Kontanthjælpsreformen er blevet til gennem en aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Reformen blev aftalt 18. april 2013 og træder i kraft 1. januar 2014. Der er tale om en omfattende aftale, som fylder 15 sider. Hele reformteksten kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Baggrunden for reformen

Baggrunden for reformen kan sammenfattes i, at den arbejdsløse skal mødes med klare krav og forventninger. Unge skal tage en uddannelse, og voksne skal i arbejde. Målet med reformen er, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, og at man kan nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere, som aktuelt ligger på omkring 135.000 personer, hvoraf mere end 50.000 er unge under 30 år, og hvor 90 procent ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent af gruppen har tillige højst gennemført folkeskolen.
 

Hovedelementerne i reformen

Unge under 30 år skal i uddannelse, voksne over 30 år skal i job, og mennesker, der har behov for hjælp for at komme tættere på uddannelse eller job, skal have en bedre støtte end den, de får i dag. Det er den helt overordnede sammenfatning af kontanthjælpsreformens hovedelementer.

Reformens hovedelementer er:

• Kontanthjælp for unge under 30 år uden uddannelse afskaffes. I stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælp, som er på niveau med SU.  
• Unge, som ikke er uddannelsesparate, får ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor de deltager i et aktivt tilbud eller får mentorstøtte. Satsen for aktivitetstillægget fastsættes, så den unges samlede ydelse svarer til den nuværende ydelse.
• Indsatsen for unge uden uddannelse skal flyttes fra jobcentret (hvor unge mennesker uden uddannelse ifølge forliget ikke bør have deres gang) til at foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan eksempelvis være i et UU-center eller på en erhvervsskole. 
• Der afsættes en pulje, så de kommuner, der vil udvikle nye organisatoriske rammer for denne uddannelsesindsats, kan søge midler til det.
• STU (den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse) bliver fritaget for formueregler. Så fremover kan man modtage STU uden hensyn til eventuel formue.
• Flere enlige forsørgere og unge mødre skal støttes til at tage en uddannelse.
• Kontanthjælp til voksne og til unge med uddannelse skal bygge på klare rettigheder og pligter. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp (nytteindsats).
• Skærpede sanktioner for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, hvis man ikke efterlever krav om at stå til rådighed for arbejde eller uddannelse.
• Ufaglærte voksne kontanthjælpsmodtagere får ret til at deltage i et forløb, hvor de får vurderet deres kompetencer (ret til realkompetencevurdering).
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have en mere helhedsorienteret hjælp.
• Særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have en særlig støtte til at blive stabiliseret, således at de bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats.    
• Samlevende, der er fyldt 25 år, får i forhold til kontanthjælp gensidig forsørgelsespligt. Det vil sige, at såfremt en i et par søger om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal der også tages hensyn til samleverens indkomst og formue ved udmålingen af hjælp.
• Unge under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse (og ingen forsørgerpligt), får en kontanthjælp svarende til den nuværende ungesats. Satsen suppleres med et aktivitetstillæg i de uger, hvor den unge deltager i aktive tilbud.
• Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats. Ansvaret for indsats hen imod arbejdsmarkedet skal i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager. Der iværksættes i løbet af 2014 forsøg hermed.   
• Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder skal forstærkes, og kommunen skal have et serviceberedskab for virksomheder, som skal rekruttere arbejdskraft.
• Herudover er det aftalt at følge regeringens arbejde om, hvordan det kan blive lettere at være frivillig i Danmark, herunder muligheder for frivilligt arbejde for personer på kontanthjælp.

Reformens betydning for unge under 30 år

Allerede i dag er der krav om, at unge under 25 år, som ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse, og som henvender sig om kontanthjælp, er forpligtet til at tilmelde sig en ungdomsuddannelse. Hvis altså den pågældende ikke har andre vanskeligheder end ledighed og af jobcentret vurderes til at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Frem til starttidspunktet har den unge herefter kunnet modtage kontanthjælp efter ungesats og har været forpligtet til at påbegynde uddannelsen, hvis han eller hun blev optaget.

De nye regler betyder, at kontanthjælp afskaffes for unge under 30 år uden uddannelse. I stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælp, som er på samme niveau beløbsmæssigt som SU. Dog sker der modregning af indtægter i uddannelseshjælpen på samme måde, som indtægter modregnes i kontanthjælp.

De unge under 30 år skal vurderes i forhold til, om de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Uddannelsesparat

Alle unge skal som udgangspunkt mødes som uddannelsesparate. Kommunen skal senest en uge efter, at den unge har henvendt sig om hjælp, have været gennem en visitering, som skal medvirke til, at den unge hurtigt får fokus på at søge og begynde på en uddannelse. Den unge skal have et uddannelsespålæg, som skal være udgangspunktet for den unges valg og påbegyndelse af uddannelse. Den unge skal så vidt muligt arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstarten. For de uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp, skal nytteindsats iværksættes hurtigst muligt og fortsætte, indtil den unge kommer i gang med uddannelsen. Nytteindsats er et nyt begreb, hvor den unge skal arbejde (gøre nytte) på en kommunal arbejdsplads, mens han eller hun modtager uddannelseshjælp og frem til, at han eller hun påbegynder egentlig uddannelse.

Herudover kan der – hvis der er behov for det – tilrettelægges en individuel uddannelsesrettet indsats. Der skal tages udgangspunkt i den unges ressourcer og behov. Der kan i den sammenhæng tilrettelægges uddannelsesafklarende og understøttende tilbud som fx brobygningsforløb, virksomhedspraktik og læse-, skrive- eller regneundervisning.

Mens den unge uddannelsesparate er på uddannelseshjælp, skal der ske opfølgning med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Der skal være fokus på uddannelsespålægget og uddannelsesvejen for den unge. Overgangen fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse skal tillige støttes, så flere kommer i gang med en uddannelse, og risikoen for frafald mindskes. Støtten skal fortsætte helt frem til uddannelsesstart, så den unge ikke oplever ”et hul” i vejen til uddannelse. Dialogen mellem kommunen og uddannelsesinstitutionen, hvor den unge skal starte, skal også styrkes. Uddannelsesinstitutionen skal således fx have adgang til at se den unges uddannelsespålæg. Når uddannelsen er påbegyndt, kan kommunen tilbyde mentorstøtte til den unge, hvis der er behov for det.

Aktivitetsparat

Unge, som ikke er uddannelsesparate, benævnes aktivitetsparate unge.

Også i forhold til denne gruppe skal der være et mål om på sigt at komme i gang med en ordinær uddannelse. Selv om vejen kan være lang. For denne gruppe skal der også udarbejdes uddannelsespålæg, og dette arbejde skal iværksættes så hurtigt som muligt, efter at den unge har henvendt sig.

Den aktivitetsparate unge har ret til en koordinerende sagsbehandler, hvis opgave det er at sikre, at den samlede indsats over for den unge er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Der tilrettelægges en individuel uddannelsesrettet indsats over for den unge, hvor den unges uddannelsesmål er sigtelinjen.

Der kan tilrettelægges forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag, fx læse-, skrive- eller regneundervisning, brobygning og virksomhedspraktik. Herudover kan indsatsen bestå i hjælp til økonomi, boligsituation og helbredsmæssige problemer. Den unge kan tilbydes mentorstøtte, hvis kommunen vurderer dette relevant. Der skal være opfølgning hver anden måned med personligt fremmøde. Det skal sikre, at den unges udfordringer og behov hele tiden er i centrum.

Enlig forsørger eller ung mor

Endelig indeholder reformen også støtte til, at flere enlige forsørgere og unge mødre skal tage en uddannelse. Der kommer regler om uddannelsesvejledning i de sidste tre måneder af barselsperioden med fokus på, hvad der skal ske efter barselsperioden.

Herudover får unge enlige forsørgere, som er på uddannelseshjælp, og som starter på en uddannelse, ret til en studiestartskoordinator, der skal støtte den unge i overgangen til ordinær uddannelse.

Tillige skal det sikres, at forsørgere under uddannelse får ens sammenlignelige vilkår, uanset hvilken uddannelse de er i gang med og i forhold til fx aflønning i praktikperioder.

Endelig vil der som forsøg kunne etableres studiestartsnetværk for forsørgere på skolerne. Der afsættes midler, som uddannelsesinstitutioner kan søge til at organisere og drive lokale studiestartsnetværk for unge forsørgere. 

Skærpede sanktioner for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

De skærpede regler har til formål at sikre, at personer lever op til de krav, der er for at modtage hjælp, og at det har konsekvenser, når den enkelte ikke efterlever kravet om at stå til rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis en person gentagne gange ikke står til rådighed for arbejde eller uddannelse, vil der kunne blive tale om en skærpet sanktion, som betyder, at personen mister retten til kontant- eller uddannelseshjælp i en periode op til tre måneder. I stedet skal personen modtage tilbud, fx om daglig pligt til fremmøde i jobcentret, og der udbetales kun hjælp for de dage, pågældende møder frem.

Administrationen af sanktionsreglerne gøres lettere. Kommunen kan fremover sende partshøring digitalt til de jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, og de skal have pligt til at svare digitalt på partshøringen. Også sms vil kunne anvendes i den sammenhæng. Det er kommunen, som træffer beslutning om sanktion, og det skal ske på en socialfaglig baggrund. Der vil i øvrigt blive gennemført en evaluering af, hvordan de skærpede sanktionsregler virker.

Reformen er vedtaget

Reformen er vedtaget og har udmøntet sig i konkrete lovændringer af bestemmelser i aktivloven (kontanthjælp) og i beskæftigelsesindsatsloven (foranstaltninger for at støtte tilknytning eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet). Lovændringerne træder i kraft 1. januar 2014. Enkelte af bestemmelserne, bl.a. den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, indfases over et år, så også nuværende kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at indrette sig herefter.

Økonomien i aftalen  

Det kunne lyde, som om reformen samlet koster penge. Men reformen forventes at spare en mia. kr. på årsbasis fra 2015 (og en halv mia. kr. i 2014). Reformen forventes nemlig at medføre, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde. Det giver færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter fra de personer, der med reformen kommer i arbejde. Reformen forventes at have en beskæftigelseseffekt, således at der årligt frem til år 2020 i gennemsnit kommer 3.700 flere personer i arbejde som følge af reformen, og at 3.300 personer årligt i gennemsnit som følge af reformen går fra kontanthjælp til uddannelse.

Du kan læse mere om reformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Den politiske aftale om reformen og de økonomiske beregninger af reformen kan du også se på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Og endelig kan du på retsinformation.dk se de konkrete lovændringer, som reformen medfører.