Teknologi og internet
Indførelsen af ny teknologi er ofte forbundet med et mål om at optimere eller forbedre eksisterende praksis. Spørgsmålet er, hvordan det vil lykkes i forhold til e-vejledning ?
Det var en revolutionær forbedring, dengang computerne overtog skrivemaskinernes tekstbehandling i 1980´erne. Der er mange eksempler på, at teknologien har forbedret praksis og ligeledes eksempler på, at praksis er blevet mere kompleks ved teknologiens inddragelse. Der er nærmest en afgrund i tid fra dengang, hvor en vejleder slog op i en bog for at finde oplysning til en vejledningssøgende om, hvordan man uddannede sig til det ene eller det andet, til i dag, hvor oplysningerne kan søges på internettet af den vejledningssøgende selv. Nettet har givet den enkelte en fantastisk mulighed for at blive hørt over hele verden (Hoff-Clausen, Elisabeth, 2009). Hver enkelt har fået adgang til myriader af information, og problemet er nu nærmere at sortere og navigere i informationsstrømmen end at få adgang til information.
Teknologien skaber helt nye måder at interagere i verden på. Hvem kunne for få årtier siden forestille sig, hvor meget arbejde der ville komme til at foregå foran en computerskærm, og hvorledes karakteren af dette arbejde ville blive – også for vejledere?
E-vejledning er et vendepunkt
Vi er ved et vendepunkt i Danmark med indførelsen af den nye eVejledning, hvor vejledere vil vejlede i hele Danmark i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Tiden er blevet moden til, at vi bruger teknologien på nye måder i vejledningen. Intentionen med den nye eVejledning er at vejlede: ”via en bred vifte af kommunikations- og vejledningsværktøjer, for eksempel telefon, chat, sms og e-mail” (ug.dk) og at tilbyde en personlig vejledning. Man kan spørge: Hvis e-vejledning er svaret, hvad var så spørgsmålet?
Spørgsmålet kunne måske have været:
Men er den fleksible, nemme og uafhængige e-vejledning svar på alle vejledningens spørgsmål? Er den alene et gode, eller rummer e-mediet også udfordringer?
E-vejledning – monolog eller dialog?
Forskning viser, at vejledning over internettet med stor kvalitet anvendes i relation til informationssøgning og til en informativ vejledning, hvor det handler om, at vejledningssøgende stiller spørgsmål, hvortil vejlederen kan give et præcist og faktuelt svar (Evangelista, 2005; Paaske, 2010). Det er en vejledning, som tenderer det monologiske (Bjørndal, 2008), hvilket betyder, at kommunikationen kan blive ledende og afgrænsende (Dysthe, 2003). Eller med andre ord, så kan svarene lukke af for at tænke i alternativer og forvandle forespørgsler til konklusioner (Peavy, 2006).
Den store udfordring er at udvikle nye typer af vejledning med anvendelse af teknologi, hvor vejledningen kan blive af en mere dialogisk og eksistentiel afklarende karakter. Det kræver, ifølge forskere, at den traditionelle vejledning redesignes, når it inddrages (Offer, Sampson, & Watts, 2001). Vejledningen udfordres ved inddragelse af it til at finde nye måder at anvende dialogen på. I forbindelse med etableringen af den nye eVejledning er der skabt nye og gode vilkår for, at et sådant redesign kan udvikles. Et nyt design, som matcher udfordringerne i web 2.0 (hvor bl.a. sociale medier som eksempelvis Facebook, Twitter, blogs, wikis og Myspace har forandret nettet).
Hjemmesider er ikke længere kun envejs informationssiloer, de er blevet forvandlet til kommunikationsplatforme, der dels består af informationer og dels af forskellige applikationer eller funktioner, der giver den enkelt besøgende mulighed for deltagelse (Briggs, 2007). Den enkelte bruger på internettet er således blevet forvandlet fra en passiv besøgende til en deltagende bruger, og med web 2.0 er helt almindelige menneskers vidensdeling og -produktion virkelig kommet i centrum (Hoff-Clausen, Elisabeth, 2009). Det gælder også vejledningssøgende.
Med web 2.0 er forventningerne til internetsiderne også forandret. Det forventes, at ”siderne” er personligt administrerede, og at de hele tiden bliver holdt ajour (Hansen, 2010). Det er således ikke længere acceptabelt, at internetsider har forældede informationer, eller at der ikke responderes kvikt på e-mail.
I fremtiden vil vi måske se, at vejledningen også skal udspille sig på store åbne platforme, hvor vejledningssøgende og vejledere kan diskutere uddannelsesvalg, eller hvor der kan postes links, statements, videoer eller andet.
E-vejledning – en skriveproces
Nogle typer af e-vejledning vil funderes på skriveprocesser. Skriveprocesser hjælper vejledningssøgende til dels at strukturere deres viden, dels til at den viden, der opstår hos den skrivende gennem processen, virker tilbage på den skrivendes akkumulerede erfaring. Det på en sådan måde, at det tilfører ny viden (Kjeldsen, 2008). Samtidig er digitale medier med til at lette en skriveproces (Sørensen et al., 2010). Det kan derfor være nærliggende at antage, at det kan være en form, som ikke-ressourcestærke vejledningssøgende også kan profitere af.
Web 2.0 giver e-læring en multimodalitet, som rummer nye muligheder, hvor forskellige læringstilgange og måder at udtrykke sig på tilgodeses. Kommunikationen medieres på mangfoldige måder, som giver deltagere forskellige måder at være aktive på og dermed også differentierede muligheder for deltagelse (Sørensen et al., 2010). Spørgsmålet er, om også vejledning vil profitere af web 2.0 på samme vis.
Det bliver interessant at følge, om de ikke-ressourcestærke vejledningssøgende vil få særlig gavn af e-vejledning på samme måde, som det kendes fra e-læring.
Vejledning med digitale medier
Når digitale medier anvendes, vil vejledningen åbne sig mod verden. Den er ikke længere afgrænset af det fysiske rum. Der er nye muligheder for at integrere sig med andre digitale informationer, anden viden og andre personer. Det vil fremme en vejledning, som rummer flere perspektiver og giver mulighed for nye fællesskaber.
Viden om uddannelser er sjældent et tilstrækkeligt grundlag for et valg eller basis nok til at skabe forandring. At skabe en forandring eller at turde træffe et valg fordrer dialog, debat, involvering og nogle gange også mulighed for at afprøve nye muligheder. Her giver e-vejledning nogle nye muligheder for, at vejledningssøgende kan komme i dialog med flere. I en traditionel vejledning vil vejledning ofte foregå mellem to personer; en vejleder og en vejledningssøgende. Ved e-vejledning er der gode muligheder for spontant at invitere flere med, når det giver mening.
E-vejledningen er her og åbner for nye muligheder. Samtidig vil det være relevant at undersøge, hvem der kan profitere af den, hvordan den kan udvikles, og hvordan en dialogisk kommunikation i relationen mellem vejledningssøgende og vejleder kan styrkes.
Der er vejledere, der primært benytter teknologi udviklet af andre, og der er vejledere, der selv udvikler ny teknologi. Det er vigtigt, at vejledere i fremtiden deltager i udvikling af ny teknologi, som giver mulighed for at give god vejledning.
Referencer
Briggs, Mark (2007) Journalism 2.0, An Initiative of J-Lab: The Institute for Interactive Journalism.
Evangelista, Leonardo (2005), A Silent Revolution. The Impact of the Internet on Careers Guidance, Edizioni Sonda.
Hansen, Jens Otto Kjær & Jørgensen, Hanne Birgitte (2010). Strategisk kommnukation for pratikkere. Forlaget Ajour.
Hoff-Clausen, E. (2009). Webkommunikation. In J. Helder, T. Bredenlöw & J. L. Nørgaard (Eds.), Kommunikationsteori: En grundbog. Kbh.: Hans Reitzel.
Kjeldsen, Lars Peter Bech (2008). Hvad karakteriserer den netbaserede vejledning? Videncenter for e-læring og medier, CELM.
Peavy, R. V. (2006). Konstruktivistisk vejledning: Teori og metode (2. udgave ed.). Fredensborg: Schultz Information.
Red. Kolbær, Raymond (2007): Virtuel vejledning ‐ Hvad er det. Et Temahæfte fra eVitaNetværket cvu vita.
Petersen, Margit Anne & Ulk, Rikke (2010). Digitale læremidler - antropologi og et kvalitativt udgangspunkt i brugerne. Tidsskrift for Læremiddeldidaktik Nr. 4 oktober.
Paaske, K. A. (2010). Vejledning til fremtiden: Et studium af e-mailvejledning i studievalgscentre: Ph.d.-afhandling. [Kbh.]: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Sørens, Birgitte Holm; Audon, Lone og Levinsen, Karin Tweddell (2010). Skole 2.0. Klim.
Statistik om gymnasieskolen. Statistikbanken Retrieved 7/31/2009, 2009, from statistikbanken.dk