Det er vigtigt at sikre, at unge indsatte har en plan for fremtiden, når de bliver løsladt. Og det kræver en særlig viden og tilgang at åbne de unges øjne for deres muligheder, fordi de ofte har ondt i livet og føler sig svigtet af systemet. Det er baggrunden for, at Statsfængslet i Jyderup har købt Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland (UU Nordvestsjælland) til at vejlede de indsatte, der er mellem 15 og 17 år. Vejledningsprojektet har kørt et år og er netop blevet forlænget, fordi det har givet gode resultater.

– Vi syntes, der manglede nogen, der havde forstand på disse ting, og vi ville gerne sætte ekstra ind i forhold til de unges uddannelse. Mange af dem, der kommer hos os, mangler jo netop uddannelse. Så derfor tog vi kontakt til UU Nordvestsjælland og fik et samarbejde op at stå, siger Lone Hofmann Jensen, der er socialrådgiver i Statsfængslet i Jyderup.

De unge åbner sig

Og Lone Hofmann Jensen oplever, at uddannelse bliver taget mere alvorligt blandt de unge, fordi de har fået en vejleder, de kan skabe en relation til. 

– Det betyder noget, at de sidder over for en person, der vil dem, og som har forstand på uddannelse. Når de kan se, at der bliver lavet en uddannelsesplan med deres navn på, føler de, at de er noget, og at de også tæller med i statistikken, siger hun.

Marianne Marslew er vejleder fra UU Nordvestsjælland. Hun kommer til fængslet en gang om ugen for at vejlede de unge, og hun oplever også samarbejdet som meget positivt.

– Lige når man møder de unge, kan de godt være lidt afmålte og tale om, at de i hvert fald ikke har nogen planer og ikke gider være i kontakt med systemet eller nogen voksne, når de kommer ud igen. Men hen ad vejen viser det sig, at de synes, det er rigtig rart, at der kommer fokus på dem og deres fremtid. Og det viser sig, at de har en masse drømme og ønsker for deres uddannelse, siger hun.

Vejledningen er et frirum

De unge er typisk indsat for røverier, overfald eller vold. Når de havner i fængslet i Jyderup, er det sjældent første gang, de har fået en dom. Og for det meste er der tale om ret lange domme. Når man er under 18 år, skal man som hovedregel afsone sin dom på en sikret institution. Men hvis de sikrede institutioner har svært ved at tackle de unge, eller de unge får gentagne og alvorlige domme, ender de i Statsfængslet i Jyderup, som er det eneste åbne fængsel i landet, der har en afdeling for unge under 18 år. Statsfængslet i Ringe, som er et lukket fængsel, har også en afdeling for unge mellem 14 og 17 år, men det skal, ifølge FN’s Børnekonvention, så vidt muligt undgås, at så unge sidder i lukkede fængsler. Så ifølge Kriminalforsorgen er Statsfængslet i Jyderup det eneste fængsel i landet, hvor der lige nu kører et vejledningsprojekt som det, UU Nordvestsjælland står for i Jyderup.

Fordi det er meget forskelligt, hvor længe de unge opholder sig i fængslet, er det også forskelligt, hvor lange forløb Marianne Marslew har med dem. Men hun oplever, at de, uanset hvad, får et udbytte af vejledningen.

– Det er som om, vejledningen bliver et frirum for dem. Vi taler ofte slet ikke om, hvorfor de er i fængslet. Det handler om at få lagt en plan for, hvad de skal bagefter. Jeg hjælper med at spore dem ind på, hvad de gerne vil, gennem individuelle samtaler eller gruppesamtaler. Og så synes de, det er rigtig interessant med de vejledningsaktiviteter, jeg kan lave med dem på nettet. Hvor de gennem forskellige programmer tester, hvad de kan og vil, og hvilke interesser de har, siger Marianne Marslew.

Samtale kræver tillid

Inden Marianne Marslew kommer så langt som til at tale uddannelse med de unge, må hun dog arbejde meget med at få skabt tillid mellem hende selv og de unge. For når man er havnet bag tremmer som 15-årig, har man ofte været så mange ting igennem, at man har mistet troen på systemet, og man har en umiddelbar mistro til mange voksne.

– Det kræver, at man har en ligeværdig kontakt til dem. At man på ingen måde snakker ned til dem. Jeg har særligt mærket, hvor vigtigt det er for dem, at jeg møder dem i fællesstuen, i køkkenet, hvor de har køkkentjans, eller andre steder, hvor atmosfæren er afslappet, og vi kan snakke sammen om noget helt andet end uddannelse, siger Marianne Marslew. 

Hun har kunnet trække en del på sin erfaring fra ungevejledningen, hvor hun møder unge mellem 15 og 18 år, der står uden for uddannelsessystemet og ofte også har sociale eller faglige problemer. Det er også en af grundene til, at hun var den, der blev valgt til opgaven i fængslet. Og så fordi hun selv var meget interesseret i at prøve kræfter med den lidt anderledes form for vejledning, hun arbejder med her. Hun kan godt lide udfordringen at have med unge at gøre, som måske ikke altid har haft det lige nemt eller opført sig lige smart, men som alligevel har drømme – hvis der bare er nogen, der vil lytte til dem.

Ingen overfaldsalarm

Marianne Marslew har ikke overfaldsalarm på, når hun møder de unge – heller ikke når hun har ene-vejledning med dem. Det har personalet i fængslet ellers altid, men fordi hun kommer udefra, har hun hverken uniform eller alarm på. Det fik hende da også til at føle sig en anelse utryg, da hun gik ind i fængslet første gang.

– Tanken strejfede mig, at jeg kunne komme i problemer. Hvis de unge blev aggressive, var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skulle gøre. Så det var da med lidt spænding i maven, at jeg gik ind til det. Men så snart jeg sad over for den første unge, følte jeg mig helt tryg. Det er jo børn – mange er kun 14-15 år. Og egentlig har de bare brug for at tale med en voksen, der tager dem alvorligt. Så efter første gang har jeg aldrig tænkt over, at jeg ikke har overfaldsalarm på, siger Marianne Marslew.

Smalltalk åbner op

Hun mener også, at grunden til, at hun ikke føler sig truet af de unge, er, at hun fra begyndelsen får skabt en gensidig tillid. Og så ender det med, at de unge åbner sig og faktisk gerne vil tale om det, der er hensigten: deres uddannelse og fremtid. 

– Ofte skal der meget små ting til for at få skabt en god kontakt. Jeg sad på et tidspunkt med en fyr, der var helt umulig og slet ikke gad snakke med mig. Så fik jeg øje på hans fødselsdato i papirerne, og det viste sig, at han havde fødselsdag samme dag som min datter. Så fik vi en snak om, hvordan det var at have fødselsdag på den tid af året. Og pludselig ville han rigtig gerne tale med mig. De skal bare lige finde ud af, at jeg kommer med en anden kasket på, og at jeg faktisk vil hjælpe dem. Så det er vigtigt at bruge tid på at finde den rette icebreaker, fortæller Marianne Marslew. 

Tålmodighed er vigtig

I det hele taget er tålmodighed utrolig vigtig i forhold til de unge i fængslet. Som alle mulige andre almindelige teenagere har de indsatte unge dage, hvor de bare sætter sig på tværs og ikke gider snakke. Men derudover har mange af dem været så meget igennem, at de har svært ved at stole på voksne. Og de er vant til, at når de sidder og skal tale alvorligt med en voksen, så er det fordi, de har gjort noget galt.

– Så selvfølgelig skal man bruge noget mere tid med dem, end man skal på unge, man vejleder på en almindelig folkeskole. Men alligevel er det ikke så anderledes at tale med dem end med så mange andre unge, som man måske skulle tro. For selv om de sidder her, drømmer de jo også om en uddannelse og en fremtid uden for fængslet. Og det tør de godt tale om, når der sidder en vejleder og tager dem alvorligt, siger Marianne Marslew.

Unge hjælpes videre efter løsladelse

De unge, der sidder i Statsfængslet i Jyderup, kommer fra hele landet, fordi det som sagt er den eneste åbne afdeling for unge mellem 15 og 17 år i Danmark. Så en vigtig del af Marianne Marslews arbejde er også at have en kontakt til den UU-vejleder, den unge har i sin hjemkommune. Så der er en klar plan for, hvordan den unge bliver hjulpet videre efter løsladelsen. 

– Nogle går videre på produktionsskole. Nogle er kommet tilbage til 10. klasse. En enkelt har også valgt en erhvervsuddannelse. Og så er der nogle, der skal på særlige forløb arrangeret af kommunen. Så der er faktisk mange forskellige muligheder for dem, siger Marianne Marslew.

Arbejder på folkeskolens afgangsprøve

Der er dog mange af de unge indsatte, der ikke har en 9. klasse, når de kommer i fængslet. Ofte er de droppet ud af skolen og har ikke været i kontakt med uddannelsessystemet længe. Mange kan slet ikke huske, at de nogensinde har talt med en vejleder. Så Marianne Marslew og Lone Hofmann Jensen arbejder nu på at sikre, at de unge kan tage folkeskolens afgangsprøve (FSA), mens de er i Statsfængslet i Jyderup. For i dag kan de kun tage FVU prøver – forberedende voksenundervisning. 

– Det er dumt, hvis de sidder et halvt år i fængsel uden at kunne komme videre. Og ofte vil de ikke kunne tage afgangsprøven på VUC, når de kommer ud, fordi de stadig er under 18. Så vi håber på at kunne give dem mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve herinde. Det vil gøre det lettere for dem efterfølgende at komme hurtigt videre med livet og uddannelsen, når de bliver løsladt. Og så sørger vi for, at de ikke spilder tiden herinde, siger Marianne Marslew.

Kilder: Statsfængslet i Jyderup og Kriminalforsorgen