Titel:
Ingen at tale med - rådgivning af børn, hvis forældre skal skilles
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

af Ingrid Bové Jakobsen.

Ingrid Bové Jakobsen er børnesagkyndig rådgiver og autoriseret psykolog på www.morogfarskalskilles.dk.
Her kan børn og unge, hvis forældre går fra hinanden, få rådgivning gennem en brevkasse.

Det er vigtigt for os, at alle børn føler, at de får et personligt svar. Vi forsøger ikke at give alt for standardiserede svar, selvom spørgsmålene nogle gange minder utrolig meget om hinanden.
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Hvem ser du som oplagte målgrupper for vejledning og rådgivning online?
Vejledning og rådgivning online vil i det regi, hvor jeg svarer på spørgsmål (brevkassen på siden morogfarskalskilles.dk) nok ofte være et forum for børn og unge, som ikke lige har nogen at tale med om det, som de går og tænker på. Det kan også være børn og unge, som ikke har lyst til at tale med andre om deres spørgsmål, fordi de oplever det meget privat, det de tænker på.

Hvor langt følger I en sag, hvor I måske aner store problemer bag?
Alle henvendelser til brevkassen er helt anonyme, og når vi svarer på spørgsmål, så kan vi kun svare en gang og har ikke mulighed for at følge en sag op eller gå i yderligere dialog med børnene. Vi kan evt. opfordre til, at vedkommende skriver igen senere, hvis det opleves som en god ide. En anden mulighed, som vi ofte gør brug af, er at henvise barnet og den unge til at tale med andre voksne i nærmiljøet, som er tættere på, og kan støtte og hjælpe bedre i hverdagen.

Nærmiljø

I offentliggør nogle af brugernes spørgsmål og svar. Hvilke overvejelser har I gjort jer om etikken?
Eftersom alle henvendelser er helt anonyme, offentliggør vi alle spørgsmål og svar. Der er mange i vores målgruppe, der slet ikke har en egen mailadresse, og hjemmesiden er vores eneste kommunikationskanal til børnene. Alle spørgsmål anonymiseres på den måde, at der ikke fremgår navne, men kun barnets køn og alder. Når børnene sender spørgsmål ind, får de en "kode", så de nemt kan finde deres eget brev på hjemmesiden.

Jeg har ikke i min tid som besvarer af brevkassen oplevet, at det var et problem, at det skulle anonymiseres mere. Nu er skilsmisseproblemer jo også meget almindelige, og det vil være meget vanskeligt at identificere afsenderen ud fra spørgsmålet. Men det er klart, at der kan da en dag komme et spørgsmål, som er så specifikt, at det vil kunne identificeres af andre læsere. Det vil da være et oplagt emne at tage op på vores næste møde med brevkasseskriverne. Men som sagt har jeg ikke aktuelt set det som et problem.

Har I udviklet specielle metoder til onlinerådgivningen?
Ja, vi har udviklet en skriveguide til brevkassen, hvor hovedemnerne er : ” Anerkend barnets situation”, ”Vær til stede”, Vælg retning”, ”Pas på med spørgsmål”, Giv vifte af ideer” og ”Sproget”. Alle vi børnesagkyndige rådgivere, der besvarer breve fra børn på hjemmesiden, mødes også en gang om året. Her vender vi udfordringer og muligheder, både hvad angår mediet som sådan, og hvad angår de konkrete breve, der kommer ind. Det er vigtigt for os, at alle børn føler, at de får et personligt svar. Vi forsøger ikke at give alt for standardiserede svar, selvom spørgsmålene nogle gange minder utrolig meget om hinanden. Det er f.eks. også den enkelte rådgiver, der bestemmer om han/hun vil skrive "kære" eller "hej" til børnene, og om vi vil være på venlig eller kærlig hilsen med dem.

Hvad er dit bedste råd til den nye eVejledning?
Jeg synes, at noget af det vigtigste er anerkendelsen af problemet, så den der spørger oplever sig forstået. Uden denne anerkendelse tror jeg, at det vil være vanskeligt at blive lyttet til, når der efterfølgende gives råd og vejledning.


Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 1
Publiceringsdato:
24-01-2011
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke