I dag skal unge helst vælge uddannelse ud fra, hvad arbejdsmarkedet efterspørger. Det er ikke en specifik kunnen, som er efterstræbelsesværdig, for der hersker ingen garantier for, hvilke færdigheder der efterspørges i morgen. En veludført arbejdsopgave i dag, behøver ikke at være det i morgen. Derfor er et begreb som kompetencer blevet tomt. Kompetencebegrebet er blevet en umulig jagt efter faste holdepunkter. Styrende for det er omstillingsparathed og fleksibilitet. Det er principielt ligegyldigt, om man er god til fysik eller historie, så længe det kan gøres relevant i en erhvervsmæssig kontekst. Viden og fokus bliver fjernet fra det situationsbundne. I stedet for at være en værdi i sig selv, bliver viden lig med effektivisering.

For at sikre, at de rette valg træffes i forbindelse med job og uddannelse, anvendes samtaler. I reformen af Folkeskolen, Heldagsskolen, sker det med et forbedret samarbejde igennem skole-hjem-samtaler. Jobcentre og a-kasser fokuserer på den individuelle samtale, mens erhvervsuddannelsesreformen har skruet ned for individuelle vejledningssamtaler til fordel for kollektive samtaler. På arbejdspladsen kan chefen få indblik i sine medarbejderes tanker igennem medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Samtalen bruges på forskellig vis, men med samme formål: At sikre, at folk (for)bliver en del af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Samtalen er blevet instrumentel.

Samtalen set med filosofiske briller
Samtalefilosofi er et nyere fænomen og et alternativ til gængs terapi – og ikke mindst et alternativ til den instrumentelle samtale. Formålet med samtalefilosofi er ikke at diagnosticere analysanden. Samtalefilosofien har snarere til formål at anlægge et helt særligt rum for samtalen. Her ønskes glimtvis at fjerne magtforskelle mellem samtaleparterne. En samtale kan udspille sig blandt flere forskellige personer, men den fungerer bedst i tosomhed, da det i højere grad skaber rum for intimitet, for at give noget af sig selv og ikke mindst for tillid. Kollektive samtaler kan sagtens lade sig gøre, men de kræver længere tid at få etableret, da der er flere opmærksomheder og personer, som skal spille sammen. Ideelt skal samtalen være drevet af indlevelse i sagen og styret af en vilje til at åbne sagen op for nye vinkler, så der skabes en nysgerrig platform, som flytter samtalen og i yderste instans får samtaleparterne til at se på deres egen situation med nye øjne.

Samtalefilosofien stiller sig skeptisk over for den instrumentelle tilgang, fordi den kan medføre, at mange mennesker går nedenom og hjem med stress og udbrændthed. Den instrumentelle tilgang går for hurtigt frem, og der forventes meget af den enkelte, som risikerer at blive anskuet udelukkende som et objekt og ikke et individ med værdier. Samtalefilosofien ser snarere samtalen som et mål i sig selv, hvor der skabes et mangfoldigt rum for værdier, fordi den ikke udelukkende skal tage højde for effektivisering. Samtalerne starter altid med udgangspunkt i analysandens undren. Analysand og filosof aftaler et givent ord, man gerne vil tale om, inden man går i gang. Det kan fx være en samtale om retfærdighed, hvor begrebet undersøges fra forskellige vinkler og kobles til analysandens eget liv.

Sprogets rolle
Sproget spiller en helt særlig rolle for samtalefilosofien, fordi den anser ord som værende verdens byggesten. Uden sprog har vi ingen virkelighed. Sproget er derfor nødvendigt for, at mennesket kan overleve. Igennem tilegnelsen af sproget, sker en tilegnelse af virkeligheden og dermed verden.

Den instrumentelle tilgang til samtalen, hvad enten den er individuel eller kollektiv, er ofte styret af et målbart sprog, som styrer samtalen i en bestemt retning, før man overhovedet er kommet i gang med samtalen.

Hvis man i stedet for det målbare sprog gør brug af et rigere sprog med en mere konkret erfaringsdybde og sanselighed, bliver det muligt at bringe nye værdier til live. Med et rigere sprog kan man nemlig beskrive sin dagligdag og tilværelse på ny, så ens liv ikke kun beskrives med slidte og triste billeder. Sproget kan være med til at øge ens opmærksomhed på de små forskelle i livet, og værdier som fx mod, retfærdighed, engagement, glæde, troværdighed og ansvarlighed kan blive aktiveret. På den måde undgår man, at værdier bliver tomme skabeloner skabt ud fra effektiviseringens målestok. For så er faren, at den enkeltes egne værdier overses til fordel for systemets dagsorden. Værdier er vigtige, fordi de udgør de mentale molekyler, som vores virkelighed bygger på. Ønsker vi en virkelighed domineret af vores egne værdier eller udelukkende systemets?

Effektiviseringsretorikken tror blindt på, at hvis bare man bliver klog nok, så kan sproget beskrive verden korrekt. Men den glemmer, at verden hele tiden skabes igennem sproget, og den verden, som effektiviseringsretorikken er med til at skabe, er oftest fattig på sprog og liv. Hvad er det for værdier og virkeligheder, vi egentlig ønsker, og hvordan får vi mere indflydelse på den virkelighed, vi er en del af?

Samtalefilosofien tager sproget alvorligt og undersøger dets grænser, fordi sproget udgør vores virkeligheds grænser. På denne måde kan samtalefilosofien styrke den enkeltes evne til selv at fortrylle og skabe sin egen virkelighed igennem et rigere sprog. Samtidig må der være en vis forbindelse imellem folks forskellige virkeligheder. Derfor er det ligeledes samtalefilosofiens ærinde at træne den enkelte til at kunne håndtere modelfrihed. Det betyder, at forskellige beskrivelser (modeller) af virkeligheden – og dermed verden – får samme status. Økonomiens virkelighed skal ikke nødvendigvis forkastes, men ses som en blandt mange mulige. Der er med andre ord tale om frihed til selv at vælge værdier.

Selvets arbejde med selvet
Nogle gange begynder vi at tænke over livets store spørgsmål: Er der en grund til, at jeg er blevet den, jeg er? Er jeg lykkelig? Er jeg et godt menneske? Er jeg for egoistisk? Hvorfor findes der ondskab? Sådanne spørgsmål kan drive en til vanvid, hvis ikke man besidder de rette begreber og værktøjer. Her kan samtalefilosofien være behjælpelig med teknikker, fx selvets arbejde med selvet, hvor man bliver bevidst om, hvilke værdier der har indflydelse på ens liv. Er man ikke tilfreds, kan man arbejde med at ændre værdier. Det kan også være evnen til at kunne vurdere situationer bedre. Har man tendens til at begå de samme fejl, kan det være, fordi man mangler overblik over de situationer, som man indgår i. Ved at bevidstgøre sine værdier kan man få ryddet op i sit tankemylder og dermed forbedre sin situationsfornemmelse, så man kan bruge sin tid mere konstruktivt – og værdifuldt.

Tilgangen kræver, at der skrues ned for tempoet. Det kan lyde paradoksalt i en tid, hvor tid er en knap ressource, og alt synes at forandre sig med lynets hast. Men ved at starte på det langsomme plan kan samtalefilosofi-deltagere gøres uafhængige på længere sigt. På den måde tilbyder samtalefilosofien, at den enkelte kan blive bedre rustet til, hvad det vil sige at eksistere. Det skal ikke ske i et virkelighedsfjernt elfenbenstårn, men inde fra systemet (samfundet). Man behøver ikke at kaste sig tankeløst ud i verden ved at tage det første og bedste job eller den uddannelse, som samtiden fordrer. Livet er en opgave, der kræver tid og fordybelse. Hvor paradoksalt det end lyder, kan det potentielt skabe selvstændige individer, som er afklarede med egen livssituation.

Referencer

• Kirkeby, Ole Fogh (2008): Selvet sker – bevidsthedens begivenhed. Samfundslitteratur
• White, Michael (2007): Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels forlag