Det lyder lovende, når noget kalder sig et universitet. Singularity University er ingen undtagelse; det lyder godt. Problemet er blot, at det ikke er et universitet, men et mix af en kommerciel kursusvirksomhed, tech upstart incubator, og et teknologi-ideologisk projekt baseret på de tanker, som en af skaberne, Ray Kurzweil, har udviklet gennem årene.

Der er ingen tvivl om, at Singularity bibringer en masse topledere viden om ny teknologi, som de ellers ikke ville have fået, hvilket naturligvis er en god ting. Men derudover er det på sin plads at være kritisk over for Singularity, når man styrer ind i deres univers, specielt hvis man har unges uddannelse for øje.

Hvad er et universitet?

For uddannelsesvejledere burde det være nemt at svare på, hvad et universitet er, men lad os for en god ordens skyld præcisere det. Den Store Danske Encyklopædi skriver:

Universitet, højeste læreanstalt for uddannelse og forskning.

Et universitet defineres traditionelt som en institution, der har stor faglig bredde og rummer fag inden for de humanistiske, teologiske, juridiske, samfunds-, sundheds- og naturvidenskabelige discipliner.

Videnskab er nøgleordet her. Der findes ikke nogen entydig definition af videnskab, fordi den del af verden, man undersøger, er fundamentalt forskellig inden for de enkelte discipliner.

Fælles for videnskaberne er dog i høj grad selve fremgangsmetoden: Man har en intuition om et forhold i verden, det udvikler man til en hypotese, som skal være falsificerbar, og så gør man, hvad man kan for at skyde hypotesen ned ved at undersøge sagen, det vil sige empirien. Man skal desuden gennemføre sin forskning sådan, at andre kan foretage samme undersøgelse, så de også kan forsøge at skyde hypotesen ned. Lykkes det ikke at vise, at hypotesen var forkert, skriver man resultatet i en artikel. Artiklen skal derefter gennem et peer-review, det vil sige at forskere inden for samme disciplin læser resultatet igennem og vurderer, om arbejdet er udført ordentligt, og om man kan tillade sig at drage de konklusioner, som drages ud fra den givne empiri.

Hvis kollegerne godkender artiklen – der er ikke noget, forskere hellere vil end at påvise fejl i deres kollegers arbejde (der er kamp om de faste ansættelser!) – kan resultatet publiceres, og når forskningsresultatet er publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, anses det for at være ny videnskabelig viden. 

Singularity University matcher intet af ovenstående.

Hvad er Singularity?

Ordet singularity anvendes i flere betydninger inden for videnskaberne. Bl.a. beskriver man universet i øjeblikket før The Big Bang, hvor al tid og masse var samlet i ét, som en singularitet, og universets sorte huller beskrives som en singularitet, fordi fysikkens love kollapser i dem. 

I sammenhæng med Singularity University er der tale om en teknologisk singularitet, og det refererer til et tidspunkt ude i fremtiden, en singularitet, et turning-point, hvorefter alt vil være anderledes på grund af den teknologiske udvikling. En udlægning af den teknologiske singularitet er, at computerkraften og autonomien i kunstig intelligens (AI) og robotter på et tidspunkt vil accelerere så hurtigt, at de vil overtage verden (og vende sig mod os).

En anden udlægning af den teknologiske singularitet er, at vi i stadig stigende grad øger vores egen intelligens gennem teknologien, først computere, så smartphones, så implantater i hjernen og til slut upload af vores erfaringer, tanker og mentale data til cyberspace, hvor vi bliver ét med teknologien. Derefter vil vi alle komme til at få evigt liv i cyberspace. Eller måske ikke alle, blot dem, der kan og vil.

Det er den sidste tanke, der promoveres af Ray Kurzweil, som startede Singularity University.

Hvem er Ray Kurzweil?

Raymond (Ray) Kurzweil er født i 1948 og computeringeniør. Han fokuserede tidligt på mønstergenkendelse, og på baggrund af det udviklede han den første computer, der kunne læse trykt tekst uanset hvilken font, der var anvendt, og han opfandt en computer, som kunne læse højt for blinde. Han har også arbejdet for Google gennem flere år, bl.a. med at udvikle deres programmer, som oversætter sprog.

Mest kendt er Ray Kurzweil dog som futurist, og han skrev allerede i 1990’erne bestsellere om den eksponentielle udvikling og eksponentielle teknologier, det vil sige informationsteknologierne og nanoteknologi. Det var i disse bøger, han introducerede tankerne om singulariteten.

Det er på baggrund af dette forfatterskab, hans dybe forståelse af teknologien, hans arbejde som opfinder, entreprenør og for Google, at han har formået at opbygge Singularity University.

Kurzweil ønsker at opnå evigt liv. Derfor spiser han ekstremt kaloriefattigt og tager 100 piller dagligt, fordi han håber på at holde sig i live længe nok til, at teknologien bliver avanceret nok til at kunne holde ham i live mere eller mindre uendeligt. Dette skal så kombineres med, at al data i hans hjerne uploades i cyberspace og i et eller andet omfang kombineres med kunstig intelligens, så hans tanker også holdes ved lige. Det er også hans mål at overføre al data om hans afdøde far til en computer og lade kunstig intelligens genskabe faderen. Ray Kurzweil har efter sigende også planer om at genoplive faderen fysisk ved hjælp af hans DNA.

Hvad er Singularity University?

Ray Kurzweil startede Singularity University sammen med en anden tech-entreprenør, Peter Diamandis.

Singularity University har til huse i NASA Research Park (NRP), der ifølge NRPs website er en shared-use R&D and education campus for industry, academia, non-profits, and government, og Singularity er dermed geografisk placeret i forbindelse med NASA Ames Resarch Center i Silicon Valey. Singularity University og NASA linker til hinanden på deres hjemmesider, men Singularity University er ikke en del af NASA, det har ikke noget med den statslige rumforskning at gøre og er ikke blåstemplet af den amerikanske stat. Bemærk i øvrigt, at NRP nævner industry før alt det andet på deres campus; virksomheder, der udbyder undervisningsprogrammer inden for science, math and information technology, kan leje sig ind.

Singularity University henvender sig direkte til topledere i både erhverv og offentlig administration, og det gør de til nogle pænt pebrede priser. De har en incubator camp for unge tech-entreprenører, som Google tidligere har finansieret, for at det skal være gratis for de unge at deltage. Desuden starter de Singularity U-virksomheder op over det meste af kloden, herunder i Danmark, for at udbrede deres viden; de kaldes Singularity U, fordi university er en beskyttet titel mange steder uden for USA, også i Danmark.

Hvad er Singularity University ikke?

Singularity University er som allerede nævnt ikke et universitet. Det er heller ikke en organisation, der har øje for andet end teknologi.

Til trods for at Singularity U ifølge deres egen kommunikation er skabt for at løse problemer for milliarder af mennesker, udrydde sult og sygdom og afskaffe fattigdom, er der ingen tegn på en dybere forståelse af sociale, økonomiske eller samfundsmæssige mekanismer, for naturen, for kulturen eller for mennesket som sådan i deres kommunikation. Det er historieløst og handler om teknologi. That’s it.

De har folk ansat, som repræsenterer et menneskerettighedsperspektiv, men det er ikke noget, der tegner virksomheden. I min research fandt jeg en video fra Singularity U om demokratiets fremtid, og den ene debattør havde nogle meget kloge betragtninger om risici ved teknologierne i forhold til demokrati og frihed. Til gengæld stod Peter Diamandis i en anden video og hævdede, at alting bliver praktisk taget gratis i fremtiden, men hvordan samfundet omstiller sig, det kunne han ikke lige finde ud af. Sikkert var det dog, at vi kommer til at betale for alle disse "gratis" ting med vores personlige data – og dermed med vores privatliv og frihed, som han dog ikke sagde noget om.

Der er således hverken almendannelse eller dannelse i Singularity U. Der er formentlig en fælles følelse af, at man gør noget godt for verden, men det er set gennem et meget snævert perspektiv. Og hvad verden mener om dét, og hvad der sker med samfundet, friheden, demokratiet og det meningsfulde liv, hvis Singularity U-folkenes visioner får frit spil, fremgår ikke.

Der er, set med denne forfatters øjne, en ukritisk og nærmest idiotisk tro på teknologiens velsignelser i og omkring Singularity U. Ser man de videoer, de lægger på nettet – der er mange, og de er isoleret set udmærkede – så er det ikke menneskerettigheder, kultur, etik, humanisme eller samfundssind, der driver værket. Der er en forestilling om, at nogle intelligente udviklere skal løse problemerne for folk. Singularity U ser ikke de magtstrukturer, som holder folk i fattigdom, og som forhindrer dem i at udvikle deres egne løsninger. Hvad, der skinner igennem, er et nyt feudalherrevælde, hvor nogle få ejer den elektroniske infrastruktur, og resten af os betaler med vores frihed. Det er også et feudalherrevælde med sin egen teologi: Teknologien vil blive så klog, at den løser vores problemer, og vi får evigt liv og evig fred og overflod.

Får vi så alle sammen evigt liv?

Nej. Vores data vil utvivlsomt få evigt liv, men det er ikke det samme.