”Send mig gerne dit CV inden vor samtale på onsdag.” Bemærkningen hænger i luften, så kommer det forsigtigt: ”Jeg kan først sende mit CV i aften, da min kæreste skal hjælpe mig med at sende det.” Den replik er ikke enestående for mig som vejleder i VEU-center Nordsjælland (VEU - Voksen- og EfterUddannelse)[i]. Jeg møder mange borgere, som har det svært med it.
 

1 mio. voksne danskere kan ikke anvende it
I 2013 viste en PIAAC undersøgelse (OECD), at mere end en mio. voksne danskere er dårlige til at løse hverdagsopgaver på computer, og en halv mio. voksne danskere har begrænsede færdigheder i læsning og regning.[ii] Den udfordring eksisterer fortsat, og det betyder, at det er svært for mange voksne danskere at søge på nettet, navigere på hjemmesider, anvende NemID og sende mails. At så stort et antal har dårlige it-færdigheder og vanskeligt ved at læse og regne er samtidig en stor samfundsmæssig udfordring, fordi arbejdsstyrken har behov for stærke basale kompetencer til at kunne honorere fremtidens krav til løbende opkvalificering, tilegnelse af ny viden og den enkeltes muligheder for omskoling på arbejdsmarkedet i øvrigt.[iii] Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut[iv] efterspørger både private og offentlige virksomheder i stigende grad uddannet arbejdskraft.
 

Kompetencegabet
Gennem en årrække er andelen af ufaglærte i jobs med lavt kompetenceniveau faldet, ligesom prognoser indikerer, at frem mod 2025 vil der blive mangel på faglært arbejdskraft svarende til 65.000 personer.[v] Det betyder, at en stor gruppe ufaglærte i fremtiden får vanskeligt ved at finde et job i Danmark. Ifølge AE er andelen af ufaglærte på arbejdsmarkedet halveret på 20 år – svarende til over 310.000 personer[vi]. Særligt denne gruppe af ufaglærte mangler ofte de nødvendige forudsætninger, men også motivation til at håndtere kompetenceudvikling og uddannelsesløft. En borger i VEU-centret siger det sådan:
 

”Jeg har altid kunnet finde et job – men nu bliver der efterspurgt eksamenspapirer, og det har jeg ikke. Jeg ved ikke, hvordan jeg får papir på det, jeg kan, og hvordan jeg får sparring til opkvalificering og nye kompetencer.”
 

Det er derfor også i gruppen af ufaglærte, at det største behov ses for et bedre kendskab til konkrete uddannelser og mere viden om nye læringsmuligheder. Det gælder både for at gennemføre en erhvervsuddannelse som voksen og for at styrke de almene færdigheder, som kan være en nødvendig forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller deltage i AMU-kurser.[vii]

I den individuelle vejledning i VEU-centret oplever jeg samtidig , at en stor del af de ufaglærte vejledningssøgende mangler indsigt i og erfaring med at planlægge og reflektere i forhold til deres karriere i et mere langsigtet perspektiv og i forhold til samfundets krav om livslang læring. Denne viden/erfaring/personlige kompetence er afgørende for at kunne bevare tilknytningen til det meget omskiftelige og disruptive arbejdsmarked.

I flere og flere jobs er der desuden krav om dokumentationskompetencer (dansk læsning og skrivning), it-færdigheder samt engelsk. Disse krav, som fx ses inden for det sundhedspædagogiske område, blev ikke prioriteret lige så højt tidligere.
 

Uddannelsesjunglen  
VEU-centrene i Danmark har altid haft særligt fokus på at uddannelsesløfte ufaglærte til faglærte både i forhold til det almene og det erhvervsrettede. Arbejdet er udført ved virksomhedsbesøg med det formål at rådgive ledelse og medarbejdere om voksen- og efteruddannelsesmuligheder, ved samarbejde med jobcentre og A-kasser i forhold til at uddannelsesløfte ledige ufaglærte – men også igennem den individuelle vejledningsindsats, hvor vi hver uge vejleder mange ledige/beskæftigede om kurser eller ny uddannelse.  
                                                          

”HJÆLP jeg ved ikke, hvordan jeg kommer videre – det føles som om, jeg er faret vild i uddannelsesjunglen – kan jeg booke en vejledningssamtale?”
 

Den problematik oplever jeg i vejledningen hver eneste uge. Mange vejledningssøgende har svært ved at finde rundt i alle mulighederne på mange forskellige uddannelses- og efteruddannelsesportaler. De kan ikke overskue, hvad det kræver at begynde på en ny uddannelse, deltage i et kursus, hvordan merit kan opnås, og hvordan deres nuværende kvalifikationer matcher de behov, som er på arbejdsmarkedet.


 

Vejledning i VEU
En individuel og uvildig vejledning i VEU-centret kan være en 1-1 fysisk vejledningssamtale, man kan komme i åben vejledning, eller man kan være i dialog på telefon eller mail. Der er tale om en bred vejledning med mulighed for at drøfte den vejledningssøgendes forskellige erfaringer og kompetencer og se på muligheder for at anvende dem på en anden måde end tidligere. Det kan være kompetencer, som er udviklet i både arbejdslivet og i privatlivet. I privatlivet er der mange, som er engageret i foreningsliv, har bestyrelsesposter eller har en særlig interesse, som kunne anvendes i et job. Drøftelsen skal naturligvis også inddrage realiteter som økonomi eller familie, som har betydning for at gå i gang med et længere uddannelsesforløb.

Hvis den vejledningssøgende har brug for mere faglig sparring til indholdet i et kursus eller en uddannelse, er VEU-centret behjælpelig med at finde frem til rette skole/uddannelsesinstitution og kontaktperson, så vejen bliver lettere og mere overskuelig.
 

Vejledning for sporskiftere
Når borgeren har udfordringer med it eller har brug for et karriereskifte – det kan være pga. nedslidning, stress eller ophør af funktion eller brancheområde – er det gavnligt at sidde over for et menneske. Borgeren kan drøfte sine muligheder og se bredt på kompetencer. Vejlederen kan hjælpe med til at ”oversætte” til nye kompetencer eller se på, hvordan nye kompetencer kan opnås. De små nik, øjenkontakt, opmuntring, gestik og gambitter kan være afgørende for at få den vejledningssøgende til at være åben – også når det gælder det, der er svært at italesætte, fx ordblindhed, manglende lyst til eller bekymring for at sætte sig på skolebænken igen eller blot det at sætte ord på sine kompetencer over for et andet menneske.

For nogen er det en kæmpe overvindelse at skulle tilbage til et skolesystem, som måske engang var fyldt med følelsen af nederlag og modgang. I nogle vejledninger har jeg indlagt et lille besøg i en klasse med uddannelse/kursus på den skole, hvor VEU-centret har til huse. På den måde kan den vejledningssøgende danne sig et indtryk af andre kursister og det voksne læringsmiljø, og læringssituationen kan måske afdramatiseres.
 

For mange er det netop en stor hjælp at se på uddannelsesportalernes muligheder sammen og forstå, hvordan portalerne er opbygget og kan anvendes. Der er også tilfælde, hvor det danske sprog kan drille. Her er det særlig betydningsfuldt at sidde sammen med den vejledningssøgende, fordi jeg bruger billeder mere end tale, når kompetencerne skal udfoldes. Fx tegner og viser jeg billeder af funktioner og forskellige typer jobs. Der kan være forskellige opfattelser af, hvad ord som uddannelse og kompetencer betyder, særligt hvis modersproget ikke er ens. Den tillid, der skal være til stede i rummet, for at den vejledningssøgende åbner op og forsøger at sætte ord på kompetencer, er svær at skabe i telefonen.
 

Vejledning ansigt til ansigt ophører og bliver digital
VEU-centrene er pt. det eneste sted i dag, hvor man som ufaglært eller faglært kan få en uvildig og bred vejledning til uddannelsessystemet med en fysisk person. I takt med at VEU-centrene udfases i løbet af 2018 overgår al vejledning til eVejledning – dvs. en digitaliseret vejledning, hvor man kan komme i kontakt pr. telefon, chat eller mail.
 

Det er en udfordring, at der er så mange borgere i Danmark, som ikke kan betjene en pc, og som er langt væk fra at forstå og bruge et uddannelsessystem. At denne gruppe skal finde frem til en digital vejledning og her få den nødvendige sparring til at kunne træffe et selvstændigt valg om nye kurser, uddannelse og opkvalificering, via telefon, mail eller chatvejledning, er svært at forestille sig kan lykkes.
 

Dog er det formodentlig den telefoniske vejledning til ufaglærte/faglærte, som vil være at foretrække. For at den skal fungere bedst muligt, er tid en meget afgørende faktor. Der skal være plads til at yde indsigt i og forståelse af valgmulighederne for den enkelte, at få foldet kompetencer og interesser ud og samtidig skabe rum for refleksion hos borgeren til at kunne træffe den rigtige beslutning. Der skal være rum for særlig opmærksomhed til de ufaglærte.
 

Hvem skal tage ansvaret?
Virksomhederne skal give medarbejderne det nødvendige puf og motivation til at opkvalificere sig. Det kan både være gode kolleger og rollemodeller, der viser, hvilken betydning det kan have at få papir på sine kompetencer. Der er behov for, at ufaglærte får papir på deres kompetencer, men også for at få flere kompetencer, hvis de skal matche arbejdsmarkedets krav i fremtiden. Det er muligt, at behovet ikke er der, når borgeren er i job, men det er i hvert fald vanskeligt at være ledig uden papir på sine kompetencer.
 

Samfundet – de politisk ansvarlige – har et særligt ansvar for at løfte og hjælpe dem, der er mest sårbare på et så forandringspræget arbejdsmarked.
 

Det skal være tydeligt for alle, også for dem, som ikke selv opsøger uddannelsesmæssige initiativer, hvor man kan gå hen og få sparring om sine kompetencer og opkvalificerings- /efteruddannelsesmuligheder. Hvis der ikke kan etableres en selvstændig vejledningsenhed for voksne, hvor man kan sidde over for et rigtigt menneske, skal jobcentre/kommuner (jobkonsulenter/mentorer, sagsbehandlere) klædes bedre på i forhold til uddannelsesmuligheder. Og så mener jeg, at der skal tilføres flere midler til dem, der står med ansvaret for dem, der står svagest på arbejdsmarkedet, så de vitterlig har tid til at arbejde med en gruppe, som også kæmper med andre ting end ledighed. De ledige har ofte brug for at blive håndholdt for at få det (uddannelses)løft, der skal gøre, at de bliver tættere og sikrere på et forandringspræget arbejdsmarked.
 

Det er nemlig ikke nok at klæde borgerne på med faglige/erhvervsrettede kompetencer. Det er lige så vigtigt at lære dem nogle personlige kompetencer til at navigere i det meget forandringsprægede samfund, også kaldet karrierelæring. Hvis budskabet livslang læring skal have bundklang, er det nødvendigt at få etableret en voksenvejledning, som kan yde karrierelæringskompetencer, den skal hjælpe den vejledningssøgende bredt. At gøre det via telefon, chat og e-mail er efter min mening ikke tilstrækkeligt til at reducere gabet mellem en stor del af VEU-målgruppens eksisterende kompetencer og de kompetencer, der via den nuværende VEU-vejledning rent faktisk kan blive mulige og gavne borgernes tilknytning til
arbejdsmarkedet.


Noter
[i] 13 VEU-centre i Danmark fungerer som én indgang for privatpersoner og virksomheder, der ønsker vejledning i forhold til voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder mellem VUC’erne (det almene – forberedende voksenundervisning, 9.-10. klasse samt HF) og erhvervsskolerne (erhvervsrettede – AMU-kurser). VEU-centrene udfases i 2018 som led i Trepartsaftalen 2017.

[ii] Nye kompetencer hele livet, juni 2017, Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse.

[iii] Virksomhedernes behov for basale færdigheder, EVA 2017

[iv] Fra Ufaglært til faglært, EVA 2015

[v] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, maj og nov. 2017

[vi] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, nov. 2017

[vii] Fra Ufaglært til faglært, s. 12, EVA 2015