En efterårsdag i september bød Lis Brok-Jørgensen fra Efterskoleforeningen velkommen til de mange efterskolevejledere, der var mødt op på Vingsted Hotel og Konferencecenter til den årlige vejlederkonference. Og netop i år var der ekstra mange, der var mødt op. Omkring 400 deltagere, hvoraf 73 % af efterskolerne var repræsenteret – det største antal deltagere nogensinde.

Stemningen blandt de mange vejledere kunne mærkes, og der blev hurtigt skabt en følelse af det fællesskab, der er kendetegnet for efterskoler. Følelsen blev bare endnu stærkere, da husorkesteret spillede melodien til 'Septembers himmel er så blå'. Den passede perfekt til dagens vejr, og de 400 deltagere stemte da også i.

Næstformand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen  fortsatte med samme fællesskabsfølelse. På vegne af bestyrelsen gav han de mange vejledere den dybeste respekt for det arbejde, de udfører. Der er flere og flere unge, der vælger at tage på efterskole, og den tid er derfor afgørende. "Det er vigtigt at få det bedste frem i de unge, men vigtigst af alt skal det være det rigtige for hver enkelt elev. Måske har ministeren ret i, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, men det er de unge, der skal tage valget, efterskolerne skal præsentere valgene."

Fra tilstedeværelse til tiltideværelse - tilstandsrapport på ungelivet

Søren Østergaard, der er daglig leder hos Center for Ungdomsstudier, indtog nu scenen for at fortælle om ungelivet, der altid er i forandring. En af de vigtigste forandringer er, at der er sket et skift fra tilstedeværelse til 'tiltideværelse'. Det betyder, at de unge konstant er online, men sjældent til stede. Hvis de unge tager på efterskole, er de derfor nødt til at lære at være analoge igen.

En anden vigtig forandring er den præstationskultur, de unge lever i. Livstilfredsheden for både piger og drenge i 15-års-alderen er faldet, og mens der i 2002 var en høj livstilfredshed blandt 30 % piger, er den faldet til 19 % i 2014. En YouGov-undersøgelse viser også, at 39 % af dem over 65 år ikke har haft en livsskuffelse, mens det kun er 19 % af de 18-34-årige. Udviklingen skyldes ændringer i strukturen, hvor individualisering i høj grad er kommet i fokus. Der er andre forventninger til nutidens unge, og det perfekte er blevet det normale.

Elever fra 9. klasse fortæller, at de har frygtet den afsluttende eksamen siden 4. klasse. Her gjorde Søren det klart, at vejlederne har en vigtig opgave, som er at få eleverne til at ville lære i stedet for kun at fokusere på at præstere og på karakterer. De unge tør ikke række hånden op i timen af angst for at svare forkert, og potentialer går tabt. Vejledere og undervisere er nødt til at have fokus på, at eleverne skal turde at eksperimentere og turde at fejle.

Præstationskulturen har også medført, at nutidens unge er meget mere ens – i hvert fald udadtil. Det er den mest mainstream ungdomsgeneration, hvor de unge gør, som alle de andre unge gør. Men den enkelte skal blive bedre til at beskrive, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvorfor. Vejlederne skal skabe rum for den refleksion og spørge ind til ungelivet, hvis de unges oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring.

Efter første oplæg var det tid til, at konferencens titel vejledning fra kyst til kyst skulle søsættes. Vejlederne havde nu mulighed for at deltage i forskellige oplæg om bl.a. unge med angst, erhvervsuddannelser og studievalgsportfolio eller deltage i lejrbålssamtaler, hvor der var fri mulighed for at ytre sine holdninger.

Fra hjertebarn til smertebarn – om integreret vejledning

Jeg tog til lejrbålssamtale i et mørkt rum med lammeskind over stolene, der var placeret i en rundkreds rundt om to bål, der lyste rummet op. Det var ikke et traditionelt lejrbål med snobrød og fællessang, men i stedet en lejrbålssamtale. Her skulle tonerne gå på integreret vejledning, som omhandler undervisernes bidrag til vejledningen, så der er fælles ansvar om vejledningsprocessen.

"Den integrerede vejledning er gået fra at være mit hjertebarn til mit smertebarn." Trine Hinchely Harck, der er selvstændig konsulent inden for udvikling af vejledning, indledte lejrbålssamtalen. Hun er nemlig blevet bekymret. Bekymret for, om det er integreret vejledning, der foretages ude på skolerne.

En undersøgelse fra Efterskoleforeningen i marts 2018 viste, at 89 % af efterskolerne laver integreret vejledning. Samtidig er der flere efterskoler, der siger farvel til vejledere og bruger kontaktlærere til vejledningsarbejdet, mens andre efterskoler har udtalt, at alle er vejledere på deres skole. "Men er det integreret vejledning?" spurgte Trine. Der er mange aktiviteter, som fx kontaktlærersamtalen, der har potentiale til at bidrage til vejledningen. Men der mangler sammenhæng og relation - både blandt de forskellige vejledningsaktiviteter, men også til de unge og deres fremtid. "Er det tid til at få den integrerede vejledning til 

et vejledningseftersyn?"

De mange vejledere om bålet delte deres bekymringer, og en ting gjorde sig gældende for alle: De mangler kontrol over den integrerede vejledning. Når de uddelegerer vejledningsopgaver til deres kolleger, har de ingen kontrol over, hvordan det bliver udført, og de mangler værktøjer til, hvordan de skal samle trådene igen. Der mangler sammenhæng mellem rollerne som vejleder, kontaktlærer og underviser, og en vejleder pointerede vigtigheden af, at eleverne skal kunne se sammenhængen i den integrerede vejledning. Men hvordan skal eleverne kunne se sammenhængen, når vejlederne kan have svært ved det?

I løbet af lejrbålssamtalen blev der diskuteret forskellige værktøjer til at samle trådene igen, og Trine nævnte studievalgsportfolioen på trods af, at den er udskældt grundet afrapportering. Hun mener, selve refleksionen bag kan være det redskab, vejlederne kan bruge for at få kontrollen og sammenhængen tilbage. Refleksion er nemlig en nødvendighed for vejledning – men også for at lære.

Men eleverne er trætte af at reflektere. "Refleksion skal ikke gøres til en disciplin i sig selv. Vi må finde på måder at gøre det på, så det ikke bliver langhåret." Vejledningen og refleksionen skal gøres mere erfarings- og oplevelsesbaseret og skal tænkes ind i de enkelte fag, så eleverne ikke skal reflektere for refleksionens skyld.

Det 'sikre' valg i en uvis fremtid

Tilde Mette Juul var næste taler på scenen og skulle da også fortælle om refleksion hos de unge. Hun har nemlig skrevet ph.d. om unges valgprocesser, når de skal vælge uddannelse, og hun skitserede fire forskellige valgprocesser – den ubekymrede, den fokuserede, den tvivlende og den usikre.

Den ubekymrede valgproces udgør 40 % af de unge. Her er de unge ikke i tvivl om uddannelsesvalget og føler sig ikke presset.

Uddannelsesvalget kan være et pres for de unge med en fokuseret valgproces, men de har kun været lidt eller slet ikke i tvivl. De unge undersøger, planlægger og reflekterer over de mange muligheder, og det kan ses som en måde at kontrollere angsten for at vælge forkert. Valgprocessen udgør cirka 15 % af de unge.

Cirka 30 % af de unge har en tvivlende valgproces, hvor de har overvejet forskellige muligheder og har været noget eller meget i tvivl. Valget kan være svært på grund af symbolske eller strukturelle barrierer. Fx fortalte en elev i 8. klasse, at en erhvervsuddannelse ville være god for hende, fordi stx ville være et for stort pres. I 9. klasse har hun ændret mening og fortæller: "Men jeg tænker lidt, at de folk, som vælger en eud, er lidt mindre... du ved kloghed… eller kan man sige det? Det er ikke fordi de er dumme, men der er måske flere klogere og flittigere i klassen."

I den usikre valgproces, som udgør cirka 15 %, har de unge ofte negative erfaringer fra skolesystemet, og de kan ikke se sig selv i uddannelse. En væsentlig pointe er her, at der mangler plads og forståelse for unge med kunstneriske interesser, som ikke ønsker en (boglig) uddannelse.

En ting, der gør sig gældende for alle fire valgprocesser, er, at de unge ser eud som et sjovt, men usikkert valg, mens stx er det kedelige, men sikre valg. Der er en forståelse blandt de unge om, at der er et rigtigt og forkert valg, hvor stx i høj grad er det rigtige og sikre valg. De unge ser flere muligheder ved at vælge stx og ser det som en grunduddannelse, og så kan de altid vælge noget andet og mere specifikt senere.

UPV’en – et kritisk eftersyn

Fra oplæg om unges valgprocesser til lejrbålssamtale om uddannelsesparathed. "Er UPV’en nødvendig, eller kan det gøres på en anden måde?" Sådan indledte Tilde lejrbålssamtalen, der netop skulle omhandle et kritisk eftersyn på UPV’en. For er kriterierne for vurderingen for snævre?

Det kan være problematisk at inddrage de personlige og sociale kriterier i vurderingen, fordi de er kontekstafhængige. Elever har også en tendens til at forklare problemer med det personlige eller sociale, da det er lettere end at indrømme, at man har faglige mangler. Samtidig er det lettere for eleverne at forstå faglige argumenter for en vurdering, fx at de ikke er gode til matematik, end de personlige, der bl.a. omhandler elevens selvtillid.

Der er mange unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, men "er det uddannelsesstedet, der ikke er unge-parate, eller er det de unge, der ikke er uddannelsesparate? Måske burde uddannelsesstederne indrette sig sådan, at de er klar til at tage imod de unge."

Vejlederne havde forskellige synspunkter på den meget omtalte UPV. På den ene side er den vigtig, fordi der er nødt til at være nogle vurderingskriterier. Før vurderede man alene på baggrund af karakterer, men med UPV’en er der flere forskellige kriterier at vurdere ud fra.

På den anden side bliver ikke-uddannelsesparate elever stemplet og stigmatiseret. "Alle er parate til et eller andet, og derfor må vi hjælpe dem med at være parate," mente en vejleder. Der er mange unge, der udvikler sig i overgangen til ungdomsuddannelsen, så selvom eleven kan være erklæret ikke-uddannelsesparat inden sommerferien, kan eleven være egnet, når uddannelsen starter. Om eleven er uddannelsesparat vurderes også forskelligt, fordi vurderingen er kontekstafhængig, selvom den burde være ens for alle.

"Uanset om man har UPV’en eller ej, er der nogen, der vil blive stemplet, da det ikke er alle, der er parate," pointerede en vejleder. Alligevel nåede de mange vejledere til enighed om, at hvis UPV’en skal være der, skal den ikke bruges som et stempel.

Men hvordan vurderer man en elev ikke-uddannelsesparat uden at stemple dem? Endnu et spørgsmål rejste sig, og efter både sen boarding time og heftig bølgegang var det på tide for mig at vende tilbage til fastlandet og afslutte min (ud)dannelsesrejse fra kyst til kyst.

En efterårsdag i september bød Lis Brok-Jørgensen fra Efterskoleforeningen velkommen til de mange efterskolevejledere, der var mødt op på Vingsted Hotel og Konferencecenter til den årlige vejlederkonference. Og netop i år var der ekstra mange, der var mødt op. Omkring 400 deltagere, hvoraf 73 % af efterskolerne var repræsenteret – det største antal deltagere nogensinde.

Stemningen blandt de mange vejledere kunne mærkes, og der blev hurtigt skabt en følelse af det fællesskab, der er kendetegnet for efterskoler. Følelsen blev bare endnu stærkere, da husorkesteret spillede melodien til 'Septembers himmel er så blå'. Den passede perfekt til dagens vejr, og de 400 deltagere stemte da også i.

Næstformand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen  fortsatte med samme fællesskabsfølelse. På vegne af bestyrelsen gav han de mange vejledere den dybeste respekt for det arbejde, de udfører. Der er flere og flere unge, der vælger at tage på efterskole, og den tid er derfor afgørende. "Det er vigtigt at få det bedste frem i de unge, men vigtigst af alt skal det være det rigtige for hver enkelt elev. Måske har ministeren ret i, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, men det er de unge, der skal tage valget, efterskolerne skal præsentere valgene."

Fra tilstedeværelse til tiltideværelse - tilstandsrapport på ungelivet

Søren Østergaard, der er daglig leder hos Center for Ungdomsstudier, indtog nu scenen for at fortælle om ungelivet, der altid er i forandring. En af de vigtigste forandringer er, at der er sket et skift fra tilstedeværelse til 'tiltideværelse'. Det betyder, at de unge konstant er online, men sjældent til stede. Hvis de unge tager på efterskole, er de derfor nødt til at lære at være analoge igen.

En anden vigtig forandring er den præstationskultur, de unge lever i. Livstilfredsheden for både piger og drenge i 15-års-alderen er faldet, og mens der i 2002 var en høj livstilfredshed blandt 30 % piger, er den faldet til 19 % i 2014. En YouGov-undersøgelse viser også, at 39 % af dem over 65 år ikke har haft en livsskuffelse, mens det kun er 19 % af de 18-34-årige. Udviklingen skyldes ændringer i strukturen, hvor individualisering i høj grad er kommet i fokus. Der er andre forventninger til nutidens unge, og det perfekte er blevet det normale.

Elever fra 9. klasse fortæller, at de har frygtet den afsluttende eksamen siden 4. klasse. Her gjorde Søren det klart, at vejlederne har en vigtig opgave, som er at få eleverne til at ville lære i stedet for kun at fokusere på at præstere og på karakterer. De unge tør ikke række hånden op i timen af angst for at svare forkert, og potentialer går tabt. Vejledere og undervisere er nødt til at have fokus på, at eleverne skal turde at eksperimentere og turde at fejle.

Præstationskulturen har også medført, at nutidens unge er meget mere ens – i hvert fald udadtil. Det er den mest mainstream ungdomsgeneration, hvor de unge gør, som alle de andre unge gør. Men den enkelte skal blive bedre til at beskrive, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvorfor. Vejlederne skal skabe rum for den refleksion og spørge ind til ungelivet, hvis de unges oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring.

Efter første oplæg var det tid til, at konferencens titel vejledning fra kyst til kyst skulle søsættes. Vejlederne havde nu mulighed for at deltage i forskellige oplæg om bl.a. unge med angst, erhvervsuddannelser og studievalgsportfolio eller deltage i lejrbålssamtaler, hvor der var fri mulighed for at ytre sine holdninger.

Fra hjertebarn til smertebarn – om integreret vejledning

Jeg tog til lejrbålssamtale i et mørkt rum med lammeskind over stolene, der var placeret i en rundkreds rundt om to bål, der lyste rummet op. Det var ikke et traditionelt lejrbål med snobrød og fællessang, men i stedet en lejrbålssamtale. Her skulle tonerne gå på integreret vejledning, som omhandler undervisernes bidrag til vejledningen, så der er fælles ansvar om vejledningsprocessen.

"Den integrerede vejledning er gået fra at være mit hjertebarn til mit smertebarn." Trine Hinchely Harck, der er selvstændig konsulent inden for udvikling af vejledning, indledte lejrbålssamtalen. Hun er nemlig blevet bekymret. Bekymret for, om det er integreret vejledning, der foretages ude på skolerne.

En undersøgelse fra Efterskoleforeningen i marts 2018 viste, at 89 % af efterskolerne laver integreret vejledning. Samtidig er der flere efterskoler, der siger farvel til vejledere og bruger kontaktlærere til vejledningsarbejdet, mens andre efterskoler har udtalt, at alle er vejledere på deres skole. "Men er det integreret vejledning?" spurgte Trine. Der er mange aktiviteter, som fx kontaktlærersamtalen, der har potentiale til at bidrage til vejledningen. Men der mangler sammenhæng og relation - både blandt de forskellige vejledningsaktiviteter, men også til de unge og deres fremtid. "Er det tid til at få den integrerede vejledning til 

et vejledningseftersyn?"

De mange vejledere om bålet delte deres bekymringer, og en ting gjorde sig gældende for alle: De mangler kontrol over den integrerede vejledning. Når de uddelegerer vejledningsopgaver til deres kolleger, har de ingen kontrol over, hvordan det bliver udført, og de mangler værktøjer til, hvordan de skal samle trådene igen. Der mangler sammenhæng mellem rollerne som vejleder, kontaktlærer og underviser, og en vejleder pointerede vigtigheden af, at eleverne skal kunne se sammenhængen i den integrerede vejledning. Men hvordan skal eleverne kunne se sammenhængen, når vejlederne kan have svært ved det?

I løbet af lejrbålssamtalen blev der diskuteret forskellige værktøjer til at samle trådene igen, og Trine nævnte studievalgsportfolioen på trods af, at den er udskældt grundet afrapportering. Hun mener, selve refleksionen bag kan være det redskab, vejlederne kan bruge for at få kontrollen og sammenhængen tilbage. Refleksion er nemlig en nødvendighed for vejledning – men også for at lære.

Men eleverne er trætte af at reflektere. "Refleksion skal ikke gøres til en disciplin i sig selv. Vi må finde på måder at gøre det på, så det ikke bliver langhåret." Vejledningen og refleksionen skal gøres mere erfarings- og oplevelsesbaseret og skal tænkes ind i de enkelte fag, så eleverne ikke skal reflektere for refleksionens skyld.

Det 'sikre' valg i en uvis fremtid

Tilde Mette Juul var næste taler på scenen og skulle da også fortælle om refleksion hos de unge. Hun har nemlig skrevet ph.d. om unges valgprocesser, når de skal vælge uddannelse, og hun skitserede fire forskellige valgprocesser – den ubekymrede, den fokuserede, den tvivlende og den usikre.

Den ubekymrede valgproces udgør 40 % af de unge. Her er de unge ikke i tvivl om uddannelsesvalget og føler sig ikke presset.

Uddannelsesvalget kan være et pres for de unge med en fokuseret valgproces, men de har kun været lidt eller slet ikke i tvivl. De unge undersøger, planlægger og reflekterer over de mange muligheder, og det kan ses som en måde at kontrollere angsten for at vælge forkert. Valgprocessen udgør cirka 15 % af de unge.

Cirka 30 % af de unge har en tvivlende valgproces, hvor de har overvejet forskellige muligheder og har været noget eller meget i tvivl. Valget kan være svært på grund af symbolske eller strukturelle barrierer. Fx fortalte en elev i 8. klasse, at en erhvervsuddannelse ville være god for hende, fordi stx ville være et for stort pres. I 9. klasse har hun ændret mening og fortæller: "Men jeg tænker lidt, at de folk, som vælger en eud, er lidt mindre... du ved kloghed… eller kan man sige det? Det er ikke fordi de er dumme, men der er måske flere klogere og flittigere i klassen."

I den usikre valgproces, som udgør cirka 15 %, har de unge ofte negative erfaringer fra skolesystemet, og de kan ikke se sig selv i uddannelse. En væsentlig pointe er her, at der mangler plads og forståelse for unge med kunstneriske interesser, som ikke ønsker en (boglig) uddannelse.

En ting, der gør sig gældende for alle fire valgprocesser, er, at de unge ser eud som et sjovt, men usikkert valg, mens stx er det kedelige, men sikre valg. Der er en forståelse blandt de unge om, at der er et rigtigt og forkert valg, hvor stx i høj grad er det rigtige og sikre valg. De unge ser flere muligheder ved at vælge stx og ser det som en grunduddannelse, og så kan de altid vælge noget andet og mere specifikt senere.

UPV’en – et kritisk eftersyn

Fra oplæg om unges valgprocesser til lejrbålssamtale om uddannelsesparathed. "Er UPV’en nødvendig, eller kan det gøres på en anden måde?" Sådan indledte Tilde lejrbålssamtalen, der netop skulle omhandle et kritisk eftersyn på UPV’en. For er kriterierne for vurderingen for snævre?

Det kan være problematisk at inddrage de personlige og sociale kriterier i vurderingen, fordi de er kontekstafhængige. Elever har også en tendens til at forklare problemer med det personlige eller sociale, da det er lettere end at indrømme, at man har faglige mangler. Samtidig er det lettere for eleverne at forstå faglige argumenter for en vurdering, fx at de ikke er gode til matematik, end de personlige, der bl.a. omhandler elevens selvtillid.

Der er mange unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, men "er det uddannelsesstedet, der ikke er unge-parate, eller er det de unge, der ikke er uddannelsesparate? Måske burde uddannelsesstederne indrette sig sådan, at de er klar til at tage imod de unge."

Vejlederne havde forskellige synspunkter på den meget omtalte UPV. På den ene side er den vigtig, fordi der er nødt til at være nogle vurderingskriterier. Før vurderede man alene på baggrund af karakterer, men med UPV’en er der flere forskellige kriterier at vurdere ud fra.

På den anden side bliver ikke-uddannelsesparate elever stemplet og stigmatiseret. "Alle er parate til et eller andet, og derfor må vi hjælpe dem med at være parate," mente en vejleder. Der er mange unge, der udvikler sig i overgangen til ungdomsuddannelsen, så selvom eleven kan være erklæret ikke-uddannelsesparat inden sommerferien, kan eleven være egnet, når uddannelsen starter. Om eleven er uddannelsesparat vurderes også forskelligt, fordi vurderingen er kontekstafhængig, selvom den burde være ens for alle.

"Uanset om man har UPV’en eller ej, er der nogen, der vil blive stemplet, da det ikke er alle, der er parate," pointerede en vejleder. Alligevel nåede de mange vejledere til enighed om, at hvis UPV’en skal være der, skal den ikke bruges som et stempel.

Men hvordan vurderer man en elev ikke-uddannelsesparat uden at stemple dem? Endnu et spørgsmål rejste sig, og efter både sen boarding time og heftig bølgegang var det på tide for mig at vende tilbage til fastlandet og afslutte min (ud)dannelsesrejse fra kyst til kyst.