Så stærkt kan det formuleres. Og det blev det af udviklingschef fra Københavns Tekniske Skole, Tøger Kyvsgaard (Center for Ungdomsforsknings forårskonference ”Den store motivationskrise”). Ofrene var i denne sammenhæng intet mindre end 40 procent af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Unge, som slet ikke er i stand til at gennemføre. Unge som, hvis det stod til Tøger Kyvsgaard, aldrig burde have sat deres ben der – i hvert fald ikke endnu.    

Lad os fortsætte der, hvor det gør ondt. For det gør det på erhvervsuddannelserne – og det har det gjort længe. Problemerne synes uendelige: Erhvervsskolerne har for lav status og for store imageproblemer, for få ansøgere og for mange frafaldne, for få stærke elever og for mange svage elever, for lidt struktur og for mange valgmuligheder – og ikke mindst en evindelig mangel på praktikpladser. Det trods gennemgribende reformer, utallige initiativer og gode viljer. Reformer og initiativer, der skulle skabe et system, der kan skræddersys til den enkelte – men alligevel aldrig passer bedre end storebrors aflagte. 

Det til trods for, at der er mange og stærke interesser i spil. Alle mener noget om erhvervsuddannelserne: politikere, DA, DI, fagbevægelsen, forskningen, lærere, vejledere – og de unge, når de bliver spurgt. Ligger erhvervsuddannelserne, som de har redt, som allerede omtalte Thøger Kyvsgaard retorisk spørger, i det seneste nummer af VejlederForum Magasinet. Som det også fremgår af artiklen, er det ikke så enkelt, men hvem tager ansvaret på sig? 

Aktuelt har regeringen taget fat med en ny ungepakke og et finanslovsforslag, der nok ikke redder erhvervsuddannelserne, men i hvert fald er tænkt som en stærkt tiltrængt indsprøjtning. Fx vil regeringen skyde 800 millioner kroner i forskellige uddannelsesinitiativer, som bl.a. skal munde ud i praktikpladser. Også et erhvervsuddannelsesudvalg blev nedsat. Udvalget skulle i samarbejde med arbejdsmarkedets parter komme med løsninger til at hæve kvaliteten. De første forslag er da også netop kommet på bordet. 

Hvad med nærværende forums målgruppe, vejlederne, som er vant til at være i ilden? De anklages fx for at vejlede alle de stærke elever til gymnasiet og restgruppen til erhvervsuddannelserne (dr.dk). Både leder af UU-København og leder af UUUC melder dog hus forbi. De mener, at det mere handler om manglen på praktikpladser. I skrivende stund står 11.000 i kø til sådan en … 

Så manglen på praktikpladser er indiskutabel – men vel langt fra hele sandheden. Det handler også om mangel på prestige, status og image. Og hvordan løses erhvervsuddannelsernes image- og statusproblemer i et samfund, der i stigende grad akademiserer og bogliggør dets uddannelser? Gymnasiet bliver det foretrukne valg – af mange grunde:  

”Det almene gymnasium er fortsat og i stigende grad det sikre valg, der udskyder og erstatter et terminalt, skæbnetungt og uigennemskueligt erhvervsuddannelsesvalg, hvor uddannelsesindhold, arbejdsmarkedsrelevans, karriereveje og videreuddannelsesmuligheder ikke er tilstrækkelig synlige,” skriver Tøger Kyvsgaard.  

”Vi har tabt konkurrencen til de gymnasiale uddannelser,” supplerer Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, der, uden at smide håndklædet helt i ringen, peger på, at erhvervsuddannelserne skal være mere konkurrencedygtige. (Ugebrevet A4) 

Og til at hælde salt i såret, viser en ny undersøgelse, at kun syv procent af danskerne foretrækker en erhvervsuddannelse, hvis de skal vælge ungdomsuddannelse til deres barn.  

Så det handler både om praktikpladser, akademisering, om status – og om tryghed og angsten for at vælge. 

Men det er ikke bare en boglig elite, der sætter dagordenen. Andre forsøger sig i hvert fald med alternativer. For unge med en erhvervsuddannelse er og især bliver en mangelvare for samfundet. Både arbejdsmarkedets parter, forskere og politikere står i kø for at fortælle, at unge med en erhvervsuddannelse bliver efterspurgt. Chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm udtrykker det krystalklart: 

”Ansatte med en håndværkerbaggrund er med til at gøre produktionen bedre og billigere på virksomhederne og er med til at udvikle nye produkter. De her mennesker kan fastholde og udvikle arbejdspladser i Danmark. Erhvervsuddannede lærer noget om produktudvikling og innovation, som man ikke lærer på et universitet.” (Ugebrevet A4)  

Forskningsleder fra AKF, Torben Pilegaard Jensen, er lige så klar i mælet: ”Vi ved, at kun 20 procent af de unge fra 9. klasse vælger at tage en erhvervsuddannelse, og 80 procent tager den gymnasiale vej. Det er et kæmpe problem, fordi de uddannelsesmotiverede vælger den sikre vej gennem gymnasiet. Det vil svække den overgang, vi ønsker i forhold til at sikre kompetente medarbejdere i eksempelvis industrien, der har erfaring fra det virkelige liv.” (Ugebrevet A4) 

Landets undervisningsminister har i tide og utide forsøgt at slå et slag for erhvervsuddannelserne: ”At få skabt prestige omkring erhvervsuddannelserne er en af de vigtigste opgaver, jeg har som minister. Samfundsmæssigt er der behovfor det.” (Teknisk skole er for tabere) 

Alt sammen en cadeau til unge med en erhvervsuddannelse! Alt sammen udtryk for, at de erhvervsuddannede er i høj kurs – og tillægges status. Men at de erhvervsuddannede unge er et catch for en virksomhed, siver tilsyneladende ikke ind hos dem, det hele handler om. I hvert fald er det udfordringerne, vi hører mest om. 

Måske er det hverken fair, sandt eller mindst af alt særlig konstruktivt at tale om erhvervsuddannelserne i krise over en bred kam? Måske er det netop et af problemerne. De grove generaliseringer er vel lige så uretfærdige i denne sammenhæng, som de er, når vi aktuelt generaliserer om unge i Vollsmose, om drengene som taberne i nutidens skole- og uddannelsessystem og alle de andre grupper og institutioner, vi nu ellers ynder at sætte i bås. 

En række unge på erhvervsuddannelserne vil nok nødig identificeres som svage elever med behov for støtteordninger i form af mentorer, morgenmad og godmorgen-sms’er. Tværtimod hersker der mange steder, hvad man kunne kalde en stærk faglig stolthed. Frisørskolerne har den, kokkefaget har den, og landmændene har fået den tilbage, måske med hjælp fra Bonderøven. Så hvordan skabes eller genskabes den faglige stolthed på andre uddannelser? Måske med kommende stjerner, der, med erhvervsuddannelserne som trinbræt, bliver den nye bonderøv, den nye Jamie Oliver eller arvtageren til stjernestylisten Uffe Buchard. 

Så der er både de kommende stjerner – og der er også de fagligt flove. Uden at negligere erhvervsuddannelsernes udfordringer kunne en øget grad af differentiering efterlyses også her, ligesom billedet af erhvervsuddannelserne som en burning platform måske kunne trænge til en opblødning.  

Vi prøver, om vi kan i dette nummer.

• Primitiv junglelov og massiv individualisme er nogle af de tendenser, som en gruppe EUD-elever hæfter på erhvervsuddannelserne i et forskningsprojekt om frafald og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne. Professor Lene Tanggaard præsenterer EUD fra elevernes ståsted. Tør vi lytte til dem? 
   
• Dårligt image, stort frafald og akut mangel på praktikpladser. Erhvervsskolernes skavanker er til at få øje på. Men behandler vi overfladisk symptomerne med 95-procentmålsætninger og talentlinjer? Morten Ryom, der er næstformand i Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) og smedelærling, er ikke bange for at tage fat, hvor det gør allermest ondt – og vejlederne går ikke fri.
   
• Restgruppen vejledes til erhvervsuddannelserne. UU ved ikke nok om de forskellige erhvervsuddannelser. Det er nogle af anklagerne mod vejlederne. Men hvad er egentlig UU-vejlederens forhold til erhvervsuddannelserne? Føler de sig fx hjemme i en samtale om uddannelsen til overfladebehandler eller cnc-teknikeruddannelsen? Claudia Hoffman Dose, souschef i UU, giver sit bud på, hvad det hele handler om.
   
• Er ungepakken værd at pakke ud? Så bramfrit var udgangspunktet for de fem varme spørgsmål, som Vejlederforum har stillet uddannelsesordfører i Liberal Alliance Merete Riisager og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Sidstnævnte tøvede dog med svar.
   
• ”Fremtiden er faglært” lyder det skråsikkert i den kampagne, der sidste år blev iværksat for at sætte fokus på voksenlærlingeordningen. Jobcentrene og de ufaglærte lader dog til at have et lidt andet syn på fremtiden. Her hedder tidsperspektivet snarere ”kortest vej i job”. Erhvervsvejleder Christa Jensen stiller skarpt på voksenlærlingeordningen og GVU.
   
• Et tvunget ægteskab, hvor kanter skal slibes. Sådan beskriver vejleder Benedicte Stokkeby Kock EUX-kombinationen af en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Uddannelsen har endnu ikke vundet fodfæste til trods for indledende entusiasme og velvilje fra regering, lærere og vejledere. Er kanterne mon for skarpe?
   
• Hvordan tilegner man sig som elev de attituder, der knytter sig til ens fag? De elever, der formår det, står forrest i køen til praktikpladserne. Ifølge ph.d.-studerende Louise Hvitved og lektor Ida Juul kan lærere og vejledere hjælpe eleverne i uniformen, så de allerede i det skelsættende grundforløb favner den faglige attitude, der åbner døre på arbejdsmarkedet og fastholder dem i erhvervsuddannelsen. 
   
• En række unge på erhvervsuddannelserne vil nødigt identificeres som en del af restgruppen, der har behov for støtteordninger i form af mentorer, morgenmad og godmorgen-sms’er. Tværtimod hersker der mange steder, hvad man kunne kalde en stærk faglig stolthed. Frisørskolen på CPH West har den, og eleverne fortæller hvorfor! Se fotoreportagen fra ”verdens bedste uddannelse”. 

Så stærkt kan det formuleres. Og det blev det af udviklingschef fra Københavns Tekniske Skole, Tøger Kyvsgaard (Center for Ungdomsforsknings forårskonference ”Den store motivationskrise”). Ofrene var i denne sammenhæng intet mindre end 40 procent af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Unge, som slet ikke er i stand til at gennemføre. Unge som, hvis det stod til Tøger Kyvsgaard, aldrig burde have sat deres ben der – i hvert fald ikke endnu.    

Lad os fortsætte der, hvor det gør ondt. For det gør det på erhvervsuddannelserne – og det har det gjort længe. Problemerne synes uendelige: Erhvervsskolerne har for lav status og for store imageproblemer, for få ansøgere og for mange frafaldne, for få stærke elever og for mange svage elever, for lidt struktur og for mange valgmuligheder – og ikke mindst en evindelig mangel på praktikpladser. Det trods gennemgribende reformer, utallige initiativer og gode viljer. Reformer og initiativer, der skulle skabe et system, der kan skræddersys til den enkelte – men alligevel aldrig passer bedre end storebrors aflagte. 

Det til trods for, at der er mange og stærke interesser i spil. Alle mener noget om erhvervsuddannelserne: politikere, DA, DI, fagbevægelsen, forskningen, lærere, vejledere – og de unge, når de bliver spurgt. Ligger erhvervsuddannelserne, som de har redt, som allerede omtalte Thøger Kyvsgaard retorisk spørger, i det seneste nummer af VejlederForum Magasinet. Som det også fremgår af artiklen, er det ikke så enkelt, men hvem tager ansvaret på sig? 

Aktuelt har regeringen taget fat med en ny ungepakke og et finanslovsforslag, der nok ikke redder erhvervsuddannelserne, men i hvert fald er tænkt som en stærkt tiltrængt indsprøjtning. Fx vil regeringen skyde 800 millioner kroner i forskellige uddannelsesinitiativer, som bl.a. skal munde ud i praktikpladser. Også et erhvervsuddannelsesudvalg blev nedsat. Udvalget skulle i samarbejde med arbejdsmarkedets parter komme med løsninger til at hæve kvaliteten. De første forslag er da også netop kommet på bordet. 

Hvad med nærværende forums målgruppe, vejlederne, som er vant til at være i ilden? De anklages fx for at vejlede alle de stærke elever til gymnasiet og restgruppen til erhvervsuddannelserne (dr.dk). Både leder af UU-København og leder af UUUC melder dog hus forbi. De mener, at det mere handler om manglen på praktikpladser. I skrivende stund står 11.000 i kø til sådan en … 

Så manglen på praktikpladser er indiskutabel – men vel langt fra hele sandheden. Det handler også om mangel på prestige, status og image. Og hvordan løses erhvervsuddannelsernes image- og statusproblemer i et samfund, der i stigende grad akademiserer og bogliggør dets uddannelser? Gymnasiet bliver det foretrukne valg – af mange grunde:  

”Det almene gymnasium er fortsat og i stigende grad det sikre valg, der udskyder og erstatter et terminalt, skæbnetungt og uigennemskueligt erhvervsuddannelsesvalg, hvor uddannelsesindhold, arbejdsmarkedsrelevans, karriereveje og videreuddannelsesmuligheder ikke er tilstrækkelig synlige,” skriver Tøger Kyvsgaard.  

”Vi har tabt konkurrencen til de gymnasiale uddannelser,” supplerer Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, der, uden at smide håndklædet helt i ringen, peger på, at erhvervsuddannelserne skal være mere konkurrencedygtige. (Ugebrevet A4) 

Og til at hælde salt i såret, viser en ny undersøgelse, at kun syv procent af danskerne foretrækker en erhvervsuddannelse, hvis de skal vælge ungdomsuddannelse til deres barn.  

Så det handler både om praktikpladser, akademisering, om status – og om tryghed og angsten for at vælge. 

Men det er ikke bare en boglig elite, der sætter dagordenen. Andre forsøger sig i hvert fald med alternativer. For unge med en erhvervsuddannelse er og især bliver en mangelvare for samfundet. Både arbejdsmarkedets parter, forskere og politikere står i kø for at fortælle, at unge med en erhvervsuddannelse bliver efterspurgt. Chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm udtrykker det krystalklart: 

”Ansatte med en håndværkerbaggrund er med til at gøre produktionen bedre og billigere på virksomhederne og er med til at udvikle nye produkter. De her mennesker kan fastholde og udvikle arbejdspladser i Danmark. Erhvervsuddannede lærer noget om produktudvikling og innovation, som man ikke lærer på et universitet.” (Ugebrevet A4)  

Forskningsleder fra AKF, Torben Pilegaard Jensen, er lige så klar i mælet: ”Vi ved, at kun 20 procent af de unge fra 9. klasse vælger at tage en erhvervsuddannelse, og 80 procent tager den gymnasiale vej. Det er et kæmpe problem, fordi de uddannelsesmotiverede vælger den sikre vej gennem gymnasiet. Det vil svække den overgang, vi ønsker i forhold til at sikre kompetente medarbejdere i eksempelvis industrien, der har erfaring fra det virkelige liv.” (Ugebrevet A4) 

Landets undervisningsminister har i tide og utide forsøgt at slå et slag for erhvervsuddannelserne: ”At få skabt prestige omkring erhvervsuddannelserne er en af de vigtigste opgaver, jeg har som minister. Samfundsmæssigt er der behovfor det.” (Teknisk skole er for tabere) 

Alt sammen en cadeau til unge med en erhvervsuddannelse! Alt sammen udtryk for, at de erhvervsuddannede er i høj kurs – og tillægges status. Men at de erhvervsuddannede unge er et catch for en virksomhed, siver tilsyneladende ikke ind hos dem, det hele handler om. I hvert fald er det udfordringerne, vi hører mest om. 

Måske er det hverken fair, sandt eller mindst af alt særlig konstruktivt at tale om erhvervsuddannelserne i krise over en bred kam? Måske er det netop et af problemerne. De grove generaliseringer er vel lige så uretfærdige i denne sammenhæng, som de er, når vi aktuelt generaliserer om unge i Vollsmose, om drengene som taberne i nutidens skole- og uddannelsessystem og alle de andre grupper og institutioner, vi nu ellers ynder at sætte i bås. 

En række unge på erhvervsuddannelserne vil nok nødig identificeres som svage elever med behov for støtteordninger i form af mentorer, morgenmad og godmorgen-sms’er. Tværtimod hersker der mange steder, hvad man kunne kalde en stærk faglig stolthed. Frisørskolerne har den, kokkefaget har den, og landmændene har fået den tilbage, måske med hjælp fra Bonderøven. Så hvordan skabes eller genskabes den faglige stolthed på andre uddannelser? Måske med kommende stjerner, der, med erhvervsuddannelserne som trinbræt, bliver den nye bonderøv, den nye Jamie Oliver eller arvtageren til stjernestylisten Uffe Buchard. 

Så der er både de kommende stjerner – og der er også de fagligt flove. Uden at negligere erhvervsuddannelsernes udfordringer kunne en øget grad af differentiering efterlyses også her, ligesom billedet af erhvervsuddannelserne som en burning platform måske kunne trænge til en opblødning.  

Vi prøver, om vi kan i dette nummer.

• Primitiv junglelov og massiv individualisme er nogle af de tendenser, som en gruppe EUD-elever hæfter på erhvervsuddannelserne i et forskningsprojekt om frafald og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne. Professor Lene Tanggaard præsenterer EUD fra elevernes ståsted. Tør vi lytte til dem? 
   
• Dårligt image, stort frafald og akut mangel på praktikpladser. Erhvervsskolernes skavanker er til at få øje på. Men behandler vi overfladisk symptomerne med 95-procentmålsætninger og talentlinjer? Morten Ryom, der er næstformand i Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) og smedelærling, er ikke bange for at tage fat, hvor det gør allermest ondt – og vejlederne går ikke fri.
   
• Restgruppen vejledes til erhvervsuddannelserne. UU ved ikke nok om de forskellige erhvervsuddannelser. Det er nogle af anklagerne mod vejlederne. Men hvad er egentlig UU-vejlederens forhold til erhvervsuddannelserne? Føler de sig fx hjemme i en samtale om uddannelsen til overfladebehandler eller cnc-teknikeruddannelsen? Claudia Hoffman Dose, souschef i UU, giver sit bud på, hvad det hele handler om.
   
• Er ungepakken værd at pakke ud? Så bramfrit var udgangspunktet for de fem varme spørgsmål, som Vejlederforum har stillet uddannelsesordfører i Liberal Alliance Merete Riisager og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Sidstnævnte tøvede dog med svar.
   
• ”Fremtiden er faglært” lyder det skråsikkert i den kampagne, der sidste år blev iværksat for at sætte fokus på voksenlærlingeordningen. Jobcentrene og de ufaglærte lader dog til at have et lidt andet syn på fremtiden. Her hedder tidsperspektivet snarere ”kortest vej i job”. Erhvervsvejleder Christa Jensen stiller skarpt på voksenlærlingeordningen og GVU.
   
• Et tvunget ægteskab, hvor kanter skal slibes. Sådan beskriver vejleder Benedicte Stokkeby Kock EUX-kombinationen af en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Uddannelsen har endnu ikke vundet fodfæste til trods for indledende entusiasme og velvilje fra regering, lærere og vejledere. Er kanterne mon for skarpe?
   
• Hvordan tilegner man sig som elev de attituder, der knytter sig til ens fag? De elever, der formår det, står forrest i køen til praktikpladserne. Ifølge ph.d.-studerende Louise Hvitved og lektor Ida Juul kan lærere og vejledere hjælpe eleverne i uniformen, så de allerede i det skelsættende grundforløb favner den faglige attitude, der åbner døre på arbejdsmarkedet og fastholder dem i erhvervsuddannelsen. 
   
• En række unge på erhvervsuddannelserne vil nødigt identificeres som en del af restgruppen, der har behov for støtteordninger i form af mentorer, morgenmad og godmorgen-sms’er. Tværtimod hersker der mange steder, hvad man kunne kalde en stærk faglig stolthed. Frisørskolen på CPH West har den, og eleverne fortæller hvorfor! Se fotoreportagen fra ”verdens bedste uddannelse”.