Titel:
Unge viljer uden vej
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Tidens studenter bliver kritiseret for at være desorienterede og forkælede, når de zapper rundt mellem de videregående uddannelser eller lader det ene sabbatår tage det andet. – Er intet da mere vigtigt for dem end andet?
 
”Nej”, siger lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen. ”Men vejledere må forstå deres søgende adfærd i stedet for blot at kritisere den”.

Person:
Billede:
Johannes Andersen
Navn:
Johannes Andersen
E-mail:
Titel:
Lektor ved Aalborg Universitet
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Af journalist Anne Mette Ehlers

Samfundsforsker Johannes Andersen ved Aalborg Universitet har specialiseret sig i unge og ungdomskultur og er lige respekteret i universitetsverdenen som i rollen som ”ungdomsekspert” i medierne, når han sætter udviklingen og tendenser blandt de unge i perspektiv. Oftest bruger han sin indsigt til at forsvare de unge i stedet for at mene, at ”ungdommen af i dag bliver værre og værre”.

Ifølge Johannes Andersen er det vigtigt at forstå de unges holdninger til uddannelse og karriere, for at kunne vejlede dem bedst muligt:

”Den generation, vi har i dag, nullerne, har de bedste muligheder for at vælge uddannelse. Men de er meget søgende og kan ikke forbinde arbejde og uddannelse med noget vigtigt.

Denne holdning er et udtryk for, at deres generation ikke har haft noget at kæmpe for. De befinder sig ikke i en omstillingsfase som 68-generationen, der brød op med en bonde- og arbejderbaggrund, de kæmpede nemlig dengang for at få et andet arbejde.

Den næste generation, 80-generationen, var gearet til at kæmpe for karrieren og et godt arbejde. I dag står vi med en generation, hvor arbejde ikke er et fikspunkt. De unge har uddannelse og alle mulige andre goder, som de altid har taget for givet.

Før kæmpede man for det gode liv, for uddannelse, arbejde og fælles goder. I dag handler det om ”mit gode liv” for den unge selv. Her er forskelligheden blevet det centrale: de unge vil skille sig ud fra mængden med deres valg, men de unge mangler anvisninger til at få struktur på de mange muligheder og til kunne forpligte sig på vejen, de vælger. Her har vejlederne en kæmpe opgave,” siger Johannes Andersen.

Generationssammenstød mellem de unge og vejlederne
Johannes Andersen peger på det paradoks at de, der selv gjorde oprør i tresserne, i dag repræsenterer ”systemet” som vejledere. Specielt fordi de mangler forståelse for de unges holdninger. Johannes Andersen siger:

”Generationen af vejledere fra ´68 finder det for dårligt, at de unge ikke har noget vigtigt at kæmpe for. De har en forståelse for sabbatåret, for at de unge bryder med en snærende struktur. Men når først den unge er i uddannelsessystemet, er holdningen mere: Tag jer sammen!

Fra familie, lærere og vejledere stiger presset om at komme i gang efter sabbatåret. Men for den unge er der ingen fandenivoldskhed, når han endelig går i gang. Det er mere holdningen ’Nå, er det dét, jeg skal, jeg må hellere komme i gang ’.”

Den største udfordring for vejlederne er derfor at få de unge til at slippe ligegyldigheden, mener Johannes Andersen. Her er det vigtigt at undgå faldgrupper som at tale ned til de unge eller på overfladen at være ung med de unge.

Vejledning i fordybelse
Det lyder som en umulig opgave at vejlede nogen, der som udgangspunkt ikke har noget, der er vigtigt, eller noget, der er værd at kæmpe for ud over sig selv. Til det siger Johannes Andersen:

”I øjeblikket er der stor fokus på at opbygge kompetencer hos de unge. Vejledningen til de unge er målorienteret. Men kompetenceopbygning er den nemme side af vejledningen.

Den svære del af vejledningen er at give de unge redskaber til at skabe et større engagement i studiet. De skal vejledes i fordybelse. Kaospilotuddannelsen eller den fri ungdomsuddannelse var nogle de mest generationsspecifikke uddannelser, der fandtes.

Her gjaldt det om at finde engagementet og bruge det som drivkraft. Desværre går de politiske vinde i øjeblikket den modsatte vej: De unge skal bygge kompetence 1 oven på kompetence 2 og så have en gang praktik. Det bliver en farveløs kompetencestige. Det må vejlederne så kæmpe med og forsøge at motivere til engagement alligevel. Det er et paradoks,” slutter Johannes Andersen.



Tidsskriftsnr.:
2004 nr. 3
Publiceringsdato:
21-09-2004
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke