"Hej og velkommen, hvad kan jeg gøre for dig?"

Så enkelt indleder Heidi Berggren Brøndal Pedersen alle samtaler som vejleder på DTU, for med 12.000 studerende på Danmarks Tekniske Universitet aner hun aldrig, hvilke udfordringer hun står over for. Nogle gange skal hun hjælpe med teknisk at afmelde en eksamen eller indberette et speciale, andre gange skal hun fortælle om optagelseskrav, men hun møder også mennesker i mistrivsel og krise. Så trods åbningss­pørgs­målets banale formulering afspejler ordene en bevidst stillingtagen til hendes fag og job.

"Som vejleder er det slet ikke nok at være god til at tale med mennesker. Professionalisme kræver en selvstændig faglighed," siger Heidi Berggren Brøndal Pedersen.

"Jeg skal både have grundig faktuel viden om bl.a. uddannelses­systemet, regler og procedurer og viden om kommunikation, så jeg fx forstår betydningen af pauser og ord og kan veksle mellem at spørge og lytte, styre og slippe kontrollen. Selvfølgelig bruger jeg mig selv, men jeg går aldrig over grænsen og bliver så privat, at relationen inviterer til at blive venner på Facebook. Omvendt er jeg heller ikke en objektiv robot, for så kunne man ligeså godt gå ned i busskuret og finde en, der kunne hjælpe med at google svar."

Nej til gode råd og lommepsykologi

Vejledning er en bevidst karrierevej for Heidi Berggren Brøndal Pedersen. Hun er uddannet lærer og underviste i udskolingen, da hun fik idéen til at skifte spor.

"Jeg oplevede elever komme tilbage fra studievejledning med tårer i øjnene, fordi de trods en passion for musik fik at vide, at de nok skulle være elektrikere. I min verden er det ikke vejledning men rådgivning, fordi det overser elevens drømme og kompetencer. En vejleder har aldrig en skjult agenda, men er som en hjertestarter, der kickstarter andres motivation og guider dem i processen til selv at kunne træffe valg," siger hun.

Heidi Berggren Brøndal Pedersen tog en master­ i vejledning og arbejdede først i UU-regi og senere som leder af et lokalt projekt under Undervisningsministeriets 'Brug for Alle Unge', hvor hun lavede fremskudt vejledning i et udsat boligområde. For to år siden blev hun specialkonsulent og teamkoordinator i studievejledningen på DTU og har netop afsluttet en ekstra uddannelse som psykiatrivejleder.

"Min målgruppe har forandret sig, men vejledningsfagligheden er stadig den samme. Jeg følger ikke længere teenagere gennem flere år i en periode, hvor deres identitet også er på spil, men møder voksne, som jeg typisk kun ser en enkelt gang eller kortvarigt. Nogle kan være et svært sted i livet, fordi de har diagnoser, psykiske problemer eller har oplevet noget forfærdeligt, så jeg har videreuddannet mig for at blive god til at pege i retning af relevant hjælp og ikke forfalde til at lege lommepsykolog."

Gryderet af viden og empati

Uanset hvem Heidi Berggren Brøndal Pedersen vejleder gør hun en dyd ud af aldrig at have færdig­støbte skabeloner for sine samtaler.

"Der var en periode, hvor mange var optaget af den narrative tilgang, men ingen virkemidler passer til alle. Jeg er eklektisk og plukker fra min faglighed afhængig af opgaven og personen, jeg sidder overfor. Er der fx brug for at sætte tanker eller handlinger i gang? Skal jeg udelukkende følge den studerendes egne spor, eller skal jeg etablere en skarp ramme og måske lukke noget ned, fordi personen er meget oprevet? Det afgør jeg ikke ud fra en diffus mave­fornemmelse, men på baggrund af min brede faglige viden og erfaring, og det eneste som altid går igen er, at jeg spejler og anerkender den anden, så man føler sig set, hørt og mødt."

Men gode relationer er heller ikke et spørgsmål om kemi, de bygger på lige dele viden og empati.

"Jeg skal kunne etablere en tillidsfuld kontakt til hvem som helst ved at vise, at de kan have tillid til, at jeg rummer, hvad de kommer med, og er fagligt i stand til at guide dem videre. Det betyder, at du som vejleder også har en kæmpe faktuel viden, så du kan gribe selv de mindste interesser eller åbninger og pege i retning af nye muligheder. I UU-regi var det relevant at kunne ug.dk udenad, nu er det alle DTU’s regler, procedurer og potentielle arbejdsmarked, jeg skal være ekspert i for at vide, hvor svarene gemmer sig. Men jeg har stadig ingen skjult dagsorden og er fx ikke forpligtet til at holde på de studerende. Alt hvad jeg gør, skal være til gavn for den anden."

Hverken festfyrværkeri eller død sild

Engagement er endnu et nøgleord, Heidi Berggren Brøndal Pedersen lægger vægt på i sin forståelse af vejlederens faglighed.

"Selvom jeg taler med virkelig mange på en dag, må de aldrig blive et nummer i rækken. Jeg skal involvere mig ægte og engageret i samtalen og ikke bare være en død sild. Det betyder, at jeg smiler, når noget er sjovt og kan blive berørt på den studerendes vegne, når noget gør ondt, så mine følelser må gerne være tilstede, men de må aldrig være i fokus. Man hjælper hverken nogen ved at hoppe ned i det sorte hul sammen med dem eller ved at være så stort et festfyrværkeri, at samtalen mister sin faglige troværdighed," siger hun.

Skellet går mellem det private og det personlige og mellem meninger og erfaringer. For Heidi Berggren Brøndal Pedersen kan ind imellem godt spørge om lov til at fortælle om sine egne erfaringer, men det har altid et særligt formål.

"Jeg skal aldrig bringe mine private meninger i spil, for de er irrelevante, når jeg er på arbejde og bestrider et professionelt job. Men mange af dem, vi vejleder, har det svært på den ene eller anden måde, så det kan til tider være gavnligt at vise, at de ikke er den eneste, som oplever det, de gør. Hvis jeg fortæller noget personligt, skal det være til gavn for samtalen, hvorimod det private alene handler om mig og ikke den vejledningssøgende, og det er aldrig på sin plads."

Ifølge Heidi Berggren Brøndal Pedersen kan fagligheden som vejleder sammenlignes med en rejseguide som metafor.

"Jeg ved aldrig hvilket land, jeg kommer til, så jeg skal have så god en kulturfornemmelse og viden om mange steder og sprog, at jeg til enhver tid kan hjælpe andre til at få en god oplevelse. Men det er aldrig mig, der er på ferie, det er de andre!"