4.000 unge i hver årgang får aldrig hverken studie- eller erhvervskompetence. Ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Disse og andre nedslående facts er baggrunden for regeringens nye reformudspil rettet mod sårbare unge. Forud for udspillet har en ekspertgruppe med Stefan Hermann i spidsen givet deres anbefalinger til, hvordan man finder bedre veje til, at mange flere – ja, faktisk alle unge – får en ungdomsuddannelse.
 

Ikke oprydning

Ekspertgruppen ser masser af udfordringer i den måde, indsatserne er skruet sammen på i dag. De forberedende tilbud, som skal få unge i gang med en ungdomsuddannelse, har ikke en tydelig effekt, og progressionen i mange forløb og tilbud er uklar. Vejledningens funktioner er ikke koordinerede, der er ujævn adgang til fx specialpædagogisk støtte (SPS), og myndighedsansvaret er delt. Kort sagt: Det hjælper ikke nok at tage de unge ud af det etablerede system i diverse forberedende indsatser, uddannelser og camps, der skal ruste dem til at gennemføre en uddannelse.

 Jeg spørger Stefan Hermann, som også er rektor på Metropol, om ekspertgruppen var sat til at rydde op eller opnå besparelser i junglen af tilbud og instanser.
 

"Rydde op? Nej," svarer Stefan Hermann:
 

"Vi skulle skabe en ny retning, ikke mindst på baggrund af en rig praksis og vidt forgrenede traditioner og systemer på et område med medarbejdere, der ofte gør mere, end man kan forvente af dem. Det, vi skulle, var at løse opgaverne med mere målrettethed, og hvor indsatserne blev integreret over for en gruppe af meget forskellige unge. Jeg kan ikke udelukke, at det bliver en spareøvelse. Jeg mener dog ikke, det er et område, der skal spares på, da det vil forrente sig på langt sigt for samfundet, at man gennemfører en ungdomsuddannelse hurtigere."
 

En jungle af viden

Vejlederforum vil gerne vide, hvad det er for en viden og forskning, der ligger til grund for ekspertgruppens anbefalinger.
 

"Start med at kigge i litteraturlisten,” siger Stefan Hermann først lidt tørt. Han uddyber, at det er en lang række data og forskning, bl.a. fra KORA, SFI, Rambøll og EVA samt

 

analyser, som arbejdsgruppen selv har sat i værk. Anbefalingerne kan ikke alene reduceres til videnskilder. Det er også eksperternes skøn med udgangspunkt i regeringens opdrag til ekspertgruppen.
 

"Vi bandede meget over, at den tilgængelige data var så umage. Der var nu og da kvalitative data på et meget smalt grundlag og statistik, som måske var for bred. Så det var et meget uhomogent område at gå til i forhold til fx en reform på skoleområdet."
 

Sagt med andre ord er viden på området lidt af en jungle, ligesom området selv. Godt nok har det forberedende område har haft 95 %-målsætningen tilfælles, men det har ikke været sit eget forligsområde eller været samlet i én type lovgivning. Tværtimod har området været splittet op på en masse aktører med hver deres tilgang. Der er ingen konsolideret ordførertradition for området, og indsatserne har typisk ikke været koordinerede.
 

Der er heller ingen forskningsenhed, der 'ejer' området, og viden er ikke samlet ét sted. Fx er der analyser om effekten af dele af højskoleforløb eller forskellige forløb på produktionsskoler, fortæller Stefan Hermann. Der er også kun ringe systematisk viden om de kompetencer, medarbejderne besidder, og for mange aktiviteter er der hverken kompetencekrav eller beskrivelser af, hvordan man arbejder. 
 

"Jeg siger ikke, at man skal have en entydig, homogen forskningsindsats og stram datastyring i stalinistisk forstand, men den store spredning af viden giver udfordringer, når man skal have overblik og viden på systemniveau. Det er også en udfordring, når området vil lære sig selv at kende på kryds og tværs," siger Stefan Hermann.
 

Sårbare unge er mange ting

Vi har endnu ikke været inde på gruppen af unge, der er genstand for reformen. I kommissoriet er de defineret som dem, der ikke får en ungdomsuddannelse eller et arbejde. De er altså indkredset ud fra tal og ud fra, at det er sårbare unge, der har det svært, og som gerne skal hjælpes og støttes bedre ud fra forskellige bekymringer. Men kan man overhovedet tale om en gruppe?
 

Der er stor forskel på dygtige Sofie Amalie, som får det svært ved sine forældres skilsmisse, men klarer sig fagligt acceptabelt, og på Klaus, der kommer fra et hjem uden støtte, og som ikke kan lide at gå i skole, hvor han mødes med lave forventninger, eller stærkt udviklingshæmmede Christine, som er på et særligt tilrettelagt forløb. Den uhomogene målgruppe skal ikke puttes i en kasse med samme pædagogikker og forløb. Men selvfølgelig er der mønstre i, hvordan man kan håndtere opgaverne, og der skal ikke tilrettelægges en uddannelse til hver enkelt, forklarer Stefan Hermann.
 

"Helt overordnet skal samfundet afklare, hvad det vil med de unge. Have en vilje med de unge. Der skal være en stærk tidlig indsats i grundskolen, derudover en forberedende grunduddannelse og et fintmasket net, der griber de unge. Og endelig skal man i øvrigt bevare mange af de ordninger og tilbud, der fungerer, fx TAMU, højskoler, frie fagskoler eller andre private eller kommunale tilbud, som vi slet ikke berører. Der er behov for, at kommunerne styrker samarbejdet med en del af disse tiltag."
 

For i højere grad at gøre en forskel for de unge anbefaler ekspertgruppen, at 95%-målsætningen erstattes med en 100%-målsætning, der rummer alle unge, at vejledningsordningerne i den kommunale ungeindsats organiseres i en samlet fælles ungeindsats med en kontaktperson per ung, der har behov for det, og at der skabes en ny Forberedende Uddannelse. Kort sagt: Mere sammenhæng, en bedre struktur og rammer for en styrket pædagogisk indsats. Og så lægges der op til, at UU nedlægges.
 

UU-vejledere står stærkt

Hvilken rolle skal vejledningen spille fremover i forhold til den kommunale ungeindsats?
 

"Gruppen af vejledere har et fælles sprog, fælles professionsidealer og et godt kendskab til målgruppen. Så vejlederne fra UU kan komme til at spille en central rolle. De har et godt overblik og et tæt forhold til de unge. Her kan vejledningsperspektivet gøres mere bredspektret og lade sig befrugte af andre fag og ekspertiser, fx misbrugsindsatsen, en specialiseret læseindsats eller PPR."
 

Så jobcentre og sagsbehandlerne kommer ikke og overtager det hele?
 

"Det er ikke meningen. Vejledningsperspektivet er vigtigt, og vi skriver også, at det ikke skal lægges over i beskæftigelsesområdet. Jeg kan ikke sige helt præcist, hvordan den fælles kommunale ungeindsats skal strikkes sammen. Ét er at regulere via lov, noget andet er, hvordan kommunerne organiserer sig forvaltningsmæssigt. Vejlederne skal formentlig ikke være så bekymrede. UU er en stærk, slagfærdig gruppe, der fylder meget på det her felt.
 

Hvor er det, vejlederne ikke har gjort det godt nok?

"Vi ser ingen grund til at udsætte vejlederne for kritik. Det er strukturen og sammenhængen, vi forholder os kritisk til. Der er sket en omfattende professionalisering af vejledningen, og det er vigtigt at få vejlederne med over i det nye system.”
 

”Personligt synes jeg, man kan være kritisk for over for den måske noget individualistiske valgfrihedsopfattelse, der kan trives i vejledningskredse, herunder måden hvorpå individ og samfund opdeles på. Nogle gange kan det virke, som om der blandt vejledere findes en opfattelse af de unges drømme og lyst som ukrænkelige i deres ægthed. Men de unges valg er aldrig et neutralt felt. Det er præget fra mange sider – hvad de oplever i dagligdagen, hvad forældrene arbejder med, og en folkeskole, der er blevet akademiseret. Derfor er det forkert at tro, at valg og dispositioner er noget, der alene kommer fra det indre.”
 

”Her vil jeg understrege, at vores primære mål i ekspertgruppen ikke var at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, men at få flere til at tage en ungdomsuddannelse, idet vi jo var helt opmærksomme på, at erhvervsuddannelse er det mest oplagte for langt den overvejende del af vores målgruppe. Men hvis de unge hele tiden konfronteres med akademiske normer fra det boglige Danmark og deres bedre og bedre uddannede forældre, så er det ikke at sætte samfundets behov over individets lyst at stimulere sans for det erhvervsrettede, for håndværket og det fysiske arbejdes kultur. Det må gerne balanceres. Men det er min personlige betragtning."
 

Nej til møtrikniveau

De nye alternativer og tilbud, som skal rumme de unge, hvis de falder fra en ungdomsuddannelse eller er i risiko for det, er ikke beskrevet i detaljer.
 

"Det er vigtigt, at man støtter de unge, sætter mål til deres progression og har forventninger til dem. Mange unge savner netop, at der er forventninger til dem, at de betyder noget, og at nogen afhænger af dem. Derfor anbefaler vi opbygningen af en ny Forberedende Uddannelse under én rammelov og én institutionsform som ramme for faste forløb med mulighed for individuel tilpasning og større inddragelse af erhvervslivet. Og hvor pædagogikkerne ser de unges ressourcer og muligheder, tør sætte forventninger og ved, hvornår de skal skubbes, eller der skal sættes sikkerhedsnet ud, for nu tipper det."
 

Det lyder godt, men også ukonkret?

"Det er op til lovgiverne, hvordan det helt konkret skal se ud juridisk, og så skal det netop være op til de professionelle, lærerne, praktikerne og ildsjælene at give det krop. Når vi ikke går så langt ned i det, er det, fordi vi ikke mener, at vi fra vores olymp skulle detailbeskrive pædagogik og forløb i den forberedende uddannelse. For mig at se er det utroligt smukt, at vi laver noget, som andre arbejder videre på. Det er ikke regeringen og folketinget, der skal beskrive alt ned på møtrikniveau."
 

Hvornår er vi oppe på den nye 100 %-målsætning?

"Det er en uhomogen gruppe, der kan være vanskelig og besværlig. Så det kan tage årtier. En af vejene er en stærkere indsats, mens de går i grundskolen (og tidligere), og en pædagogik, der tør stille forventninger og ikke accepterer meget store fraværsprocenter på fx 60 %, som det er set enkelte steder. Der er ingen garantier. Men at man får en samlet politik på området, kan være en afgørende løftestang og fremme mulighederne for, at der bliver fulgt bedre op, at de unge får et bedre forløb, og i det hele taget at området bliver prioriteret politisk og økonomisk. Det er benhårdt arbejde. Og vanvittigt meningsfuldt."