Først var der 8551, så var der 71 (heraf 2 danske) og til sidst var der 39 forskningsrapporter, heraf én dansk. Fra AKF. Det gik med dette review som de 10 små cyklister: det tyndede kraftigt ud i flokken. Og den sidste, den var fin? Eller i hvert fald korrekt.

Vi taler om det metablik på forskning - en gennemgang af andres forskning – som et forskningsreview er. I dette tilfælde bestilt af Undervisningsministeriet. På jagt efter forskningsresultater om effekter af vejledning. Med udgangspunkt i den evidens-tænkning, som er hjørnestenen i EPPI (The Evidence for Policy and Practice Information and Co-ordinating Centre, UK), hvis software blev brugt i dette trawl af nogle få danske og mange internationale undersøgelser fra år 2000 og fremefter. Flest fra USA, UK & D. Men fx ingen franske.

39 af disse blev efter Clearinghouses kriterier anset for at være af medium eller høj forskningskvalitet. Og hvad var kriterierne for medium og især høj?

Stort set, at undersøgelserne kunne valideres ved at blive gentaget. Altså et kvantitativt, positivistisk syn på kvalitet. Det betød, at mange nok så interessante undersøgelser blev lagt til side, fordi de repræsenterede en anden forskningstilgang, fx en narrativ.

Bag ved dette ligger en ganske bestemt opfattelse af, hvad der tæller som evidens om vejledning. Nemlig hvad der kan tælles (Plant, 2011) – og på hvilken måde det tælles. Og denne for-forståelse indsnævrer i den grad resultaterne.

Reviewet søgte svar på spørgsmålet:

• Hvilke vejledningsmetoder/redskaber kan påvises at bidrage bedst til vejledning i forbindelse med unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, unges overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse samt voksne i beskæftigelse?

I kortlægningen er fundet 35 studier med evidensvægten ’medium’ og 4 studier med evidensvægten ’high’. Ingen af studierne i gruppen med evidensvægten ’high’ bestod af randomiserede, kontrollerede eksperimenter.

Igennem det analytiske arbejde fandt Clearinghouse at vejledningsindsatsen består af fire forhold:

1. Vejledningens form og indhold, dvs. ’interventioner’ 
2. Vejledningens strukturering, dvs. planlægning, timing, forløbets varighed og om vejledning i curriculum (læreplanen) 
3. Vejledningens interessenter, dvs. fx uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet
4. Vejledningens aktører, dvs de vejledte og vejlederne, både de formelle vejledere og de uformelle.

Resultater
På baggrund af syntesen konkluderer Clearinghouse, at det der bidrager mest til vejledning som følelse af afklaring og til beslutningskompetencen i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og i overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er en kombination af flere interventionsformer, som indgår som en del af læseplanen(curriculum).

Den personlige relation mellem vejleder/lærer og den vejledte er af væsentlig betydning, ligesom det er vigtigt, at vejledningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Den personlige relation etableres i den individuelle samtale, men kan formentlig også etableres i grupper, der ledes/faciliteres af en vejleder.

Den, der vejleder, skal være opdateret, og kan med fordel være uddannet som vejleder. Der bør etableres samarbejder på tværs imellem institutioner og imellem institutioner og erhvervsliv, hvor også forældrene indgår som ressourcepersoner.

Vejledning er af størst betydning for elever fra ringe sociale kår, men kan ikke i sig selv betyde et brud med negativ social arv. Der blev ikke fundet faktorer, der knytter sig alene til etnicitet – bortset fra etnicitet knyttet til ringe sociale kår.

Den vejledtes relationer som fx forældre og kammerater bør medtænkes i vejledningsinterventionen. Vejledning skal ses i helheder frem for som et forhold, der alene vedrører den enkelte uddannelsesinstitution.

Det var ikke muligt at give et entydigt bud på, hvornår det er det rette tidspunkt. Eller på hvilken rolle, vejledningsforløbets varighed har for effekten. Eller om de langsigtede effekter af vejledning.

Sådan var resultaterne. Viel Geschrei und Wenig Wolle. Men selv disse magre resultater peger på at ‚Vejledningsreformen’ fra 2003 har forsømt at udvikle (grund)skolens rolle i vejledningsindsatsen. Der har været satset ensidigt på at få de sidste med ud fra 95 procent målsætningen. For ensidigt. Nu skal der tænkes i helheder. Så kom vi så langt. Næste skridt at gå fra tanke til handling. I helheder.

Reference
Plant, P. (2011). Quality Assurance and Evidence in Career Guidance in Europe: Counting what is Measured or Measuring What Counts? International Journal of Educational and Vocational Guidance (in press)

Note

Larsen, M.S., mfl. (2011). Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. 168 s. KBH: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU/Aarhus Universitet. Se Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning.