Før var forældre til elever i udskolingen vant til, at en professionel UU-vejleder havde overblikket over udbuddet af ungdomsuddannelser. Den individuelle samtale med vejlederen gav forældrene tryghed for, at deres barn havde et godt fundament til at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Dette skal ses i lyset af et stigende antal uddannelser og en større kompleksitet på hele ungdomsuddannelsesområdet. Fx i forhold til at den unge får valgt de rigtige niveauer på den gymnasiale uddannelse, så de giver adgang til det, som han eller hun vil læse bagefter. Det er slut nu. Med EUD-reformen er opgaven for 80 % af eleverne lagt over til forældrene suppleret med kollektiv vejledning i klassen og eVejledning, som elever og forældre selv må opsøge.

Landsformand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, siger:

”Som forældre kommer vi med kærlighed og gode intentioner, men rækker det til valget af en ungdomsuddannelse i 8. klasse, hvor unge står over for deres første store valg? Det er voldsomt bekymrende, at den vejleder, vi hidtil har sat vores lid til, forsvinder. Det mest uhyggelige er, at mange forældre slet ikke ved, at vejledningsopgaven ligger hos dem.”

Ramt af loven
Skole og Forældre har kæmpet for at bevare individuel vejledning for alle elever. Den landsdækkende forældreorganisation har skrevet høringssvar og taget dialogen på politisk niveau. Nu hvor loven er vedtaget, handler det for Skole og Forældre om at stille børn og forældre, som er ”ramt af loven”, bedst muligt. Her opfordrer Mette With Hagensen forældrene til at komme på banen. Samtidigt vil forældreorganisationen fortsat kæmpe for at få genindført et professionelt set-up med mulighed for en personlig samtale med en vejleder – gerne ude på skolerne – selvom det ikke behøver at være præcis som før.

”Nu skal forældrene informeres og klædes på til at blive gode vejledere for deres børn. De skal vide, at de har ansvaret nu, og de skal søge viden og tage med ud til de arrangementer, som ungdomsuddannelserne afholder. Fx laver UU Sjælland forældrekurser, som både handler om uddannelserne og om, hvordan man har den gode snak med sit barn. UddannelsesGuiden, ug.dk, er også blevet udvidet med et forældreunivers, og så er der eVejledning.

Som forældre er vi en vigtig del af vores børns liv, og vi kan blive gode vejledere, for vi kender jo vores børn. Vores viden skal dog række ud over, hvor vi selv tog en uddannelse engang, og hvad, vi tror, der kan blive godt for vores børn. Vi skal have et reelt indblik i ungdomsuddannelserne."

Mette With Hagensen mener, at det ville være en fordel, at den kollektive vejledning også fandtes i en form, hvor børn og forældre kunne få viden og stille spørgsmål sammen, så der ikke risikerer at komme en diskussion i hjemmet om, hvad ungdomsuddannelserne eller UU-vejlederen sagde til den unge, eller om det er mor eller far, der har ret.

I forhold til forældrenes vejledning er der flere ting, som kan spænde ben for en god proces, og som kan hindre, at de unge træffer et velfunderet valg af ungdomsuddannelse, mener Mette With Hagensen.

”Som forældre kan det være sin sag at få kontakt med en teenager. Her hjælper det, når der kommer en professionel på banen. Vi er gået fra at have en vejleder med en diplomuddannelse til, at det nu er far og mor, som bidrager med viden om uddannelsessystemet. Jeg har tillid til, at forældre gør det bedste de kan. Spørgsmålet er, om det bedste er godt nok? Jeg vil gerne forsvare moren, som gør det af bedste mening, men som forældre råder vi jo ud fra det, vi ved, og hendes viden ligger måske tilbage fra hendes egen gymnasietid. Hun skal have ny viden, inden hun kaster sig ud i det, og vi skal væk fra hierarkiet med, at det er bedre med en rød studenterhue end jern og metal."

Mette With Hagensen fortsætter:

"Rigtig mange unge starter i det almene gymnasium for så at ende i en erhvervsuddannelse. Ud over at det koster samfundet dyrt, er det for nogle unge et nederlag. Det kunne være rart, at de fra starten havde valgt en uddannelse, som de var blevet glade for. Respekten skal tilbage til håndværksfagene, og moren skal bruge de nye tilbud, så hun ikke per automatik anbefaler at vælge gymnasiet. Der skal være en velovervejet dialog, som kvalificerer den unges valg. ”

Hvad med faren?

”Heldigvis er faren kommet mere på banen. Danske Erhvervsskoler har lavet en stikprøveundersøgelse blandt 150 9. klasses-elever, som handler om, hvem der har påvirket deres valg af ungdomsuddannelse. Her er svarene i kategorien "påvirket meget" 32 % for mor og 25 % for far, så de har stort set samme ansvar. Uanset den øvrige vejledning lytter unge intensivt til mor og far, hvorfor vi som forældre er nødt til at være velovervejede i den vejledning, vi giver dem.”

De sorte briller
Tager Mette With Hagensen de sorte briller på, frygter hun, at den nye situation betyder, at flere unge fremover kommer ind på en uddannelse, som viser sig ikke at være det rigtige valg.

”Spørgsmålet er, om man kan flytte en mor, som tager for givet, at hendes barn skal i gymnasiet? For Skole og Forældre handler det ikke om, at forældre skal rette ind efter et politisk pres om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, fordi det tilgodeser samfundets behov. Det handler om, at den unge får stillet det vigtige spørgsmål: Hvad er det rigtige for dig? Det må vi råbe højt om.”

Mette With Hagensen mener ikke, at ændringen har været meldt tydeligt nok ud til forældrene. Vejledningsopgaven kommer flere steder som et chok, og forældrene føler sig både utrygge og uvidende i forhold til opgaven – og andre ved slet ikke, at de har opgaven.

”Som mine egne børn på 15 og 17 år siger, er de heldige, fordi de har nogle forældre, som kender lidt til uddannelsessystemet. Jeg har selv søgt viden hos eVejledning, men for at bruge tjenesten skal du vide, hvad du vil spørge om, og hvad du leder efter. Det gør du ikke altid, og derfor kan eVejledning ikke stå alene.”

Sæt tidligere ind
Hvis man virkelig vil forberede de unge godt på deres uddannelsesvalg, burde man ifølge Mette With Hagensen sætte meget tidligere ind i folkeskolen.

”Valget burde tænkes ind allerede fra mellemtrinet, så eleverne ved, at de går i skole for at blive klar til en ungdomsuddannelse og senere job. Naturfagene burde fx rette sig mod de naturfaglige job fra sygeplejerske til ingeniør, så de unge ved, hvad de vil orientere sig imod. Lidt groft sagt vil deres valg på den måde blive kvalificeret af, hvilket job de går efter, i stedet for hvilket studie der har de sjoveste fester, hvor man kommer til udlandet hvert år, eller hvad mor tror, der er bedst.”