De store ambitioner, som de nye nationale målsætninger i "bedre veje til uddannelse og job" er udtryk for, kræver kommunale ungeindsatser, der tilrettelægges efter de enkelte kommuners lokale forhold, de politiske strukturer og de samarbejdstraditioner, der er i kommunen.

Det betyder, at de enkelte kommuner kan organisere indsatsen forskelligt.

Udover kravet om helhedsorienteret indsats med den unge i centrum og en sammentænkning af uddannelse, beskæftigelse og den sociale indsats skal de nye kommunale ungeindsatser kunne håndtere tre nye ting:

• Målgruppevurdering til FGU og samarbejde med FGU om uddannelses- og forløbsplaner.
• Den gennemgående kontaktpersonordning for unge, der har flere indsatser i kommunen.
• En sammenhængende uddannelsesplan på tværs af de nuværende planer.

Organiseringen af UngeCenter Brønderslev

I Brønderslev Kommune har vi siden 2014 haft en organisering, hvor alle kommunale områder omkring de 15-29-årige er samlet i samme hus. Her er ungeindsatsen forankret med et samlet budget, samme ledelse og et politisk udvalg. Der er stor bevidsthed om, at der er en række forskellige fagligheder i ungecentret, som kan blive styrket gennem en "enhedsorganisering". Ingen medarbejdergruppe får mulighed for at "agere monofaglighed", men enhederne bliver bevidste om, hvordan deres vinkel bidrager til en koordineret løsning af de unges ofte komplekse problemstillinger.

I UngeCenter Brønderslev har vi samlet medarbejderne i faglige teams under faglige afdelingsledere:

• UU-vejledere, der bl.a. dækker vejledning i grundskolen, ungevejledning og FGU målgruppevurdering. De fleste UU-vejledere har beholdt forankringen og den fysiske placering på grundskoler, da kontakten til eleverne er afgørende. Vejlederne skal være kendte på skolerne for at kunne arbejde forebyggende med ikke-uddannelsesparate og deltage i netværksmøder.
  
  
• Beskæftigelsesrådgivere og ungekonsulenter, der afholder visitationssamtaler og rådgivningssamtaler for forskellige borgergrupper og arbejder med indsatser under beskæftigelseslovgivningen.
  
  
• Et tværgående team, der arbejder koordineret med borgere, der fx både har brug for psykiatri og ydelser fra beskæftigelsesområdet, bostøtte eller botilbud.
  
  
• Unge familieteam, der arbejder med sårbare unge fra 15-18 år og ved efterværn for unge til 23 år. De arbejder efter serviceloven.
  
  
• Virksomhedskonsulenter og mentorer, der primært arbejder med praktikker og lønnede timer.
  
  
• Misbrugskonsulenter, der arbejder på tværs af alle enheder.

Alle unge, der har et uddannelses- eller beskæftigelsesperspektiv, udgør ungecentrets målgruppe.

Fem vigtige forudsætninger for den kommunale ungeindsats i Brønderslev Kommune

Vores organisering af ungeindsatsen er ikke udtryk for, at alle skal kunne alt, men ved at placere alle indsatser i et ungecenter, kan vi sætte tydelig retning mod uddannelse eller job, hvad enten der skal arbejdes med misbrug, bostøtte eller frafald på ungdomsuddannelsen.

Der arbejdes i dybden med egne lovgivninger, men særligt med samarbejdet til andre faggrupper, og hvordan forskellige tilgange styrker den samlede indsats for en ung. Modsat kan der i KUI være risiko for, at fokus bliver på forskellene mellem fagligheder, politiske udvalg, lovgivninger, serviceniveauet, tilgangen til unge og uvildig vejledning.

I Brønderslev Kommune arbejder vi med det, der samler os, og tager det som udgangspunkt for indsatsen. Der er særligt fem forhold, der binder ungeindsatsen i UngeCenter Brønderslev sammen.

1. En enkel politisk og organisatorisk struktur

Alle enheder i UngeCenter Brønderslev refererer til det samme chefområde, den samme direktør og kun til et udvalg - beskæftigelses- og uddannelsesudvalget. Det kan lyde som en sekundær ting, men det opleves som en helt primær ting i praksis.

Udvalget kender baggrunden for de prioriteringer, der laves i ungecentret, og kender fx sammenhængen mellem brug af beskæftigelseslovgivningen til tilbud for de 15-17-årige og UU’s status for samme aldersgruppe, når de ser kvartalsrapporter herfra. Og udvalget forstår, at brug af efterværn for en 19-årig efter serviceloven kan være det rigtige for at holde den unge i uddannelse eller at der skal endnu dyrere indsatser til efter psykiatriparagrafferne på voksenområdet.

På "leverandørsiden" er der fra politisk side stor opbakning til, at en ungeindsats har brug for mange forskellige leverandører, private og kommunale, hvad enten der er tale om STU udbydere, støtte kontaktpersoner, mentorer eller bosteder til de unge. Der er en forståelse for de forbundne kar i indsatserne for de unge.

2. En klar forståelse af kerneopgaven i ungeindsatsen

I UngeCenter Brønderslev er kerneydelsen defineret som, at "alle unge får uddannelse og job og bliver i stand til at mestre deres liv og bliver selvforsørgende".

Det er en kerneopgave, alle medarbejdergrupper kan se sig selv i, og alle kan se, at de med hver deres kerneydelser bidrager til løsningen af opgaven. Det gælder fx:

• UU-vejledere, der arbejder forebyggende med uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse for at få kvalificeret den enkeltes uddannelsesvalg.
• Ungevejledere og ungekonsulenter, der vejleder og motiverer den 18-årige til uddannelse eller job fremfor uddannelseshjælp.
• Rådgivere, der arbejder med arbejdsevnen hos ressourceforløbsborgeren, for at han kan komme i praktik eller få lønnede timer på vejen mod afklaring.
• Socialrådgivere, der sammen med en støttekontaktperson får en 16-årig fra institution til eget værelse og begynder motivationsarbejdet mod uddannelse.
• Misbrugskonsulenter, der bevilger en periode med afgiftning, for at den unge kan beholde sin læreplads.

3. Fælles målsætninger for hele ungecentret og indsigt i økonomi hos medarbejderne

De nationale målsætninger er den generelle sigtelinje for alle i UngeCenter Brønderslev:

• Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.
• I 2030 skal mindst 90 % af de unge have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2025 skal 30 % af de unge vælge en eud/eux uddannelse efter grundskolen.

Selvom der kan være mange koordinerede indsatser, benspænd og barrierer på vej mod målet, er det alle medarbejderes fornemste opgave at arbejde med målene.

Udover de nationale mål sætter vi i Brønderslev Kommune andre mål for ungecentret. Det er bl.a., at:

• Antallet af unge på uddannelseshjælp maksimalt må være 200 fuldtidspersoner, faldende til 180 i 2022.
• Andelen af aktivitetsparate unge, der er i virksomhedspraktik eller lønnede timer, skal være mindst 30 %.
• Mindst 85 % af de udsatte unge får indsatser så tæt på normalområdet som muligt.

De konkrete målsætninger kan henvende sig til særlige medarbejdergrupper i ungecentret, men hele tiden med den overordnede kerneopgave for øje.

Hos alle medarbejdere er der desuden stor indsigt i og ansvarlighed for økonomien bag de forskellige indsatser.

UU-vejlederne kender økonomien i STU-tilbud, tillægsydelser og konsekvenser ved ikke hele tiden at have fokus på optimering af ressourcerne. Socialrådgiverne, beskæftigelsesrådgiverne og mentorkoordinatorerne arbejder med de bedste tilbud til den bedste pris og optimering af "value for money."

Vi plejer at sige, at "god vejledning, beskæftigelsesindsats, social indsats og godt købmandskab ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger".

4. Fælles mødefora for at finde gode løsninger

Vi har i ungeindsatsen en tværgående konference med omdrejningspunkt om de unge, der har svære komplekse problemstillinger. Her fremlægges sager, der ønskes sparring på fra andre fagpersoner, og der formuleres anbefalinger om indsatser, der gives videre til rådgivere eller til visitationsmøder, hvor den endelige stillingtagen om en indsats foretages.

Alle medarbejdergrupper i ungecentret samt PPR, lærere i grundskolen og andre kan "sætte unge på konferencen", og der er altid medarbejdere fra de forskellige afdelinger i ungecentret.

På den ugentlige tværgående konference vendes fx:

• Indstilling til STU. Kan der findes alternativer, er alle sten vendt, og er det berettiget med et tre års uddannelsesforløb?
• Gennemgående kontaktperson i forhold til den nye lovgivning. I Brønderslev kalder vi denne for KUI-tovholder. På konferencen behandles ønsket om at få tilkoblet en tovholder fx for en ung, der skal starte på FGU, eller en ung der i forvejen har en foranstaltning på serviceloven. De bedst egnede til opgaven sættes på, og ordningen sættes i værk.
• Komplekse problemstillinger omkring handicap eller psykiatri for voksne unge. Der peges på forskellige alternativer, som et visitationsudvalg endeligt tager stilling til.
• Anbefalinger til, hvordan en ung kan gå fra mere indgribende til mindre indgribende foranstaltning på serviceloven.
• Der orienteres om målgruppevurderinger til FGU, så hele ungecentret bliver bevidst om målgruppens karakteristika.

Den tværgående konference sikrer, at forskellige vinkler fra uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og det sociale område inddrages i løsningen af den unges sag. Siden ungecentret startede, har der været over 450 sager om unge på konferencen.

5. Fleksible leverandører, der er med på ungecentrets tilgang

I UngeCenter Brønderslev har vi mange private og kommunale leverandører, som både rådgivere og ledelse er i tæt kontakt med. For at matche den tilgang ungecentret har, skal leverandørerne kunne omstille sig, fx:

• Når ungecentret justerer behovet for støttekontakttimer, bostøtte eller mentortimer.
• Når ungecentret akut skal finde eget værelse med massiv støtte morgen og aften til en sårbar ung.
• Når ungecentret tænker i individuelt tilrettelagt STU forløb, hvor flere leverandører arbejder tæt sammen.
• Når ungecentret laver et LAB-forløb for en 16-årig ved at kombinere forskellige indsatser.

Før sommerferien havde vi samlet alle leverandører på servicelovens område for at give en orientering omkring FGU og behovet for den nye gennemgående kontaktperson - hos os kaldet KUI tovholder. Det var selvfølgeligt for leverandørerne, at de i deres sociale arbejde med den unge også skulle have uddannelsesperspektivet med. At blive KUI kontaktperson ved siden af opgaven som mentor, bostøtte eller andet ville blot give opgaven mere perspektiv og retning.

Vores erfaring er, at en effektiv ungeindsats kræver udbydere og leverandører, der kan opfylde behovet for fleksibilitet og omstilling og nogle gange særdeles akutte indsatser.

Vi skal videre med tre udfordringer

Selvom vi er godt på vej i UngeCenter Brønderslev, er der områder, der skal arbejdes videre med for at gøre det endnu bedre. Det drejer sig bl.a. om nogle af tiltagene i den nye lovgivning. Det kan virke enkelt i en lovtekst eller i en bekendtgørelse, men allerede nu kan vi mærke udfordringer inden for tre områder:

1. FGU, målgruppevurdering og samarbejdet om uddannelses- og forløbsplaner

• Det er vigtigt, at ungeindsatsen og FGU har samme opfattelse af målgruppen, når det kommer til de "rigtige unge". Hvor tit skal der følges op, og hvad skal opfølgningen bestå i?
• Forventningsafstemning af, hvad vi "lover" den unge i uddannelsesplanen og de faktiske muligheder på FGU skolen. Her er forventningsafstemningen helt afgørende.
• Arbejdsfordelingen mellem vejledningsindsatsen i FGU og vores. I Brønderslev Kommune har vi to medarbejdere, der står for samarbejdet med FGU skolen. Det skal gerne give en enkel kommunikation mellem parterne og gøre, at FGU eleverne bliver trygge ved den opfølgning, der skal ske fra kommunen.
  

2. Den gennemgående kontaktperson

• En meget "hypet" del af lovgivningen, som måske er enkel at kommunikere, men sværere at implementere i praksis. Vi har valgt, at der ikke skal være tale om et nyt korps af personer omkring de unge, men tage udgangspunkt i hvem der i forvejen har relationer til de unge.
  
• For nogle af de elever, der skal på FGU, er det hovedsageligt to medarbejdere, der får opgaven med at være særlig KUI tovholder. For andre elever tages der stilling på den tværgående konference.

3. Den fælles uddannelsesplan

• Igen et logisk forslag set udefra, men ikke desto mindre en plan, der ikke umiddelbart gør andre planer overflødige. Vi undersøger muligheden for forskellige overblikssystemer, og vi har undret os meget over ministeriets ønsker på dette område, samtidig med at der ikke sker nogen form for it-understøttelse af planen. Vi har intet hastværk med hensyn til den fælles uddannelsesplan, og vi prioriterer det tætte og koordinerede samarbejde om den unge i første omgang.

Organiseringen og måden, vi gør tingene på i Brønderslev Kommune, er ikke enestående eller løser alle problemer. Men vi synes, vi har fundet en struktur, der gør frasen om de unge i centrum til andet end skåltale og hensigtserklæringer.