Den økonomiske krise har ramt hele det danske arbejdsmarked hårdt, men det er især blandt de unge, at krisen for alvor kradser. Det peger flere forskellige undersøgelser på.

Det er de unge, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen i løbet af krisen, og beskæftigelsesfaldet har både ramt studerende og ikke-studerende. Det er således blevet vanskeligere for de unge at finde et job både før, under og efter studietiden.

Samtidig er ledigheden mere end fordoblet for de unge under krisen, så der i dag er over 12 procent arbejdsløse blandt de 18-29-årige, når studerende ikke medregnes.

Den forværrede jobsituation for de unge har formentlig været medvirkende til, at flere unge i dag er under uddannelse, end før den økonomiske krise satte ind. Det er en meget positiv udvikling, at flere unge vælger at tage en uddannelse, men det kan desværre ikke forklare hele
beskæftigelsesfaldet for de unge.

Op mod 80.000 unge er parkeret på sidelinjen
For at vurdere i hvilken grad de unge er ramt af den økonomiske krise, er det relevant at undersøge, hvor mange unge der hverken er under uddannelse eller i arbejde.

På trods af at der i de seneste år er flere unge, der vælger at tage en uddannelse, er der mange unge, der hverken er under uddannelse eller har et job.

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dokumenterer, at der er knap 150.000 unge, der hverken er under uddannelse eller har et job som lønmodtager. Det svarer til omkring 15 procent af de unge i alderen 15-29 år. Opgørelsen er baseret på registeroplysninger for september  2010, idet der ikke foreligger mere aktuelle uddannelsesoplysninger i Danmarks Statistik.

De knap 150.000 unge, som hverken er under uddannelse eller i job, er en meget sammensat gruppe. Gruppen består både af ledige (herunder blandt andet dimittender), førtidspensionister, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, øvrige ydelsesmodtagere samt unge uden offentlig forsørgelse.

I gruppen indgår således både dimittendledige, som har afsluttet fx en akademisk uddannelse, og 16-årige, som er gået ud af grundskolen uden at starte på uddannelse eller job. En del af disse knap 150.000 unge har imidlertid kun været ”inaktive” i relativt få måneder, fx som følge af kortvarig ledighed, en udlandsrejse eller ”inaktivitet” mellem jobskift.

Det viser sig, at ud af de knap 150.000 unge, der hverken er under uddannelse eller er i job, har 79.000 været ”inaktive” i mere end seks måneder, mens 70.000 har været enten under uddannelse eller i job i løbet af de seneste seks måneder. Det er således mere end halvdelen af de 150.000, som har været ”inaktive” i mere end seks måneder. Det svarer til, at knap otte procent af alle de unge 15-29-årige i Danmark hverken har været under uddannelse eller i job som lønmodtager i løbet af de seneste seks måneder.

En opdeling på uddannelse viser, at det kun er omkring én fjerdedel af de 79.000 unge, som har en uddannelse ud over grundskolen. Langt hovedparten har således grundskole som højeste fuldførte uddannelse eller er unge med uoplyst uddannelse, herunder indvandrere. Blandt de 79.000 unge, der hverken har været under uddannelse eller i arbejde i løbet af de seneste seks måneder, er mere end 23.000 indvandrere. Heraf har knap 10.000 imidlertid kun opholdt sig i Danmark i under to et halvt år.

Stort ressourcespild
Det forhold, at mange tusinde unge hverken er i job eller under uddannelse, er et stort samfundsmæssigt spild af menneskelige ressourcer.

Erfaringerne fra tidligere kriseperioder viser, at unge, der igennem længere tid går ledige, har relativ stor risiko for også at stå uden arbejde, når konjunkturerne vender. Samtidig er der risiko for, at de unge, der er ramt af længerevarende ledighed, og som senere kommer i job, vil opnå en lavere løn end tilsvarende unge, der ikke blev ramt af længerevarende ledighed.

Længerevarende ledighed blandt unge risikerer således at medføre langsigtede skader på økonomien i kraft af lavere strukturel beskæftigelse og lavere produktivitet. Det bidrager både til at forværre de offentlige finanser og til at reducere velstanden i samfundet.

Udviklingen de seneste 20 år viser, at behovet for ufaglært arbejdskraft bliver mindre og mindre samtidig med, at behovet for uddannet arbejdskraft stiger. Derfor er det i dag vigtigere end nogensinde, at vi sikrer et konstant højere uddannelsesniveau for at imødekomme efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft.

På alle niveauer er uddannelse også en god forretning. På samfundsplan skaber uddannelse en højere beskæftigelse og en øget produktivitet, og en højere løn giver højere skattebetalinger til staten kombineret med et mindre udgiftstræk på de offentlige kasser.

En befolkning med gode kvalifikationer skaber ligeledes sammenhængskraft og konkurrenceevne. Endelig er uddannelse afgørende i forhold til indkomstfordelingen i samfundet. En høj grad af uddannelseslighed er tæt forbundet med den høje grad af indkomstlighed, vi har i Danmark.

Men ikke kun på samfundsplan er uddannelse essentielt. Uddannelse er ligeledes altafgørende for den enkeltes muligheder for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Uddannelse medfører øgede beskæftigelsesmuligheder og reducerer samtidig risikoen for arbejdsløshed og afgang fra arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at højere uddannelse typisk også er lig med højere løn. Uddannelse er således den sikreste vej til et godt og stabilt voksen- og arbejdsliv.

Både på samfundsplan og for den enkelte er det således aldeles afgørende, at andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, øges. Samtidig er det nødvendigt, at mulighederne for fortsat voksen- og efteruddannelse konstant forbedres.

Både de ufaglærte og de faglærte skal have gunstige muligheder og vilkår for at opkvalificere sig og dermed forbedre deres jobchancer på  fremtidens arbejdsmarked. Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv. Vækst og velstand skal skabes gennem en fremsynet
og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen og den nye teknologi.

Øges arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke tilstrækkeligt i de kommende år, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark kombineret med, at der vil komme et stigende pres på den økonomiske ulighed.

Alle unge skal have en uddannelse
Trods bred enighed i Folketinget om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er der fortsat lang vej igen. På den baggrund mener AE, at der bør indføres obligatoriske ungdomsuddannelser til alle unge.



Det vil betyde, at man i fremtiden sikrer, at det laveste uddannelsesniveau udgøres af en faglært eller gymnasial uddannelse. Samtidig vil en sådan ret og pligt til uddannelse sikre, at færre unge i fremtiden ender på sidelinjen uden arbejde eller uddannelse.

Alle undersøgelser peger på, at unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det dækker blandt andet over, at de har højere indkomst, bedre jobsikkerhed og mindre risiko for at ende på offentlig forsørgelse.

Obligatorisk ungdomsuddannelse vil kræve nye og anderledes tilbud til de mest skoletrætte – tilbud, der bør indeholde mere praktisk indhold. Det er nemlig altafgørende at sikre, at de mange unge, der i dag ikke gennemfører en uddannelse, får motivationen til både at starte på og fuldføre en ungdomsuddannelse.

Samtidig er der behov for en styrket social indsats over for en del af de unge, der gennem længere tid har stået uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. En aktiv beskæftigelsesindsats for de unge bør gå hånd i hånd med en styrket socialpolitik, hvis krisens negative konsekvenser skal afbødes.

En vej til at hjælpe nogle af de mange nyuddannede unge, der netop nu har svært ved at finde arbejde – og samtidig øge uddannelsesniveauet – er at satse mere på efteruddannelse og opkvalificering til dem, der allerede er i arbejde. Dette kan eventuelt ske via jobrotation, så uddannede uden job kan få erfaring på arbejdsmarkedet, imens andre tager en efteruddannelse.