| ”Jeg tænker også på, at man skal være færdig, når man er omkring de 30, for hvis man prøver alt for mange forskellige ting af og gerne vil have barn, er man måske oppe omkring 40’erne, og det er jo også et problem for nogle”. Nikolai, elev i 2. hf(1) |
Når det drejer om særlige tiltag som fleksjob eller ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er det åbenlyst, at liv og uddannelse/job/karriere hænger uløseligt sammen. Men sammenhængen gælder også almindelige unge (og voksne med for den sags skyld).
PsykiatriFonden har gennemført en undersøgelse blandt landets erhvervsskoler om årsagen til frafald, der dokumenterer, at psykiske og personlige problemer hos unge fylder overraskende meget i frafaldsstatistikkerne. Over halvdelen af erhvervsskolerne angiver de unges helt personlige problemer – som eksempelvis manglende selvværd og mistrivsel på grund af problemer i familien – som hovedårsag til frafald og dermed den primære barriere for uddannelse(2).
De etiske principper for vejledning har denne forståelse af vejledningsprocessen:
| "Uddannelses- og erhvervsvejledning er proces, der foregår i et samspil mellem oplysning, undervisning, praktiske aktiviteter og individuelle samtaler, og som kan danne grundlag for valg af uddannelse, erhverv og karriereforløb samt de levevilkår, der knytter sig dertil."(3) |
Hellere rig og rask end syg og fattig! Ja, hvis det blot var livsvilkår, vi skulle vælge, var valget nok ikke så svært. Hvem vil ikke bare have et godt liv? Definitionen ovenfor mere end antyder et holistisk syn på vejledning. Uddannelse, job og karriereforløb er uløseligt forbundet med til de fleste af livets aspekter og rækker både tilbage i fortiden og ind i fremtiden.
Der skal tænkes i helheder, hvis vejledningen skal nytte. Det er ikke nok blot at ekspedere den vejledte videre til ”den rette uddannelse” – hvad så det er? Eller hurtigt ud i et tilfældigt job. For den lige vej kan meget vel vise sig at være en omvej, mens det, der ser ud som en omvej, kan være den bedste vej til et mål, du blot ikke kender endnu.
Det er måske grunden til, at eksistentielle begreber som fx håb, tillid og tvivl er på vej ind i vejledningen. Nogle vejledere taler om vejledningsspiraler eller -cirkler, andre om livs- og karrierejser. Det gode liv er et langsigtet projekt, og vejledningen kan måske give et lille skub på vejen. I temaet: Liv, håb og vejledning, tager vi nogle af begreberne op og ser nærmere på sammenhængen.
Indhold
Kit Kjeldsholm Rasmussen: Tvivl, håb og fællesskab
Afklaring er tvivlens modsætning – men stiller sig som endelig og definitiv tilstand i vejen for det levende liv og en fortsat udvikling. Mange unge oplever det at være i tvivl som meget negativt, og valgpresset som stressende. At bringe håb ind i vejledningen kan være med til at lette valgpresset og tage brodden af tvivlen.
Cato Bjørndal: En samtale på randen av sammenbrudd
Norske Cato Bjørndal har beskæftiget sig med vejledernes åbenhed for at tage del i det, som den vejledte selv oplever som vigtigt i sit liv.
Peter Plant: Vejledning på kanten
I sommeren 2011 blev oprettet en sundhedsklinik med lægehjælp, psykolog, etc. for mennesker, der lever i Danmark uden opholdstilladelse. Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Det er på kanten af det lovlige, men er det forkert? Hvordan ligger det med vejledning på kanten?
Ole Lauth: Opbevaring, eutanasi eller integration
Alle unge skal have en uddannelse – men skal nogen have en særlig uddannelse, fordi de selv er lidt særlige? Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, USB eller STU, som den også kaldes, er det en god mulighed for nogle unge, giver det dem et bedre liv? Eller er det blot en sofistikeret måde at ekskludere de lidt anderledes på?
Helene Valgreen: Refleksion som drivkraft
Kollektiv narrativ praksis er en metode til at udnytte fællesskabets muligheder i vejledningen. Udgangspunktet er, at mennesker kan og gerne vil bidrage positivt til hinandens liv.
Fotoreportage: Jeg har ikke en bandage på hovedet - fleksjob
”Hvis du møder mig på gaden, kan du ikke se, at jeg er sårbar. Jeg har ikke en bandage på hovedet.” VejlederForums fotojournalist, Mads Jensen, har besøgt fleksjobberen Sysser.
Kirsten Bovbjerg: Karriere – en evig afsøgning af potentialer
Der er en lang tradition for at vejlede om uddannelse og arbejde, men vejledningen har i de seneste årtier bredt sig til at omhandle alle dele af livet. Den vejledtes personlige forhold er i stigende grad blevet relevant for den praksis, der forstås som vejledning eller lign. Det er en tendens, som skal ses i lyset af en samfundsmæssig bestræbelse på at geare borgerne til at bidrage til den politiske agenda om vækst.
Gideon Arulmani: Instilling Hope: Meanings and Realities for Career Guidance
Den indiske vejleder Gideon Arulmani har grundlagt forskningsinstitutionen The Promise Foundation. Han beskæftiger sig med, hvordan håb kan bruges i karrierevejledning, og tager både de individuelle og de samfundsmæssige aspekter under behandling: Er det muligt, gennem vejledning, at vende det individuelle håb til at give sociale forandringer?
Noter
(1) Kit Kjeldsholm Rasmussen: Tvivl, håb og fællesskab, masterspeciale (2011).
(2) Psykiatrifondens frafaldsundersøgelse (2011)
(3) Etiske Principper for vejledning, FUE, 2006.
| ”Jeg tænker også på, at man skal være færdig, når man er omkring de 30, for hvis man prøver alt for mange forskellige ting af og gerne vil have barn, er man måske oppe omkring 40’erne, og det er jo også et problem for nogle”. Nikolai, elev i 2. hf(1) |
Når det drejer om særlige tiltag som fleksjob eller ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er det åbenlyst, at liv og uddannelse/job/karriere hænger uløseligt sammen. Men sammenhængen gælder også almindelige unge (og voksne med for den sags skyld).
PsykiatriFonden har gennemført en undersøgelse blandt landets erhvervsskoler om årsagen til frafald, der dokumenterer, at psykiske og personlige problemer hos unge fylder overraskende meget i frafaldsstatistikkerne. Over halvdelen af erhvervsskolerne angiver de unges helt personlige problemer – som eksempelvis manglende selvværd og mistrivsel på grund af problemer i familien – som hovedårsag til frafald og dermed den primære barriere for uddannelse(2).
De etiske principper for vejledning har denne forståelse af vejledningsprocessen:
| "Uddannelses- og erhvervsvejledning er proces, der foregår i et samspil mellem oplysning, undervisning, praktiske aktiviteter og individuelle samtaler, og som kan danne grundlag for valg af uddannelse, erhverv og karriereforløb samt de levevilkår, der knytter sig dertil."(3) |
Hellere rig og rask end syg og fattig! Ja, hvis det blot var livsvilkår, vi skulle vælge, var valget nok ikke så svært. Hvem vil ikke bare have et godt liv? Definitionen ovenfor mere end antyder et holistisk syn på vejledning. Uddannelse, job og karriereforløb er uløseligt forbundet med til de fleste af livets aspekter og rækker både tilbage i fortiden og ind i fremtiden.
Der skal tænkes i helheder, hvis vejledningen skal nytte. Det er ikke nok blot at ekspedere den vejledte videre til ”den rette uddannelse” – hvad så det er? Eller hurtigt ud i et tilfældigt job. For den lige vej kan meget vel vise sig at være en omvej, mens det, der ser ud som en omvej, kan være den bedste vej til et mål, du blot ikke kender endnu.
Det er måske grunden til, at eksistentielle begreber som fx håb, tillid og tvivl er på vej ind i vejledningen. Nogle vejledere taler om vejledningsspiraler eller -cirkler, andre om livs- og karrierejser. Det gode liv er et langsigtet projekt, og vejledningen kan måske give et lille skub på vejen. I temaet: Liv, håb og vejledning, tager vi nogle af begreberne op og ser nærmere på sammenhængen.
Indhold
Kit Kjeldsholm Rasmussen: Tvivl, håb og fællesskab
Afklaring er tvivlens modsætning – men stiller sig som endelig og definitiv tilstand i vejen for det levende liv og en fortsat udvikling. Mange unge oplever det at være i tvivl som meget negativt, og valgpresset som stressende. At bringe håb ind i vejledningen kan være med til at lette valgpresset og tage brodden af tvivlen.
Cato Bjørndal: En samtale på randen av sammenbrudd
Norske Cato Bjørndal har beskæftiget sig med vejledernes åbenhed for at tage del i det, som den vejledte selv oplever som vigtigt i sit liv.
Peter Plant: Vejledning på kanten
I sommeren 2011 blev oprettet en sundhedsklinik med lægehjælp, psykolog, etc. for mennesker, der lever i Danmark uden opholdstilladelse. Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Det er på kanten af det lovlige, men er det forkert? Hvordan ligger det med vejledning på kanten?
Ole Lauth: Opbevaring, eutanasi eller integration
Alle unge skal have en uddannelse – men skal nogen have en særlig uddannelse, fordi de selv er lidt særlige? Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, USB eller STU, som den også kaldes, er det en god mulighed for nogle unge, giver det dem et bedre liv? Eller er det blot en sofistikeret måde at ekskludere de lidt anderledes på?
Helene Valgreen: Refleksion som drivkraft
Kollektiv narrativ praksis er en metode til at udnytte fællesskabets muligheder i vejledningen. Udgangspunktet er, at mennesker kan og gerne vil bidrage positivt til hinandens liv.
Fotoreportage: Jeg har ikke en bandage på hovedet - fleksjob
”Hvis du møder mig på gaden, kan du ikke se, at jeg er sårbar. Jeg har ikke en bandage på hovedet.” VejlederForums fotojournalist, Mads Jensen, har besøgt fleksjobberen Sysser.
Kirsten Bovbjerg: Karriere – en evig afsøgning af potentialer
Der er en lang tradition for at vejlede om uddannelse og arbejde, men vejledningen har i de seneste årtier bredt sig til at omhandle alle dele af livet. Den vejledtes personlige forhold er i stigende grad blevet relevant for den praksis, der forstås som vejledning eller lign. Det er en tendens, som skal ses i lyset af en samfundsmæssig bestræbelse på at geare borgerne til at bidrage til den politiske agenda om vækst.
Gideon Arulmani: Instilling Hope: Meanings and Realities for Career Guidance
Den indiske vejleder Gideon Arulmani har grundlagt forskningsinstitutionen The Promise Foundation. Han beskæftiger sig med, hvordan håb kan bruges i karrierevejledning, og tager både de individuelle og de samfundsmæssige aspekter under behandling: Er det muligt, gennem vejledning, at vende det individuelle håb til at give sociale forandringer?
Noter
(1) Kit Kjeldsholm Rasmussen: Tvivl, håb og fællesskab, masterspeciale (2011).
(2) Psykiatrifondens frafaldsundersøgelse (2011)
(3) Etiske Principper for vejledning, FUE, 2006.
Indstillinger for cookie-samtykke