Hvilke målgrupper bliver særlig ramt af COVID-19? Hvilken betydning får COVID-19-situationen for unges uddannelsesparathed? Hvad gør vi ved den nu endnu større mangel på praktikpladser? Bliver det nemmere at få unge til at tage en uddannelse, fordi det er blevet sværere at gå ud og tage et job? Får eVejledningen og den digitaliserede vejledning ny vind i sejlene, fordi vi allesammen er blevet dus med skærmen? Hvilke nye fortællinger om de unge kommer frem? Og hvilken betydning får de?
Vil verden forandre sig?
Mange flere spørgsmål vil dukke op både nu og henad vejen. Nogle af svarene vil måske give sig selv, andre bliver svære at finde svar på. Selv om genåbningen har været i fuld gang, er dens fjerde fase lige nu tvivlsom. Mange holder vejret. Vi ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske eller ikke ske. Vi ved ikke, hvad det er for en verden, der står tilbage.
Ove Kaj Pedersen, der er professor emeritus fra Copenhagen Business School, men også er kendt som manden bag begrebet "konkurrencestaten" siger, at der findes to skoler for forudsigelser:
"Dem, der tror, at alting vil blive anderledes. Og dem, der tror, vi kommer tilbage til en form for normalitet." Den totale disruption af vores hverdag har givet nogen en følelse af, at alt potentielt er muligt. Andre en følelse af, at alt er tabt og skal vindes tilbage.
Ser man på erfaringerne fra tidligere katastrofer og krige, er det mest sandsynlige scenarie et sted midt imellem.
Ove Kaj Pedersen mener, at vi allerede står midt i en kamp om at definere, hvordan den verden så kommer til at se ud. Måske en verden, hvor vi vil opdage, hvor meget af vores arbejde der kan undværes. Vi skærer ned på unødvendige møder og stopper med at flyve verden rundt til møder og konferencer, der måske kan klares digitalt. En verden med turbo på udviklinger, der allerede er i gang. Den øgede digitalisering af samfundet er en af de helt åbenlyse [i]. Selv de mest analoge af os må erkende, at digitaliseringen nærmest har reddet os under corona-krisen. Vi har alle – inklusiv vejlederne - fået installeret de nødvendige programmer derhjemme, så vi kan få fjernadgang til arbejdsdokumenter og holde videomøder med dem, vi vejleder. Så i vores isolation har vi fået en følelse af at være sammen – hver for sig.
Netop den paradoksale sætning "sammen hver for sig" har vi taget til os, som var det vores nye mantra. At vi får en følelse af fællesskab ved at holde afstand, er interessant – og nyt. På vejledningsområdet får det måske den betydning, at modsætningsforholdet mellem digitalisering og "rigtig" vejledning ophører. Vores opfattelse af, hvad det vil sige at være sammen, har rykket sig markant.
Vil de vejledte forandre sig?
Nye fortællinger opstår om de unge, vi vejleder. Der er den gængse fortælling om de unge, der er karakteriseret af hokus-pokus-mig i fokus, de forkælede unge, der ikke tager hensyn og mødes i flok og holder fest. Der er fortællingen om unge, der tager stort ansvar og bliver krediteret for, at de klarer afsavnet af festen og foråret. Der er en fortælling om unge, der lider og sygner hen i desperation og apati. Der er fortællingen om unge, der nyder godt af et samfund i ro og fred og får en form for pause i at være på. Der er fortællingen om unge, der profiterer af de klare rammer for, hvad man må og ikke må. Og af, at det er legalt at trække sig tilbage. Hvor det, de før har oplevet som unormalt, bliver normalt. De unge bliver revset og shamet af nogen, de fordømte unge i det forsømte forår – og trøstet og hyldet af andre.
Vil vejledningen forandre sig?
Det er hele den nuancerede og forskelligartede gruppe, der skal vejledes. Og de fortællinger, der vinder mest frem, får stor betydning. Derfor er det vigtigt, at vejlederne som profession er med til at definere både fortællingerne og løsningerne. Fordi de kender de unge så godt. Og ved, hvor forskellige de er.
Og hvorfor skal vejledningen ellers bidrage? Fordi der er en ny virkelighed? Nye behov pga. et ændret arbejdsmarked? Får vejledningen nye rammer, fx med mere volumen på den digitale vejledning? Og bliver der nye fortællinger om en helt ny generation af unge, hvor det er slut med millennials allerede 20 år inde i det nye årtusind? Får vejledningen kronede dage med unge, der er mere villige til at tage en uddannelse? Som vil lytte mere til vejlederne end nogensinde før?
Der er et åbent vindue lige nu, siger Ove Kaj Pedersen. Vi er i metaforfasen, vi er i den fase, hvor vi sætter billeder på. Velkendte såvel som nye. Den etiske dimension har præget nedlukningen. Den økonomiske dimension præger genåbningen. Og hvad kommer til at præge næste fase, hvor dele af genåbningen foreløbig udskydes? Hvilke holdninger får dominans? Der er en åbning for, at andre end økonomer former debatten, og den garvede professor opfordrer til, at psykologer, præster, filosoffer og andre udnytter chancen for at præge og forme. Det er nu, vi skal blande os og bidrage. Hvad bliver fortællingen? Vejledningen skal også være med til at sætte dagsordenen og definere fortællingerne.
Vil verden forandre sig? Vil de vejledte forandre sig? Vil vejledningen forandre sig? Vi spørger en række eksperter og fagpersoner på vejlednings-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Hvem er med?
TEORI
Vejledere kan være med til at forme fremtiden - det åbne vindue i metaforfasen
Ove Kaj Pedersen, professor Emeritus og tidligere formand for Voksenvejledningen, Copenhagen Business School
Vi er i en fase, hvor vi sætter billeder på. Hvilke holdninger får dominans? Hvilke fortællinger får dominans? Hvordan skal vi forstå krisen? Det er nu, vi skal blande os og bidrage – det gælder også vejledningen.
Corona-læring: Sociale fællesskaber er afgørende for unge
Helle Rabøl, forsker
Livet som ung forbindes ofte med fart, fester og fællesskaber. Men hvordan ser livet ud, når alt dette pludselig lukker ned? Fællesskaber har markant større betydning for unge, end vi måske forstår. Der er ikke en, men flere fortællinger i spil om unge under corona.
PRAKSIS
Derfor var eVejledningen gearet til corona-krisen
Else Lücking, teamleder, eVejledning
eVejledning bliver stadig beskyldt for at være discountvejledning. I hvert fald af nogen. Den rigtige og gode vejledning bliver af mange anset for at skulle foregå ansigt til ansigt. Men faktisk har digitaliseringen reddet os under corona-krisen. Har det faktum flyttet opfattelsen af vejledning online?
De unge tager mere ansvar end før
Mette Hensel, leder og Anne Louise Esbensen, ungekoordinator, Ishøj Uddannelse og job
Fra at opleve reglerne omkring nedlukningen som en begrænsning for at yde god vejledning har Ishøj Uddannelse og job afprøvet nye metoder. Walk and talks, virtuel “åben dør”- vejledning og telefonisk vejledning er nogle af dem. De oplever unge, der tager mere ansvar.
Vejleder i corona-tid – en beretning om blod, sved og tårer
Marianne Noe Hjarsø, studievejleder, H.C. Ørsted Gymnasiet
Hvilke erfaringer har Marianne Noe Hjarsø og hendes vejlederkolleger gjort sig med at vejlede 1.400 HTX-elever virtuelt? Hvilke udfordringer og barrierer har de mødt? Kan corona-krisen bruges konstruktivt? Kan man overhovedet lave relationsarbejde på distancen? Hvem nyder og hvem bløder?
Paradokset "Sammen hver for sig" - vejledning til indre bæredygtighed
Kathrine Juul-Hansen, psykoterapeut
Sætningen ”sammen hver for sig” har vi alle taget til os. Hvorfor er det, at det paradoksale giver så megen genklang i os? Og hvorfor rør det os?
OCD eller sund fornuft?
Malene Klindt Bohni, psykolog og angstspecialist
OCD-ramte har på kort tid oplevet, at de tvangshandlinger, de kæmper med, pludselig er blevet det nye normale. Det kan for dem være ekstra svært at skelne mellem almindelig corona-bekymring og nødvendige tiltag på den ene side og overdrevne tvangstanker og tvangshandlinger på den anden.
UDDANNELSE
Trepartsaftale: Over fem mia. kr. skal holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder
Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Hvad kommer milliard-trepartsaftale for elever og lærlinge til at betyde for erhvervsuddannelserne? Der lægges også op til at investere i kvaliteten af skolepraktik. Initiativerne skal sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse i tilfælde af, at de mister deres læreplads på grund af krisen.
Vil du vide mere?
|
Referencer
Hvilke målgrupper bliver særlig ramt af COVID-19? Hvilken betydning får COVID-19-situationen for unges uddannelsesparathed? Hvad gør vi ved den nu endnu større mangel på praktikpladser? Bliver det nemmere at få unge til at tage en uddannelse, fordi det er blevet sværere at gå ud og tage et job? Får eVejledningen og den digitaliserede vejledning ny vind i sejlene, fordi vi allesammen er blevet dus med skærmen? Hvilke nye fortællinger om de unge kommer frem? Og hvilken betydning får de?
Vil verden forandre sig?
Mange flere spørgsmål vil dukke op både nu og henad vejen. Nogle af svarene vil måske give sig selv, andre bliver svære at finde svar på. Selv om genåbningen har været i fuld gang, er dens fjerde fase lige nu tvivlsom. Mange holder vejret. Vi ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske eller ikke ske. Vi ved ikke, hvad det er for en verden, der står tilbage.
Ove Kaj Pedersen, der er professor emeritus fra Copenhagen Business School, men også er kendt som manden bag begrebet "konkurrencestaten" siger, at der findes to skoler for forudsigelser:
"Dem, der tror, at alting vil blive anderledes. Og dem, der tror, vi kommer tilbage til en form for normalitet." Den totale disruption af vores hverdag har givet nogen en følelse af, at alt potentielt er muligt. Andre en følelse af, at alt er tabt og skal vindes tilbage.
Ser man på erfaringerne fra tidligere katastrofer og krige, er det mest sandsynlige scenarie et sted midt imellem.
Ove Kaj Pedersen mener, at vi allerede står midt i en kamp om at definere, hvordan den verden så kommer til at se ud. Måske en verden, hvor vi vil opdage, hvor meget af vores arbejde der kan undværes. Vi skærer ned på unødvendige møder og stopper med at flyve verden rundt til møder og konferencer, der måske kan klares digitalt. En verden med turbo på udviklinger, der allerede er i gang. Den øgede digitalisering af samfundet er en af de helt åbenlyse [i]. Selv de mest analoge af os må erkende, at digitaliseringen nærmest har reddet os under corona-krisen. Vi har alle – inklusiv vejlederne - fået installeret de nødvendige programmer derhjemme, så vi kan få fjernadgang til arbejdsdokumenter og holde videomøder med dem, vi vejleder. Så i vores isolation har vi fået en følelse af at være sammen – hver for sig.
Netop den paradoksale sætning "sammen hver for sig" har vi taget til os, som var det vores nye mantra. At vi får en følelse af fællesskab ved at holde afstand, er interessant – og nyt. På vejledningsområdet får det måske den betydning, at modsætningsforholdet mellem digitalisering og "rigtig" vejledning ophører. Vores opfattelse af, hvad det vil sige at være sammen, har rykket sig markant.
Vil de vejledte forandre sig?
Nye fortællinger opstår om de unge, vi vejleder. Der er den gængse fortælling om de unge, der er karakteriseret af hokus-pokus-mig i fokus, de forkælede unge, der ikke tager hensyn og mødes i flok og holder fest. Der er fortællingen om unge, der tager stort ansvar og bliver krediteret for, at de klarer afsavnet af festen og foråret. Der er en fortælling om unge, der lider og sygner hen i desperation og apati. Der er fortællingen om unge, der nyder godt af et samfund i ro og fred og får en form for pause i at være på. Der er fortællingen om unge, der profiterer af de klare rammer for, hvad man må og ikke må. Og af, at det er legalt at trække sig tilbage. Hvor det, de før har oplevet som unormalt, bliver normalt. De unge bliver revset og shamet af nogen, de fordømte unge i det forsømte forår – og trøstet og hyldet af andre.
Vil vejledningen forandre sig?
Det er hele den nuancerede og forskelligartede gruppe, der skal vejledes. Og de fortællinger, der vinder mest frem, får stor betydning. Derfor er det vigtigt, at vejlederne som profession er med til at definere både fortællingerne og løsningerne. Fordi de kender de unge så godt. Og ved, hvor forskellige de er.
Og hvorfor skal vejledningen ellers bidrage? Fordi der er en ny virkelighed? Nye behov pga. et ændret arbejdsmarked? Får vejledningen nye rammer, fx med mere volumen på den digitale vejledning? Og bliver der nye fortællinger om en helt ny generation af unge, hvor det er slut med millennials allerede 20 år inde i det nye årtusind? Får vejledningen kronede dage med unge, der er mere villige til at tage en uddannelse? Som vil lytte mere til vejlederne end nogensinde før?
Der er et åbent vindue lige nu, siger Ove Kaj Pedersen. Vi er i metaforfasen, vi er i den fase, hvor vi sætter billeder på. Velkendte såvel som nye. Den etiske dimension har præget nedlukningen. Den økonomiske dimension præger genåbningen. Og hvad kommer til at præge næste fase, hvor dele af genåbningen foreløbig udskydes? Hvilke holdninger får dominans? Der er en åbning for, at andre end økonomer former debatten, og den garvede professor opfordrer til, at psykologer, præster, filosoffer og andre udnytter chancen for at præge og forme. Det er nu, vi skal blande os og bidrage. Hvad bliver fortællingen? Vejledningen skal også være med til at sætte dagsordenen og definere fortællingerne.
Vil verden forandre sig? Vil de vejledte forandre sig? Vil vejledningen forandre sig? Vi spørger en række eksperter og fagpersoner på vejlednings-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Hvem er med?
TEORI
Vejledere kan være med til at forme fremtiden - det åbne vindue i metaforfasen
Ove Kaj Pedersen, professor Emeritus og tidligere formand for Voksenvejledningen, Copenhagen Business School
Vi er i en fase, hvor vi sætter billeder på. Hvilke holdninger får dominans? Hvilke fortællinger får dominans? Hvordan skal vi forstå krisen? Det er nu, vi skal blande os og bidrage – det gælder også vejledningen.
Corona-læring: Sociale fællesskaber er afgørende for unge
Helle Rabøl, forsker
Livet som ung forbindes ofte med fart, fester og fællesskaber. Men hvordan ser livet ud, når alt dette pludselig lukker ned? Fællesskaber har markant større betydning for unge, end vi måske forstår. Der er ikke en, men flere fortællinger i spil om unge under corona.
PRAKSIS
Derfor var eVejledningen gearet til corona-krisen
Else Lücking, teamleder, eVejledning
eVejledning bliver stadig beskyldt for at være discountvejledning. I hvert fald af nogen. Den rigtige og gode vejledning bliver af mange anset for at skulle foregå ansigt til ansigt. Men faktisk har digitaliseringen reddet os under corona-krisen. Har det faktum flyttet opfattelsen af vejledning online?
De unge tager mere ansvar end før
Mette Hensel, leder og Anne Louise Esbensen, ungekoordinator, Ishøj Uddannelse og job
Fra at opleve reglerne omkring nedlukningen som en begrænsning for at yde god vejledning har Ishøj Uddannelse og job afprøvet nye metoder. Walk and talks, virtuel “åben dør”- vejledning og telefonisk vejledning er nogle af dem. De oplever unge, der tager mere ansvar.
Vejleder i corona-tid – en beretning om blod, sved og tårer
Marianne Noe Hjarsø, studievejleder, H.C. Ørsted Gymnasiet
Hvilke erfaringer har Marianne Noe Hjarsø og hendes vejlederkolleger gjort sig med at vejlede 1.400 HTX-elever virtuelt? Hvilke udfordringer og barrierer har de mødt? Kan corona-krisen bruges konstruktivt? Kan man overhovedet lave relationsarbejde på distancen? Hvem nyder og hvem bløder?
Paradokset "Sammen hver for sig" - vejledning til indre bæredygtighed
Kathrine Juul-Hansen, psykoterapeut
Sætningen ”sammen hver for sig” har vi alle taget til os. Hvorfor er det, at det paradoksale giver så megen genklang i os? Og hvorfor rør det os?
OCD eller sund fornuft?
Malene Klindt Bohni, psykolog og angstspecialist
OCD-ramte har på kort tid oplevet, at de tvangshandlinger, de kæmper med, pludselig er blevet det nye normale. Det kan for dem være ekstra svært at skelne mellem almindelig corona-bekymring og nødvendige tiltag på den ene side og overdrevne tvangstanker og tvangshandlinger på den anden.
UDDANNELSE
Trepartsaftale: Over fem mia. kr. skal holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder
Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Hvad kommer milliard-trepartsaftale for elever og lærlinge til at betyde for erhvervsuddannelserne? Der lægges også op til at investere i kvaliteten af skolepraktik. Initiativerne skal sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse i tilfælde af, at de mister deres læreplads på grund af krisen.
Vil du vide mere?
|
Referencer
Indstillinger for cookie-samtykke