Alle eller kun nogle?
Politiken skriver, at "Hvis du bliver ledig, vil en lang række personlige oplysninger om dig blive lagt ind i en algoritme, hvis formål er at udpege, om du er i risikogruppen for at blive langtidsledig."[i] Politiken citerer desuden Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet, for at udtale, at "Man vil rulle en systematisk profilering ud over alle ledige mennesker."
Det er ikke korrekt. Når man tilmelder sig som ledig i udvalgte målgrupper på Jobnet, bliver man tilbudt en selvscreening, som er frivillig at gennemføre. Vælger man at gennemføre selvscreeningen, skal man besvare et spørgeskema. Når spørgeskemaet er udfyldt, får man screeningsresultatet.
Det er altså for det første frivilligt for den enkelte borger, om man vil besvare spørgeskemaet og blive profileret. For det andet er det kun nyledige i udvalgte målgrupper, der får tilbuddet om selvscreening. Det er altså ikke en systematisk profilering, der automatisk udføres for alle ledige mennesker, og det sker ikke uden borgerens vidende.
Danske A-kassers formand, Torben Poulsen, tager derfor også fejl, når han citeres for at mene, at man lægger alle ledige ind i ét og samme værktøj. Har man som a-kassemedlem været tilmeldt som ledig i mere end tre uger, bliver man overhovedet ikke tilbudt selvscreening. Screeningen for risiko for langtidsledighed hos dagpengemodtagere tilbydes nemlig især for at give jobcenter og a-kasse input til dialog med borgeren ved borgerens første samtale med jobcenter/a-kasse. Dette som en direkte konsekvens af Beskæftigelsesreformen[ii], som Folketinget vedtog i 2014. Reformens centrale formål er, at ledige får en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job.
Nyt eller gammelt?
Alle artiklerne giver også udtryk for, at denne profilering er noget helt nyt. Det er heller ikke korrekt. Profileringsværktøjet har været i drift siden 2014. Nyledige har længe fået tilbuddet om selvscreening på Jobnet, og resultaterne er fra begyndelsen blevet gjort tilgængelige for alle jobcentre og a-kasser.
På baggrund af 16 jobcentres lokale pilotprojekter om bl.a. brugen af profileringsværktøjet, som begyndte allerede i januar 2016, valgte STAR i 2018 at lade konsulenter fra Mploy[iii] lave en evaluering af værktøjets brug på nyledige dagpengemodtagere[iv].
I Politiken kalder Hanne Marie Motzfeldt de 16 pilotprojekter for en "ret så mislykket forsøgsrunde." Det passer dårligt med, hvad der faktisk står i evalueringen. Evalueringen konkluderer overordnet, at "De fleste af de 16 deltagende jobcentre vurderer, at der er værdi i at arbejde med profilafklaringsværktøjet. Det giver et godt grundlag for at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Desuden udgør værktøjet ifølge jobcentrene et godt redskab i forberedelsen af samtalerne med borgeren, ligesom det er et effektivt dialogværktøj i samtalerne". I evalueringen står der også, at "Størstedelen af jobcentrene har besluttet at arbejde videre med brugen af profilafklaringsværktøjet efter projektet er afsluttet."
Fagbladet 3F påstår, at evalueringen konkluderer, at lidt under halvdelen af jobcentrene slet ikke eller i mindre grad synes, at værktøjet er behjælpeligt med at spotte nyledige i risiko for at blive langtidsledige[v]. Denne score tolker Hanne Marie Motzfeldt ifølge Fagbladet 3F til at betyde, at værktøjet i "lige under 50 procent af tilfældene kommer med en forkert vurdering."
I den mere præcise opgørelse over jobcentrenes vurdering af, om profilafklaringsværktøjet understøtter identificering af nyledige i risiko for langtidsledighed, svarer kun ét ud af de 16 jobcentre "Slet ikke" - altså godt 6 %. En tredjedel vurderer, at værktøjet i mindre grad giver et godt grundlag for at spotte nyledige i risiko for langtidsledighed, mens flere end halvdelen mener, at værktøjet i nogen grad eller i høj grad giver et godt grundlag. Derfor kan man også læse i evalueringen, at "De fleste jobcentre vil fortsætte med at bruge profilafklaringsværktøjet fremover."
A-kasser eller jobcentre?
Hvad a-kasserne angår, viser evalueringen, at "Profilafklaringen har medvirket til, at der skabes et fælles afsæt forud for fællessamtalen, og at begge parter er klædt godt på til samtalen. Besvarelse af forberedelsesskemaet og profilafklaringen kan både bruges i forberedelsen af samtalen og aktivt under samtalen, fordi man kan tale ud fra svarene." Nogle a-kasser siger dog, at de grundlæggende har en skepsis over for screeningsværktøjer, og at profilafklaring generelt er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssig i dialogen med borgeren.
I Politiken får Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, dette til, at "Dataprofilering er tidligere blevet forsøgt i 16 jobcentre. I evalueringen af det pilotprojekt kan man læse, at flere valgte at droppe værktøjet undervejs, fordi det »efter deres opfattelse er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssigt i dialogen med borgeren«". Her kommer lektoren til at bytte rundt på jobcentre og a-kasser.
Forbudt eller tilladt?
Under overskriften "Ny lov om udpegning af ledige er muligvis ulovlig" citerer Fagbladet 3F en række unavngivne eksperter for på Twitter at have påpeget, at lovhjemmelen til at kunne tilbyde borgerne selvscreening med det, som i den ny LAB-lov bliver kaldt et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, er "meget problematisk i forhold til (…) forbuddet mod profilering og GDPR-forordningen".
Det kan ikke være korrekt. For GDPR indeholder ikke noget forbud mod profilering. Politiken citerer i samme anledning igen Hanne Marie Motzfeldt for at udtale, at GDPR "stiller skrappe krav til profilering af borgerne."
Det kan diskuteres, hvor skrappe disse krav er i denne sag. Ud over regler for virksomheders profilering af kunder i relation til markedsføring (hvilket er irrelevant i denne sag) stiller GDPR-reglerne om profilering kun krav om, at der ikke må træffes automatiserede afgørelser, som alene er baseret på en maskinel profilering. Borgeren har krav på, at afgørelser underlægges et "menneskeligt skøn".
Derfor gør lovbemærkningerne til den ny LAB-lov (afsnit 5.13.2)[vi] også et stort nummer ud af at understrege, at "Værktøjet vil bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af borgeren med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation (beslutningsstøtte)." Så reglerne om profilering har ingen eller meget begrænset relevans i denne sag.
Havde lovbemærkningerne ikke understreget det helt oplagte, nemlig at man selvfølgelig ikke kan træffe nogen afgørelse i jobcentret alene på baggrund af et screeningsresultat, ville jobcentrene under alle omstændigheder have sikret, at det ikke vil ske. I evalueringen af pilotprojektet understreger jobcentrene, at "resultaterne fra profilafklaringsværktøjet ikke kan stå alene. Der skal en socialfaglig vurdering til også".
Ja, selvfølgelig er det en socialfaglig vurdering, der leder til den rigtige indsats. Derfor er det også glædeligt at læse i Mploys evaluering, at stort set alle de deltagende jobcentre vurderer, at den indsats, de har iværksat i forbindelse med projektet, er virkningsfuld for at få nyledige i risiko for langtidsledighed i job.
Referencer
[i] Kjær, J. S. og L. Danielsen: Algoritmer skal udpege langtidsledige. Politiken. 15. maj 2019.
[ii] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Beskæftigelsesreform vedtaget. 19. december 2014.
[iii] Mploy.
[v] Junker, S.: Ny lov om udpegning af ledige er muligvis ulovlig. Fagbladet 3F. 15. maj 2019.
[vi] Folketinget: Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 27. marts 2019.
Vil du vide mere om Vejlederforum?
|
Alle eller kun nogle?
Politiken skriver, at "Hvis du bliver ledig, vil en lang række personlige oplysninger om dig blive lagt ind i en algoritme, hvis formål er at udpege, om du er i risikogruppen for at blive langtidsledig."[i] Politiken citerer desuden Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet, for at udtale, at "Man vil rulle en systematisk profilering ud over alle ledige mennesker."
Det er ikke korrekt. Når man tilmelder sig som ledig i udvalgte målgrupper på Jobnet, bliver man tilbudt en selvscreening, som er frivillig at gennemføre. Vælger man at gennemføre selvscreeningen, skal man besvare et spørgeskema. Når spørgeskemaet er udfyldt, får man screeningsresultatet.
Det er altså for det første frivilligt for den enkelte borger, om man vil besvare spørgeskemaet og blive profileret. For det andet er det kun nyledige i udvalgte målgrupper, der får tilbuddet om selvscreening. Det er altså ikke en systematisk profilering, der automatisk udføres for alle ledige mennesker, og det sker ikke uden borgerens vidende.
Danske A-kassers formand, Torben Poulsen, tager derfor også fejl, når han citeres for at mene, at man lægger alle ledige ind i ét og samme værktøj. Har man som a-kassemedlem været tilmeldt som ledig i mere end tre uger, bliver man overhovedet ikke tilbudt selvscreening. Screeningen for risiko for langtidsledighed hos dagpengemodtagere tilbydes nemlig især for at give jobcenter og a-kasse input til dialog med borgeren ved borgerens første samtale med jobcenter/a-kasse. Dette som en direkte konsekvens af Beskæftigelsesreformen[ii], som Folketinget vedtog i 2014. Reformens centrale formål er, at ledige får en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job.
Nyt eller gammelt?
Alle artiklerne giver også udtryk for, at denne profilering er noget helt nyt. Det er heller ikke korrekt. Profileringsværktøjet har været i drift siden 2014. Nyledige har længe fået tilbuddet om selvscreening på Jobnet, og resultaterne er fra begyndelsen blevet gjort tilgængelige for alle jobcentre og a-kasser.
På baggrund af 16 jobcentres lokale pilotprojekter om bl.a. brugen af profileringsværktøjet, som begyndte allerede i januar 2016, valgte STAR i 2018 at lade konsulenter fra Mploy[iii] lave en evaluering af værktøjets brug på nyledige dagpengemodtagere[iv].
I Politiken kalder Hanne Marie Motzfeldt de 16 pilotprojekter for en "ret så mislykket forsøgsrunde." Det passer dårligt med, hvad der faktisk står i evalueringen. Evalueringen konkluderer overordnet, at "De fleste af de 16 deltagende jobcentre vurderer, at der er værdi i at arbejde med profilafklaringsværktøjet. Det giver et godt grundlag for at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Desuden udgør værktøjet ifølge jobcentrene et godt redskab i forberedelsen af samtalerne med borgeren, ligesom det er et effektivt dialogværktøj i samtalerne". I evalueringen står der også, at "Størstedelen af jobcentrene har besluttet at arbejde videre med brugen af profilafklaringsværktøjet efter projektet er afsluttet."
Fagbladet 3F påstår, at evalueringen konkluderer, at lidt under halvdelen af jobcentrene slet ikke eller i mindre grad synes, at værktøjet er behjælpeligt med at spotte nyledige i risiko for at blive langtidsledige[v]. Denne score tolker Hanne Marie Motzfeldt ifølge Fagbladet 3F til at betyde, at værktøjet i "lige under 50 procent af tilfældene kommer med en forkert vurdering."
I den mere præcise opgørelse over jobcentrenes vurdering af, om profilafklaringsværktøjet understøtter identificering af nyledige i risiko for langtidsledighed, svarer kun ét ud af de 16 jobcentre "Slet ikke" - altså godt 6 %. En tredjedel vurderer, at værktøjet i mindre grad giver et godt grundlag for at spotte nyledige i risiko for langtidsledighed, mens flere end halvdelen mener, at værktøjet i nogen grad eller i høj grad giver et godt grundlag. Derfor kan man også læse i evalueringen, at "De fleste jobcentre vil fortsætte med at bruge profilafklaringsværktøjet fremover."
A-kasser eller jobcentre?
Hvad a-kasserne angår, viser evalueringen, at "Profilafklaringen har medvirket til, at der skabes et fælles afsæt forud for fællessamtalen, og at begge parter er klædt godt på til samtalen. Besvarelse af forberedelsesskemaet og profilafklaringen kan både bruges i forberedelsen af samtalen og aktivt under samtalen, fordi man kan tale ud fra svarene." Nogle a-kasser siger dog, at de grundlæggende har en skepsis over for screeningsværktøjer, og at profilafklaring generelt er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssig i dialogen med borgeren.
I Politiken får Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, dette til, at "Dataprofilering er tidligere blevet forsøgt i 16 jobcentre. I evalueringen af det pilotprojekt kan man læse, at flere valgte at droppe værktøjet undervejs, fordi det »efter deres opfattelse er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssigt i dialogen med borgeren«". Her kommer lektoren til at bytte rundt på jobcentre og a-kasser.
Forbudt eller tilladt?
Under overskriften "Ny lov om udpegning af ledige er muligvis ulovlig" citerer Fagbladet 3F en række unavngivne eksperter for på Twitter at have påpeget, at lovhjemmelen til at kunne tilbyde borgerne selvscreening med det, som i den ny LAB-lov bliver kaldt et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, er "meget problematisk i forhold til (…) forbuddet mod profilering og GDPR-forordningen".
Det kan ikke være korrekt. For GDPR indeholder ikke noget forbud mod profilering. Politiken citerer i samme anledning igen Hanne Marie Motzfeldt for at udtale, at GDPR "stiller skrappe krav til profilering af borgerne."
Det kan diskuteres, hvor skrappe disse krav er i denne sag. Ud over regler for virksomheders profilering af kunder i relation til markedsføring (hvilket er irrelevant i denne sag) stiller GDPR-reglerne om profilering kun krav om, at der ikke må træffes automatiserede afgørelser, som alene er baseret på en maskinel profilering. Borgeren har krav på, at afgørelser underlægges et "menneskeligt skøn".
Derfor gør lovbemærkningerne til den ny LAB-lov (afsnit 5.13.2)[vi] også et stort nummer ud af at understrege, at "Værktøjet vil bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af borgeren med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation (beslutningsstøtte)." Så reglerne om profilering har ingen eller meget begrænset relevans i denne sag.
Havde lovbemærkningerne ikke understreget det helt oplagte, nemlig at man selvfølgelig ikke kan træffe nogen afgørelse i jobcentret alene på baggrund af et screeningsresultat, ville jobcentrene under alle omstændigheder have sikret, at det ikke vil ske. I evalueringen af pilotprojektet understreger jobcentrene, at "resultaterne fra profilafklaringsværktøjet ikke kan stå alene. Der skal en socialfaglig vurdering til også".
Ja, selvfølgelig er det en socialfaglig vurdering, der leder til den rigtige indsats. Derfor er det også glædeligt at læse i Mploys evaluering, at stort set alle de deltagende jobcentre vurderer, at den indsats, de har iværksat i forbindelse med projektet, er virkningsfuld for at få nyledige i risiko for langtidsledighed i job.
Referencer
[i] Kjær, J. S. og L. Danielsen: Algoritmer skal udpege langtidsledige. Politiken. 15. maj 2019.
[ii] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Beskæftigelsesreform vedtaget. 19. december 2014.
[iii] Mploy.
[v] Junker, S.: Ny lov om udpegning af ledige er muligvis ulovlig. Fagbladet 3F. 15. maj 2019.
[vi] Folketinget: Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 27. marts 2019.
Vil du vide mere om Vejlederforum?
|
Indstillinger for cookie-samtykke