Der er gået fredag i den på Inkubatoren. Copenhagen Business Academy i Nansensgade i København har dedikeret kontorlokalet og dets to rækker med skriveborde på fjerde sal til "seriøse, entreprenante studerende", som har idéer med "potentiale og evt. vækst". Men kun en enkelt ung iværksætter er i gang foran MacBooken med udsigt til tomme Faxe Kondi Booster-dåser, halve vandglas, vareprøver og krøllede bagerposer. Og weekend.

De andre er ikke mødt endnu eller spiller bordtennis ved siden af, forklarer Mads Lønnberg i shorts og t-shirt og med et foldet tørklæde, der styrer lokkerne. Han har en plads her til sin virksomhed Nøddebazaren og andre idéer og projekter, han roder med på kryds og tværs sammen med udvalgte kontorfæller og venner.

Learning by doing
Generation Lydig og Flink er ikke det første, man tænker om hverken rammerne eller Mads Lønnberg. Snarere et modsvar, som kunne hedde Generation Lyst – a la ”lad os mikse kreative ideer, gøre, hvad vi vil, og vinke farvel til konventioner”. For Mads’ vedkommende gælder det fx konventionen om at gennemføre en uddannelse, som det ellers forventes af forældre, vejledere, lærere og politikere. Mads er netop stoppet på projektledelse på enkeltfag på Erhvervsakademiet.

"I modsætning til de andre på studiet skulle jeg ikke bruge karakteren til noget, da jeg allerede er fuld i gang med min virksomhed," siger Mads Lønnberg.



Før enkeltfaget læste han til markedsføringsøkonom, men droppede ud.

"Det var et fuldtidsstudie og fyldte for meget. Der var skole hver dag, og det kan jeg ikke. Det lyder måske arrogant, men jeg får mere fagligt ud af at prøve at skabe en virksomhed. I stedet for at overanalysere og lave modeller på en businessskole, lærer jeg mere af at afprøve idéer, kaste mig ud i fejl, have respekt for kritik og forme konceptet masser af gange ved at lytte til feedbacken."

Sammenligner han sin fraværsprægede gymnasietid med Nøddebazaren, lærte han mere det første halve år med virksomheden end de tre år på skolen.

Ud over iværksætteriet har Mads Lønnberg markeret sig som initiativtager til "Knæk Afgiften”-kampagnen, som vil afskaffe afgiften på nødder. Kampagnen er nået hele vejen til Christiansborg og dermed røget på den politiske dagsorden.

Mads Lønnberg kalder sig selv en, der har svært ved at fordybe sig i noget, han ikke selv har valgt. Derfor har han forladt den tryghed, der er ved at blive i uddannelsessystemet, og gør sig i stedet erfaringer på egen hånd. Ikke som et oprør, men fordi det ”føles rigtigt”.

"Systemet fortæller dig, at du skal stræbe efter de gode karakterer. Jeg fatter ikke, at man kan græde over et tal på et papir, det kan jeg ikke sætte mig ind i. Jeg er et kæmpestort konkurrencemenneske, men at læse en bog, jeg ikke selv har valgt, synes jeg ikke er sjovt, og det aktiverer ikke mit konkurrencegén."

Det startede med fodboldtrøjer
Fra Mads Lønnberg var 13-14 år, tjente han gode penge ved købte fodboldtrøjer med autografer på eBay og solgte dem videre med fortjeneste i Den Blå Avis. Trods handelstalentet pegede hverken forældre, lærere eller vejledere på muligheden for at blive selvstændig. De havde heller ikke redskaberne til at hjælpe ham, mener han. Da han på et tidspunkt ville starte en auktionsside, foreslog forældrene, at han tog en uddannelse, som kunne lære ham det.

For Mads er rådet symptomatisk for generationen af forældre, vejledere og lærere, som har de bedste intentioner, men måske ikke er opmærksom på andre muligheder for at få viden end uddannelse. Og det, selvom et kvikt ungt menneske i dag kan komme meget langt ved at deltage i fora, hente viden og starte virksomhed på nettet.

Falsk tryghed
Modet til at gå mod karakterræset og forventningerne har først foldet sig ud i de senere år.

"Jeg kommer fra Nordsjælland, hvor mange unge vokser op i en osteklokke. De har alt, men ingen sætter pris på det. De forstår ikke, hvor privilegerede de er. For mig var det en falsk tryghed. Jeg følte mig ikke hjemme i folkeskolen eller gymnasiet. Jeg var meget i tvivl og manglede nogle redskaber til at se, hvad jeg brændte for. Generelt er skolesystemet lidt bange for iværksætteri. De får jo også penge for, hvor mange de hiver igennem. Men det er bullshit, at alle skal flyve gennem systemet. Erkend dog, at alle unge ikke er ens. Jeg har rejst og prøvet lidt af hvert. Havde jeg fløjet gennem systemet, var jeg måske på dagpenge nu, fordi jeg ikke kunne bruge min kreativitet undervejs i studiet og i livet. Nu har jeg en virksomhed med tre praktikanter og eget varelager i Ølstykke. Jeg har fundet min hylde. Jeg har ikke noget problem med at give afkald på skolen eller brug for den sikkerhed, der er i at have noget at falde tilbage på. Jeg tager udgangspunkt i, hvad jeg vil nu, og ikke hvor jeg ønsker at være om fem år."



Trives med usikkerhed
På Copenhagen Business Academy er det første gang, Mads Lønnberg møder forståelse for sit valg om at springe fra uddannelsen for at blive selvstændig.

"Indtil nu har der været masser af valg i mit liv. Selvfølgelig vidste jeg godt, at iværksætteri fandtes, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med den. Jeg valgte gymnasiet, for det gjorde alle. Da jeg sagde, at jeg ville sælge nødder, syntes ingen, at det var særligt fedt. De grinede af mig, for dem var det nærmest idioti. Men når man står på egne ben, finder man ud af, at det ikke er så farligt."

Mads Lønnberg kender godt Generation Lydig og Flink. Han er glad for, at han har fundet modet til at sige nej til at sidde med sine flittige klassekammerater og føle sig presset til at vente med at gøre, hvad han vil, til han er færdiguddannet.

"Jeg ser mindre og mindre til de lydige og flinke. Forleden var jeg til middag med min gamle gymnasieklasse. Mange lignede sig selv, men de kunne næsten ikke kende mig. Det føltes godt. Nu er jeg i en jungle, hvor der er folk som mig. Jeg lever mit liv meget bedre her. Jeg elsker den usikkerhed, andre frygter."

Skal han give et uartigt råd til sin generation, lyder det:

"Føler du dig hjemme i uddannelsessystemet, så bliv ved. Men er smagen ikke 100 procent god i munden, så slap af. Folk har så hamrende travlt, jeg ser dem suse over Dronning Louises Bro hver dag. Rejsen skal du også nyde. Min virksomhed skal gro, men i dag vælger jeg at spille bordtennis og hoppe i vandet."