1) UU Danmark er nedlagt, hvor er vejlederne i en ny organisering? Og hvad er formålet med vejledningsenheden i KL?

UU DANMARK er nedlagt for at opstå som Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne (EUK) i KL. Vi har nu en ny og langt stærkere ramme og platform for at understøtte uddannelsesvejledningen i kommunernes ungeindsatser.

EUK fortsætter UU DANMARKs arbejde med faglig udvikling af den professionelle uddannelses- og erhvervsvejledning i et kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt regi. Det gør vi fortsat på flere områder og på flere måder.

Vi gør det konkret og praksisnært:

• med direkte medvirken af mere end 15 kommuner i vores samlede program- og projektportefølje: ungeværk.dk. Hvert af projekterne tilbyder på forskellig vis fagligt udviklingsrum for både uddannelsesvejlederne og de daglige ledere af uddannelsesvejledningen i forhold til egen praksis og tværfagligt samarbejde med de øvrige ungeaktører både i og uden for de kommunale forvaltninger.
• kompetenceudvikling i form af bl.a. træningskurser for vejlederne, hvor vejledningsfaglige metoder, redskaber og begreber udveksles og diskuteres på workshops.
• intranettet EUK+ (før UU+), hvor alle landets uddannelsesvejledere og de daglige ledere af uddannelsesvejledningen i kommunerne har adgang til information, vidensdeling og intern debat.

Vi gør det strategisk og politisk:

• via en nedsat rådgivningsgruppe forankret regionalt og i ledelsen af den kommunale uddannelses- og erhvervsvejledning/ungeindsats. Rådgivningsgruppen skal bistå os med at sikre sammenhæng mellem EUKs strategiske kurs og de opgaver og udfordringer, der opleves lokalt i de enkelte kommuner. De kommer fx til at bidrage til relevante høringssvar og i det hele taget til KL’s policy arbejde for så vidt angår uddannelses- og erhvervsvejledning.
• med placeringen af EUK i Kontor for Børn, Unge og Folkeskole i KL er det ambitionen at give uddannelses- og erhvervsvejledning en adækvat kontekst for videreudvikling. KL har en stærk organisatorisk struktur for tværfagligt samarbejde, som giver gode betingelser for at arbejde med vejledning i krydsfeltet også til beskæftigelsesområdet.
• vertikalt i KL’s organisation i forhold til Børne- og Undervisningsudvalget, som rådgiver KL’s bestyrelse.

2) Hvordan ser jeres professionsstrategi ud? Og hvordan arbejder I med at synliggøre vejlederprofessionen?

Vejlederprofessionen og -opgaven i kommunerne har jo de særlige lovbestemte rammebetingelser, at vejledningen skal være sektor- og institutionsuafhængig, kan være opsøgende og skal omfatte alle unge. Også de unge, som ikke opsøger vejledning eller måske ikke er 'vejledningsparate'.

Dertil kommer, at vejledernes placering og rolle er under ombrydning med etableringen af sammenhængende ungeindsatser i kommunerne (KUI), både organisatorisk og didaktisk. Kodeordene hér må være sammenhængende og indsatser, for målsætningen med KUI er at skabe overskuelig kontinuitet set fra et ungeperspektiv.

I EUK kommer vi til, med bistand fra rådgivningsgruppen, at undersøge vejledningsprofessionsidentiteten i KUI; samspillet mellem uddannelses- og erhvervsvejlederne og de øvrige fagprofessioner omkring de unge.

I forhold til udsatte unge, der er relativt langt fra både uddannelse og job, har vi en særlig opmærksomhed og en særlig opgave at løfte. Hér skal vi relatere vejlederprofessionen til den kontaktperson, KUI loven beskriver.

Det kalder på bl.a. velbeskrevne kompetenceprofiler på kontaktpersonfunktionen i de enkelte kommuner. Her vil ofte være en fælles flade til vejledernes profession. I nogle kommuner, for nogle unge, er det (UU) vejlederen, som er kontaktpersonen og udfylder en særlig rolle og trækker på specifikke kompetencer fx omkring relationsdannelse.

Kompetenceprofiler på kontaktpersonen i KUI arbejder vi meget konkret på at udvikle i de medvirkende kommuner i det samlede program for "Unge med kant", som er beskrevet i Vejlederforum i januar [i].

3) Står vejlederprofessionen stærkere eller svagere end før?
Uddannelses- og erhvervsvejledningen skal finde sin organisatoriske plads og udøve sin fagprofession i et krydspres mellem social-, beskæftigelses- og ungeforvaltningerne i kommunerne. Men netop vejlederne har ret veludviklede 'koblingskompetencer' og navigerer med og som den unges ambassadør rundt i krogene af kommunale tilbud, mellem kommune, uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder i samarbejde med forældre og civilsamfund i øvrigt.

"Aftale om bedre veje til uddannelse eller job", som bl.a. indeholder en forpligtelse til at etablere en sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, tilbyder en ramme for at videreudvikle uddannelsesvejledningen som rygraden og sammenhængskraften i KUI. Hvilken anden fagprofession kan binde organisering, tilbud og didaktik sammen i en sammenhængende ungeindsats? Hvis vi løfter den opgave, står vejlederprofessionen virkelig stærkt!

Referencer

[i] Vigh, Pia: Unge på kanten af konkurrencestaten. Vejlederforum, 14. januar 2020.