Klimadagsordenen har for alvor indtaget scenen i den politiske debat herhjemme og internationalt. Nyeste forskning på området bærer til bålet og til en ophedet debat om, hvem der bør tage ansvaret for, hvad der skal gøres, på hvilken måde og i hvilket omfang. Debatten er spændt ud imellem den enkeltes ansvar som borger og samfundets ansvar for at levere strukturer og regulering af marked, infrastruktur og forskning. Klimaet er på den måde omdrejningspunktet for at diskutere, hvilken fremtidig verden vi gerne vil leve i.

I vejledningsfeltet er vi vant til at have med fremtiden at gøre. Vores arbejde er at forberede mennesker til fremtiden. Vi forbereder mennesker til uddannelse, til arbejdsmarked og til at kunne træffe valg nu og senere og understøtter på den måde, at mennesker får større råderum over deres egen livsførelse. Her bliver vejledningens dobbelte funktion tydelig: Vejledningen forbereder mennesker til fremtiden samtidig med, at vejledning også skaber fremtiden.

Vejledere har magt

Som vejledere har vi magt til at forandre, inspirere og påvirke menneskers perspektiv på fremtiden. Når jeg diskuterer det med mine studerende, oplever jeg en udpræget påholdenhed i forhold til at stå ved den magtfulde position i vejledningspraksis, da magt i vejledning ofte associeres med undertrykkelse og ulighed. Med salig Foucault in mente, den franske filosof og idéhistoriker, er magt ikke nødvendigvis negativ, den er produktiv. Vores position gør noget ved et andet menneske, og som professionel vejleder må vi tage den etiske fordring på os, at det, vi udvirker i forhold til den anden, må være "det gode" og til den andens bedste.

Der rejser sig så en ny diskussion om, hvad der er til den andens bedste. Her kunne man fremføre det synspunkt, at hvis klodens fremtid er truet, ville en indsats for at redde klodens fremtid faktisk være til den andens bedste.

Fra kompetencetænkning til værdier i vejledning

Der er blevet talt meget i vejlednings- og uddannelsesfeltet om Career Management Skills (CMS) og det 21. århundredes kompetencer, altså færdigheder og kompetencer, som kan understøtte menneskers mulighed for at begå sig i det 21. århundrede. I uddannelsesfeltet er der fokus på innovation og digitale kompetencer, og i vejledningsfeltet er der en optagethed af at kunne definere egne kompetencer, sortere og forholde sig til information og evnen til at træffe valg og beslutninger. Men er der i vejledningsfeltet nok fokus på vejledningens skabende funktion? Hvordan ville det se ud, hvis vi bevægede os mere fra kompetencetænkning til værdier i vejledning, altså fra skills til values?

Jeg husker tydeligt spørgsmål fra min egen vejledningspraksis som, hvad der bliver brug for i fremtiden, og om en uddannelse kan sikre et job. Spørgsmål, jeg vævende forsøgte at adressere med svar i retning af, at det jo er svært at vide, hvad der bliver brug for, du ved ikke, hvordan verden ser ud, og du må vælge efter din optagethed nu og så bevare din nysgerrighed i forhold til verden. Jeg tror stadig, jeg ville give de svar, men med de klimaproblemer, vi står over for, tror jeg nok, jeg ville tilføje en ekstra værdibaseret dimension til mine svar.

Uddannelsessystemet er normativt

Ifølge den hollandske pædagogikfilosof Gerd Biesta er uddannelse altid en transmission af samfundets vigtigste værdier. Uddannelsessystemet er normativt, men det trænges i baggrunden, når vi fokuserer på læring, form og kompetencer i stedet for åbent at tage stilling til, hvad der er vigtigt at lære, altså hvilke værdier, der er vigtige at fremme gennem uddannelse.

For Biesta handler god uddannelse om at lære at leve i verden på en voksen måde. Det gør man ved at tage hensyn til andre, ved at indgå i demokratisk dialog med andre og ved at sætte andres behov, måske endda fællesskabets behov, før egne behov. Biesta vover på den baggrund at tage fat på det, som mange vejledere ikke tør udtale sig om, nemlig at gøre sig til dommer for, hvad der bliver brug for i fremtiden. For Biesta er det evident, at vi har brug for at opruste på tre områder. Han beder derfor uddannelsesverdenen tage tre spørgsmål op:

• Demokrati: Hvordan lever vi med hinanden på en ordentlig måde?
• Klima og miljø: Hvordan lever vi på vores jord, så vi ikke ødelægger det, der er hele forudsætningen for vores liv på kloden?
• Omsorg og sundhed: Hvordan passer vi på hinanden, tager os af hinanden, helbreder hinanden for sygdom og arbejder med forebyggelse af sygdom?
  
  

Invitér værdier ind i vejledning

Ser man nærmere på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling er de samme temaer forbundet: Klima er forbundet til menneskers måde at håndtere jordens ressourcer på. Den måde, vi håndterer og fordeler ressourcerne på, har betydning for vores omsorg for hinanden, vores sundhed og vores levestandard, og når vi skal fordele jordens ressourcer i solidaritet med kommende generationer, har vi brug for stærke demokratier.

Hvis de værdier er afgørende for klodens fremtid, er det måske på tide at invitere værdierne konkret ind i vejledningsfeltet og diskutere spørgsmålet "Hvordan kan vi bidrage til en bæredygtig verden gennem uddannelse, profession og karriere?"

Klodens fremtid

Fremtiden udgøres af forskellige menneskers karrierer, dvs. mennesker, der bestrider forskellige professioner, der engagerer mennesker i gøremål med verden. Gøremål, som sætter forskelligt spor og aftryk på kloden i forhold til klima, miljø, demokrati og omsorg. Hvis alle mennesker på et tidspunkt overvejer, hvordan deres professionelle karriere med uddannelse, job og generel livsførelse bidrager til at skabe en bæredygtig fremtid, kan det potentielt forandre verden.

Vejledning bliver på den måde ikke kun en foreteelse, der ruster mennesker til fremtiden via kompetencer og færdigheder, men også et aktivt, bevidst og tydeligt bidrag til at skabe fremtiden via værdier. Vi kunne kalde det bæredygtig karrierevejledning. Ved at bevæge fokus fra skills til values kan bæredygtig vejledning blive det vigtigste redskab til at sikre klodens fremtid.

Klimadagsordenen har for alvor indtaget scenen i den politiske debat herhjemme og internationalt. Nyeste forskning på området bærer til bålet og til en ophedet debat om, hvem der bør tage ansvaret for, hvad der skal gøres, på hvilken måde og i hvilket omfang. Debatten er spændt ud imellem den enkeltes ansvar som borger og samfundets ansvar for at levere strukturer og regulering af marked, infrastruktur og forskning. Klimaet er på den måde omdrejningspunktet for at diskutere, hvilken fremtidig verden vi gerne vil leve i.

I vejledningsfeltet er vi vant til at have med fremtiden at gøre. Vores arbejde er at forberede mennesker til fremtiden. Vi forbereder mennesker til uddannelse, til arbejdsmarked og til at kunne træffe valg nu og senere og understøtter på den måde, at mennesker får større råderum over deres egen livsførelse. Her bliver vejledningens dobbelte funktion tydelig: Vejledningen forbereder mennesker til fremtiden samtidig med, at vejledning også skaber fremtiden.

Vejledere har magt

Som vejledere har vi magt til at forandre, inspirere og påvirke menneskers perspektiv på fremtiden. Når jeg diskuterer det med mine studerende, oplever jeg en udpræget påholdenhed i forhold til at stå ved den magtfulde position i vejledningspraksis, da magt i vejledning ofte associeres med undertrykkelse og ulighed. Med salig Foucault in mente, den franske filosof og idéhistoriker, er magt ikke nødvendigvis negativ, den er produktiv. Vores position gør noget ved et andet menneske, og som professionel vejleder må vi tage den etiske fordring på os, at det, vi udvirker i forhold til den anden, må være "det gode" og til den andens bedste.

Der rejser sig så en ny diskussion om, hvad der er til den andens bedste. Her kunne man fremføre det synspunkt, at hvis klodens fremtid er truet, ville en indsats for at redde klodens fremtid faktisk være til den andens bedste.

Fra kompetencetænkning til værdier i vejledning

Der er blevet talt meget i vejlednings- og uddannelsesfeltet om Career Management Skills (CMS) og det 21. århundredes kompetencer, altså færdigheder og kompetencer, som kan understøtte menneskers mulighed for at begå sig i det 21. århundrede. I uddannelsesfeltet er der fokus på innovation og digitale kompetencer, og i vejledningsfeltet er der en optagethed af at kunne definere egne kompetencer, sortere og forholde sig til information og evnen til at træffe valg og beslutninger. Men er der i vejledningsfeltet nok fokus på vejledningens skabende funktion? Hvordan ville det se ud, hvis vi bevægede os mere fra kompetencetænkning til værdier i vejledning, altså fra skills til values?

Jeg husker tydeligt spørgsmål fra min egen vejledningspraksis som, hvad der bliver brug for i fremtiden, og om en uddannelse kan sikre et job. Spørgsmål, jeg vævende forsøgte at adressere med svar i retning af, at det jo er svært at vide, hvad der bliver brug for, du ved ikke, hvordan verden ser ud, og du må vælge efter din optagethed nu og så bevare din nysgerrighed i forhold til verden. Jeg tror stadig, jeg ville give de svar, men med de klimaproblemer, vi står over for, tror jeg nok, jeg ville tilføje en ekstra værdibaseret dimension til mine svar.

Uddannelsessystemet er normativt

Ifølge den hollandske pædagogikfilosof Gerd Biesta er uddannelse altid en transmission af samfundets vigtigste værdier. Uddannelsessystemet er normativt, men det trænges i baggrunden, når vi fokuserer på læring, form og kompetencer i stedet for åbent at tage stilling til, hvad der er vigtigt at lære, altså hvilke værdier, der er vigtige at fremme gennem uddannelse.

For Biesta handler god uddannelse om at lære at leve i verden på en voksen måde. Det gør man ved at tage hensyn til andre, ved at indgå i demokratisk dialog med andre og ved at sætte andres behov, måske endda fællesskabets behov, før egne behov. Biesta vover på den baggrund at tage fat på det, som mange vejledere ikke tør udtale sig om, nemlig at gøre sig til dommer for, hvad der bliver brug for i fremtiden. For Biesta er det evident, at vi har brug for at opruste på tre områder. Han beder derfor uddannelsesverdenen tage tre spørgsmål op:

• Demokrati: Hvordan lever vi med hinanden på en ordentlig måde?
• Klima og miljø: Hvordan lever vi på vores jord, så vi ikke ødelægger det, der er hele forudsætningen for vores liv på kloden?
• Omsorg og sundhed: Hvordan passer vi på hinanden, tager os af hinanden, helbreder hinanden for sygdom og arbejder med forebyggelse af sygdom?
  
  

Invitér værdier ind i vejledning

Ser man nærmere på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling er de samme temaer forbundet: Klima er forbundet til menneskers måde at håndtere jordens ressourcer på. Den måde, vi håndterer og fordeler ressourcerne på, har betydning for vores omsorg for hinanden, vores sundhed og vores levestandard, og når vi skal fordele jordens ressourcer i solidaritet med kommende generationer, har vi brug for stærke demokratier.

Hvis de værdier er afgørende for klodens fremtid, er det måske på tide at invitere værdierne konkret ind i vejledningsfeltet og diskutere spørgsmålet "Hvordan kan vi bidrage til en bæredygtig verden gennem uddannelse, profession og karriere?"

Klodens fremtid

Fremtiden udgøres af forskellige menneskers karrierer, dvs. mennesker, der bestrider forskellige professioner, der engagerer mennesker i gøremål med verden. Gøremål, som sætter forskelligt spor og aftryk på kloden i forhold til klima, miljø, demokrati og omsorg. Hvis alle mennesker på et tidspunkt overvejer, hvordan deres professionelle karriere med uddannelse, job og generel livsførelse bidrager til at skabe en bæredygtig fremtid, kan det potentielt forandre verden.

Vejledning bliver på den måde ikke kun en foreteelse, der ruster mennesker til fremtiden via kompetencer og færdigheder, men også et aktivt, bevidst og tydeligt bidrag til at skabe fremtiden via værdier. Vi kunne kalde det bæredygtig karrierevejledning. Ved at bevæge fokus fra skills til values kan bæredygtig vejledning blive det vigtigste redskab til at sikre klodens fremtid.