Titel:
Vejleder, visitator og gatekeeper?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Vejledere er blevet myndighedsudøvere. Er det i tråd med den slags vejledning, hvor man ikke træffer beslutninger på den vejledtes vegne, men tilbyder sin hjælp og er katalysator for valg af arbejde eller uddannelse?
Person:
Billede:
Keld Andersen
Navn:
Keld Andersen
Titel:
Arbejdssted:
Århus Ungdomsvejledning
Fotoreportage:
Lang tekst:

"Der stilles i dag forventninger til vejledere fra to sider: dels fra de søgende, dels fra politikere, forældre, kolleger, virksomheder, myndigheder og overordnede. Nogle af forventningerne er formelle; vejledere forventes at udføre opgaver, som er regelsatte på forhånd. Andre forventninger er uformelle. Det kan dreje sig om vejlederens vurderinger, hendes engagement og hendes bevidsthed om, hvad der er centralt i arbejdet. Vejlederrollen bestemmes i begge disse tilfælde ud fra vejlederens position inden for det sociale system eller den organisation, som fx en arbejdsformidling eller en skole udgør. Rollen er den adfærd, som vejlederen udviser med tanke på omgivelsernes forventninger."

En bog til alle tider?
Citatet er fra bogen Femmeren, Gunnel Lindh (red.) -1989. En bog, som næsten alle vejledere tidligere blev bekendt med i deres uddannelse til vejleder. Et afsnit i bogen har overskriften: "Etik". Det indledes med:

"I udøvelsen af deres erhverv havner vejledere uvægerligt i interessekonflikter og må foretage vurderinger, som får – af og til afgørende – betydning for de enkelte menneskers velfærd."

Der anføres en række problemstillinger for vejlederen, bl.a. er vejlederen primært den søgendes advokat eller samfundets repræsentant? Hvad betyder respekten for individets integritet?

Det er sytten år siden bogen udkom, men citatet er måske mere aktuelt som nogensinde, efterhånden som det politiske system mere og mere ser på vejledningssystemet som en kraftfuld aktør i forhold til flere problemområder, hvor unge mennesker er i centrum.

Den nye vejlederuddannelses grundbog Vejledning ansigt til ansigt, Tove Løve - 2005, anslår samme tema omkring vejlederroller og etik.

Myndighedsudøvelse eller vejledning?
Ofte har en diskussion blandt vejledere om disse problemer haft et noget diffust indhold. Vejledere var jo ikke myndighedsudøvere. De traf ikke beslutninger på den vejledningssøgendes vegne. En vejleder tilbød sin hjælp, kortlagde og belyste og var en slags katalysator for valget af arbejde eller uddannelse – og arbejdsmarkedets organisationer og uddannelsesinstitutionernes suk og beklagelser kunne afvises: Vejlederen udviste etisk mod og personlig integritet. Trådte vejlederen i karakter, kunne der blive tale om at tilråde og anbefale og ikke afgøre noget som helst. Andre måtte træffe bindende afgørelser. Egentlig en behagelig situation for vejlederen.

Bordet fanger
Pr. 1. januar 2005 så verden anderledes ud. Vejledere i fx UU-centrene er nu blevet myndighedsudøvere. De vurderer et ungt menneske i forhold til en defineret målgruppe. De siger ja eller nej til et ønske om et produktionsskoleophold. De må indstille sig på skarpe reaktioner og måske endda blive skældt ud, enten af de unge selv, deres forældre eller måske af produktionsskolens medarbejdere eller af UU-lederen. En meget anderledes situation, der til fulde lever op til de problematiserende ord i indledningens citat. Samtidig bliver der sikkert lukket op for yderligere opgaver af samme art i fremtiden:

  • Visitation til 10. klasses afløser
  • Uddannelsespligten for de unge 18 – 25-årige kontanthjælpsansøgere, der vurderes egnede til uddannelse. Det startede 1.april 2006. Hvilken rolle får UU i den vurdering?

Uskylden er væk. Har de etiske retningslinjer stadig værdi? Er de et holdepunkt og en støtte?

Har vejlederne forstået signalerne?
Undervisningsministeriet (Rambøll Management, 2006) har udsendt en rapport over det første år med målgruppevurderinger udført i UU-centrene. Har de nye regler gjort en forskel? Har vejlederne levet op til de nye beføjelser? Ja, konkluderer rapporten. Et fald i årselever på 9%, dvs. at 3000 unge ikke fik et produktionsskoleophold.

Andre faktorer kan dog gøre sig gældende. De forbedrede muligheder for arbejde og uddannelsespladser, bedre fastholdelse i uddannelserne, men alligevel …. Nogle fik ikke lov eller valgte noget andet efter en samtale med vejlederen på UU-centeret.

Ifølge Rambøll er der fire typer af årsager til, at de afviste unge ikke kom på en produktionsskole:

  1. Den unge træffer selv konsekvensen efter et besøg på produktionsskole, søger noget andet eller
    opsøger ikke et UU-center efter besøget.
  2. Den unge vælger noget andet efter en bred vejledning hos UU
  3. Den unge afvises mundtligt som værende uden for målgruppen efter en bred vejledning i UU
  4. Den unge afvises skriftligt som værende uden for målgruppen.

Generelt afvises dog stort set kun elever, der kan optages på andre uddannelser, eller som kommer i beskæftigelse. Kun 5% af de afviste er ikke i uddannelse eller i beskæftigelse tre måneder efter. Det bemærkes dog, at det er problematisk, hvis den unge ikke opsøger et UU-center på grund af manglende ressourcer (ad 1).

De unge, som Rambøll har interviewet, udviser både legale og problematiske årsager til afvisning. Målgruppen er angivet i §1 i Bekendtgørelse om Lov om produktionsskoler, men kan åbenbart til stadighed volde problemer. Skal vejlederne afvise de jobparate? De praktikpladssøgende EUD'ere? De frafaldne med en plan og et optagelsesbrev? Her er UU-centrene åbenbart ikke helt på linje i deres forståelse og fortolkning af reglerne.

I Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, §16, stk.7, anføres indiskutabelt, at vurderingens resultat skal foreligge skriftligt. I nogle tilfælde sker dette åbenbart ikke (ad 3), og så foreligger der altså en fejl. En fejl burde kunne føre til en klage, hvis den ramte føler sig forkert behandlet. Dette sker imidlertid ikke. Et afslag kan nemlig ikke ankes.

Dette er besynderligt, da myndighedsafgørelser normalt kan bringes for en ankeinstans, OG myndighedsudøveren er forpligtet til at oplyse dette til ansøger og hjælpe denne med en eventuel klage. (Forvaltningslovens § 22, 24 og 25. Det anvises i § 23, at ansøger ved mundtlig afgørelse kan forlange en skriftlig afgørelse (Kan man forvente at unge mennesker er klar over det?) Denne borgerservice kan en UU-vejleder altså ikke tilbyde. Hvorfor egentlig ikke?

Rambølls evalueringsrapport indeholder et par anbefalinger: "... at UU-centrenes opmærksomhed omkring deres myndighedsfunktion styrkes. Generelt bør vejlederne oftere give formelle skriftlige afslag, ligesom bevidstheden omkring forvaltningsloven bør styrkes. … Balancen mellem vejledningsfaglighed og forvaltningsfaglighed bør derfor rykkes, så vejlederne på UU i højere grad opfatter sig selv som myndighedspersoner frem for vejledere, når de skal foretage målgruppevurderinger."

Værsgo'- tag den!

Rapporten anbefaler også, at der sættes fokus på samarbejdet mellem produktionsskoler og UU, så de unge ikke "forsvinder" efter en kontakt til en skole, og så der ikke udvikles mistillid til UU-centrene.

Vejledning OG myndighedsudøvelse – et skisma med muligheder?
Et eksempel fra Århus: UU har lavet en aftale om samarbejde og procedure vedrørende vejledning og visitering fra UU til produktionsskoler. I denne aftale tages højde for nogle af de ovennævnte problematikker.

Samarbejdsaftaler - om hvad?
I to afsnit beskrives indsatsen (- og sikkerhedsnettet): Fra UU til produktionsskolerne og fra produktionsskolerne til UU. Samarbejdet skal fange de unge ved straks at aktivere den unges personlige vejleder (unge under 19 år) eller ved at dirigere den unge her og nu ud til et af de fire beskæftigelsescentre, hvor der altid er en UU-vejleder til stede i åbningstiden i den åbne vejledning.

Produktionsskolerne kontakter UU og angiver navn og telefonnummer på en mulig ansøger, der har været til info-møde. UU kan kontakte produktionsskolerne og arrangere personlige samtaler for en ansøger, der måske ikke har nok i et info-møde. Der lægges stor vægt på skriftligheden i målgruppevurderingsskemaet, herunder anføres uddrag af den unges uddannelsesplan.

Men skismaet består. Tilbage står stadig spørgsmålet: Hvad gør vi med skismaet: vejleder OG myndighedsudøver? Skismaet må erkendes og accepteres. Spørgsmålet er snarere: Udelukker det ene det andet? Vejlederne må have redskaber og arbejdsrum, der kan være med til at gøre rollen til et aktiv for den unge.

Etik
Her dukker de etiske retningslinjer op: Vejlederverdenen har lige fået nye etiske retningslinjer, kaldet Principper for Etik i vejledningen, udformet og udgivet af  FUE, Fællesrådet for Foreninger af Uddannelses- og Erhvervsvejledere.

A. Indledningsafsnittet anfører netop skismaet mellem mål og interesser på et samfundsmæssigt plan, som ikke altid er i overensstemmelse med borgerens interessefelt som en grundlæggende baggrund for behovet for og nødvendigheden af at have etiske principper for vejledningen.


B. Afsnittet "Etik og det gode liv" maner vejlederen til at arbejde for at fremme borgerens velfærd og livsvilkår.

C. Afsnittet "Etik og professionel ansvarlighed" maner vejlederen til saglighed, professionalitet, samarbejdsbevidsthed og til at yde en etisk funderet og relevant vejledningsindsats i forhold til borgernes behov og med ansvar for lovgivere, myndigheder og organisationer.

Derfor må vejlederen leve op til

  • respekt for borgeren og anerkendelse af borgerens ret til selvbestemmelse
  • ligeværdighed, der anerkender mangfoldigheden blandt mennesker
  • uafhængighed, så borgerens interesse varetages af en neutral og uafhængig vejleder
  • åbenhed, så borgeren forstår, under hvilke rammer og i hvilken sammenhæng vejledningen foregår
  • særligt hvis der varetages funktioner, der indebærer kontrol og begrænsning i forhold til borgeren
  • tillid, så et gensidigt tillidsforhold opbygges.

Det er så her, at vi rammer lige ned i problematikken omkring grundlaget for målgruppevurderingerne. Rambøll påpeger, at på den ene side er målgruppen klart beskrevet, men på den anden side har vejlederne mere fokus på god og bred vejledning end på produktionsskolernes behov. Og det kan jo være etisk rigtigt ifølge principperne. Mere problematisk er det, at der åbenbart er blevet afvist en gruppe unge, der faktisk er inden for målgruppen, eller som det udtrykkes i rapporten "ikke nødvendigvis er uden for målgruppen i lovgivningen". Og det er galt og uetisk i forhold til flere aspekter.

Retssikkerhed?
Hvad kan borgeren gøre? Intet andet end afvente, at der går seks måneder, og så prøve igen. Så er den praktikpladssøgende måske blevet til et frafald. Og det er ikke godt. Så der er grund til at kigge på Rambølls anbefalinger omkring myndighedsafgørelser og skriftlighed. Hertil må der gerne komme en ankeinstans. Det kunne være Undervisningsministeriet eller et regionalt råd af UU-ledere.

Her kommer vejlederens faglighed og viden om kortlægning af leverum og den unges ressourceprofil og muligheder inden for job og uddannelse i spil. Er den unge parat til at gå i gang, eller hvad skal der arbejdes med, for at den unge kommer videre?

I UU-Århus kommer dette til udtryk i arbejdet med Ujp-metoden = Uddannelse-job-parathedsmetoden (Se UU-Århus´ virksomhedsplan (pdf) side 34). Metoden ligger tæt op ad Dialogguiden, der bruges inden for beskæftigelses-/kontanthjælpsområdet, og kan derved være et bindeled til samarbejdet med andre vejledergrupper i den unges videre forløb.

Respekt, tillid og myndighed.
For at leve bedst muligt op til kravet om åbenhed, tillid og uafhængighed bør en afgørelse, et afslag, kunne ankes. Som nævnt kan dette ikke finde sted i dag. Dette ville styrke vejlederen i egen opfattelse af sin myndighedsrolle og ville kunne styrke forholdet til den unge i og med, at der anvises en klagemulighed.

I dag kan der kun tilbydes, at den unge kan forsøge igen efter en ny seksmåneders periode, og med vejlederens viden om problemer i overgangssituationer, frafald, ventetid osv. er det ikke godt nok.

Skal vejledningsprocessen fortsættes i UU-regi, er det bedst med rene linjer som afsæt for tillid og respekt for hinanden. Lad os tage Rambølls anbefalinger op og få skabt den øgede bevidsthed om myndighedsudøvelse, og lad os kræve at få en ankeinstans. Det er en borgerret, og det skylder vi de unge.

Vejlederens retssikkerhed?
Men hvad hvis vi vender pilen om? Bliver en vejleder straffet af sin UU-leder, hvis han har bøjet reglerne og sagt ja til en, der kunne siges nej til på formalia? Er der sanktionsmuligheder? Hvor mange gange skal det ske, før en vejleder fyres? Her har vejlederen måske også brug for en faglig ankeinstans, ellers risikerer vi jo, at vejlederen glemmer den vejledningssøgendes ve og vel for at hytte sit eget skind. Og hvor er så etikken? Ellers kunne vi lige så godt tage en anden udlægning af ordet visitator: Visitator = Tilsynsførende = en person som holder opsyn og sikrer, at alt foregår efter forskrifterne = TILSYNSHAVENDE.









Tidsskriftsnr.:
2006 nr. 3
Publiceringsdato:
30-08-2006
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke