Afveje

I denne tid fyldes universiteterne igen med forventningsfulde studerende. På den ene side er de netop studerende her og nu, og på den anden side er de på vej ud på arbejdsmarkedet. Dobbeltheden mellem studieliv og fremtidigt arbejdsliv bliver tydeliggjort af de politiske studiereformer om fremdrift og adgangsbegrænsning på dobbeltuddannelser. Den dobbelthed har jeg talt med universitetsstuderende om.
 

Studierelaterede valg er lig med investeringer i CV’et

Fremdriftsreformens øgede hastighedskrav er med til at kompromittere de studerendes jobstrategier (Sarauw & Madsen, 2016). Jobstrategier, som ofte indebærer valg af udenlandsophold, praktik, projektsamarbejde, frivilligt og/eller studierelevant arbejde. De studerende skal på den ene side koncentrere sig om at færdiggøre deres uddannelse til normeret tid. På den anden side skal de gøre sig relevante på det fremtidige arbejdsmarked i konkurrencen med de øvrige nyuddannede. De skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet, og ledigheden blandt nyuddannede skal ned.
 

Carla, som er bachelorstuderende, siger:
 

”Jeg har lige fået frivilligt arbejde, som jeg slet ikke havde overvejet kunne være studierelevant, men når jeg så fortæller det til folk, er der også meget fokus på, at det jo også er megagodt at få på CV’et. Nå ja, det er det vel også. Det er virkelig det, der er meget fokus på! Især fordi vi har den her humaniorauddannelse, så ved vi godt… Tror vi i hvert fald godt, at vi ved, vi kommer ud til arbejdsløshed.”
 

Flere studerende mener, at deres studierelaterede valg har betydning for at få et CV, der kan gøre dem relevante i fremtiden og på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Ida, som er bachelorstuderende siger det sådan:
 

”Alle de her valg, jeg har lavet, synes jeg alle sammen lidt, jeg har lavet på baggrund af min fremtid. Altså sådan, at det har været en investering i mit CV.”
 

De studerende hverken spilder tiden eller forlænger studiet unødigt. De investerer i deres CV og i deres fremtid, når de vælger at tage et semester i udlandet eller i en virksomhed - eller når de bruger fritiden på studierelevant arbejde. Investeringer og valg, som Fremdriftsreformens hastighedskrav begrænser de studerende i at træffe. De studerende fratages faktisk muligheden for at gøre sig relevante på det fremtidige arbejdsmarked gennem studierelaterede valg, når de samtidig forventes at sætte hastigheden op og gennemføre studiet på normeret tid.
 

Samtidig er både undervisere og medstuderende med til at skabe og reproducere de samfundsmæssige krav om hurtig gennemførelse og mindsket ledighed. Krav, som skaber tvivl om de studerendes aktuelle valg. Underviserne opfordrer de studerende til at påbegynde specialeprocessen tidligt grundet den komprimerede tid til at skrive specialet. En opfordring, som sætter gang i de studerendes forestillinger om og spørgsmålstegn ved den fremtidige beskæftigelse. De ønsker at skrive speciale inden for deres fremtidige beskæftigelsesområde, men ved endnu ikke, hvad de vil beskæftige sig med. Fremdriften skaber altså muligheder for de studerendes forestillinger om fremtidig beskæftigelse, men begrænser samtidig de studerende i at vælge specialeemne, når de endnu ikke ved, hvad de vil i fremtiden. En fremtid, som også Uddannelsesloftet skaber tvivl om.
 

”Jeg kan ikke lide, at mit valg bliver taget fra mig”

Uddannelsesloftet har nemlig ikke blot betydning for, hvordan studerende fremadrettet begrænses i at tage endnu en uddannelse. Med adgangsbegrænsningen på dobbeltuddannelser sætter de studerende også spørgsmålstegn ved deres aktuelle uddannelse.
 

Studerende, som hidtil ikke har været i tvivl om deres uddannelsesvalg, tvivler nu på, at det er den rette uddannelse, de er i gang med. Tvivlen opstår, når medstuderende dropper ud kort før eksamen, eller når der skal dannes grupper til bachelorprojektet velvidende, at flere medstuderende ikke vil gennemføre uddannelsen. De studierelaterede valg opleves som definitive, og valgfriheden bliver begrænset.
 

Joan udtrykker det på denne måde:
 

”Jeg har hele tiden tænkt på, at det var det her, jeg ville. Det var den vej, jeg ville gå, men efter Uddannelsesloftet er jeg blevet sådan: Shit! Jeg kan ikke lide, at mit valg bliver taget fra mig, eller at min frihed bliver taget fra mig. Og SÅ bliver jeg i tvivl! Jeg har ikke været i tvivl indtil nu, men det sekund, der blev sat begrænsning på, så tænkte jeg… Hvad hvis jeg skal være maler?”
 

De studerende tvivler på deres aktuelle uddannelse og overvejer at påbegynde en anden, før muligheden for eventuelle omvalg bliver taget fra dem. Studerende, som netop søger at skabe de bedste betingelser for deres aktuelle studietid og på det fremtidige arbejdsmarked, bliver begrænset af studiereformer, fordi de skaber usikkerhed og tvivl om hidtil sikre valg, eller når usikkerhed om fremtiden skaber tvivl om aktuelle valg.
 

Det er jo paradoksalt, at selv samme reform, som skal sikre afklarede studerende og færre dobbeltuddannelser, i stedet for skaber usikre studerende.

 

/Line Møller Kreibke, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og uddannelsesansvarlig jordemoder
 

Referencer

• Kreibke, L. M. (2017). Studerende her og nu og på vej ud på arbejdsmarkedet –en kritisk psykologisk undersøgelse af universitetsstuderendes studierelaterede valg og forestillinger om beskæftigelse efter endt uddannelse. Speciale fra Aarhus Universitet, DPU.
• Sarauw, L. L. & Madsen, S. R. (2016). Studerende i en fremdriftstid. Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen. DPU. Aarhus Universitet.