Akademiet For Utæmmet Kreativitet, AFUK, startede i firserne som et projekt for bistandsmodtagere. Det tidligere Gøglerskolen består i dag af en produktionsskole, en daghøjskole samt en række kreative foreninger.

Anne Sophie Bergmann Steen er forstander i et utraditionelt miljø proppet med energi og impulsivitet – men også fordybelse. Om motivation fortæller hun:

”En udfordring er, at mange af vores unge på produktionsskolen ikke har prøvet at være opslugt af skolen, jo af fritiden, men ikke af skolen. Altså, de har sjældent prøvet glæden ved at lære noget og ved at bruge det til noget. Desuden kan de have mange ting med i bagagen: De kan være ordblinde, eller en af forældrene kan have en diagnose.

De lidt ældre på daghøjskolen brænder mere for et eller andet. Det kan være en kreativ interesse eller et ønske om at komme i rigtig god fysisk form. Nogle vil så kombinere dette med en senere pædagogisk uddannelse.”

Og hvordan tænder man så gnisten hos de unge? Anne Sophie Bergmann Steen: ”De skal selvfølgelig tages meget individuelt, selvom det er svært, selv med et hold fx på 14 elever. Det starter typisk med en pagt med nogle få enkle regler: Man skal gøre sig umage. Man skal gøre det bedste, man kan.

Og det er meget forskelligt, igen afhængigt af den bagage, de unge har med. De stærkeste kan møde et kvarter før om morgenen, og for andre er det en sejr, at de kan møde tre ud af fem dage eller fra 10 til 16 – i første omgang. Nogle er altså nødt til at have lidt længere snor. Men de skal alle stilles krav til, og de krav stiger selvfølgelig.

Alle lærerne har en nysgerrighedspligt over deres elever, både fagligt og personligt. Så meget, at eleven til sidst bliver grebet. Lærerne skal ikke selv have et behov for at være i centrum. Og de skal holde af de her unge, som siger nej til alting ved det første møde.”

Hun fortsætter: ”Det skal også gerne være sådan som elev: ’Jeg må hellere gå i skole i dag, for jeg ved ikke, hvad de finder på.’ Man må gerne have lyst til at fortælle om sin dag, når man kommer hjem. De skal kunne flyve frit i en spændende, levende og uforudsigelig hverdag - samtidig med, at de skal være trygge."

Det kan være, at der går en hest rundt i salen, og der er cowboykaffe i gården. Eller vi leger Kongens Efterfølger på Enghave Plads. Eller fortæller en historie. Eller bytter om på stole og borde. Små afbræk i dagligdagen. Og der skal lærerne finde deres forskellige styrker frem. Og af og til må det også godt kildre lidt i maven på læreren, dvs. at de også kommer ud, hvor de ikke er på sikker grund.

Endelig er det spændende at arbejde med produktion: Det er virkelige kunder, og der er en deadline!

Altså de her kokkeelever, der lige har lavet mad til 320 mennesker i den store sal (lånes ud til fx konferencer – red.). Du så selv, da de fik stående applaus for en halv time siden. Eller det kan være workshops, fortællinger eller små tematiske forestillinger, eller de istandsætter gamle møbler og sælger gamle ting i en lille butik på Vesterbro. Eller laver et pladecover eller et bagtæppe til musikbranchen.”

”I alle eksperimenter går det også galt på et tidspunkt, og så har lærere og elever udført ”kvajepligten”. For det vigtigste er, at du prøvede det. Og selvom det mislykkedes, fik du måske noget viden eller en idé ud af det, du kan bruge til noget andet.

Lærerne skal få eleverne til at forstå, at det ikke er et personligt nederlag, hvis de kvajer sig. De skal forstå, at det er en del af deres udvikling. Mange af vores elever skal slippe præstationsangsten, de skal prøve noget andet end det, de kan.

Undervisningen her på AFUK bygger meget på, at eleverne tager initiativ og ansvar, og at de gør sig umage. Så i virkeligheden er der tale om nogle gammeldags begreber,” slutter AFUK-lederen, der har meget på hjerte om pædagogik, psykologi og motivation.

På vej mod værkstedet passerer vi en gruppe. Læreren prøver at få et par frivillige til at hjælpe køkkenet. En ung fyr med selvtilliden i orden siger: ”Jeg har ikke noget imod at danse riverdance på scenen, men du får mig sgu ikke til at servere kage!” Jeg hører desværre ikke svaret, men senere ser jeg fyren igen i salen. Han hjælper alligevel lidt til.