Afveje

Det er et omfattende materiale, som ligger til grund for ekspertgruppens anbefalinger. Materialet består af en hovedrapport Bedre veje til en ungdomsuddannelse - anbefalinger til regeringen og ni underliggende rapporter udført af Finansministeriet, EVA, KORA, SFI, QVARTZ og EPINION.
 

Vores nedslag i materialet bliver ud fra et vejledningsperspektiv, fordi anbefalingerne – hvis regeringen vælger at følge dem – får stor betydning for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Et forslag er nemlig, at UU nedlægges, og at der i stedet etableres en kommunal ungeindsats.
 

Hvor er definitionen af vejledning?
Der er forskellige forståelser af og teorier om vejledning, nøjagtig som det gør sig gældende inden for læring, pædagogik, økonomi mv. For læsere uden for vejledningsfeltet kan vi oplyse, at der fx er match, udvikling og læringsforståelser. Det vil derfor også være forventeligt, at ekspertgruppen, hvis begrebet vejledning tages i anvendelse, definerer sin forståelse af vejledning.
 

I hovedrapporten fremkommer ordet vejledning 100 gange. Det tætteste, vi kommer på en definition, skal findes i bilagene til hovedrapporten side 211, hvor der står:
 

”UU og jobcentre udbyder forskellige tilbud, som har til hensigt at styrke de unges afklaring og målretning mod uddannelse og job. Det kan f.eks. være intensive vejledningsforløb, hvor de unge i regi af UU deltager i et forløb af nogle få ugers varighed, hvor de styrker deres selvindsigt og kompetencer til at træffe valg.”
 

Men en egentlig faglig beskrivelse af vejledning med udgangspunkt i den omfattende nationale og internationale litteratur, der eksisterer på vejledningsfeltet, findes ikke i ekspertudvalgets rapport.
 

Det mener vi naturligvis er problematisk.
 

Hvor er de to centrale undersøgelser om vejledning?

Af uvisse årsager styrer rapporten uden om omfattende international litteratur og forskning på vejledningsområdet. To helt centrale danske undersøgelser refereres ikke. Den ene er SFI’s undersøgelse af interventionseffekter af UU-vejledning med titlen ”Increasing the admission rate to upper secondary school: the case of lower secondary school student career guidance” fra 2012. Konklusionen er, at både for danskere og for immigranter har vejledningsreformen fra 2003 haft en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse.
 

Den anden undersøgelse, som ikke er med, er Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforsknings kortlægning af vejledningsforskning, som indeholder 39 internationale og primært kvantitative undersøgelser af vejledningens effekt i overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet står bag kortlægningen og konklusionen er:
 

”Den personlige relation mellem vejleder/lærer og den vejledte er af væsentlig betydning, ligesom det er vigtigt, at vejledningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Den personlige relation etableres i den individuelle samtale, men kan formentlig også etableres i grupper, der ledes/faciliteres af en vejleder. Den, der vejleder, skal være opdateret og kan med fordel være uddannet som vejleder. Der bør etableres samarbejder på tværs af institutioner og imellem institutioner og erhvervsliv, hvor også forældrene indgår som ressourcepersoner og personer, der involveres som væsentlige i den unges afklaringsproces. Vejledning er af størst betydning for elever fra uddannelsesfremmede miljøer, men kan ikke i sig selv betyde et brud med negativ social arv. Den vejledtes relationer til fx forældre og kammerater bør medtænkes i vejledningsinterventionen (vejledningstiltaget). Dette peger på, at vejledning skal ses i helheder frem for som et forhold, der alene vedrører den enkelte uddannelsesinstitution.”
 

Hvor er definitionen af karrierelæring?
I ekspertudvalgets rapport optræder flere vejledningsfaglige begreber så som mentor, intensive forløb og karrierelæring. I forhold til karrierelæring henvises til projektet ”Udsyn i udskolingen” og til projektet ”Karrierelæring i gymnasiet”. Men der gives ingen egentlig definition af begrebet, ligesom det heller ikke forankres i en vejledningsfaglig litteratur. 
  
  Der står til gengæld, at ”I forbindelse med vejledning er det centralt, at karrierelæring bygger på en inddragelse af de unges samlede liv med alle de betydningsfulde sammenhænge, de indgår i.” (s. 84)
 

Her begynder en vejledningsfaglighed måske at titte frem.  Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at ekspertudvalget foreslår karrierelæring i udskolingen, men i øvrigt ikke har fokus på karrierelæring som en væsentlig og integreret del af den nye Forberedende Uddannelse.
 

Ekspertgruppens hovedfokus har været de unge, som benytter sig af forberedende tilbud i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse. Det har fået den betydning, at den almene indsats, som sker i vejledningen, fx samarbejdet med lærerne om karrierelæring i grundskolen, og som netop har til formål at forebygge, at unge får brug for en forberedende indsats, overses. Vejledning bliver talt frem som en re-aktiv indsats. Vejledningens pro-aktive og forebyggende, almene indsats er ude af fokus.
 

Vejledning som faglig profession?
Vejledning er en profession, som for alvor blev styrket i Danmark med den første egentlige lov om vejledning fra 2003, som etablerer Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg som uafhængige og professionelle vejledningscentre, hvor kravet til ansættelse er en vejlederuddannelse på diplom- eller masterniveau. Disse uddannelser indebærer grundigt kendskab til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, forskellige teorier og metoder til vejledning, vejledningens samfundsmæssige rolle og vejlederens etik og profession. Ekspertudvalget skriver, at de forventer, at etableringen af en ny kommunal ungeindsats og den forberedende uddannelse vil medføre dannelsen af en ny profession!
 

Vi er bekymrede over ekspertudvalgets manglende indblik i vejledningens faglighed, forskning og profession. Især fordi den helt nye undersøgelse ”Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer” påviser en signifikant sammenhæng mellem sagsbehandlernes tro på, om borgeren kommer i job, dvs. deres grundsyn og mindset, og deres succes med at få udsatte borgere i beskæftigelse. I gruppen af ledige, som ikke har sagsbehandlerens tiltro, kommer kun 1 procent i job efter et år, mens det drejer sig om 27 procent i den gruppe, hvor sagsbehandleren tror på at borgeren kan komme i job.
 

Den viden aktualiserer overvejelser over professionalismen og fagligheden i den foreslåede kommunale ungeindsats, hvor det bestemt er relevant at pege på vejledningsfagligheden og stille krav om vejlederuddannelse. Ekspertudvalget peger da også flere steder på vejledningsfagligheden som den bærende, og det bliver væsentligt også at have fokus på videreførelsen af en vejledningsprofession og en kultur, som i øvrigt afspejles i de etiske retningslinjer for vejlederprofessionen:
 

”Vejledningen skal varetage borgerens interesse – og skal være neutral og uafhængig af politiske interesser, institutioners interesser eller andre særinteresser. Vejledning vil altid foregå i en kontekst og vil således altid være afhængig af tid, sted, relationen mellem vejleder og borger, den institutionelle sammenhæng og de sociale og samfundsmæssige vilkår og muligheder. Fuldstændig neutralitet og uafhængighed er derfor ikke mulig, men er værdier, vejlederen skal efterstræbe ved at oppebære en bevidsthed om magt- og kontekstrelationen mellem vejleder og borger og ved at have borgerens interesser og livsudfoldelse i fokus.”
 

Det er vigtigt at overveje, om den positive tilgang til og tro på den udsatte unge, uafhængighed af særinteresser og bevidsthed om magtforhold trives bedst i det nuværende vejledningssystem? Eller om dette vil styrkes eller svækkes i en ny kommunal ungeindsats? I den kommende debat opfordrer vi til at insistere på indsigt i vejlederprofessionens vidensgrundlag, etik og kultur.  Det er kun i lille grad til stede i ekspertudvalgets rapport.

/Af lektorerne Rie Thomsen, Rita Buhl og Randi Skovhus