Værsgo, du må bruge 50.000 kr., så længe du kan argumentere for, at det bringer dig tættere på beskæftigelse!

Sådan lød beskeden til deltagerne i projektet 'Langtidsledige tager teten' i Aarhus Kommune, der over to år har eksperimenteret med, hvad der sker, når jobparate mellem 30 og 55 år med mindst 1 års ledighed får frie rammer til selv at råde over penge i deres jobindsats.

Forsøget med personlige, borgerstyrede budgetter bragte hver tredje eller 32 ud af 97 personer i arbejde, og medarbejderne på job­centrene udviklede både et nyt mindset og skiftede titel fra sagsbehandler til job­konsulent. Det er så positivt, at Aarhus Kommune nu arbejder videre med tilgangen og vil undersøge, hvordan de bliver bedre til at spotte og støtte de mest motiverede ledige, der har gavn af større frihed.

"Vi kan se, at det giver nye og hurtigere resultater, når vi viser borgerne større tillid og ser muligheder frem for begrænsninger. Alligevel er det ikke et universelt redskab, der hjælper alle, og det kan være svært at skelne mellem hvem, der selv er i stand til at administrere deres aktiverings­­indsats, og hvem der ikke er," siger beskæftigelseschef Vibeke Jensen fra Aarhus Kommune.

Tankevækkende banale ønsker

Med 6 millioner kr. fra Velux Fonden har projektet givet borgerne mulighed for at bruge penge på andet end det, lovgivningen tillader. Knap hver femte købte fx en computer, et kamera eller en telefon, mens andre fik råd til at besøge tandlægen eller en diætist, og i evalu­eringen svarer knap 8 ud af 10, at projektet gav dem større overskud i hverdagen til at fokusere på at få et job.

"Det er tankevækkende, at relativt banale ting gør en forskel for at komme i beskæftigelse. Men hvis man pludselig får penge til en computer, har det betydning, at man kan skrive sine ansøgninger derhjemme og ikke er nødt til at gå på biblioteket. Eller at man kan få ordnet tænder, få nye briller eller hjælp til at tabe sig, før man har mod på at gå til jobsamtale," siger Vibeke Jensen.

Hun er omvendt også overrasket over, at andre populære måder at bruge de 50.000 kr. var opkvalificerende kurser, uddannelse og kørekort, som man allerede kan inden for de eksisterende regler.

"Forskellen er formodentlig, at vi fx gav lov til at tage kørekort uden et link til et konkret job, og for nogen gør det en indirekte forskel, fordi de bedre kan transportere sig til og fra arbejde," siger Vibeke Jensen, eller som en borger forklarer det i projektevalueringen: "Efter jeg har købt de ting, jeg mangler – især bil – har jeg fået mulighed for at passe et arbejde og hente mine børn. Min hverdag kan hænge sammen, og det var næsten umuligt før."

Det viste sig også, at knap hver fjerde i projektet drømte om at starte egen virksomhed. De brugte typisk penge på markedsføring og udstyr, som borgeren der fik en ovn og åbnede en lille specialiseret bagerbutik, eller borgeren der købte en campingvogn for at åbne en food truck.

"Flere end forventet drømte om at blive selvstændige, men det falder fint i tråd med, at der generelt er flere, som etablerer deres egen lille virksomhed i disse år. Det er interessant og dejligt at se, at det også kan lade sig gøre for langtidsledige," siger Vibeke Jensen.

Penge, plan, proces og personfokus i ét

For at få lov at bruge de 50.000 kr. skulle deltagerne i projektet lægge et budget og en plan, der sandsynliggjorde en sammenhæng mellem udgifter og udsigten til et job. For mange blev det anledningen til at genoverveje deres fremtid, forklarer en borger i evalueringen:

"Det er både en styrke og en svaghed, at der ikke er rammer for, hvad man kan bruge pengene på. Men det tvinger en til at tænke, og den proces er måske lige så vigtig som pengene."

Ifølge Vibeke Jensen er arbejdet med den individuelle plan netop en del af forklaringen på projektets succes, men det stiller også særlige krav til medarbejderne.

"Det kræver et nyt mindset og en meget stor åbenhed både at kunne støtte og sætte grænser for borgernes egne idéer. Man skal i højere grad være en coachende sparringspartner, der kan guide borgeren til, hvordan investeringen kan føre dem i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Erfaringerne vidner om, at man på kontoret ikke altid kan regne ud, hvad der er vigtigt for borgeren. Det ved de måske bedst selv," siger hun.

For at markere rolleskiftet kaldes medarbejderne nu jobkonsulenter frem for sagsbehandlere. Det afspejler, at de ikke passivt behandler og kontrollerer en sag, men snarere hjælper borgerne til selv at tage ansvar, og det har vist sig at lykkes, beretter medarbejderne om i projekt­evalueringen.

"Det har været en god læring, at jeg lige skulle holde mund en gang imellem! Jeg har set noget andet end det, jeg havde forestillet mig, at borgerne tænkte," lyder det fra en jobkonsulent, mens en anden fortæller, at ”Jeg har oplevet sider af borgere, de aldrig har vist mig før. Nogle kan pludselig helt vildt meget, hvor det før var meget begrænset." En tredje siger: "Det der har gjort en forskel er, at der kommer en anden opmærk­somhed på borgeren som person. En tro på, at de godt selv kan. Så kunne beløbet lige så vel være 25.000 kr."

Frihed og selvledelse er ikke for alle

Selvom det umiddelbart kan lyde attraktivt som langtidsledig at få lov at disponere frit over 50.000 kr., har det for nogle været for svært, utrygt og uoverskueligt.

"Da vi skulle finde deltagere til projektet, var der en del, som sagde nej til tilbuddet, fordi de ikke turde eller havde lyst til at tage chancen. Det kræver en høj grad af selvledelse, som ikke er for alle. Man får pludselig selv et tydeligere ansvar for at lykkes og kan ikke gemme sig bag reglerne eller skælde ud på sin sagsbehandler," siger Vibeke Jensen.

Til gengæld har Aarhus Kommune kun oplevet meget lidt snyd med pengene.

"Hvor der er penge, er der også nogle som måske bruger dem til noget andet, end de er tiltænkt. Men det har helt afgjort været i småtings-afdelingen og sætter ikke skræmmende spor."

Projekt 'Langtidsledige tager teten' sluttede med udgangen af 2018, og Aarhus Universitet følger nu, hvordan det går deltagerne på arbejds­markedet. I Aarhus Kommune er man dog allerede i gang med at finde ud af, hvilke erfaringer der kan overføres til den daglige beskæftigelses­indsats. Det handler både om at undersøge, hvad juraen tillader, men også om, hvordan man finder de borgere, der har gavn af selv at finde sin vej mod arbejdsmarkedet. For det kan være svært som medarbejder at regne ud på forhånd.

"Det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der har drive og kapacitet nok til at realisere sine egne ideer. Men det ser ud som om, at når man lægger tilbuddet åbent frem og gør det frivilligt at deltage, så melder de mest motiverede sig som en slags selv-screening. Vi overvejer også, om det kan hjælpe, at vi laver en tillempet form, hvor der måske ikke er frit valg på alle hylder, men et katalog af muligheder, man kan vælge imellem," siger Vibeke Jensen.

Hun vil dog afgjort anbefale andre kommuner at tænke i større frihed og tillid til langtidsledige.

"Jeg synes da, at man skal skrive sig bag øret, at der er en gruppe, som profiterer af at få større indflydelse på deres aktiveringsforløb."