En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Er systemerne parat?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Mens vejledere og lærere gør sig klar til at tage temperaturen på de unge: parat eller ikke-parat til uddannelse? – vil VejlederForum vende sig den anden vej og spørge: Er uddannelsessystemet parat til de unge?
Person:
Billede:
BirgitHeie0915
Navn:
Birgit Heie
Titel:
Chefkonsulent, Schultz Job og Uddannelse
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

”Vi har nemlig manglet værktøjer, og det har gjort, at vi har sendt unge på ungdomsuddannelse vel vidende, at de ikke vil klare den, fordi der ikke har været alternativer. Vi har jo kun produktionsskolerne og egu'en til disse unge, og det siger noget om, hvordan man bedriver uddannelse i det her land. Man lovgiver om Ungepakken, fordi man ikke vil røre uddannelsessystemet.” (Finn Lambek, portræt i VejlederForum, 3. maj 2010)

Mens vejledere og lærere gør sig klar til at tage temperaturen på de unge: parat eller ikke-parat til uddannelse? – vil Vejlederforum vende sig den anden vej og spørge: Er uddannelsessystemet parat til de unge? Bliver de budt pænt velkommen, er der højt nok til loftet, stole til alle og en nærende og sund kost, indbydende anrettet? Vi vil så gerne nå de 95 % - men er det de unge, vi skal ”gøre parat”, eller er det snarere forhold og strukturer i uddannelserne, der burde ændres?

Ungdomsuddannelse

Peter Koudahl, der har forsket i frafald og fastholdelse, peger bl.a. på disse faktorer som forklaring på det store frafald på erhvervsuddannelserne (Ungepakken og erhvervsuddannelserne. VejlederForum, 2010, nr. 1):

  • Undervisningens niveau er ikke tilpasset eleverne
  • Uddannelserne skal rumme elever med meget forskellige forudsætninger, men der er ikke de nødvendige lærerkræfter til stede
  • Skolerne har rod i logistikken, så eleverne mister orienteringen
  • Der er for megen teoretisk og for lidt praktisk undervisning 
  • Eleverne oplever et dårligt socialt miljø på uddannelserne
  • De mangler respons og ved ikke, om de er gode nok
  • Mange har lav selvopfattelse, psykiske, personlige og sociale problemer etc.

Kristine Hecksher, projektleder i Videnscenter om Fastholdelse og Frafald (VOFF), supplerer i en kommentar (Kristine Hecksher: Et spadestik dybere i debatten om at nå 95 %-målsætningen, 15. marts 2010):

"Der er helt åbenlyst et kæmpeproblem i forbindelse med manglende praktikpladser i den aktuelle krisesituation på arbejdsmarkedet: Så længe der ikke er en uddannelsesgaranti for unge, som starter på en erhvervsuddannelse, vil dette være en hindring for at nå 95 % -målsætningen."

Men det er jo heller ikke nemt at være uddannelsesinstitution i dag, når man både skal løse socialpolitiske målsætninger og samtidig uddanne "de unge" - som i øvrigt slet ikke er nogen ensartet gruppe:

"Faktum er imidlertid, at "de unge" udgør en meget sammensat gruppe med mange og forskelligartede behov i relation til uddannelse, og i øvrigt til de fleste andre forhold i tilværelsen. Efter min opfattelse er et af de store problemer i forhold til at forstå fx frafaldsproblematikken netop den udbredte retorik om "de unge", der bl.a. anvendes flittigt af en række såkaldte "ungdomsforskere". Problemet er, at den eliminerer alle de forskelle, der hidrører fra fx køn, klasse, etnicitet, kulturel og social oprindelse. Kort sagt: Alle de elementer, som vi fra empiriske undersøgelser ved, er helt afgørende for at forstå menneskers grundlæggende orienteringer, deres valg og fravalg, deres præferencer for dette eller hint - herunder uddannelsesvalg (…) bortretoucheres med dette ubestemte "de unge"…” (Peter Koudahl: Ungepakken og erhvervsuddannelserne. Vejlederforum, 2010, nr. 1)

På voksenområdet har Danmark en strategi for livslang læring (Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet, 2007). Alligevel kommer der ikke nok kortuddannede voksne, der efteruddanner sig, og det ene forsøgssystem (voksenvejledningsnetværkene) bliver afløst af det næste (VEU-centrene, knyttet op på AMU-systemet), endnu inden evalueringen af det første er afsluttet.

Voksenvejledningsreformen, der blev varslet i 2004, er aldrig rigtig blevet til noget, og Rådet for Voksenvejledning kunne efter to års arbejde ikke blive enige om en fælles rapport. Og der er stadig ikke et åbent og uafhængigt, tværgående og sammenhængende vejledningstilbud i Danmark, hvor voksne kan gå hen og finde ud af, hvilke uddannelser der passer til deres behov.

Voksenvejledning

Så hvad kan uddannelsessystemet gøre for at være parat til de unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse? Hvad kan der gøres for at tage imod de voksne, der bør bruge krisen som anledning til at opkvalificere sig? Hvordan inkluderer vi, og hvordan undgår vi at ekskludere unge såvel som voksne? Hvad kan vejledningen gøre for ikke blot at vurdere og administrere den enkelte, men også forsøge at påvirke systemerne? Og hvad blev der egentlig af visionen om et sammenhængende og uafhængigt vejledningssystem for alle?

Det spørger vi om i VejlederForums tema: Er systemerne parat?

Indhold:

  • Lars Jørgensen, tidl. UU-leder og ny rektor for Maribo Gymnasium
    I den senere tid har man på gymnasierne talt meget om "uddannelsesfremmede elever" – men hvad nu hvis man nu i stedet talte om "elevfremmede uddannelser"? Og hvordan kan vejlederne påvirke uddannelserne, så de passer bedre til de unge? Lars Jørgensen står mellem to stole som tidligere UU-leder og nyansat rektor på Maribo Gymnasium.
     
  • Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten
    Oppositionen har foreslået en fleksibel ungdomsuddannelse - for hvem og hvorfor? Hvordan skal en sådan uddannelse gøre sig parat til de unge?
     
  • Kristine Hecksher, Videnscenter om Fastholdelse og Frafald (VOFF)
    VOFF blev oprettet i august 2008 for at "producere værdifuld viden om fastholdelse og frafald i ungdomsuddannelser". Har centret nogle gode råd til uddannelsesinstitutioner om, hvad de kan gøre for at blive parate til de unge? Måske et par gode råd til politikerne også?
     
  • Lars Ulriksen, lektor på Københavns Universitet
    Mødet mellem unge og uddannelse. Hvordan inkluderer og ekskluderer strukturer i uddannelserne? Hvad kan vejlederne gøre? Artiklen tager udgangspunkt i et aktuelt forskningsprojekt om mødet mellem de unge og de lange videregående uddannelser.
     
  • Ove Kaj Petersen, professor, Copenhagen Business School
    Ove Kaj Pedersen blev formand for Det Nationale Råd for Voksenvejledning i januar 2009, som skulle rådgive undervisningsministeren om voksenvejledningsspørgsmål. Hvad er den tidligere formands visioner for en sammenhængende voksenvejledning?
       
  • Søren Ernst Lüdeking, Ungdomshøjskolen ved Ribe (UHR)
    Er det urealistisk at tale om mindre enheder i fusionernes århundrede? Er det urealistisk at tale om at indføre ”snakketimer” i en tid, hvor der er fokus på rigtig faglighed?
      
  • Birgitte Koch, produktionsskolen k-u-b-a
    Produktionsskolerne tager dem, der er faldet fra i uddannelsessystemet. Hvad kan uddannelses-systemet lære af produktionsskolerne? Og hvad kan produktionsskolerne fortælle om de unges behov for uddannelse?

Disclaimer:

”Vi har nemlig manglet værktøjer, og det har gjort, at vi har sendt unge på ungdomsuddannelse vel vidende, at de ikke vil klare den, fordi der ikke har været alternativer. Vi har jo kun produktionsskolerne og egu'en til disse unge, og det siger noget om, hvordan man bedriver uddannelse i det her land. Man lovgiver om Ungepakken, fordi man ikke vil røre uddannelsessystemet.” (Finn Lambek, portræt i VejlederForum, 3. maj 2010)

Mens vejledere og lærere gør sig klar til at tage temperaturen på de unge: parat eller ikke-parat til uddannelse? – vil Vejlederforum vende sig den anden vej og spørge: Er uddannelsessystemet parat til de unge? Bliver de budt pænt velkommen, er der højt nok til loftet, stole til alle og en nærende og sund kost, indbydende anrettet? Vi vil så gerne nå de 95 % - men er det de unge, vi skal ”gøre parat”, eller er det snarere forhold og strukturer i uddannelserne, der burde ændres?

Ungdomsuddannelse

Peter Koudahl, der har forsket i frafald og fastholdelse, peger bl.a. på disse faktorer som forklaring på det store frafald på erhvervsuddannelserne (Ungepakken og erhvervsuddannelserne. VejlederForum, 2010, nr. 1):

  • Undervisningens niveau er ikke tilpasset eleverne
  • Uddannelserne skal rumme elever med meget forskellige forudsætninger, men der er ikke de nødvendige lærerkræfter til stede
  • Skolerne har rod i logistikken, så eleverne mister orienteringen
  • Der er for megen teoretisk og for lidt praktisk undervisning 
  • Eleverne oplever et dårligt socialt miljø på uddannelserne
  • De mangler respons og ved ikke, om de er gode nok
  • Mange har lav selvopfattelse, psykiske, personlige og sociale problemer etc.

Kristine Hecksher, projektleder i Videnscenter om Fastholdelse og Frafald (VOFF), supplerer i en kommentar (Kristine Hecksher: Et spadestik dybere i debatten om at nå 95 %-målsætningen, 15. marts 2010):

"Der er helt åbenlyst et kæmpeproblem i forbindelse med manglende praktikpladser i den aktuelle krisesituation på arbejdsmarkedet: Så længe der ikke er en uddannelsesgaranti for unge, som starter på en erhvervsuddannelse, vil dette være en hindring for at nå 95 % -målsætningen."

Men det er jo heller ikke nemt at være uddannelsesinstitution i dag, når man både skal løse socialpolitiske målsætninger og samtidig uddanne "de unge" - som i øvrigt slet ikke er nogen ensartet gruppe:

"Faktum er imidlertid, at "de unge" udgør en meget sammensat gruppe med mange og forskelligartede behov i relation til uddannelse, og i øvrigt til de fleste andre forhold i tilværelsen. Efter min opfattelse er et af de store problemer i forhold til at forstå fx frafaldsproblematikken netop den udbredte retorik om "de unge", der bl.a. anvendes flittigt af en række såkaldte "ungdomsforskere". Problemet er, at den eliminerer alle de forskelle, der hidrører fra fx køn, klasse, etnicitet, kulturel og social oprindelse. Kort sagt: Alle de elementer, som vi fra empiriske undersøgelser ved, er helt afgørende for at forstå menneskers grundlæggende orienteringer, deres valg og fravalg, deres præferencer for dette eller hint - herunder uddannelsesvalg (…) bortretoucheres med dette ubestemte "de unge"…” (Peter Koudahl: Ungepakken og erhvervsuddannelserne. Vejlederforum, 2010, nr. 1)

På voksenområdet har Danmark en strategi for livslang læring (Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet, 2007). Alligevel kommer der ikke nok kortuddannede voksne, der efteruddanner sig, og det ene forsøgssystem (voksenvejledningsnetværkene) bliver afløst af det næste (VEU-centrene, knyttet op på AMU-systemet), endnu inden evalueringen af det første er afsluttet.

Voksenvejledningsreformen, der blev varslet i 2004, er aldrig rigtig blevet til noget, og Rådet for Voksenvejledning kunne efter to års arbejde ikke blive enige om en fælles rapport. Og der er stadig ikke et åbent og uafhængigt, tværgående og sammenhængende vejledningstilbud i Danmark, hvor voksne kan gå hen og finde ud af, hvilke uddannelser der passer til deres behov.

Voksenvejledning

Så hvad kan uddannelsessystemet gøre for at være parat til de unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse? Hvad kan der gøres for at tage imod de voksne, der bør bruge krisen som anledning til at opkvalificere sig? Hvordan inkluderer vi, og hvordan undgår vi at ekskludere unge såvel som voksne? Hvad kan vejledningen gøre for ikke blot at vurdere og administrere den enkelte, men også forsøge at påvirke systemerne? Og hvad blev der egentlig af visionen om et sammenhængende og uafhængigt vejledningssystem for alle?

Det spørger vi om i VejlederForums tema: Er systemerne parat?

Indhold:

  • Lars Jørgensen, tidl. UU-leder og ny rektor for Maribo Gymnasium
    I den senere tid har man på gymnasierne talt meget om "uddannelsesfremmede elever" – men hvad nu hvis man nu i stedet talte om "elevfremmede uddannelser"? Og hvordan kan vejlederne påvirke uddannelserne, så de passer bedre til de unge? Lars Jørgensen står mellem to stole som tidligere UU-leder og nyansat rektor på Maribo Gymnasium.
     
  • Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten
    Oppositionen har foreslået en fleksibel ungdomsuddannelse - for hvem og hvorfor? Hvordan skal en sådan uddannelse gøre sig parat til de unge?
     
  • Kristine Hecksher, Videnscenter om Fastholdelse og Frafald (VOFF)
    VOFF blev oprettet i august 2008 for at "producere værdifuld viden om fastholdelse og frafald i ungdomsuddannelser". Har centret nogle gode råd til uddannelsesinstitutioner om, hvad de kan gøre for at blive parate til de unge? Måske et par gode råd til politikerne også?
     
  • Lars Ulriksen, lektor på Københavns Universitet
    Mødet mellem unge og uddannelse. Hvordan inkluderer og ekskluderer strukturer i uddannelserne? Hvad kan vejlederne gøre? Artiklen tager udgangspunkt i et aktuelt forskningsprojekt om mødet mellem de unge og de lange videregående uddannelser.
     
  • Ove Kaj Petersen, professor, Copenhagen Business School
    Ove Kaj Pedersen blev formand for Det Nationale Råd for Voksenvejledning i januar 2009, som skulle rådgive undervisningsministeren om voksenvejledningsspørgsmål. Hvad er den tidligere formands visioner for en sammenhængende voksenvejledning?
       
  • Søren Ernst Lüdeking, Ungdomshøjskolen ved Ribe (UHR)
    Er det urealistisk at tale om mindre enheder i fusionernes århundrede? Er det urealistisk at tale om at indføre ”snakketimer” i en tid, hvor der er fokus på rigtig faglighed?
      
  • Birgitte Koch, produktionsskolen k-u-b-a
    Produktionsskolerne tager dem, der er faldet fra i uddannelsessystemet. Hvad kan uddannelses-systemet lære af produktionsskolerne? Og hvad kan produktionsskolerne fortælle om de unges behov for uddannelse?

Tidsskriftsnr.:
2010 nr. 4
Publiceringsdato:
26-10-2010

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.