Timingen er perfekt. Karsten fik nye tænder i sidste uge og viser dem stolt frem: ”Jeg vil prøve at holde op med at ryge, så de ikke også bliver ødelagte. Min papdatter siger også, at mine lunger lyder ad helvede til, når jeg sover. Vi har jo kun en toværelses.”

Kælenavnet er Karsten Lange, han er 42 år og har solgt Hus Forbi de sidste 14 år. ”Det har reddet mit liv, at jeg kunne sælge aviser. Det har holdt mig ude af kriminalitet, ellers ville jeg nok have været ude med nogle tumper og lave villaer.”

Vi starter med at hente metadon under Bispeengbuen.
 

Så begynder han at rulle de barske historier ud: ”Jeg er opvokset på Vesterbro, har været på stoffer eller metadon, siden jeg var 11. Hoppede fra fem måneder før svendeprøven som bager pga. stoffer – jeg var ellers en skidegod bager.”

”Jeg har været ude i meget lort. Når de spørger: Hvad er det nu, de sidste fire numre er? så ved man, at man har for meget kontakt med politiet.”

Karsten har siddet næsten ti år i spjældet. Han mødte sin nuværende kæreste, da han kom ud. ”Hun sagde, at hvis jeg skulle sidde inde, så kunne det sgu være lige meget. I de sidste otte år er det kun blevet til én svipser,” siger Karsten og griner lidt forlegent.

”Hun er det bedste, jeg har. Jeg har næsten altid haft kæreste på. Jeg har jo et godt hjerte og er et sødt menneske,” siger han og griner endnu højere.

Da han mødte kæresten for otte år siden, havde hun et par fugle, og siden er interessen vokset til otte styk. ”Den ene følger med i bad, altså ikke på skulderen, men den sidder på stangen til bruseforhænget.” Det kunne der ellers have været gode billeder i, tænker jeg.

”Før jeg mødte kæresten, har jeg næsten ikke boet i lejlighed, men boet på herberg og på natcafeer. Og det har ikke været sjovt at ligge med 40 mennesker. Den ene har skidt i bukserne, og 20 af dem snorker. Ellers har jeg sovet hos kammerater – og været udeligger. Også på landet. Jeg har i hvert fald gået Sjælland rundt to gange.”

”Hun tager sig af det hjemlige, og jeg går ud og tjener penge. Det er tiere, at jeg får 25 end de 20 for avisen (heraf de otte til sælgeren – red.). Altså en ekstra femmer i drikkepenge. Det højeste, jeg har fået, er 1.000 kr. for en avis. Jeg får faktisk mere i drikkepenge end for aviserne.”

Karsten står der hele måneden, ikke kun når han er på røven, eller det er godt vejr.” Og jeg kan godt mærke, at det er december, og juhuu – nu skal vi være gode ved hinanden, hvilket jeg synes er galt afmarcheret. Vi skal da være gode ved hinanden hele året rundt.”

”Når jeg sælger, står jeg stille. Alligevel går nogle i en bue udenom og trykker tasken ind til sig. Og de kigger væk og siger ikke noget, når jeg hilser eller spørger. Det gør lidt ondt. Det kan godt være, at jeg er hjemløs, men jeg er sgu ikke en tyv. Det er heldigvis ikke så mange.”

Karsten smiler, nynner og siger tit: ”Kan du have det godt.” Han har været i området i seks-syv år, så folk kender ham. Der er mange stamkunder, der stopper op og veksler et par ord. ”Og hvis jeg har været væk et par dage, bliver det bemærket og kommenteret.”

Karsten: ”Der er ikke nogen faster regler om, at man ikke må sælge avisen mere, hvis man har fået en lejlighed. Så har man jo bare fået flere udgifter.”

”Min drøm er at flytte på landet. Det er kun computernørder, der har råd til at bo i København. Men ikke for langt væk fra byen, min kæreste har seks søskende og sine forældre her i byen. Men jeg skal i døgnbehandling for at holde helt op med metadonen, for at få hovedet med.

Det skal være en gård med flere bygninger – og med værksteder og værelser, så der kan bo nogle unge rødder, som jeg kan hjælpe på ret køl igen.

Min drøm er at få et kørekort. Er man arbejdsløs og har et kørekort, så er det fordi, man ikke gider arbejde. Det må du godt skrive mig for.”