Titel:
Beskæftigelsespolitik vækker modstand og kynisme hos socialrådgivere
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Når lovgivning presser socialrådgivere på deres faglighed og etik, vælger nogle at omgå loven. Krydspres mellem profession og politik fører socialrådgiverne ud i forskellige roller.
Person:
Billede:
AnneKatinkaHansen.jpg
Navn:
Anne Katinka Hansen
Titel:
Cand. scient. adm. og fuldmægtig
Arbejdssted:
Skolestyrelsen
Billede:
Maya Flensborg
Navn:
Maya Flensborg Jensen
Titel:
cand. soc og konsulent
Arbejdssted:
TeamArbejdsliv
Fotoreportage:
Lang tekst:

Lovgivning og regler er ikke neutrale, og når de står i modsætning til faglige og etiske værdier hos socialrådgivere og andre professionelle, vil der opstå en reaktion – fx udtrykt som lovbrud. Artiklen udfolder, hvorfor socialrådgivere på jobcentrene vælger at omgås loven på mere eller mindre radikal vis eller udvikler andre uhensigtsmæssige roller.

Dilemmaet mellem profession og beskæftigelsespolitik skaber krydspres
Socialrådgivere er en faggruppe, der - på linje med vejledere - baserer sit virke på bestemte faglige og etiske principper. Et af de helt centrale principper er helhedssynet på borgerens situation. Mange (af de svageste) borgere har mere end ét problem, og en social indsats for at afværge og afhjælpe borgerens problemer må derfor også være flersidigt og individuelt tilpasset borgeren. Et andet centralt princip er, at socialt arbejde nødvendigvis på bygge på dialog og tillid mellem socialrådgiver og borger. Kun gennem en tillidsfuld dialog kan borgeren hjælpes til selvhjælp (Etikvejledning, Egelund & Hillgaard, 1993).

Socialrådgiveres etiske fordring, som beskrevet i socialrådgivernes Etikvejledning, er, at de skal fremme ligestilling, solidaritet og sammenhold mellem mennesker, samt at ”Socialrådgivere forventes derfor at gøre opmærksom på uligheder, social uretfærdighed og undertrykkende politiske og sociale strukturer og systemer, samt at arbejde for forbedringer og om nødvendigt ændre sådanne strukturer og systemer.” (Etikvejledning)

De etiske principper er selvfølgelig blot en slags vejledende retningslinjer, som socialrådgivere kan trække på i deres daglige arbejde. Men hvad sker der, når den gældende lovgivning opleves som den diametrale modsætning til disse principper?

Den nuværende beskæftigelsespolitik er baseret på en aktivlinje, hvor centrale principper er, at alle kan komme i arbejde, og at beskæftigelse er løsningen på sociale problemer, samt reglerne om, at alle borgere skal mødes med samme krav, rettigheder, pligter og sanktioner (rettidighedskravet).

Rettighedskravet
Alle ledige borgere er forpligtiget til at stå til rådighed, hvilket indebærer ret og pligt til gentagen aktivering samt såkaldte jobsamtaler på jobcentret hver 3. måned (LBK nr. 439 af 29/05/2008: § 95-96, stk. 2). Overholdes rådighedsforpligtigelsen ikke, skal borgerne sanktioneres i form af reducering eller fratagelse af kontanthjælp i perioden, hvor denne ikke står til rådighed.


Dette ensidige fokus på beskæftigelse opleves som en klar modsætning til grundlæggende principper i socialrådgiverprofessionen og som en forhindring for, at socialrådgiverne rent faktisk kan hjælpe de (mest marginaliserede) ledige borgere. En socialrådgiver på et jobcenter beskriver det således:

”Der er rigtig mange, hvor det er fuldstændig ligegyldigt at indkalde dem [til jobsamtale på jobcentret] nu, fordi man ved, at det kan personen ikke, eller de får ikke noget som helst ud af det alligevel, eller hvor det simpelthen er så svært for dem at møde op, altså det er en kæmpe kamp for dem, bare for, at jeg lige lovgivningsmæssigt kan gå ind og registrere dem, og så kan de gå hjem igen og passe deres behandling osv. Det, synes jeg ikke, giver mening” (Jensen & Hansen, 2009).

beskaeftigelsespolitik_01.jpg

Konflikten mellem beskæftigelsespolitikken og deres professionsidealer skaber dermed et krydspres, som også kommer til udtryk ved en følelse af at være fagligt devalueret igennem mistillid, kontrol og rigide metoder samt en direkte afstandstagen fra professionens traditionelle værdier som værende social omklamring og ”nursing” (Jensen & Hansen, 2009, Claus Hjort Frederiksen).

Krydspres avler modstand
Hvordan påvirker denne oplevelse og faglige devaluering socialrådgiverne? Og hvordan påvirker det deres udførelse af arbejdet? Socialrådgivernes udførelse af arbejdet har tidligere været stillet op som to vidt forskellige roller. Enten rollen som systemets repræsentant, som ureflekteret agerer i overensstemmelse med aktivlinjen, eller som en ukontrollerbar medarbejder med stort handlerum, der udøver modstand og ”snor sig” i forhold til lovgivningen i form af fortolkninger og skøn, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med aktivlinjen (Juul, in press; Stigaard et. al., 2006; Fisker et al., 2008; Eskelinen et. al., 2008).

Vores studie af tolv socialrådgiveres oplevelser og håndteringer af krydspresset nuancerer begge konklusioner. For det første fordi begge typer adfærd kan findes side om side – og hos samme socialrådgiver. For det andet fordi det er essentielt at forstå, hvorfor socialrådgiverne påtager sig den ene eller den anden rolle eller begge roller - afhængig af situationen. Begge de to adfærdsmønstre kan nemlig forstås som udtryk for coping-mekanismer, der på forskellig vis gør socialrådgivere i stand til at udføre deres arbejde, dvs de vaner, rutiner og strategier socialrådgiverne anvender i deres hverdag til at tackle de belastninger og pres, som arbejdet indebærer. Coping-mekanismerne er helt nødvendige for at socialrådgiverne kan håndtere stress og dilemmaer i jobbet som socialrådgiver på et jobcenter (35 % af socialrådgiverne oplever, at de føler sig stressede, og deres stressniveau ligger generelt over andre FTF’eres (CASA 2007: 35f)).

Socialrådgivere presses til civil ulydighed
Socialrådgiverne oplever, at lovgivningen presser borgeren på en måde, der øger dennes problemer frem for at afhjælpe dem, og er dermed modsætningsfuldt i forhold til deres faglige og etiske forståelser. Som reaktion på den oplevelse bryder flere socialrådgivere loven og udøver en form for civil ulydighed, som en beskriver:

”Hvis en borger er ude i tilbud, fordi det er lovkravet, fordi de skal i aktivering, og de så udebliver, så er der jo egentlig et krav om, at vi skal sanktionere for den dag, de er udeblevet, og jeg synes lidt, det kan være et dilemma, hvorvidt man skal håndhæve det eller ej, fordi faktisk er der jo en grund til, at de ikke kan møde her. Jeg ved ikke om det er helt individuelt, hvordan vi gør det der, det har jeg lidt en opfattelse af, men jeg tror, at de fleste af os ikke sanktionerer”(Jensen & Hansen, 2009).

Gennem denne civile ulydighed forsøger socialrådgiverne at bevare deres socialfaglige værdier og gøre modstand mod, at deres faglighed ”siver ud” – de forsøger at undgå at blive kontorassistenter, som de kalder det.

Den faglige identitet og integritet bevares ved at lave lovbrud. Men samtidig betyder socialrådgivernes modstand, at de udøver en betydelig og uigennemskuelig magt over borgeren. Socialrådgiverne umyndiggør borgeren i juridisk forstand, idet de underkender loven og træffer deres egne (vilkårlige) beslutninger om godt og dårligt for borgeren. På den anden side er socialrådgivernes modstand også en kamp for borgerne mod systemets magtfuldhed - de beskytter og skærmer borgerne mod en rigid og uretfærdig beskæftigelsespolitik, der er blind for borgernes individuelle og sociale problemer.

Socialrådgivere som systemets repræsentant
Socialrådgivere giver også udtryk for modsætningen til modstand - nemlig at de følger loven helt i overensstemmelse med aktivlinjen. Men igen er der tale om en coping-strategi, idet det kræver, at de sætter parentes om deres professionsforståelse. De oplever at blive mere kyniske og barske overfor borgerne samt at være nødsaget til - som flere udtrykker det - at forvalte en lovgivning som, de synes, er uhensigtsmæssig. En socialrådgiver udfolder pointen således:

”Selv om man en gang imellem kan tænke, hold kæft det er koldt det her, du er godt nok ligeglad, der sidder en mand her, og han er lige ved at dø af kræft, og du er bare kold i røven, og sidder og fortæller ham om sygeopfølgningsplaner, og jeg ved ikke hvad, men det er jo bare en måde at overleve på, og samtidig er det jo også en måde at bevare sit professionelle overblik på, så man faktisk kan hjælpe og kan agere, tror jeg, bilder jeg mig selv ind i hvert fald” (Jensen & Hansen, 2009).

Det er altså nødvendigt for nogle socialrådgivere ”at overleve” ved at ”bilde sig selv ind”, at regelfølgen, kynismen og distancen til borgerens problemer faktisk gavner borgeren. For ikke at være i konflikt med sig selv bliver socialrådgiverne nødt til at distancere sig fra egne værdier, hvis de skal kunne udføre lovgivningen i overensstemmelse med aktivlinjen.

Civil ulydighed og systemets repræsentanter – et resultat af manglende lydhørhed?
Men hvorfor tager socialrådgiverne ikke initiativ til mere grundlæggende forandringer – hvorfor opstår der ikke en fælles modstand? Et svar er, at socialrådgivernes kritik ikke når ret langt i de mange bureaukratiske led på vejen mod beslutningstagerne. Og i forlængelse heraf er et andet svar, at kritik uden følgende forandringer blot øger de følelsesmæssige belastninger, som arbejdet i sig selv indeholder. Et tredje svar er, at mange socialrådgivere simpelthen opgiver og forlader jobcentrene.

beskaeftigelsespolitik_03.jpg

Konsekvenserne af den manglede lydhørhed overfor kritik og åbenhed omkring dilemmaerne mellem politik og profession er som beskrevet, at socialrådgiverne udvikler og anvender forskellige individuelle overlevelsesstrategier i mødet med borgeren. Dette har ført til, at politikerne har en mistillid til, om socialrådgiverne følger loven, og har skabt øget detailstyring af sagsproces og metoder. Socialrådgiverne oplever dette som en unødvendig kontrol og mistillid, og udgør selve kilden til, at de har behov for coping-strategier. Svaret findes heller ikke i afbureaukratiseringsreformen, idet problemet ikke kun er antallet og kompleksiteten af reglerne, men også har rod i de værdier, reglerne bygger på – og deres modsætning til professionsidealer.

Der er ikke nogle lette løsninger, ingen quick wins, som det hedder i managementsprog. Der er behov for mere grundlæggende åbenhed hos alle parter - socialrådgivere, uddannelsesinstitutioner, centraladministration, politikere osv. Socialrådgivere må være mere selvkritiske overfor egen praksis og behovet for fornyelse, samt lægge sig i selen for at skabe forandringer, hvis reglerne og politikken opleves som uretfærdig. Omvendt må systemet sikre lydhørhed overfor de medarbejdere, der har den daglige kontakt til borgerne og kan se, hvordan politikkerne fungerer i praksis.

For hverken borgere socialrådgivere er tjent med en situation, hvor socialrådgiverne er nødsaget til at udvikle og benytte forskellige mere eller mindre radikale coping-strategier i deres møde med borgerne.

Socialrådgivere og vejledere – samme problemstilling?
Uddannelses- og erhvervsvejledere kan lige såvel som socialrådgivere betragtes som professionelle, der udøver deres arbejde ud fra faglige og etiske principper. Vejledernes professionsforståelse har umiddelbart mange fælles træk med socialrådgivernes. Fx den grundlæggende respekt for den enkelte vejledningssøgende og dennes ønsker og beslutninger, samt en anerkendelse af alle menneskers ligeværd og ret til selvbestemmelse (www.fue.dk). Med udgangspunkt i undersøgelsen af socialrådgivere kan vi derfor formode, at både oplevelsen af krydspres mellem politik og profession og et reaktionsmønster, der ligner socialrådgivernes, også kan være gældende for vejledere. Hvis vejledere presses på deres faglighed og etik, vil der opstå reaktioner – af den ene eller anden art.

Referencer

  • Egelund, Tine & Hillgaard (1993): Social rådgivning og social behandling, Hans Reitzels Forlag, København
     
  • Eskelinen, Leena; Olesen, Søren Peter & Caswell, Dorte (2008): Potentialer i socialt arbejde. Et konstruktivt blik på faglig praksis, Hans Reitzels Forlag, København
     
  • Frederiksen, Claus Hjort (2003): Tale til Socialrådgiverdage 2003 29. september 2003
     
  • Frederiksen, Claus Hjort (2006): Tale ved Foreningen af Socialchefer i Danmarks årsmøde 30. oktober 2006
     
  • Fisker, Anders; Høybye-Mortensen, Matilde; Jacobsen, Bo; Jensen, Flemming Troels & Nørgaard-Nielsen, Sofie (2008): Socialrådgiveren på arbejde - Portræt af en profession og dens dilemmaer, Hans Reitzels Forlag, København
     
  • Jensen, Maya Christiane Flensborg & Hansen, Anne Katinka (2009): Socialrådgivere på jobcentre – i krydsfeltet mellem beskæftigelsespolitik og profession. En undersøgelse af socialrådgiveres selvstyring og selvforhold, Speciale på Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.
     
  • Juul, Søren (in press): Solidaritet, anerkendelse og retfærdighed – En kritisk analyse af barrierer for solidaritet i det moderne velfærdssamfund, Udkast til doktorafhandling ved Institut for samfund og globalisering, Roskilde Universitet.
     
  • Stigaard, Mads V., Sørensen, Mette Fjord, Winter, Søren C., Friisberg, Nina, Henriksen Annemette C. (2006): Kommunernes beskæftigelsesindsats, Socialforskningsinstitutet, København
      
Tidsskriftsnr.:
2010 nr. 2
Publiceringsdato:
23-03-2010

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke