Første scene
Historien 
Britta er i slutningen af 30’erne, og hun har en afsluttet akademisk uddannelse. Britta har i en periode haft et arbejde, som hendes uddannelse kvalificerede hende til. Men Britta brød sig ikke om dette arbejde, og hun forlod det efter nogle måneder og blev ledig. I en årrække herefter har Britta rejst rundt i verden, været hjemme med mellemrum og tjent penge ved ufaglært fabriksarbejde, for så at tage af sted igen. Nu har hun besluttet sig til at blive hjemme, og hun er interesseret i at arbejde inden for det alternative område. Britta mener selv, at hun har evner i retning af clairvoyance, healing og lignende. Det er det område, der interesserer hende, og hun vil gerne have en uddannelse inden for dette område eller noget i den retning.

Britta har sin egen lejlighed, som hun har lånt til sin søster i de perioder, hvor hun har været i udlandet. Hun kan godt bo der sammen med søsteren. Britta er ugift og har ingen børn.

Britta er ved godt helbred, men synes dog, det er vanskeligt at komme hjem til Danmark efter de mange år i udlandet. Hun vil gerne have hjælp til at falde til og slå sig til ro, og hun spørger, om der ikke er et eller andet kursus i selvudvikling, som hun kan gå på. Hun er usikker på, hvad hun skal gøre i fremtiden, og hvordan hun skal klare sig på længere sigt.

Vejlederen foreslår, at hun skal møde næste dag på det lokale aktivitetshus, hvor hun kan prøve mange spændende opgaver som at være i køkken, på sy-værksted og meget andet. Britta reagerer noget forskrækket på dette forslag og beder så mindeligt, om det ikke kan udsættes til den kommende mandag. Det får hun så lov til.

Her slutter så videoen. Samtalen har varet ca. 20 minutter og har stort set været styret af vejlederens spørgsmål, som i store træk har fulgt arbejdsevnemetoden, hvor vejlederen – i princippet - lægger vægt på ressourcer og kompetencer hos den vejledte.

Anden scene
Hvad ser og hører vejlederne?
Kursisterne – alle aktive vejledere – får nu til opgave at vurdere Britta på baggrund af videoen. Er Britta en af de ”selvkørende”, der umiddelbart er arbejdsmarkedsparat, eller er hun en ”svag ledig”, som er behandlingskrævende eller måske blot uafklaret, og derfor skal på et afklaringsforløb? Er hun en vanskelig eller en let vejledningssøgende?

Efter lidt debat i små grupper kommer kursisterne frem med deres vurderinger. Grupperne har mange forskellige forslag til, hvilke områder vejlederen i øvrigt skulle have forsøgt at afdække. Forslagene spænder vidt: fra at spørge mere til, hvad hun har lavet i udlandet - til mere om, hvordan hun selv kan se sin fremtid, og hvordan hun ser på sine muligheder. Nogle vejledere er fremadrettede i deres spørgsmål og andre er bagudrettede. De bagudrettede vil forsøge at finde årsager til problemet for derved bedre at kunne forstå og evt. komme med forslag til at afhjælpe det. De fremadrettede er mere interesserede i at få Britta til afdække, hvilke muligheder og evt. løsninger Britta selv ser.

Samme bredde er der i vurderingen af Britta: nogle af vejlederne mener, at hun er psykisk ustabil og primært har behov for psykologisk hjælp; andre finder, at hun kan klare sig selv med et par samtaler mere og evt. et jobsøgningskursus. Nogle vurderer hende som en let klient og andre, at hun er en ekstrem vanskelig vejledningssøgende, som de hurtigst muligt vil forsøge at sende videre i systemet eller over til en anden vejleder.

Tredje scene
Hvad kan man så lære af det?
Det sete afhænger af øjnene, som ser. Vejledere bearbejder/fortolker det, de hører og ser i forhold til de erfaringer og de værdier, som de har med sig fra deres eget liv. Der findes tilsyneladende ikke en vejledningsfaglighed, som er styrende for det, der sker i vejledningen. Hvis al vejledning var noget, man frivilligt gik til, var det måske ikke noget større problem. Men når en ledig er tvunget til at tale med en vejleder og i nogen grad er i dennes magt, så er det betænkeligt, at så mange beslutninger og ”gode råd” er overladt til den enkelte vejleder og dennes erfaring, holdninger, fordomme. Nogle vejledere er optimistiske: de kan se store kvaliteter og potentialer i den ledige. Andre er pessimistiske og ser først og fremmest ser barrierer, vanskeligheder og modstand hos den vejledte. Og den samme vejleder kan godt både være den optimistiske type, når de møder en ledig, som ligner dem selv, og som er nem at snakke med, og den pessimistiske type, når de møder en ledig, som de ikke umiddelbart kan identificere sig med, eller hvor det er svært at etablere en positiv kontakt.

Nogle vejledere bliver med tiden professionelle pessimister. De hører mest om vanskeligheder og mindre om det, som faktisk lykkes. De risikerer gradvist at brænde ud. Der ligger et stort ansvar hos lederne i kommunerne, på AF og i a-kasserne – og nu i Ungdommens Uddannelsesvejledning og i Studievalg - for at vedligeholde vejledernes arbejdskraft og engagement ved at sørge for, at de får mulighed for at bearbejde de oplevelser, de har i forhold til deres arbejde. Det kan foregå i styrede supervisionsgrupper, eller ved at de løbende deltager i efteruddannelse med andre vejledere.

Vejledere kan have svært ved at være anerkendende og optimistiske over for de vejledningssøgende, hvis de ikke selv oplever, at der er nogen, som anerkender deres indsats og værdsætter deres arbejde. Vil man sikre en vedvarende god kvalitet i vejledningsarbejdet er det ikke nok at måle og registre de ting, som er lette at måle, som fx antal samtaler og hvor mange, der er i beskæftigelse.

Vejlederne får sjældent feedback på deres vejledningsindsats.

• Har samtalen været en hjælp, fik den ledige noget af det, han/hun søgte?
• Kom de et stykke i retning af at komme tilbage på arbejdsmarkedet?
• Forbedrede vejledningssamtalen den lediges chancer for at forblive i beskæftigelse?

De vejledningssamtaler, som har været rigtig gode og som har rykket den ledige, får vejlederen ofte ikke tilbagemeldinger på – mens de knap så vellykkede samtaler ligger som en sort samvittighed i bunden af en bunke.

Vi vedligeholder vores bil. Den kommer til 10.000 km’s eftersyn, hvor den får ny olie, bliver strammet op og får udskiftet slidte dele. Vejledere har også brug for 10.000 km’s eftersyn. Vejledningsarbejdet slider også på dem.