelse (én elev havde valgt om og var i den forbindelse ude af systemet i 3 uger). En afgørende faktor for at projektet lykkedes, var etableringen af en effektiv samarbejdende ”firkant” mellem eleven, forældrene, efterskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionen.
At få parterne gjort klar over, at der her var en særlig opgave og få dem engageret i at bakke eleven op, var en vigtig pointe. Her rakte gennemførelsesvejledning således langt ud over efterskolens sædvanlige vejledningsaktiviteter.
UU-Nordvestjylland-projektet
Det andet projekt, Velkommen hjem fra efterskole, sigter mod, at UU-Nordvestjylland vil intensivere opmærksomheden på efterskoleelever, der går videre i ungdomsuddannelsessystemet, og som formodes at have brug for støtte. Området har en ekstrem stor efterskolefrekvens – i Lemvig vælger 60% af eleverne i 9. klasse at tage 10. klasse på efterskole.
Projektet har to formål: For det første at bidrage til overblik, dokumentation og opfølgning i forhold til den unge målgruppe; for det andet at etablere en mentorordning med en rådgivende funktion, som omfatter den unges private liv og det offentlige liv bestående af uddannelsessystem, sagsbehandler og dermed også et indviklet spind af regler og systemer, der kan virke uoverskuelige og paradoksale. Endelig ligger det i målsætningen at grundlægge et tæt samarbejde med Holstebro Tekniske Skole med en mentorordning på grundforløbene.
Meritgivende brobygning
Siden 2004 har efterskolerne gennemført meritgivende brobygning, hvilket vil sige forløb over mindst 5 uger omregnet til fuld tid på en erhvervsskole, men med elevens fortsatte bopæl på efterskolen. Den meritgivende brobygning har omfattet ca. 1.200 elever årligt ud af 25.000 elever.
Der er mange positive erfaringer med den meritgivende brobygning, men den er unødig besværlig at håndtere administrativt. En vigtig sideeffekt er et godt samarbejde med erhvervsskoler, som har vist stor imødekommenhed og fleksibilitet. Denne form for gennemførelsesvejledning med et afklaringssigte for den enkelte støtter således et organisatorisk samarbejde mellem institutionerne.
Gennemføre for at overgå
Efterskolerne har i dag en enestående position på vejledningsområdet, som vi er meget bevidste om. Vi er også meget bevidste om, at efterskolevejledningen skal matche en mere og mere professionaliseret UU-vejledning. Der er for os at se ikke nogen modsætning mellem den motiverende og den afklarende vejledning. Det hænger sammen i den enkelte vejledning, hvis man ser det over tid og svarer til ønsket om gennemførelse og ønsket om uddannelsesmotivering.
Samtidig er det næppe nogen nyhed, at kriterierne for succes i vejledning ikke er nemme at fastlægge og dernæst måle, og det gælder i særdeleshed den mere generelle og holistiske vejledning, som vi kan præstere. Her kan anbefales at bruge store aggregerede tal, som viser børn og unges uddannelses- og karrierevej over tid. De tekniske muligheder for den type undersøgelser findes i dag.
Som det fremgår af den undersøgelse og det forsøg, vi her har refereret, er opmærksomheden rettet mod både gennemførelsesvejledning og brobygning. Vi er interesserede i at afprøve flere muligheder.
Her kommer Efterskoleforeningens forslag om opfølgende vejledning efter efterskolen ind. Foreningen ser – ligesom regeringen - 10. klasse som ”begyndelsen på noget nyt.” Et synspunkt, der i høj grad har politikeres interesse og formentlig også de unges, selv om de i øvrigt har Europa-rekord i at være glade for at gå i skole.
Tidsskriftsnr.:
2005 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2005
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke