Socialrådgivere oplever det. Akkurat som lærere, pædagoger og syge­plejersker. Når flere års uddannelse omsættes til praksis, møder de en kompleks og fortravlet virkelig­hed, der langt fra matcher deres forestil­ling­ om at gøre en forskel. Borgerne har langt større problemer og brug for hjælp, end de som uerfarne medarbejdere kan håndtere, ansvaret bliver hurtigt alt for stort, og vilkårene på arbejdspladsen giver ikke tilstrækkelig mulighed for en god, blød opstart.

Praksischok kaldes fænomenet. Det er en form for desillusion, der opstår, når studerende i praktik, nyuddannede i deres første job eller ansatte efter en længere efteruddannelse oplever, at viden, værdier og idealer fra studiet slet ikke stemmer overens med den virkelighed, de møder.

Konsekvensen kan være, at man enten dropper uddannelsen efter praktikken, eller som nyuddannet hurtigt skifter til et andet job i håbet om, at kvalifikationer og ambitioner bedre kan indfries her. Andre socialrådgivere forlader helt deres fag og søger over i andre brancher.

Praksischok rammer borgere og kolleger
Tilbage står såvel borgere som arbejdspladser med et problem. For hvis praksischok betyder sygemelding eller hurtigt jobskifte, kommer udsatte borgere til at mangle deres kendte, gennemgående sagsbehandler, som har overblik over deres situation og udfordringer. Borgerne risikerer at miste kontinuitet og fremdrift i deres sag i retning mod selvforsørgelse. Jobcentret mister omvendt viden, erfaringer, kvalitet og effektivitet i arbejdet, der kan afspejle sig i dårlige resultater og en unødig belastning af de tilbageværende medarbejdere.

Flere tiltag har gennem årene forsøgt at komme praksischok til livs. Uddannelser har gang på gang haft som ambition at bygge bedre bro mellem teori og praksis ved at indføre mere praksisnær undervisning baseret på cases og projekter eller forbedre praktikken. Og i 2015 udviklede Dansk Socialrådgiver­forening og KL materialer til at lette overgangen fra studieliv til jobstart med forslag om at indføre mentorordninger, vidensdeling i hverdagen og introprogrammer for nyansatte socialrådgivere.[i]

"Det er kun alt for forståeligt, hvis socialrådgivere får et "praksischok", når livet som studerende skiftes ud med et job i en kommunal forvaltning. De mindst erfarne sendes direkte ud på de arbejdspladser, som kræver mest robusthed. Socialrådgivere får en solid faglig ballast på deres uddannelse, men de bør også have tid til at omstille sig til livet som kommunal sagsbehandler. Det får man ikke, hvis man fra dag ét får ansvar for et antal borgere, som langt overstiger Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal," skrev daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, i en kronik i KL's blad Danske Kommuner.[ii]

Del ansvaret

En del studerende og nyuddannede reagerer på praksischok ved at vende frustrationen indad og kritisere sig selv for ikke at kunne leve op til jobbets krav. Andre klandrer i stedet uddannel­ses­­­­institutionen for ikke at forberede dem på virkeligheden, bebrejder kollegerne for at hænge fast i 'sådan-plejer-vi-at-gøre' uden lyst til at lytte til den nyansattes overvejelser eller kritiserer ledelsen for ikke at give tid til systematisk overlevering af viden, sager, procedurer og arbejdskulturer.

Men ansvaret for at skabe en god jobstart for nyansatte må deles mellem alle parter. Det er hverken udelukkende et individuelt eller et kollegialt ansvar; det er i høj grad også en opgave for uddannelserne og især for arbejdspladsens ledelse. Der er brug for en større accept af, at man altid skal uddanne sig færdig i praksis gennem hele arbejds­livet.

I dette nummer undersøger vi fænomenet praksischok. Hvor udbredt er det blandt socialrådgivere på beskæftigelsesområdet? I hvor høj grad er det et strukturelt samfundsproblem? Er det et spørgsmål om, at uddannelsesinstitutionerne skal klæde nyuddannede bedre på til at møde virkeligheden? Eller er det udtryk for, at jobcentre skal sikre en bedre introduktion til nyuddannede? Du får ikke blot langhårede forklaringer, men også konkrete råd og forslag til, hvad andre har gjort for at undgå praksischok på deres arbejdsplads.

 

Mød holdet bag serien:

 FORSKNING 

Hvad betyder praksischok, og hvordan skal det bekæmpes?
Per Fibæk Laursen, professor, Aarhus Universitet
Vi går tæt på begrebet praksischok. Hvad siger forskningen om omfanget og ingredienserne i fænomenet? Hvad er årsagerne og konsekvenserne? Hvem får det, og hvad ser ud til at modvirke det?

 ORGANISATION OG LEDELSE 

Hvordan fastholder en leder sine medarbejdere?
Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef, Vejle
Hvad gør Birgit Thorup som arbejdsmarkedschef for at fastholde medarbejdere på beskæftigelsesområdet? Hvilke tiltag har hun sat i gang for at opkvalificere og motivere medarbejdere, så de ikke oplever praksischok?

 PRAKSIS 

Hvordan arbejder man med praksischok i praksis?
Julie Mose Entwistle, udviklingskonsulent, Jobcenter København 
Hvordan opleves praksischokket i hverdagen? Hvad gør det ved medarbejderne? Hvilke dilemmaer står de med i praksis, og hvordan arbejder de med det? Hvad forventer de af nye medarbejdere på forhånd? Hvad tilbyder de dem af introduktion og oplæring i begyndelsen?

 UDDANNELSE 

Hvordan klæder uddannelserne de studerende på til virkeligheden?
Tina Nielsen, afdelingsleder og underviser, Københavns Professionshøjskole
Hvordan forbereder Københavns Professionshøjskole grunduddannelse og VEU socialrådgivere på den virkelighed, de møder på arbejdsmarkedet? Anerkender de praksischokket? Og hvorfor opstår det? Hvilken betydning har praktikforløbene for at mindske/øge praksischokket?

 FAGPOLITIK 

Hvad gør man ved praksischok for nyuddannede?
Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
Hvad er Socialrådgiverforeningens holdning til praksischok for nyuddannede medlemmer? Hvorfor opstår det? Hvad kan mindske det? Hvilken betydning har det for arbejdsglæde og resultater på beskæftigelsesområdet?

 PRAKSIS 

Reality bites – sagsbehandler efter praksischok 

En sagsbehandler har fået praksischok. Hvad nærede det? Hvilke forventninger havde du? Hvad kom du konkret ud i? Hvad gjorde det ved dig? Hvordan reagerede du? Hvad ville du i bakspejlet gerne have, at der skulle være sket for at modvirke eller undgå dit praksischok?

 ORGANISATION OG LEDELSE 

Hvordan klæder FTFA medlemmerne på?
Michael Darmer, administrerende direktør, FTFA
Hvordan planlægger FTFA at klæde medlemmerne på fra 1. januar 2020 for at løse opgaven med de første tre måneders ledighedsperiode? Hvordan vil de undgå praksischok?

 ORGANISATION OG LEDELSE 

Ny a-kasse-opgave er sund fornuft

Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

Lyst til nytænkning præger a-kasserne, der fra nytår skal overtage kontaktforløbet med ledige de første tre måneder, siger direktøren i Danske A-kasser og afblæser idéen om konkurrence mellem a-kasser og jobcentre.

Referencer

[i] DS og KL vil styrke socialrådgiveruddannelsen. Dansk Socialrådgiverforening, 27. marts 2014. 

[ii] Kommuner skal tage chokket ud af praksis. Dansk Socialrådgiverforening, 8. januar 2015.  

Socialrådgivere oplever det. Akkurat som lærere, pædagoger og syge­plejersker. Når flere års uddannelse omsættes til praksis, møder de en kompleks og fortravlet virkelig­hed, der langt fra matcher deres forestil­ling­ om at gøre en forskel. Borgerne har langt større problemer og brug for hjælp, end de som uerfarne medarbejdere kan håndtere, ansvaret bliver hurtigt alt for stort, og vilkårene på arbejdspladsen giver ikke tilstrækkelig mulighed for en god, blød opstart.

Praksischok kaldes fænomenet. Det er en form for desillusion, der opstår, når studerende i praktik, nyuddannede i deres første job eller ansatte efter en længere efteruddannelse oplever, at viden, værdier og idealer fra studiet slet ikke stemmer overens med den virkelighed, de møder.

Konsekvensen kan være, at man enten dropper uddannelsen efter praktikken, eller som nyuddannet hurtigt skifter til et andet job i håbet om, at kvalifikationer og ambitioner bedre kan indfries her. Andre socialrådgivere forlader helt deres fag og søger over i andre brancher.

Praksischok rammer borgere og kolleger
Tilbage står såvel borgere som arbejdspladser med et problem. For hvis praksischok betyder sygemelding eller hurtigt jobskifte, kommer udsatte borgere til at mangle deres kendte, gennemgående sagsbehandler, som har overblik over deres situation og udfordringer. Borgerne risikerer at miste kontinuitet og fremdrift i deres sag i retning mod selvforsørgelse. Jobcentret mister omvendt viden, erfaringer, kvalitet og effektivitet i arbejdet, der kan afspejle sig i dårlige resultater og en unødig belastning af de tilbageværende medarbejdere.

Flere tiltag har gennem årene forsøgt at komme praksischok til livs. Uddannelser har gang på gang haft som ambition at bygge bedre bro mellem teori og praksis ved at indføre mere praksisnær undervisning baseret på cases og projekter eller forbedre praktikken. Og i 2015 udviklede Dansk Socialrådgiver­forening og KL materialer til at lette overgangen fra studieliv til jobstart med forslag om at indføre mentorordninger, vidensdeling i hverdagen og introprogrammer for nyansatte socialrådgivere.[i]

"Det er kun alt for forståeligt, hvis socialrådgivere får et "praksischok", når livet som studerende skiftes ud med et job i en kommunal forvaltning. De mindst erfarne sendes direkte ud på de arbejdspladser, som kræver mest robusthed. Socialrådgivere får en solid faglig ballast på deres uddannelse, men de bør også have tid til at omstille sig til livet som kommunal sagsbehandler. Det får man ikke, hvis man fra dag ét får ansvar for et antal borgere, som langt overstiger Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal," skrev daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, i en kronik i KL's blad Danske Kommuner.[ii]

Del ansvaret

En del studerende og nyuddannede reagerer på praksischok ved at vende frustrationen indad og kritisere sig selv for ikke at kunne leve op til jobbets krav. Andre klandrer i stedet uddannel­ses­­­­institutionen for ikke at forberede dem på virkeligheden, bebrejder kollegerne for at hænge fast i 'sådan-plejer-vi-at-gøre' uden lyst til at lytte til den nyansattes overvejelser eller kritiserer ledelsen for ikke at give tid til systematisk overlevering af viden, sager, procedurer og arbejdskulturer.

Men ansvaret for at skabe en god jobstart for nyansatte må deles mellem alle parter. Det er hverken udelukkende et individuelt eller et kollegialt ansvar; det er i høj grad også en opgave for uddannelserne og især for arbejdspladsens ledelse. Der er brug for en større accept af, at man altid skal uddanne sig færdig i praksis gennem hele arbejds­livet.

I dette nummer undersøger vi fænomenet praksischok. Hvor udbredt er det blandt socialrådgivere på beskæftigelsesområdet? I hvor høj grad er det et strukturelt samfundsproblem? Er det et spørgsmål om, at uddannelsesinstitutionerne skal klæde nyuddannede bedre på til at møde virkeligheden? Eller er det udtryk for, at jobcentre skal sikre en bedre introduktion til nyuddannede? Du får ikke blot langhårede forklaringer, men også konkrete råd og forslag til, hvad andre har gjort for at undgå praksischok på deres arbejdsplads.

 

Mød holdet bag serien:

 FORSKNING 

Hvad betyder praksischok, og hvordan skal det bekæmpes?
Per Fibæk Laursen, professor, Aarhus Universitet
Vi går tæt på begrebet praksischok. Hvad siger forskningen om omfanget og ingredienserne i fænomenet? Hvad er årsagerne og konsekvenserne? Hvem får det, og hvad ser ud til at modvirke det?

 ORGANISATION OG LEDELSE 

Hvordan fastholder en leder sine medarbejdere?
Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef, Vejle
Hvad gør Birgit Thorup som arbejdsmarkedschef for at fastholde medarbejdere på beskæftigelsesområdet? Hvilke tiltag har hun sat i gang for at opkvalificere og motivere medarbejdere, så de ikke oplever praksischok?

 PRAKSIS 

Hvordan arbejder man med praksischok i praksis?
Julie Mose Entwistle, udviklingskonsulent, Jobcenter København 
Hvordan opleves praksischokket i hverdagen? Hvad gør det ved medarbejderne? Hvilke dilemmaer står de med i praksis, og hvordan arbejder de med det? Hvad forventer de af nye medarbejdere på forhånd? Hvad tilbyder de dem af introduktion og oplæring i begyndelsen?

 UDDANNELSE 

Hvordan klæder uddannelserne de studerende på til virkeligheden?
Tina Nielsen, afdelingsleder og underviser, Københavns Professionshøjskole
Hvordan forbereder Københavns Professionshøjskole grunduddannelse og VEU socialrådgivere på den virkelighed, de møder på arbejdsmarkedet? Anerkender de praksischokket? Og hvorfor opstår det? Hvilken betydning har praktikforløbene for at mindske/øge praksischokket?

 FAGPOLITIK 

Hvad gør man ved praksischok for nyuddannede?
Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
Hvad er Socialrådgiverforeningens holdning til praksischok for nyuddannede medlemmer? Hvorfor opstår det? Hvad kan mindske det? Hvilken betydning har det for arbejdsglæde og resultater på beskæftigelsesområdet?

 PRAKSIS 

Reality bites – sagsbehandler efter praksischok 

En sagsbehandler har fået praksischok. Hvad nærede det? Hvilke forventninger havde du? Hvad kom du konkret ud i? Hvad gjorde det ved dig? Hvordan reagerede du? Hvad ville du i bakspejlet gerne have, at der skulle være sket for at modvirke eller undgå dit praksischok?

 ORGANISATION OG LEDELSE 

Hvordan klæder FTFA medlemmerne på?
Michael Darmer, administrerende direktør, FTFA
Hvordan planlægger FTFA at klæde medlemmerne på fra 1. januar 2020 for at løse opgaven med de første tre måneders ledighedsperiode? Hvordan vil de undgå praksischok?

 ORGANISATION OG LEDELSE 

Ny a-kasse-opgave er sund fornuft

Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

Lyst til nytænkning præger a-kasserne, der fra nytår skal overtage kontaktforløbet med ledige de første tre måneder, siger direktøren i Danske A-kasser og afblæser idéen om konkurrence mellem a-kasser og jobcentre.

Referencer

[i] DS og KL vil styrke socialrådgiveruddannelsen. Dansk Socialrådgiverforening, 27. marts 2014. 

[ii] Kommuner skal tage chokket ud af praksis. Dansk Socialrådgiverforening, 8. januar 2015.