1) Hvordan ser du vejlederprofessionens udfordringer og muligheder?
De fleste af foreningens medlemmer inklusiv jeg selv er ansat på uddannelsessteder, og vejledning om valg af uddannelse og karriere er generelt kun i mindre grad en del af vores arbejdsopgave. Vores primære opgave er at hjælpe vores elever og kursister på ungdomsuddannelserne og VUC med at gennemføre deres uddannelsesvalg med størst muligt udbytte. Vi skal vejlede og støtte eleverne og kursisterne i personlige, sociale og faglige spørgsmål, ligesom vi skal vejlede dem om overgangen til anden uddannelse.

Al vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg og vejledning om gennemførelse af valget er forankret i en eller anden form for institution, om det så er KUI, FGU, EUD eller et jobcenter. Den forankring gør, at vi i Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening foretrækker at tale om uvildighed som en forudsætning for god vejledning – uanset vejledningens faktiske forankring i en institution.

Vores medlemmers udfordringer og muligheder er sammenfaldende med stort set alle andre vejlederes, nemlig at give uvildig vejledning indenfor de rammer, som lovgivning og politiske mål fastsætter. De etiske principper bør vi altid have in mente. For en ansættelsesinstitutions særinteresser må aldrig blive målet for vejledningen.

Uvildighed skal sikre adgang til vejledning for alle ud fra de to etiske forudsætninger - professionel ansvarlighed og "det gode liv" – og ud fra vejledningens fem etiske principper: respekt, uafhængighed, ligeværd, åbenhed og tillid (FUE 2006).

Vores udfordringer er knyttet til det faktum, at vores professionelle vejledning ikke er en del af vejledningsloven. Alligevel mærker vi et forventningspres fra politikere og andre om, at de unge skal dirigeres i bestemte retninger og søge bestemte uddannelser, uanset om de ønsker det eller er klar til det.

Den økonomiske virkelighed gør, at vejledning nogle steder ses som en optional, en mulighed. Det betyder, at fx vejlederuddannelse bliver set som noget, der kan spares væk, fordi det ikke er lovfastsat.

Det er bestemt også en udfordring, at uddannelsesområdet udsættes for uddannelsesreformer (mest af ideologisk karakter) uden inddragelse af fagkundskab eller evidens. 

Vores muligheder er, at vi som dybt seriøse og professionelle fagpersoner, der via vores vejledning med både hjerte og hjerne, kan støtte og motivere vores brugere/borgere/kursister/elever til – undervejs og gennem uddannelse – at få et meningsfuldt liv i og uden for arbejdslivet. Som vejledere kan vi medvirke til aktivt medborgerskab, social mobilitet og empowerment. 

2) Kan man tale om tavs viden hos vejlederne?
Vores medlemmer er ikke en profession, der er kendt for sin tavshed. Men måske har vi ikke været så opmærksomme på behovet for at konkretisere vores viden og kompetencer over for ikke-vejledere. Gennem forskellige aktiviteter arbejder vi med at dele viden. Det samme gør vi gennem vores politiske arbejde med fokus på vejlederprofessionens indhold og styrker – hvad kan professionel vejledning bidrage med i et samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan kan den gøre en forskel? Svar på de spørgsmål forsøger vi at sprede til politikere, embedsmænd og andre uden for vores profession.

3) Hvordan arbejder I som forening for at styrke professionen?
Vi har – ud fra medlemmernes ønske og med medlemmernes opbakning – arbejdet systematisk med at være et praksisfællesskab. Vi deler aktivt viden med og mellem medlemmerne og med relevante stakeholders. Det gør vi på to fronter, eksternt og internt:

• Eksternt deltager vi i en bred række vejledningsrelevante fora, hvor vi repræsenterer foreningens synspunkter og formidler vores/medlemmernes meninger. Det er fx de to referencepaneler (praktikernetværk) forankret hos DUEK-udbyderne, Det Kriminalpræventive Råd, Nordisk Vejlederforbund, Uddannelsesforbundet, GL, Nordisk Netværk for Voksnes Læring og EMU-brugerpanelet under Undervisningsministeriet. Her henter vi også ny viden og inspiration.
• Internt formidler vi viden fra bestyrelsen til medlemmerne og medlemmer imellem. Det sker gennem regelmæssige medlemsmails med materiale fra konferencer, seminarer, høringssvar, udvalgsarbejde m.m. 

Desuden har vi vores årlige Samba-konference for medlemmer og andre praktikere, der arbejder med vejledning af unge og voksne i færd med at gennemføre et uddannelsesvalg. På Samba-konferencerne mødes de forskellige uddannelses- og vejledningsordninger for at tanke viden og for at høre ledende opinionsdannere og fageksperter i workshops. Her skabes der netværker og venskaber på tværs af regioner og vejledningspraksisser.