Når den ledige møder a-kassen, kan balancen allerede være skæv. Vi skal som a-kasse rådighedsvurdere, dvs. tjekke, om den ledige reelt står til rådighed for anvist arbejde eller er ivrig nok efter at søge mulige job. Og det skal vi for de flestes vedkommende hver tredje måned. Vi er den kontrollerende myndighed, der i værste fald kan lukke for dagpengene. En samtale, man måske helst er fri for eller nødtvungent møder op til.
Men en a-kasses opgave er også - med vores menneskelige ressourcer og faglige kompetencer - at skaffe den ledige tættere på job. Det kræver som regel en samtale.
Hverdagsklip
- Tak for hjælpen. Jeg er mere afklaret nu. Susan er 43 år, cand.scient. og ph.d. i biologi og har lige været til samtale. En halv time tidligere gik Susan ind til Petrine, karriererådgiver i MA, fyldt med spørgsmål og tvivl om, hvordan hun skulle gribe sin fremtidige jobsituation an. Nu er spørgsmålene vendt til svar.
- Det var en meget fremadrettet samtale, synes jeg. Jeg forventede, at jeg blev klar på, hvor jeg skulle hen, og hvad jeg kunne gøre. Det blev jeg. Der er kategorier for hvilken type hjælp, man efterspørger. Jeg valgte en personlig samtale. Herefter kunne jeg vælge et emne for min samtale – og så kunne jeg endda vælge en bestemt karriererådgiver. Pointen er, at jeg oplever et fleksibelt system med mange muligheder, fortæller Susan.
Fra mistillid til valgfrihed
MA var den første a-kasse, der endevendte sit samtalekoncept for ti år siden. Udgangspunktet var: Væk med kontrol og mistillid. Ind med fleksibilitet, valgfrihed og medindflydelse. Bagved ligger forestillingen om, at en god oplevelse, en god samtale i a-kassen ruster de ledige bedre til at skaffe sig et job, og at deres mulighed for at tage ansvar for egen situation og behov har samme positive effekt.
Valgfriheden kan bl.a. fjerne den mistillid, der kan ligge i en mødeindkaldelse. En mødeindkaldelse, der siger, du skal komme på den og den dag på det og det klokkeslet, eller at du skal komme til samtale med et fast og foruddefineret indhold.
Nu sender vi en mail til medlemmet om at booke en tid hos den karriererådgiver, de ønsker at tale med, på det tidspunkt, der passer bedst inden for tidsrammen og på den måde - personligt eller telefonisk - som passer medlemmet bedst.
Forskellige mennesker giver forskellige samtaler
Vi kan og vil ikke lave et standardkoncept på den gode samtale. Når medlemmet har defineret rammer og rum for samtalen, kan vi sammen definere, hvad der kan gøre netop denne samtale bedre.
Det lykkes ikke altid, men vi forsøger gennem en vifte af forskellige tilbud at nå så bredt ud som muligt i forhold til ledighedsproblematikker.
Vi møder frustrerede medlemmer, som fx ikke ønsker at søge andet end de to ph.d.-stillinger, der er slået op i dette forår. Eller som synes, at det er MA, der modarbejder deres muligheder, når vi forlanger, at de søger lønmodtagerjob, når de hellere vil bruge deres tid på at starte egen virksomhed. Eller som ikke kan forstå, at de også skal søge stillinger i efteråret, når de vil være gymnasielærere, og de stillinger jo først bliver slået op til foråret. Eller som...
Nogle vil gerne have et godt råd, andre vil gerne have sig det frabedt. Nogle ønsker at få sparring på deres medbragte cv eller ansøgning, andre vil helst være fri. Nogle foretrækker forskellige input fra forskellige karriererådgivere, andre foretrækker kontakt med en eller nogle få, som de tidligere har haft gode og meningsfulde møder med.
Behovene er mange og selv sagt forskellige fra menneske til menneske og også forskellige for den enkelte set over tid.
Hjælp til selvhjælp
Med et moderne ord forsøger vi os med empowerment. For os betyder det at udstyre den ledige med de værktøjer, der skal til, for at den enkelte selv kan tage ansvar for at komme videre. Det kan være hårdt, når vi også oplever ledige, der isolerer sig socialt, mister selvværdet, overmandes af resignation, ja, bliver depressive eller syge af ledighed. Hvordan får motiverer vi dem til at komme videre eller bryde den onde cirkel?
Det gør vi fx ved en samtale om jobsøgningsstrategier, om kompetenceafklaring, om at finde trædestensjobbene til en begyndelse, om at få øjnene op for, hvordan den lediges mulige arbejdsmarked ser ud, om at brede sin jobsøgning ud.
Stigmatisering
I den politiske og offentlige debat stigmatiseres den ledige. Ja, selv i den lediges egen omgangskreds sker det. Samtalen i a-kassen kan aktivere ubehaget ved at skulle identificere sig med de nedbrydende billeder, det fremkalder. Alligevel kan møderne i a-kassen blive et frirum, når man træffer den professionelle rådgiver, der gerne vil lytte og hjælpe, eller når man er sammen med andre ledige: "Hvor rart at høre, at andre har det ligesom mig!"
Mange af vores ledige medlemmer handler eller rykker med ny energi, når de har været til en samtale eller en workshop. Ny viden, nye refleksioner, nye netværk. Vi har flere medlemsnetværk, hvor den fælles uddannelse binder deltagerne sammen, og hvor man hjælper hinanden tættere på jobbet.
Tager man ikke imod tilbuddene, kan vi som a-kasse ikke gøre mere. Sat på spidsen kan man sige, at de ledige har friheden til at hjælpe sig selv i job, men også friheden til selv at gå i hundene.
Når de ledige skal ”efterses” hver tredje måned, er det fordi, politikerne udviser så stor mistillid til alle, der ikke har arbejde, at de skal have en politibetjent eller en barnepige i haserne. Det har specielt MA’s bestyrelse argumenteret imod i den offentlige debat gennem mange år. Derfor er det heller ikke nødvendigvis en modstand mod os, vi kan møde i forbindelse med samtalerne, men en modstand mod den stigmatisering, som selve samtaleforløbet er udtryk for. Og det ved vi godt, når vi møder den ledige.
Afstem forventningerne
Vi oplever ikke, at de lovgivningsmæssige rammer i væsentligt omfang forstyrrer vores muligheder for at gennemføre den gode samtale. Kun hvis vi ikke har fået kommunikeret dem godt nok ud. Så det er vi omhyggelige med.
Der er typisk afsat 20-30 minutter til en samtale, og vi kan altid afslutte med at tilbyde en ny aftale, hvis det er nødvendigt. Eller tilbyde den nødvendige sparring til cv eller ansøgning. Mange får tænkt sig om undervejs og afklaret med sig selv, hvad de præcist vil bruge os til eller har behov for.
Derfor er det heldigvis en daglig oplevelse at se ledige rykke sig fra gang til gang – eller endnu bedre ikke se dem igen, fordi de er kommet i arbejde.
Man kunne sagtens forestille sig, at vi som repræsentanter for et system og en lovgivning, som de ledige kan synes er urimelig, uigennemskuelig og demotiverende, ville blive mødt med en aggressiv attitude. Men langt de fleste ser os som deres hjælpere, nogle bliver ligefrem overraskede over, hvad en a-kasse egentlig kan. En del kan være bekymrede eller ligefrem lettere angste den første gang, men går oftest fra os med sænkede skuldre.
For os er succeskriteriet for en vellykket samtale, når vi har hjulpet medlemmet til større afklaring, når medlemmet ser nye handlemuligheder, når medlemmet føler sig bedre klædt på til jobjagten og til job-samtalen.
Hvad viste forsøget Den gode samtale?
MA’s pionertiltag med fleksibilitet og valgfrihed ved booking af samtaler og med supplerende jobrettede samtaler og aktiviteter blev gjort til et forsøgsprojekt for syv a-kasser fra 2012 under overskriften ”Den gode samtale”. Forsøgsprojektet slutter medio 2015.
Vi fik frihedsgraderne til at afprøve nye samtaleformer, og én af dem var telefonmødet. Det faldt i god jord hos mange. De var tilfredse med den hurtigere form, selv om det personlige møde kan åbne for uventede tilgange eller problemstillinger. Det personlige møde giver mulighed for, at rådgiverne kan være på forkant, føle sig frem, tilpasse og afkode i modsætning til den mere neutrale form over telefonen.
Hele forsøget tog afsæt i bl.a. den forskning (se reference), der viser, at samtaler med vejledning som hovedformål har en positiv effekt og afkorter ledighedslængden. Omvendt har samtaler med kontrol og rådighedsafprøvning ingen eller næsten ingen positive effekter. Så formålet er at hæve kvaliteten af samtalerne, så den ledige i højere grad føler sig vejledt til at finde et job.
Selv om forsøget ikke har kunnet påvise større jobeffekt, viser evalueringen, at de nye frihedsgrader og justerede regler øger tilfredsheden hos de ledige. A-kasserne kan ikke styre, hvor mange samtaler og hvor udbygget en kontrol, der skal iværksættes. Vi kan desværre heller ikke skabe job i stor stil. Men vi kan være med til at styrke vores medlemmers navigation på arbejdsmarkedet.
Samtalerne i sig selv skaber naturligvis ikke job, men de kan klæde folk bedre på til at få de job, der er, og få dem til at holde sig klar til jobbene, når de er der. Forskellige jobstøtteaktiviteter og virksomhedsrettede aktiviteter og tilbud, som vi udbyder parallelt med samtalerne, kan måske øge jobeffekten.
Med den gode samtale er der kommet langt mere fokus på medlemmernes muligheder, redskaber og planlægning, så vi kan signalere, at vi agerer på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til en lovgiv-ning, vi ikke selv har udformet.
A-kasserne oplever deres arbejde som mere menings- og værdifuldt, og at samspillet med medlemmerne er blevet mere positivt. Alle a-kasserne i forsøget oplever, at de i dag møder medlemmerne på en mere fremadrettet måde end tidligere, og at vejledning er blevet opprioriteret i forhold til kontrol.
Og det er den holdning, vi nu oftere møder hos de medlemmer, der har booket tid til en personlig samtale. De medlemmer, der har godt gang i deres jobsøgningsproces, vælger ofte et telefonmøde. Ligesom der vil være medlemmer, der ikke ønsker, at vi piller ved deres jobsøgningsstrategier - og det skal de selvfølgelig have lov til, når de i øvrigt lever op til lovens krav.
Nu bestemmer medlemmerne
Devisen kunne være, at ”når jeg nu skal, kan jeg lige så godt få noget ud af det.”
Samtalen kan både være den overflødige samtale og den gode samtale. Og vores udfordring kan være at stille spørgsmålet til os selv om, hvordan vi gør den overflødige samtale mere (overf)lødig?
Susan og Petrines møde er et autentisk eksempel fra MA’s hverdag. Susan fik tjekket sin rådighed OG kom måske tættere på et job.
- Det centrale for mig er, at før bestemte vi. Nu bestemmer medlemmerne - hvornår, hvordan og med hvem de vil holde møde. Den selvkørende skal ikke længere tvangsindkaldes til samtale med overflødigt indhold. Det må handle om kvaliteten frem for kvantiteten. Det vil sige en mere vedkommende vejledning og kvalitet i den rådgivning, vi kan give de ledige, der har brug for det og efterspørger det, konkluderer karriererådgiver Petrine.
Reference