Thomas Pape er psykosomatisk fysioterapeut med speciale i trivsel, motivation og stress. De sidste otte år har han rådgivet studerende, og i 2011 åbnede han landets første stressklinik for studerende i Aarhus. Her modtager han cirka 8-15 studerende om ugen, og han oplever, at problemerne har ændret sig.

”I starten handlede det om eksamenstræning, om at gøre sig mentalt klar til selve dagen. I dag handler det meget om mistrivsel. Jeg ser mere og mere stress, depression, angst, spiseforstyrrelser og manglende motivation."

Ydrestyret motivation dominerer

Thomas Pape deler motivation op i to. Den indre er interessen og glæden ved studiet, mens den ydre er penge, prestige, tvang og den ukendte trussel med konkurrencen fra udlandet, der kommer. I forhold til unge i dag, er det den indre motivation, den er gal med.     

"For hver ingeniør kommer der 1.000 kinesere med 100 kilometer i timen. Den ukendte, truende fremtid kvæler den indre motivation. Dertil kommer hele retorikken fra regeringen og politikerne om, at de unge skal skynde sig igennem studiet, ellers tager man deres SU. Resultatet er, at motivet for at studere er mere ydrestyret end indrestyret. Ser man på, hvordan mennesker får det bedste, skal de være i kontakt med deres indre motivation. Men de unge studerer for at please mor og far, landet, politikerne og en masse diffust, de ikke kan sætte ord på."

Hvor stort er presset?

”De unge er reduceret til en brik til landets bruttonationalprodukt. Følelsen af at skulle skynde sig hele tiden og konkurrere med nogen, der spiser børn til morgenmad, dræber motivationen. De mister kontakten til sig selv i bestræbelsen på at gøre alt så godt som muligt. Mette Frederiksen siger, at du skal køre tre timer for et arbejde. Jamen, hvem skal så hente ungerne?, tænker de unge, som ikke kan filtrere retorikken - hjernen er først færdigbagt ved 22-årsalderen. De unge oplever også et pres fra forældrene - og selv fra læsegruppen, som burde være et trygt rum, hvor de kunne læsse af. De er meget alene med tankerne. Så sent som i går sad jeg med en økonomistuderende, som var overrasket over, hvor meget stof han ikke forstod. I læsegruppen vil jeg godt ligne en, der kan finde ud af det, sagde han. Der er en intern konkurrence mellem de studerende, hvor du ikke viser svaghed. Samtidigt er underviserne distanceret på universitetet. De kommer og underviser- og går igen."

Er de studerende uskyldige ofre?

"Nej, alle skal tage et ansvar. Politikerne, lederne på uddannelsesinstitutionerne og de studerende selv. Mange studerende smøler tiden væk, det kan de lære at lave om på ved at skabe overblik over deres tid. Andre studerende er alt for sociale i håbet om at være vellidte. De kan ikke sige fra til en pigemiddag, og de føler, at de skal byde sig til hele tiden for at være spændende nok, selv om de er flade på batterierne. De er ikke uskyldige lam, vi skal have ondt af. Vilje sidder mellem øjnene og kan trænes. Man bliver mere stolt, når man har knoklet lidt, så er sejren også federe, og kaffen smager bedre.

Men de unge mangler redskaber, så de ikke snubler det første år på studiet. Motivation, personlig udvikling og at lære at udfolde sit potentiale er ikke en del af den akademiske læring, men burde måske være det, for det er en hyperkompleks verden, vi lever i, med krav og stimuli konstant."

Motivation og stress

Ifølge Thomas Pape er den manglende motivation også et symptom på manglende restitution.

"Tager jeg stressbrillerne på, kan den manglende motivation være et udslag af fysiologisk stress på grund af manglende restitution. De unge får symptomer på, at noget er for meget. De græder mere, sover ikke ordentligt, trækker sig socialt på Facebook og fysisk, bliver mere stille eller mere aggressive."

Den manglende restitution kan hænge sammen med, at de studerende bliver testet mere i dag. For eksempel hver 8.-10. uge på mellemlange uddannelser.

"De unge skal peake hver 10. uge, men kommer aldrig ned i gear. De er hele tiden i eksamensmode, og restitutionen glider væk. Det er som at tage Ying fra Yang. Følelsen af aldrig at være godt forberedt dominerer, og det giver indre frustration. Oveni kommer nogle spøjse rammer med dårlige fysiske forhold samt PowerPoint og monolog fra underviseren. Der er meget røv til sæde i dag, og underviserne ved for lidt om formidlingsteknikker. Undervisning skal ikke være stand-up, men der skal være små hapsere, konkurrencer og spørgsmål undervejs, som fremmer mere motivation."

Kan man tale om en motivationskrise, og hvad er konsekvenserne?

"Ja, det mener jeg. Konsekvenserne ved at være så styret af ydre motivation er, at unge falder fra, bruger for lang tid på deres studie og sår frø af tvivl i en sårbar periode i livet, som på længere sigt kan give udbrændthed og frustrationer. Gennem studietiden bruger de for meget krudt på ikke at flashe fejl. De flyver under radaren og bliver ikke udfordret nok. Men der er læring i enhver fejl, og indstillingen skaber afstand til erhvervslivet, hvor vi gerne have, at folk tør turde og fejle, så vi udvikler os."

8 gode råd til at styrke motivationen hos unge

Thomas Pape giver her vejledere en buffet af redskaber til at styrke studerendes motivationen, selv om han godt ved, at ressourcerne til vejledning er stærkt begrænset.

1. Opbyg en identitet af at være studerende og ikke elev. Eleven modtager, den studerende skal selv tage og bidrage.

2. Skab en bevidsthed om, hvorfor den unge søger vejledning. Kast lys over de faktorer, der har dræbt energien. Manglende motivation har tæt kobling til stress, og det er summen af belastninger, der tager motivationen.

3. Giv rum til restitution. Jo flere belastninger, jo nemmere glemmer vi at lade batterierne op. Sæt restitutionen i system, hvad enten det er løbetræning eller andre åndehuller.

4. Jeg er oprindeligt uddannet fysioterapeut og har arbejdet i idrættens verden, hvor vi arbejder med mål, delmål og processer. Danske studerende er ikke gode til at udarbejde planer og arbejde hen imod målet. De er gode til at ønske, men en ægte beslutning kræver en handling. Her skal du være god til at pege laserstrålen hen på delmål i studiet.

5. Bed den studerende om at fejre både proces og resultater. Når vi fejrer noget, aktiverer vi et belønningscenter, så får vi et dopaminbad af velvære og lykkefølelse, der skal styrke motivationen. Bed den studerende fejre, at der er ændret adfærd, at de har taget aktion, hvad enten det er ved at give sig selv et par cowboybukser eller et langt damebad med stearinlys. Iscenesættelsen styrker motivationen.

6. Lad den unge vælge de miljøer og kulturer, som styrker motivationen. Nogle medicinstuderende i Aarhus læser på statskundskabs læsesal, fordi stemningen og presset hæmmer dem på deres eget studie.

7. Lav en kontrakt på ansvar, så den unge skifter fra passager til førersædet i sit liv. Bed om tilbagemeldinger.

8. Lær den studerende at evaluere processer og resultater. Hvad fremmer og hæmmer eksamensresultatet? Hvad fungerer godt, og hvad vil jeg ændre? Har jeg brug for tvungne løbe- eller spisepauser under 12 timers prøven? Har jeg brug for at afsætte mere tid til at læse en opgave igennem inden aflevering? Der ligger ny læring og motivation ved at kigge tilbage. Så ved den studerende, hvad hun skal gøre.