Afveje

Den enkelte og samfundet

Siden vejledningsreformen i 2004, har der i den første sætning i vejledningsloven stået, at vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal være til gavn for den enkelte og for samfundet – altså at den enkelte og samfundet er lige vigtige. Den balance blev udfordret allerede med Ungepakkerne i 2011, hvor det blev en pligt for de 15-17-årige at være i uddannelse eller job med muligheder for økonomiske sanktioner. Siden blev balancen total vingeskudt med erhvervsuddannelsesreformen i 2014, hvor de unge blev opdelt i parate og ikke parate med vidt forskellige rettigheder og med en massiv besparelse på Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).  Vejledningen er blevet et politisk redskab på samfundets præmisser – vælg det, samfundet dikterer, få det gjort færdigt i en fart, bliv så dygtig, du kan og arbejd derefter så længe, du overhovedet kan.   
 

Tal frem for feedback

Den enkeltes behov og samfundets behov behøver på ingen måder at være modsætninger – tværtimod. De unge er meget optaget af, hvilke muligheder og spændende opgaver der venter ude i fremtiden. Faktisk så meget, at de kræver individuel vejledning med henblik på læring og indsigt, både i dem selv og i deres styrker, i muligheder og krav i uddannelsessystemet og i sammenhænge mellem uddannelser og job. De krav bliver der ikke lyttet til. Derimod kan de blive uddannelsesparathedsvurderet 3 gange på 12 måneder, hvor fokus er på deres karakterer, og hvor der ikke er tid og ressourcer til feedback og individuelle samtaler.
 

Det går godt for samfundet, men skidt for de unge. Det kan vi ikke være bekendt. Der er et enormt fokus på de unges adfærd og præstationer i uddannelsessystemet fra politikere, medier og interesseorganisationer. Hvad med de unge får man lyst til at spørge? Dagen før at Søren Pind trak sig ud af politik, havde han og Anni Mathiesen (MF) et indlæg om, at de var gået for vidt i forhold til det pres, de lægger på de unge. Endelig, tænkte jeg. Siden har der været larmende tavshed.
 

UU Danmark kalder på omtanke

Som dem, der er tæt på de unge i udskolingen, på ungdomsuddannelserne, i de forberedende tilbud og på jobcentrene, kan vi ikke sidde med hænderne i skødet. Derfor tager UU Danmark initiativ til en tænketank, hvor vi inviterer folk, der ved noget om unge og vejledning, og som vil noget med unge og vejledning. Det er selvfølgelig først og fremmest de unge selv. Formålet med tænketanken er at overbevise vores folkevalgte om, at der skal igangsættes et nationalt indhold- og rammearbejde for fremtidens professionelle vejledning og karrierelæring i et livslangt perspektiv. Fremtiden tilhører de unge, derfor skal de også have klare rettigheder, når det kommer til personlig vejledning og karrierelæring.

 

/Anders Ladegaard, formand for UU Danmark og centerleder UU-Lillebælt