Den 19. december sidste år vedtog Folketinget, at forvaltningerne fra årsskiftet formelt skal samarbejde i såkaldte rehab-teams om at indstille borgerne til fleksjob og førtidspension. Samtidig blev reglerne strammet, så man fx ikke kan blive tildelt førtidspension, hvis man er under 40 år. Hvad sker der bag kommunens mure, når lovgiverne vedtager en ny lov, som træder i kraft på rekordtid, og hvor systemet ligefrem forventer, at mange borgere vil føle sig urimeligt behandlet?
 

I sidste øjeblik
Først ved årsskiftet etablerede Københavns Kommune fire sideløbende rehab-teams, som består af repræsentanter fra Beskæftigelsesforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og evt. suppleres med en repræsentant fra Børneforvaltningen samt en læge, som efter den nye lov skal indstille borgere til førtidspension eller fleksjob.
 

Socialfaglig koordinator i Socialcenter København Dorte Fleron er repræsentant for Socialforvaltningen i et af de nye rehab-teams. Ved interviewet med VejlederForum i februar stod hun foran sit første møde med borgere i sit rehab-team.
 

”Før samarbejdede vi også på tværs af forvaltninger, så det er ikke uvant for mig. Jeg tror, det bliver godt, at vi nu er tvunget til et mere formaliseret samarbejde. Det kan kun være til borgerens fordel, fordi borgeren nu sættes i stævne med alle forvaltninger på én gang, i stedet for at risikere at blive skubbet rundt mellem dem. Dog har de nye rehab-teams kun magt til at indstille og ikke beslutte,” siger hun.
 

Flere klager i sigte
Nok bliver borgerne hørt, men fakta er, at reglerne er skrappere, og at der ikke er nogen overgangsregler. Derfor forudser Dorte Fleron mange klager blandt de 2.000-3.000 sager, de i alt 12 teams forventes at behandle om året.
 

”Det er sjældent, at vi ser en lov, der er så indgribende på pensionsområdet uden overgangsregler. Det kommer til at ramme os. Jeg forventer flere klager og borgere i klemme, som ikke har forståelse for loven. I mange situationer vil vi ikke kunne give borgerne det, borgerne ønsker,” siger Dorte Fleron.

Ledelsen forudser et større pres på medarbejderne. Dorte Fleron har derfor fulgt kommunikationskurser, hvor teamene har lært at samarbejde om deres kommunikation over for borgerne og trænet i ”at holde en samtale i gang på et positivt niveau”.

”Det har ledelsen skønnet er nødvendigt. Formidling bliver ekstraordinær svær. Vi må udvikle os i takt med, at virkeligheden ruller sig ud foran os.”
 

I et brev til Borgerrådgiveren den 31. oktober 2012 tager myndighederne selv højde for den nye lovgivnings negative konsekvens for borgerne og dermed sagsbehandlerne. Der står:
 

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen skal hermed orientere dig om, at den nye lov vedrørende førtidspension, som efter det foreliggende lovforslag skal træde i kraft pr. 1. januar 2013, vil kunne skabe usikkerhed og måske utilfredshed hos borgerne, samt medføre et forøget antal klager til dig.” (Se brev til Borgerrådgiveren)

Forventer kaos
Dorte Fleron har deltaget i uddannelsesforløb, hvor juraen er blevet gennemgået, og hvor hun har sat sig ind i de andre forvaltningers love, regler og indsatsmuligheder.

”Min viden skal overordnet set være fire gange så stor. Jeg føler mig godt klædt på i forhold til viden. Det, der kan være problemet, er mængden af sager. Der kan jeg forvente kaos.”
 

Den 49-årige faglige koordinator har ikke haft direkte borgerkontakt i mange år, så også det bliver nyt.
 

”Jeg har 20-25 år på bagen i forhold til sociale sager og har et bredt fagligt niveau, som jeg skal grave frem og bringe i spil over for borgerne.”
 

        - Er din enhed forberedt på stress og mere sygdom?
 

”Jeg har ikke selv haft en sygedag i fem år og har et højt stressniveau. De nye teams bliver en ekstra opgave i hverdagen, og mine kollegaer i enheden skal nu løbe stærkere for også at nå mine sædvanlige opgaver. Vi er en afdeling på fem. To af os skal i de nye rehab-teams, og vi er ikke opnormeret. Så vi må organisere os og jonglere rundt med ressourcerne inden for de opgaver, vi har I forvejen.”

Overarbejde i et halvt år
For at forhindre at færrest mulige borgere kommer i klemme i forbindelse med de nye, skrappere regler har enhedens fem medarbejdere det sidste halvår af 2012 arbejdet hårdt for at afslutte så mange sager som muligt, så de kan færdigbehandles efter de gamle regler. Igangværende sager bliver nemlig overført til de nye regler.
 

”Jeg sidder i en meget lille enhed, og vi har haft overarbejde i et halvt år, netop fordi der ikke er overgangsregler. Det er ikke noget, man kan holde til i længden. Jeg synes, at vedtagelse af en lov den 19. december, som gælder 1. januar, reelt ikke giver os en mulighed for at implementere den. Der er for få arbejdsdage at agere i.”
 

Hun forudser, at det bliver problematisk at få en større gruppe borgere ud i arbejde, som loven lægger op til.
 

”Vi sidder med en gruppe af borgere, som har store sociale problemer. Det kan være økonomiske problemer, misbrug, svære lidelser og psykiske sygdomme, og hvor borgerne svinger i funktionsniveau. I forvejen er vi ikke en kommune, der har givet ved dørene med hensyn til førtidspension. Jeg tvivler på, at arbejdsmarkedet er gearet til at tage borgere ind med svingende niveau. Specielt nu, hvor der også er en ny stor gruppe, der falder ud af a-kassen,” siger Dorte Fleron.