Af Anne Mette Ehlers

Erhvervsuddannelserne døjer med et dårligt image hos de unge, et stort frafald og en akut mangel på praktikpladser. Politikere, fagforeninger, erhvervsliv og mange andre har en mening om, hvad der skal gøres for at ændre på tingenes tilstand. VejlederForum spørger en insider, nemlig Morten Ryom, som er næstformand i EEO og andetårs smedelærling. 

Oplever du som elev, at der er et imageproblem?

”Ja, jeg har oplevet det fra kammerater, der går på gymnasiet. Min mor var heller ikke tilfreds med, at jeg ville på teknisk skole. Men som elev ved man, hvordan det er, og vi er stolte af vores fag, og så tænker vi ikke så meget over det, når vi først er i gang med uddannelsen.”

Hvordan kan man ændre det dårlige image?

”Det dårlige image baserer sig på uvidenhed og manglen på praktikpladser.    Vejlederne skal begynde at arbejde mere med de dygtige elever i folkeskolen. Kommer flere af dem på teknisk skole, vil det ændre blikket. Man skal fokusere mere på SkillsDenmark, DM i håndværk og bruge rollemodeller fra topposter. Også forældrene er en forhindring. De siger, du skal på gymnasiet og få en god uddannelse. Men teknisk skole er ikke længere en stopklods for videreuddannelse. I dag kan du læse videre til fx produktionsteknolog eller maskinmester på erhvervsakademierne. De muligheder skal være synlige.”  

Dårlig vejledning giver nederlag

Morten Ryom mener, at der er plads til forbedring hos UU-vejlederne. Det nytter ikke, at de vejleder ressourcesvage unge til at vælge teknisk skole, hvis de hverken kan passe en uddannelse eller et arbejde.

Hvad er der galt med vejledningen?

”Vejlederne skal kigge mere på elever med gode karakterer og råde dem til teknisk skole. Jeg selv skrev i 4. klasse, at jeg ville være murer, men min UU-vejleder rådede mig til gymnasiet, for jeg var en af de dygtige. Vejledningen er kogt ned til, at har du gode karakterer, så skal du gå på gymnasium, er de dårlige, skal du vælge teknisk skole.  

Simplificeringen betyder, at mange oplever et nederlag. For er du dårlig til matematik, får du et nederlag, hvis du læser til tømrer, hvor du skal være god til at regne. UU-vejlederne har sikkert selv gået på gymnasiet. Mange kender ikke forskel på tømrer og snedker. Jeg ved det, fordi det altid er mit første spørgsmål, når jeg holder oplæg for dem. Mange ved heller ikke, at man skal være god til matematik og engelsk som mekaniker, så man kan læse en tegning og en engelsk manual.” 

Hvad skal ændres?

”Vi har brug for at styrke UU-vejledernes viden om erhvervsskolerne og har i høj grad brug for flere faglige UU-vejledere, som har været smed, maler eller kok. Samtidig skal folkeskolen samarbejde med den lokale tekniske skole om projekter i 8. og 9. klasse som byg en mur eller reparér en bil. Folkeskolerne er blevet meget boglige, maskinsløjd og håndværk er udfaset.” 

Drop 95-procent-målsætningen

Flere forskere kalder 95-procent-målsætningen for urealistisk, fordi de ikke er gearet til dem, som har svært ved at gennemføre. Fx siger Trond Beldo Klausen, der forsker i uddannelse og social arv på Aalborg Universitet (Information), at det er urealistisk at nå målet, medmindre uddannelserne bliver tilpasset dem, som har svært ved at gennemføre. I samme artikel kalder professor i statskundskab på Copenhagen Business School, Ove Kaj Pedersen, målsætningen for en illusion.

Hvad er din holdning til 95-procent-målsætningen? 

”UU-vejlederne skal fritages for 95-procent-målsætningen. De skal ikke belemres med, at en politiker vil have på sit cv, at han har fået 95 procent af en ungdomsårgang til at gennemføre en uddannelse. Det er det samme som at sige, at politiet skal nå en kvote for bøder. 

Uddannelsessystemet havde set meget bedre ud, hvis Lars Løkke og Bertel Haarder havde holdt 95-procent-målsætningen for dem selv. Det faglige niveau er faldet, og frafaldet for både gymnasium og de tekniske skoler er steget. Vi må erkende, at mange på de tekniske skoler ikke er parate til at tage en uddannelse. Derfor ser vi meget frem til den nye fleksuddannelse, som med sine mere individuelt tilpassede forløb kan være et godt valg for den gruppe.”

Men man støtter jo svage elever på teknisk skole med mentorer, vækning og morgenmad?

”Hvis man har et ustabilt bagland, eller er i dårligt selskab, er det godt at have en mentor. Kan man ikke møde til tiden, er det bedre, at læreren ringer, end at mesteren ringer og siger: Du er fyret! Men det kan også være en bjørnetjeneste, når akademikere vil løse de tekniske skolers problemer med rundkredspædagogik. Ude hos mester vil han skide på nursing og lærere, der ringer, når man sover over sig, eller at det ikke betyder noget, at du ikke blev helt færdig til tiden. Mentorordninger er gode til at udfylde den pædagogiske rolle, men skolen skal forberede eleverne til det professionelle arbejdsliv og ikke være aflastningsplads for politikernes tossede planer.” 

Bevar strukturen

Der har været kritik af erhvervsskolernes struktur, at det er utrygt for eleverne, at de hurtigt deles op i stedet for at følges ad i en klasse som i gymnasiet, og at dette kan være en af årsagerne til frafaldet.  

Bør der ændres på erhvervsskolernes struktur?

”Overordnet er der en god veksling mellem praktik og teori, som vi bliver hædret for fra Finland til Kina. Undervejs i de forskellige skoleforløb møder man elever, man har været sammen med før. At ændre på strukturen for at holde på folk vil være en tosset model. Det største frafald ligger i det første halve år, hvor eleverne netop følges ad på grundforløbet.”

I Jylland på Herningholm Erhvervsskole har man oprettet et talentspor for industriteknikere og dermed fået den første erhvervsskole i landet med en elitelinje. 

Er elitelinjer en god idé?

”Elitelinjer kan godt hjælpe på imaget. Men at bygge videre på talenter hører til i en overskudstid. Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri siger, at vi har masser af dygtige håndværkere, og så er det unødvendigt at oprette talentspor. De dygtige skal nok klare sig og få en god læreplads. Pengene kunne bruges bedre på teknisk skole som helhed.” 

Hvad er erhvervsskolernes største udfordring? 

”Altoverskyggende er praktikpladsproblemet, som er ubestridt nr. 1, fordi det forhindrer 11.000 i at få en ordentlig erhvervsuddannelse. Der går ikke en dag, hvor EEO ikke snakker med fagbevægelsen, studenterbevægelsen, samarbejdspartnere og ministre. Det fylder også i forhold til eleverne. At du starter på grundforløbet, men ikke er sikker på at blive færdig, skaber utryghed. At du ikke ved, hvordan dit liv ser ud et halvt år senere. I værste tilfælde står du med ingenting. Selvfølgelig er der skolepraktik, men på nogle skoler er der kvoter, så man ikke kan være sikker på en plads inden for det område, man ønsker. Der opstår også intern konkurrence mellem eleverne. Vi bliver spillet ud mod hinanden. Får du et godt tip om et sted, holder du det for sig selv.” 

Hvad er erhvervsuddannelsernes største styrke?

”Du lærer, hvordan samfundet fungerer i praksis modsat gymnasiet, som er mere teoretisk funderet. Jeg mener, du står bedre, fordi du uddanner dig som håndværker. Du vil altid have dit fag og en forståelse af arbejdslivet. Uddannelsen er fremtidssikret, fordi det er let at blive omskolet eller læse videre efter teknisk skole på et erhvervsakademi.”

Læs mere

• Se magasinet Danske Erhvervsskolers sidste nummer, hvor temaet er erhvervsskolernes image. 
   
• Læs Berlingske-artiklerne: "Unge skal gøre sig fortjent til håndværkerskoler" og ”Min uddannelse er ikke en nødløsning” med bud på, hvordan erhvervsskolerne kan rettes bedre mod ressourcesvage unge, og hvor den 20-årige pladesmedelærling Emad Chahrour mener, erhvervsuddannelserne er opsamlingstank for elever med dårlige karakterer.
   
• Læs artiklen i Avisen.dk: ”Teknisk skole er for tabere” om de tekniske skolers dårlige image blandt unge i forhold til gymnasiet.