"Det er da almindelig sund fornuft, at ledige ikke længere både skal gå til samtaler på jobcentret og i a-kasserne i de første måneder uden job, hvor der hidtil har været et betydeligt overlap i samtalerne. Det vil frigive ressourcer i kommunerne til langtidsledige, og logisk set ved a-kasserne også mere om de specifikke brancher og arbejdsområder, som folk skal finde arbejde i."

Sådan siger direktøren for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, om det nye forsøg, der fra 1. januar 2020 betyder, at ledige i de første tre måneder kun skal mødes med en sagsbehandler i deres a-kasse. Han er ikke enig i, at 'Mere ansvar til a-kasser' handler om at konkurrere med jobcentrene.

"I den offentlige debat lyder det som om, vi ligger i opgavekrig, men i den praktiske virkelighed opfatter medarbejdere i a-kasser og jobcentre hinanden som gode samarbejdspartnere. Alle har en interesse i, at folk kommer hurtigst muligt i gang med det bedste job for dem."

Springbræt til nytænkning

I alt ni a-kasser er med i det nye forsøg men flere bød ind på opgaven, og det skabte ifølge Verner Sand Kirk grobund for nytænkning.

"Mange har gjort sig tanker om, hvordan de vil gribe den nye opgave an, og selvom ikke alle ansøgere kom med i forsøget, vælger en del a-kasser alligevel at levere de tilbud, de har udviklet."

Verner Sand Kirks erfaring er, at a-kasse-medarbejdere gerne vil løse opgaver på nye måder. Det var også tilfældet i 2012, da forsøgs­ordningen 'Den Gode Samtale' lod syv a-kasser droppe standardiserede rådighedssamtaler og overlod det til de ledige medlemmer selv at vælge, hvilken sagsbehandler de ville tale med og om hvad.

"I første omgang frygtede nogle den større valgfrihed, for hvad kunne der ikke ske, når man pludselig kunne lave statistik over, hvilke medarbejdere der blev booket til hvilken type samtaler. Men det viste sig at være en stor succes med både glade medarbejdere og tilfredse medlemmer, der følte, de fik langt bedre og mere individuel hjælp," siger Verner Sand Kirk.

Farvel til vulgær incitaments-logik

Direktøren for Danske A-kasser håber også, at det nye forsøg er udtryk for en ny tankegang om ledige.

"Især med regeringsskiftet bliver det tydeligt, at der er ved at ske et skred i måden, man ser på ledige. Den har længe været domineret af idéen om, at ledighed nok skyldes, at folk er kræsne og helst ikke vil arbejde, så derfor hjælper det at presse dem. Den nye ministers udmeldinger tyder på, at man nu er begyndt at genindse, at det snarere handler om at hjælpe med, hvad der egentlig skal til, for at folk kan finde et job eller omskole sig, fordi deres jobområde er skrumpet," siger han.

Verner Sand Kirk kritiserer også det, han kalder 'vulgær incitamentsteori'.

"Argumentet imod at gennemføre forsøget med 'Mere ansvar til a-kasser' har været, at vi ikke har samme økonomiske tilskyndelse til at få folk i arbejde som de kommunale jobcentre. Det er noget vrøvl. A-kasserne tjener jo ikke penge på arbejdsløse, men taber snarere penge, og i bund og grund er de drevet af et helt basalt ønske om at få folk i arbejde. Alt andet er kun logik på politik- og organisationsniveau," siger han.