Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
Regeringen har for nylig meldt ud, at alle vejledere skal realkompetencevurderes eller have en vejlederuddannelse på minimum professionsbachelorniveau. "Der er risiko for, at det bliver et udskillelsesløb, hvor de hæderkronede vejledere over 50 år bliver taberne," siger UU-vejleder og bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening, Bo Møller.
Person:
Billede: 
Navn:
Bo Møller
E-mail:
Titel:
UU-vejleder og bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Vi lever i et samfund, hvor kravene stiger, mens vi konkurrerer mod alverdens lande. Regeringen tror på vejledning og uddannelse som den farbare vej til at sikre landets økonomi og samfundets beståen i en ny, globaliseret tid. Det kan fx læses ud af Globaliseringsrådets rapport fra april i år, hvor Peter Plant har talt sig frem til, at 30 forslag ud af 333 handler om vejledning.
Vejledningens centrale rolle medfører nye uddannelseskrav til vejlederne. Den nye vejlederuddannelse er en professionsbacheloruddannelse med praktik, som svarer til 60 ETCS point, mens den gamle uddannelse "kun" svarer 30 ETCS point. Vejledere med den gamle uddannelse skal nu realkompetencevurderes og evt. opkvalificeres bagefter, hvis der er behov for det. Det gælder alle vejledere, også dem, der har et job.
Bliver man fyret?
Kravet om realkompetencevurderinger vender luppen mod en gruppe, der til daglig leder vejen for andre og sandsynligvis har gjort det i mange år. Nu er det pludselig dem, der skal bedømmes og bevise, at de er kvalificerede til det, de gør - at de er gode nok. Og ellers må de opkvalificeres.
For gruppen af vejledere er det uvant pludselig at skulle vurderes. Jo tak, de arbejder med kvalifikationer og muligheder, men ikke deres egne. Måske er det ubehageligt. For hvad nu hvis man ikke er god nok? Bliver man så fyret eller hvad?
Som repræsentant for Danmarks Vejlederforening vil Bo Møller sikre medlemmerne i denne proces. Han har selv den "gamle" vejlederuddannelse fra 2002 og en baggrund som lærer. I dag er han vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd og arbejder med unge med særlige behov. Samtidig er han ved at tage en mastergrad i vejledning.
Bo Møller ser det ikke nødvendigvis som noget negativt, at vejledere nu skal vurderes.
"Alle har brug for efteruddannelse. Det gælder gruppen af vejledere, som for alle andre. Bliver det gjort rigtigt, er det en chance for, at vi bliver endnu dygtigere til vores arbejde," siger han.
Han opfordrer derfor foreningens medlemmer til at se positivt på de foranstående vurderinger. Også selvom det endnu er uvist, hvordan man vil måle de bløde ting, som realkompetencer er, fx interkulturelle kompetencer eller sociale færdigheder.
"Generelt tror jeg, de fleste vejledere vil være positivt stemt. Specielt hvis de er velinformerede og kender alle præmisserne. Som vejledere ved vi, at vi skal lære hele livet. Jeg er dog nervøs for, at nogle af de dygtige medarbejdere med 30 års erfaring kan få eksamensangst. Så der må arbejdes indgående med etikken," siger Bo Møller. Det er blot en af udfordringerne ifølge UU-vejlederen, der har set alt for mange love blive til, før der er styr på, hvordan de skal udmøntes i praksis. Og med hensyn til realkompetencevurderingerne er der mange uafklarede spørgsmål.
Det rigtige sigte
Bo Møller vil gerne være med til at præge, hvordan realkompetencevurderingerne bliver udført - og hvilke konsekvenser, de får. Som bestyrelsesmedlem i en organisation, der arbejder med vejlederfaglige spørgsmål, vil han ikke acceptere, at det stiller nogle vejledere dårligere end før.
"Det er problematisk, hvis sigtet ikke er rigtigt. Fx hvis vurderingerne bliver brugt som en undskyldning for, at vejledere ikke har brug for efteruddannelse. Eller at der ikke afsættes tid og ressourcer til, at vejledere, som allerede sidder i et job, kan tage den nye diplomuddannelse. Det vil gå ud over kvaliteten i det arbejde, de udfører. Og hvis de på grund af arbejdspres udskyder efteruddannelsen, kan resultatet være, at de grupper, der får uddannelsen betalt - fx revalidenter - får de nye stillinger. For de kan gå i gang med det samme," siger Bo Møller.
Han vil derfor meget gerne i dialog om, hvordan realkompetencevurderingerne konkret skal udføres, så den nye og den gamle vejlederuddannelse giver lige vilkår.
Hvem skal gøre det?
Det er endnu et åbent spørgsmål, hvem der skal udføre vurderingerne. Og det udgør en risiko.
"Der kan hurtigt gå kassetænkning i den. Fx, hvis CVU'erne skal udføre vurderingerne. De udbyder diplomuddannelserne og kan have interesse i ikke at give merit for uformelle og ikke-formelle kompetencer, for så får de flere studerende," siger Bo Møller.
Han håber, at den gamle vejlederuddannelse giver god merit i forhold til den nye vejlederuddannelse, så efteruddannelsesbyrden ikke bliver uoverkommelig eller skaber et A- og B-hold af vejledere, hvor kun dem med den nye uddannelse kan få job.
"Vurderingerne må ikke blive et udskillelsesløb, men skal foregå i trygge rammer. Det skal ikke være sådan, at du bliver vejet og fundet for let, men et tilbud om at gøre Danmarks vejledere endnu bedre," siger Bo Møller.
Vejledningens centrale rolle medfører nye uddannelseskrav til vejlederne. Den nye vejlederuddannelse er en professionsbacheloruddannelse med praktik, som svarer til 60 ETCS point, mens den gamle uddannelse "kun" svarer 30 ETCS point. Vejledere med den gamle uddannelse skal nu realkompetencevurderes og evt. opkvalificeres bagefter, hvis der er behov for det. Det gælder alle vejledere, også dem, der har et job.
Bliver man fyret?
Kravet om realkompetencevurderinger vender luppen mod en gruppe, der til daglig leder vejen for andre og sandsynligvis har gjort det i mange år. Nu er det pludselig dem, der skal bedømmes og bevise, at de er kvalificerede til det, de gør - at de er gode nok. Og ellers må de opkvalificeres.
For gruppen af vejledere er det uvant pludselig at skulle vurderes. Jo tak, de arbejder med kvalifikationer og muligheder, men ikke deres egne. Måske er det ubehageligt. For hvad nu hvis man ikke er god nok? Bliver man så fyret eller hvad?
Som repræsentant for Danmarks Vejlederforening vil Bo Møller sikre medlemmerne i denne proces. Han har selv den "gamle" vejlederuddannelse fra 2002 og en baggrund som lærer. I dag er han vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd og arbejder med unge med særlige behov. Samtidig er han ved at tage en mastergrad i vejledning.
Bo Møller ser det ikke nødvendigvis som noget negativt, at vejledere nu skal vurderes.
"Alle har brug for efteruddannelse. Det gælder gruppen af vejledere, som for alle andre. Bliver det gjort rigtigt, er det en chance for, at vi bliver endnu dygtigere til vores arbejde," siger han.
Han opfordrer derfor foreningens medlemmer til at se positivt på de foranstående vurderinger. Også selvom det endnu er uvist, hvordan man vil måle de bløde ting, som realkompetencer er, fx interkulturelle kompetencer eller sociale færdigheder.
"Generelt tror jeg, de fleste vejledere vil være positivt stemt. Specielt hvis de er velinformerede og kender alle præmisserne. Som vejledere ved vi, at vi skal lære hele livet. Jeg er dog nervøs for, at nogle af de dygtige medarbejdere med 30 års erfaring kan få eksamensangst. Så der må arbejdes indgående med etikken," siger Bo Møller. Det er blot en af udfordringerne ifølge UU-vejlederen, der har set alt for mange love blive til, før der er styr på, hvordan de skal udmøntes i praksis. Og med hensyn til realkompetencevurderingerne er der mange uafklarede spørgsmål.
Det rigtige sigte
Bo Møller vil gerne være med til at præge, hvordan realkompetencevurderingerne bliver udført - og hvilke konsekvenser, de får. Som bestyrelsesmedlem i en organisation, der arbejder med vejlederfaglige spørgsmål, vil han ikke acceptere, at det stiller nogle vejledere dårligere end før.
"Det er problematisk, hvis sigtet ikke er rigtigt. Fx hvis vurderingerne bliver brugt som en undskyldning for, at vejledere ikke har brug for efteruddannelse. Eller at der ikke afsættes tid og ressourcer til, at vejledere, som allerede sidder i et job, kan tage den nye diplomuddannelse. Det vil gå ud over kvaliteten i det arbejde, de udfører. Og hvis de på grund af arbejdspres udskyder efteruddannelsen, kan resultatet være, at de grupper, der får uddannelsen betalt - fx revalidenter - får de nye stillinger. For de kan gå i gang med det samme," siger Bo Møller.
Han vil derfor meget gerne i dialog om, hvordan realkompetencevurderingerne konkret skal udføres, så den nye og den gamle vejlederuddannelse giver lige vilkår.
Hvem skal gøre det?
Det er endnu et åbent spørgsmål, hvem der skal udføre vurderingerne. Og det udgør en risiko.
"Der kan hurtigt gå kassetænkning i den. Fx, hvis CVU'erne skal udføre vurderingerne. De udbyder diplomuddannelserne og kan have interesse i ikke at give merit for uformelle og ikke-formelle kompetencer, for så får de flere studerende," siger Bo Møller.
Han håber, at den gamle vejlederuddannelse giver god merit i forhold til den nye vejlederuddannelse, så efteruddannelsesbyrden ikke bliver uoverkommelig eller skaber et A- og B-hold af vejledere, hvor kun dem med den nye uddannelse kan få job.
"Vurderingerne må ikke blive et udskillelsesløb, men skal foregå i trygge rammer. Det skal ikke være sådan, at du bliver vejet og fundet for let, men et tilbud om at gøre Danmarks vejledere endnu bedre," siger Bo Møller.
Tidsskriftsnr.:
2006 nr. 3
Publiceringsdato:
30-08-2006
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke