Også vejledere møder mennesker, som ikke lige passer til det normaliserede, det pæne, det tilpassede. De lever på kanten af det etablerede. Fifler med sygedagpenge, arbejder sort på arbejdsløshedsdagpenge, undlader at betale moms, opholder sig ulovligt i landet – eller opfylder måske knapt deres uddannelsespligt. Det er på kanten, ja ud over kanten af det lovlige.

Men undertiden kan det være det rigtige at gøre noget forkert. En overlevelsesstrategi. For flygtningen, der er gået under jorden, og for den langtidsarbejdsløse kan der være meget få veje ud af klemmen.

Løse, forhindre eller på kanten?
Hvad stiller vejlederen op med folk på kanten? Skal vejledning holde sig på den pæne side og holde sig ude af den snavsede?

Der er tre måder at gribe vejledning an på (Plant, 2005):

• at løse problemer, som allerede findes: en brandslukningsindsats
• at forhindre at problemer opstår: en præventiv indsats
• at hjælpe folk med at klare sig igennem: en indsats på kanten

De to første er de nemme – selv om rigtig meget vejledning går ud på at løse problemer, som allerede findes: arbejdsløshed, uddannelses frafald, integration af nye borgere, etc. Det ligger straks lidt tungere med den præventive indsats, dvs. at sætte ind, før problemerne opstår. Men eksempler findes bl.a. i den opsøgende vejledning på arbejdspladserne (Plant, 2008). Men den tredje tilgang er den kontroversielle. Hvor langt kan vejledning række ind i det grå arbejdsmarked, det småkriminelle? Hvis overhovedet?

Her er der to mulige retninger. Den ene holder sig til dydens smalle sti, lukker ører og øjne og beskæftiger sig ikke med det grå felt. Det er lukket land. Den anden går med ud til kanten og måske ud over kanten. Nu er vejledning på sumpet terræn. Uden for middelklassens formodede pænhed. Uden for reglerne. Det kan på denne side være ganske farligt for vejledning, fordi statsmagten ikke vil være interesseret i at støtte, hvad der kan opfattes som undergravende virksomhed. Og på anden side er det måske netop i grænselandet, at vejledning kan have en stor effekt, fx i retning af at hjælpe folk med at klare vanskeligheder – og måske på lidt længere sigt endda blive lovlydige borgere, der bidrager til fællesskabet. Undervejs i denne proces kan vejledning nærme sig civil ulydighed. Men har den selv samme statsmagt ikke igen og igen søgt at målrette vejledning mod dem med de særlige vejledningsbehov? Nå … ikke så særlige.

Normalisering
I den almindelige forståelse er fx sort arbejde et mørkt kapitel. Noget, der skal undgås. Det er der gode grunde til, bl.a. skattemæssige (Hvidtfeldt m.fl., 2010). Bare i Danmark er værdien af det sorte arbejde 46 mia kr. pr år. Det kan man få mange sygehuse i Gødstrup for. Eller bevare efterlønnen. Og sort arbejde udhuler financiering af fælles samfundsmæssige goder. Det er ikke godt. Og derfor skal vejledning holde sig fra kanten. Det er det ene standpunkt. Men et andet syn er, at vejledning måske netop skal bevæge sig hen til kanten. For vejledning kunne være et af redskaberne til faktisk at få lysnet op på det sorte og gråtonerne på arbejdsmarkedet. Tilskynde fuskeren til at blive momsregistreret. Hjælpe småforbryderen ud af sin kriminelle løbebane. Det kalder på en rummelig vejledning. Og hvor rummelig er den så?

Ungdommen – og såmænd også de lidt ældre – skal vælge en 'naturlig bane', som det hed i Ungdomskommissionens 1946-betænkning om er¬hvervsvejledning. Vejledning måtte på den ene side aldrig blive "et Redskab i Stats¬magtens Haand”, men tværtimod et hjælpende ”Instru¬ment for den unge, saaledes at Muligheden for et frit Erhvervs¬valg i højere Grad bliver virkeliggjort for Ung-dommen" (s. IX, her citeret fra Plant, 2009). Men på den anden side gælder det stadig om at normalisere bl.a. ungdommen til at vælge det gode liv – sådan som de bliver defineret af de herskende klasser. Det er der også mange gode grunde til: Folk uden uddannelse bliver med større statistisk sandsynlighed hårdere ramt af arbejdsløshed end de veluddannede. Sådan gennemsnitligt set.

Men er der plads til det gode liv – selv om det ikke lige passer ned i skabelonen? Eller bliver den slags visioner sorteret fra som ’urealistiske’ i vejledningen? Vil denne uddannelsesplan blive anset for at være realistisk og passere vejledningens nåleøje:

1. at finde en billig nedlagt jernbanestation til at bo og arbejde i
2. at indsamle, restaurere og sælge brugte bygningsmaterialer til genbrug
3. at holde nubiske geder og dyrke have til selvforsyning
4. at deltage i modvækst-initiativer - altså gå andre veje end den blinde økonomiske vækst.