En studievejleder med en kandidatgrad i dansk og filosofi. En studievejleder med en kandidatgrad i arbejdslivsstudier, pædagogik og uddannelsesstudier. En karrierevejleder med en kandidatgrad i virksomhedsstudier, pædagogik og uddannelsesstudier. Tre studenterstudievejledere, som er der syv timer om ugen. Og endelig en teamleder, som er kandidat i pædagogik, psykologi og uddannelsesstudier.

Sådan er teamet på RUCs centrale studie- og karrierevejledning. Deres vejledning er et frivilligt tilbud til RUCs cirka 9000 studerende plus ansøgere, og vejledningen dækker alt fra optagelse til gennemførsel og udslusning/karrierevejledning.

Fuldtidsvejledernes faglige baggrunde lyder relevante nok, men man kunne spørge, om det ikke er et problem, at vejlederuddannelsen modsat i UU ikke er obligatorisk for dem og for alle de andre vejledere på landets universiteter? For kræver det ikke en vejlederuddannelse at få de unge godt gennem studierne? Opgaven bliver ikke lettere i takt med, at universitetsstuderende med studiefremdriftsreformen skal presses hurtigere igennem studierne, og at flere og flere unge i uddannelsessystemet har problemer med stress og manglende motivation.

Friheden til at vælge

”Om vi bør have krav om vejlederuddannelse er noget, vi diskuterer løbende i vores vejledernetværk på RUC og i vejlederkredsen på tværs af universiteterne. Det kan betyde noget, men det er også værdifuldt at kunne tilrettelægge uddannelsesforløb for den enkelte medarbejder. Og behøver styring kun komme udefra? Nej. Det er også vigtigt at se på den enkeltes kompetencer og have friheden til at ansætte, selv om vejlederne ikke kommer med en fuld diplomuddannelse. Det giver en tyngde, at vi har en akademisk uddannelse kombineret med efteruddannelse for den enkelte medarbejder med udgangspunkt i deres kompetencer og erfaringer," siger teamleder Stine Floutrup.

Hun mener, at det er vigtigere, at medarbejderne er kompetente og tilpasningsdygtige til fx den tiltagende kollektive vejledningsform, og at deres kvalifikationer passer til opgaven, end at de har en formel uddannelse i vejledning.

"Jeg har fx netop ansat en studie- og karrierevejleder, som er uddannet indenfor pædagogik, hvilket er en god baggrund for at vejlede i grupper."

Hus forbi

Studievejledere på RUC har blandt andet mulighed for at deltage i diplomkurser, coachinguddannelse og kortere kurser udbudt af AEU, en samarbejdsorganisation dannet af de danske universiteter, som tilbyder efteruddannelse til administrative medarbejdere på universiteterne. Derudover deltager langt de fleste studievejledere på RUC i vejledernetværk på tværs af universiteterne, ligesom der internt på RUC er et fast vejledernetværk, hvor de i alt otte akademisk uddannede vejledere udveksler erfaringer og i år har udarbejdet deres første årsrapport for vejledningen, ligesom de står for løbende opkvalificering af alle studenterstudievejledere på RUC.

Og Studie- og Karrierevejledningen på RUC har siden 2012 udarbejdet en strategi med visioner, mål, strategier og handlingsplaner. Der prioriteres tre indsatsområder, nemlig at støtte de studerendes valgkompetence, studiekompetence og arbejdsmarkedskompetence.

Stort ansvar for studentervejledere

Stine Floutrup medgiver, at de deltidsansatte studenterstudievejledere sidder med et stort ansvar i forhold til deres faglige baggrund.  Men de skal gennemføre et grundkursus i vejledning og får ikke de ’tunge’ samtaler, fortæller Stine Floutrup. De skal kun gennemføre generel karrierevejledning og kan sparre med eller henvise til en fuldtidsansat vejleder, hvis der er brug for mere specifik vejledning. Og så går udviklingen i øvrigt i retning af, at der kommer flere akademisk uddannede vejledere på fuld tid til at kvalificere vejledningsopgaven i samarbejde med studenterstudievejlederne. 

Og hvad så med kontakten til erhvervslivet? Har vejlederne på universiteterne god nok føling med arbejdsmarkedet i dag, hvor der er tanker om at håndsy uddannelser efter jobbehovene?

”På RUC kan vi henvise til vores karrierevejleder, som dækker hele RUC. Hendes baggrund er en kandidatgrad i virksomhedsstudier, pædagogik og uddannelsesstudier, og hun gennemfører blandt andet Kompetence-cafe og Kompetence-dag for de kommende kandidater. Så har vi enheden RUC Innovation, som står for kontakt til erhvervslivet og sidder med projektsamarbejde, jobbank og praktik. Endelig samarbejder RUC med en række faglige organisationer."

Meget stærk eller meget i knibe

Mens UU med Vejledningsreformen nu skal skærpe indsatsen yderligere i forhold til de unge, som har særlige behov, er vejlederne på universitetet lovmæssigt forpligtet til at holde fokus på en særlig gruppe, nemlig studerende, som er 30 eller 60 ECTS point forsinket. Den kontakt er baseret på udtræk i systemet, og de studerende får typisk tilbudt en-til-en vejledning. Et andet kollektivt indsatsområde er specialeworkshop.

”Ellers er vejledning et frivilligt tilbud hos os, og som universitet fastsætter vi selv, hvilke indsatser der skal være på studievejledningsområdet. Vi er ikke som UU forpligtet af udefrakommende mål, men vi dokumenterer vores praksis for at se, hvor der er behov for en indsats på netop vores universitet og for de forskellige grupper af ansøgere og studerende. Vi laver handleplaner for et år ad gangen og prøver at sætte ind, hvor vi kan se, at behovene er. Vi arbejder bl.a. mere og mere med gruppevejledning. Her kan kritikken være, at vi bare presser flere ind. Men vi kan se, at der kommer folk med de samme spørgsmål, og gruppevejledningen almengør også problematikker om fx kvote to-ansøgninger, hvor de andre studerende på en workshop kan være gode medvejledere. 

Generelt bliver vi især kontaktet af studerende, som er meget i knibe, eller som er meget ressourcestærke. Her kan vi være synlige for mellemgruppen med fx kollektiv vejledning. Dér bliver vejledningen også kvalificeret ved, at de kan trække på hinandens erfaringer.”

Miniswot for vejledningen på RUC - ifølge Stine Floutrup

Vejledningens styrker

På RUC har vi opbygget et stærkt netværk blandt vejlederne, uanset om man sidder på det enkelte fag eller her i den centrale studie- og karrierevejledning. Vi har en fælles strategi for, hvor vejledningen skal hen, som vi løbende diskuterer. Dermed er vejledningsydelsen dynamisk og tilpasses løbende en foranderlig målgruppe.

Vejledningens svagheder

Lokalt er det meget forskelligt, hvordan man organiserer og satser på vejledningen på de forskellige institutter på RUC. Vores studerende kombinerer på tværs, og det kan være problematisk, når man helt lokalt kan bestemme, hvor mange ressourcer der skal være til vejledningen. Det kan være svært at deltage i netværket eller få den nødvendige opkvalificering, hvis man kun arbejder med vejledning fem timer om ugen.

Vejledningens muligheder

Før var kernefagligheden i høj grad en-til-en samtaler. I dag er der mulighed til at nå en større målgruppe med gruppevejledning. Derudover er der flere lokalt forankrede tilbud, nu hvor der er sket en udbygning af det samlede vejledningstilbud med flere fuldtidsvejledere. Det har givet mulighed for at udvide træffetider og for at opbygge et stærkt netværk, hvor vi samarbejder på tværs, og hvor vi tilsammen har en bred erfarings- og kompetenceprofil inden for studie- og karrierevejledning.

Vejledningens trusler

Der kommer nogle udefrakommende og ensrettede krav til, hvad et relevant vejledningstilbud er. Studiefremdriftsreformen sætter et pres på os, og også at uddannelserne måske skal dimensioneres til at give job. Så skal vi svare på, om der er et job til de studerende om fem år. Det kan vi jo ikke, men vi bliver mødt med den forventning. Det kræver mere tid til forventningsafstemning omkring, hvad vejledning kan i mødet med de studerende.

• Se Strategi for RUC's Studie- og Karrierevejledning  2012-2015